Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet

Abstracts - S8 Marin Akvakultur (incl. Biologisk produktion)
S8 Marin Akvakultur (incl. Biologisk produktion)
47. ’Copepoder i menneskets tjeneste’ – levende foder til marine fiskelarver
(INTRODUKTIONSOPLÆG)
Benni Winding Hansen, Elisa Blanda, Per Meyer Jepsen, Minh Vuh Thi Tuy
Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Miljødynamik, Roskilde Universitet
bhansen@ruc.dk, eblanda@ruc.dk, pmjepsen@ruc.dk, minhvu@ruc.dk
Langt de fleste marine fiskelarver kræver levende foder for effektivt at gennemføre udviklingen til
metamorfosen. Tradtionelt anvendes rotiferer (Brachionus spp.) og/eller saltsøkrebs (Artemia spp.).
Disse foderemner er imidlertid ikke optimale i deres biokemiske profil, hvorfor de beriges med
eksempelvis olieemulsioner. Pelagiske copepoder udgør i vid udstrækning de naturlige fødeemner
for marine fiskelarver i naturen idet de har de rigtige byttestørrelser, en svømmeadfærd der
fremprovokerer jagtadfærd hos fiskelarven, samt den ideelle biokemiske sammensætning. I marine
fiskeklækkerier anvendes imidlertid stadig hovedsagelig de traditionelle levende foderemner på
trods af at copepoder bevirker bedre overlevelse, udvikling og vækst af fiskelarverne.
Massedyrkning af copepoder byder imidlertid på en række udfordringer af biologisk og teknisk
karakter. I IMPAQ (IMProvement of Aquaculture high quality fish fry production), der er støttet af
Det Strategiske Forskningsråd, har konsortiet fået 5 år til at udvikle, forbedre, og optimere to typer
af produkter: indendørs copepod produktion og udendørs copepod produktion.
I indendørs copepod produktion af Acartia tonsa, der er en intensiv og arbejdskrævende
dyrkningsform, har IMPAQ undersøgt copepodernes densitets- og deraf afledt vandkvalitets
tolerance (Jepsen mfl. Foredrag i S8). Vi har udviklet en metode til lagring af copepodæg hvor
klækkeklare æg bringes i hviletilstand og kan sendes til producenterne, der derefter kan etablere
egne kulturer eller blot klække æggene og fodre naupliuslarverne ud til fiskelarverne. For at
optimere denne æglagringsteknik har vi studeret fysiologisk respons på en lang række abiotiske
parametres (temperatur, salinitet, ilt, sulfid) betydning for copepodernes embryonaludvikling og
ægklækning. Vi har dokumenteret embryonernes metabolisme og understøttet denne ved
genekspression af stress relaterede proteiner ved overgangen fra klækkeklare æg til æg i
hviletilstand. Vi arbejder også på, at få implementeret semi-automatiske metoder til genkendelse og
tælling af copepodstadier i dyrkningstankene. Kendskabet til alle disse forhold vil hjælpe os med at
kunne optimere vores re-cirkulerede dyrkningsfacilitet mhp. At levere et effektivt koncept til
indendørs copepod produktion.
I udendørs copepod produktion, der er en langt mindre arbejdskrævende dyrkningsform,
samarbejder flere universitets IMPAQ partnere og industrien om at dokumentere- og manipulere
med åbne udendørsdamme til copepoddyrkning (de eneste 3 kendte steder på jorden hvor denne
dyrkningsform praktiseres). Her arbejdes med danske copepodarter (Acartia spp., Centropages
hamatus) hvor udførelsen af et manipulationseksperiment med tilsætning af uorganisk nitrogen gav
anledning til stærkt forøget copepod produktivitet i dyrkningstankene (Blanda mfl. Poster) hvorfor
dette kan anbefales til akvakulturindustrien. I taiwanesiske jorddamme arbejdes med
Pseudodiaptomus annadaley, der er en stærkt understuderet copepodart som i stor stil anvendes i
tropiske fiskeklækkerier.
Program 17. danske havforskermøde, 69