Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet
Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet
Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Abstracts - S5 EU direktiver; status og implikation for overvågning og forvaltning<br />
26. Marin habitatnaturtypekortlægning 2012 – Limfjorden, Kattegat,<br />
Bælthavet, Øresund og den vestlige Østersø – (Del I) Kortlægning og metode<br />
Jørn Bo Jensen 1 , Zyad Al-Hamdani 1 og Jan Frydensberg Nicolaisen 2<br />
1 GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K. jbj@geus.dk, azk@geus.dk<br />
2 ORBICON, Ringstedvej 20, 4000 <strong>Roskilde</strong>. jann@orbicon.dk<br />
Miljøministeren skal i henhold til miljømålsloven udarbejde Natura 2000-planer for alle de danske<br />
Natura 2000-områder. På havområdet er planerne i 1. planperiode udarbejdet på eksisterende videns<br />
grundlag mht. forekomst og arealafgrænsning af de marine naturtyper, som områderne er udpeget<br />
for.<br />
Kendskabet til den præcise arealudbredelse af de forskellige habitatnaturtyper i områderne er<br />
usikker og der er derfor behov for en mere detaljeret og præcis kortlægning af udbredelsen af de<br />
marine beskyttede habitatnaturtyper i Natura 2000-områderne. Kortlægningen af de marine<br />
naturtyper er prioriteret, således at de mest sårbare naturtyper kortlægges først. I plansammenhænge<br />
er boblerev og rev prioriteret højt pga. deres sårbarhed i forhold til forstyrrelser, som følge af f.eks.<br />
trawlfiskeri. I 2012 har kortlægningen omfattet 38 Natura 2000-områder, med en særlig prioritering<br />
af kystnære rev. Prioriteringen sigter samtidigt mod at færdiggøre kortlægningen i delområder, som<br />
f.eks. Limfjorden.<br />
Den marine habitatnaturtypekortlægning kræver såvel geologiske som biologiske ekspertiser.<br />
Orbicon og GEUS har i den forbindelse et stærke samarbejde med erfaringer fra 2010 og 2011, med<br />
tilsvarende kortlægnings-projekter. Der er, som udgangspunkt, blevet anvendt de samme metoder<br />
og det samme udstyr – dog med nye tiltag, der specifikt er rettet mod de lavvandede områder,<br />
hvilket giver habitatnaturtypekortlægning i indre danske farvande en sammenhæng og kontinuitet<br />
med de tidligere kortlægningsprojekter – dels i relation til metoder og tolkning og dels i<br />
afrapporteringen.<br />
Kravet om en meget stor arealdækning har nødvendiggjort en toolbox med inddragelse af<br />
eksisterende data, dels i form af geofysiske data og dels biologiske data (vegetation og bundfauna)<br />
fra forskellige kilder, der indgår som et fuldgyldigt supplement til 2012 data.<br />
De budgetmæssige rammer har tilladt 2750 linjekilometer sidescan og sedimentekkolod, hvilket<br />
ikke giver en tilstrækkelig fladedækning, men store dele af de 38 Natura 2000-områder er<br />
beliggende i kystzonen på lavere vanddybder end 4 – 6 m, hvilket gør det muligt at benytte ortofoto<br />
med en opløsning, som er sammenlignelig med sidescan mosaikdata.<br />
Ortofoto er benyttet som den primære baggrund for arealklassifikationen i de lavvandede dele,<br />
suppleret af et strategisk sammensat feltundersøgelsesprogram bestående af akustisk survey og<br />
visuel verifikation ved ROV med video. I områder med tynd eller manglende dækning med ortofoto<br />
er suppleret af høj opløselig satellit data (5m grid opløsning).<br />
Foredraget vil præsentere de anvendte metoder og eksempler på 2012 kortlægningen, samt vise<br />
naturtype highlights fra de indre danske farvande.<br />
Program 17. danske havforskermøde, 46