Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet

Abstracts - S4 Biodiversitet & invasive arter
22. Den miljømæssige betydning af tilstedeværelsen af den introducerede
stillehavsøsters, Crassostrea gigas, på en litoral blåmuslingbanke ved Agger
Tange, Limfjorden
Mark W. Holm 1 , Jens K. Davids 1 , Per Dolmer 2 , Bent Vismann 3 & Benni W. Hansen 1 *
1 Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Roskilde Universitet, 4000, Roskilde, Danmark,
2 Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet, 2920 Charlottenlund, Danmark,
3 Sektion for Marinbiologi, Københavns Universitet, 3000 Helsingør, Danmark. * Korresponderende
forfatter; e-mail: bhansen@ruc.dk
Stillehavsøsters (Crassostrea gigas Thunberg 1793) er blevet introduceret i økosystemer over hele
verden og betragtes som en invasiv art i flere lande. I Nordeuropa blev den introduceret til
akvakultur og har efterfølgende etableret vilde populationer, primært på eksisterende
blåmuslingebanker (Mytilus edulis L.). I Danmark blev stillehavsøsters introduceret omkring 1972
ved Agger Tange i Limfjorden, hvor den har etableret sig på en litoral muslingebanke bestående
primært af blåmuslinger og stillehavsøsters. Dette studie tog udgangspunkt i populationen af
stillehavsøsters ved Agger Tange i årene 2007, 2009, 2010 og 2011. Formålet med studiet var at
beskrive populationsstrukturen og populationsudviklingen af stillehavsøsters, samt effekten af
denne på den hjemmehørende blåmusling for at vurdere muligheden for sameksistens.
Resultaterne viste, at tætheden for stillehavsøsters og blåmuslinger i 2011 var henholdsvis 47 ± 28
individer m-2 og 1434 ± 750 individer m-2. Kohorte analyse af stillehavsøsters viste at år med
succesfuld reproduktion var hyppigt forekommende. Ydermere viste kohorte analysen, samt en
vækstringsanalyse, at skalvæksten var sammenlignelig med skalvæksten i andre økosystemer. Det
første år efter settling havde stillehavsøsters en længde på 20 ± 10 mm, efter to år 50 ± 13 mm og
efter tre år 72 ± 18 mm. Den rumlige og tidslige udvikling af muslingebanken, samt fordelingen af
de to arter, blev analyseret ved brug af GIS-modellering. Ifølge modellen fremgår det, at den største
tæthed af stillehavsøsters findes i de ældste dele af banken, samt at den lokale udbredelse af
stillehavsøsters synes afhængig af tilstedeværelsen af blåmuslinger. En sammenligning af den
arealspecifikke biomasse af de to arter viste ikke nogen negative effekt af tilstedeværelsen af
stillehavsøsters på blåmuslinger.
Samlet set viste analyserne, at den nuværende status mellem stillehavsøsters og blåmuslinger er
sameksistens. Vi kan dog ikke afvise at gunstigere forhold for stillehavsøsters, for eksempel somre
med høje vandtemperaturer, milde vintre samt øget føde tilgængelighed, kan ændre denne status.
Program 17. danske havforskermøde, 42