Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet
Share Embed Flag
Download ePaper

Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet

Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet

rucforsk.ruc.dk
from rucforsk.ruc.dk More from this publisher
26.07.2013 Views

Abstracts - S4 Biodiversitet & invasive arter 20. Risikovurdering af introducerede marine arter i forbindelse med Ballastvandkonventionens Guideline G7: Sammenligning af forskellige metoder Kathe R. Jensen¹ og Ulrik C. Berggreen² ¹Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, 2100 København Ø krjensen@snm.ku.dk ²Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2200 København N. ucb@nst.dk I forbindelse med den forventede globale ikrafttræden af FN’s Ballastvandkonvention i 2014 skal der ifølge guideline G7 foretages en risikovurdering af at give tilladelse, ifølge regel A-4, til at undtage skibe fra at foretage behandling af ballastvand før udledning i havne og farvande under national jurisdiktion. I Danmark og de øvrige lande i Nord- og Østersøområdet, under HELCOM og OSPARS ansvarsområder, har man valgt at udarbejde en ”Target Species List” (TSL) for invasive akvatiske arter i disse havområder. Da skibstrafikken er meget tæt i området, og mange landes EEZ krydses igen og igen, skal proceduren være simpel (og dermed hurtig og billig), uden at sikkerheden sættes over styr. Brug af en TLS er derfor valgt til formålet. Listen skal revideres med mellemrum, så den til hver en tid følger den bedste videnskabelige information. Til risikovurdering af arter findes flere forskellige metoder. En ofte anvendt metode i EU-landene er ”Harmonia”, som er belgisk og også dækker terrestriske arter. I Østersøområdet er udviklet BINPAS metoden. Specielt for ferskvandsfisk har man i Storbritannien udviklet FISK metoden, og i Australien, anvendes en ”hazard assessment method”. De forskellige metoder adskiller sig både ved antallet af spørgsmål og hvilke aspekter af påvirkning de inkluderer. En svaghed ved alle metoderne er, at de forudsætter viden om arternes biologi, udbredelse, osv., hvilket kun findes i begrænset omfang. For at blive betegnet som invasiv skal en art for det første kunne overleve transporten og etablere forplantningsdygtige populationer, og for det andet skal den have alvorlige negative virkninger på arter, habitater og/eller økosystemer i det nye område. Konventionen inkluderer herudover helbreds- og økonomiske påvirkninger. Ikke alle metoderne indeholder de sidste to kategorier, og de lægger forskellig vægt på etablering/ spredningspotentiale og miljøpåvirkning. De simpleste metoder har kun 4-5 spørgsmål, mens de mere detaljerede har over 50. Risikovurdering, der skal omfatte organismer fra flere forskellige funktionelle og taksonomiske grupper, må nødvendigvis bestå af ret bredt formulerede spørgsmål, da informationerne er af varierende mængde og kvalitet. Til brug for en dansk TSL blev en modificeret udgave af Harmonia anvendt, hvor svenske forskere har tilføjet spørgsmål om helbreds-risici og økonomiske påvirkninger. For de udvalgte arter blev derefter anvendt en simplere (4 kategorier med 4 niveauer hver), global metode for at se, om resultatet blev det samme. Den globale metode er betydeligt nemmere at bruge, da kategorierne er definerede på en måde, så manglende biologisk viden ikke er et stort problem. Desværre er det vanskeligere at ranke arterne, da mange får samme score med så få spørgsmål, og den indeholder heller ikke direkte spørgsmål om helbreds- og økonomiske påvirkninger. Program 17. danske havforskermøde, 40

Abstracts - S4 Biodiversitet & invasive arter 21. Naturovervågning vha. DNA fra havvand Philip Francis Thomsen 1 , Jos Kielgast 1 , Lars Lønsmann Iversen 2 , Peter Rask Møller 3 , Morten Rasmussen 1 , Eske Willerslev 1 1 Centre for GeoGenetics, Natural History Museum of Denmark, University of Copenhagen, Øster Voldgade, Copenhagen, Denmark pfthomsen@snm.ku.dk 2 Freshwater Biology Section, Department of Biology, University of Copenhagen, Helsingørgade, Hillerød, Denmark 3 Vertebrate Department, Natural History Museum of Denmark, University of Copenhagen, Universitetsparken, Copenhagen, Denmark Levende organismer udskiller DNA til det miljø de lever i. Dette DNA kan indsamles i miljøprøver, isoleres og analyseres. I løbet af det sidste årti, er det tværfaglige forskningsfeltet Environmental DNA (eDNA) således opstået. Især revolutionen indenfor DNA-sekventeringsteknologi har gjort det muligt, for dette nye forskningsfelt, at belyse spørgsmål indenfor bl.a. økologi og evolution på en ny måde. Desuden er eDNA på vej til at blive et nyt og effektivt værktøj i praktisk naturovervågning og forvaltning. En række studier af eDNA fra ferskvandssystemer har vist at selv små vandprøver giver mulighed for detektion og kvantificering af en lang række forskellige dyrearter. For nylig er metoden første gang blevet anvendt til at spore DNA fra makro-organismer direkte i havvand. Vi isolerede eDNA direkte fra ½ liter havvand indsamlet i Øresund og vha. pyrosekventering detekterede vi DNA fra 15 forskellige marine fiskearter. Disse arter repræsenterer både almindelige konsumfisk som fx torsk, sild og rødspætte til arter som sardin, der er en sjælden gæst i Danske farvande. Dernæst vises at eDNA metoden, i dette studie, er mindst lige så effektiv som hver enkelt af 9 forskellige konventionelle fiskemetoder brugt til sammenligning. Endelig undersøgte vi degraderingen af eDNA i havvand, hvilket viste at selv små DNA fragmenter (100 bp) fra fisk forsvinder efter få dage. Dette mindsker sandsynligheden for at eDNA transporteres over lange afstande i havene. De nye resultater har store anvendte perspektiver indenfor overvågning og forvaltning af havens biodiversitet og naturressourcer. Program 17. danske havforskermøde, 41

Abstracts - S4 Biodiversitet & invasive arter<br />

21. Naturovervågning vha. DNA fra havvand<br />

Philip Francis Thomsen 1 , Jos Kielgast 1 , Lars Lønsmann Iversen 2 , Peter Rask Møller 3 , Morten<br />

Rasmussen 1 , Eske Willerslev 1<br />

1<br />

Centre for GeoGenetics, Natural History Museum of Denmark, University of Copenhagen, Øster<br />

Voldgade, Copenhagen, Denmark pfthomsen@snm.ku.dk<br />

2<br />

Freshwater Biology Section, Department of Biology, University of Copenhagen, Helsingørgade,<br />

Hillerød, Denmark<br />

3<br />

Vertebrate Department, Natural History Museum of Denmark, University of Copenhagen,<br />

<strong>Universitet</strong>sparken, Copenhagen, Denmark<br />

Levende organismer udskiller DNA til det miljø de lever i. Dette DNA kan indsamles i miljøprøver,<br />

isoleres og analyseres. I løbet af det sidste årti, er det tværfaglige forskningsfeltet Environmental<br />

DNA (eDNA) således opstået. Især revolutionen indenfor DNA-sekventeringsteknologi har gjort<br />

det muligt, for dette nye forskningsfelt, at belyse spørgsmål indenfor bl.a. økologi og evolution på<br />

en ny måde. Desuden er eDNA på vej til at blive et nyt og effektivt værktøj i praktisk<br />

naturovervågning og forvaltning.<br />

En række studier af eDNA fra ferskvandssystemer har vist at selv små vandprøver giver mulighed<br />

for detektion og kvantificering af en lang række forskellige dyrearter.<br />

For nylig er metoden første gang blevet anvendt til at spore DNA fra makro-organismer direkte i<br />

havvand. Vi isolerede eDNA direkte fra ½ liter havvand indsamlet i Øresund og vha. pyrosekventering<br />

detekterede vi DNA fra 15 forskellige marine fiskearter. Disse arter repræsenterer<br />

både almindelige konsumfisk som fx torsk, sild og rødspætte til arter som sardin, der er en sjælden<br />

gæst i Danske farvande. Dernæst vises at eDNA metoden, i dette studie, er mindst lige så effektiv<br />

som hver enkelt af 9 forskellige konventionelle fiskemetoder brugt til sammenligning. Endelig<br />

undersøgte vi degraderingen af eDNA i havvand, hvilket viste at selv små DNA fragmenter (100<br />

bp) fra fisk forsvinder efter få dage. Dette mindsker sandsynligheden for at eDNA transporteres<br />

over lange afstande i havene.<br />

De nye resultater har store anvendte perspektiver indenfor overvågning og forvaltning af havens<br />

biodiversitet og naturressourcer.<br />

Program 17. danske havforskermøde, 41

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!