Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet

Abstracts - S3 Anvendelse af modeller i forskning, rådgivning og forvaltning
15. Udbredelsesmodeller for dykænder som grundlag for VVM vurdering af
den faste forbindelse over Femern Bælt
Henrik Skov, Stefan Heinänen og Ramūnas Žydelis
DHI, Agern Allé 5, 2970 Hørsholm hsk@dhigroup.com, she@dhigroup.com, rzy@dhigroup.com
Formålet med de fleste udbredelsesmodeller er at opnå maksimal nøjagtighed samtidigt med at
beskrive de generelle aspekter i udbredelsen af den pågældende art. Der findes imidlertid kun få
praktiske retningslinjer for at designe marine udbredelsesmodeller, som optimerer dette mål. Her
demonstrerer vi en fremgangsmåde til udvikling af præcise udbredelsesmodeller af overvintrende
havdykænder (Ederfugl Somateria mollissima, Sortand Melanitta nigra og Havlit Clangula
hyemalis), der integrerer centrale økologiske og antropogene processer, og som samtidigt tager
hensyn til den tidsmæssige variation i fordelingen af havdykænder. Modellerne, som blev udviklet
af FEBI-projektet mellem 2008 og 2012, dannede grundlag for baseline og konsekvensanalyserne
for VVM-vurderingen på vandfugle i forhold til den planlagte faste forbindelse over Femern Bælt.
Modellerne gjorde det blandt andet muligt, at estimere størrelsen af lokale bestande og
habitatudnyttelse i høj opløsning (750 m). To-trins Generaliserede Additive Modeller (GAM) blev
anvendt til at analysere datasæt domineret af nul-observationer, rumlig og tidsmæssig
autokorrelation og ikke-linearitet. Den store tidsmæssige variation i fordelingen af havænder var
inkluderet som år- og sæson-effekter. Empiriske data dokumenterede vigtigheden af blåmuslinger
som fødegrundlag for alle tre arter af dykænder, samt betydningen af forstyrrelse fra skibe.
Detaljerede geodata på disse komponenter blev ekstraheret fra 1) en dynamisk muslingepopulationsmodel
og 2) tidsserier af tætheden af skibe (AIS) data, og blev koblet til sæsonbestemte
gennemsnitlige tætheder af dykænder. Den høje rumlige opløsning i modelvariablerne var en
forudsætning for at opnå realistiske estimater, og forudsige variation og ’patchiness’ i tætheden af
dykænder, som matchede de observerede tætheder nøjagtigt. Modellerne blev yderligere forbedret
ved at tilføje de statiske variabler vanddybde, substrat og afstand til kystlinje og havmølleparker.
Modellerne blev valideret ved hjælp af uafhængige data, der understregede at realistiske marine
udbredelsesmodeller vil kunne etableres ved inddragelse af alle relevante økologiske og
antropogene faktorer.
Program 17. danske havforskermøde, 35