Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet

Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet

rucforsk.ruc.dk
from rucforsk.ruc.dk More from this publisher
26.07.2013 Views

Abstracts - S3 Anvendelse af modeller i forskning, rådgivning og forvaltning S3 Anvendelse af modeller i forskning, rådgivning og forvaltning 12. Fjordenes funktion og følsomhed overfor næringsstoftilførsler belyst med dynamiske modeller (INTRODUKTIONSOPLÆG) Karen Timmermann, Janus Larsen og Christian Mohn Aarhus Universtitet, Institut for Bioscience, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde kti@dmu.dk, janl@dmu.dk, chmo@dmu.dk Den økologiske funktion af fjorde og deres følsomhed overfor tilførsler af næringsstoffer afhænger især af fysiske forhold som f.eks. vandets opholdstid, men påvirkes også af menneskelig aktivitet primært i form af næringssaltsudledninger. Fjordene er vigtige forbindelsesled mellem ferskvand og marine økosystemer og deres funktion i form af næringsstof transformering, retention og fjernelse har betydning både for hvor følsomme de er overfor eutrofiering og for transporten af næringsstoffer fra land til hav. Vi har udviklet fleksible koblede hydrodynamiske og økologiske fjordmodeller, og implementeret numeriske tracere, så vi kan følge både ferskvand og næringssalte, efter de er blevet udledt fra land. Modellerne bruges til at få indsigt i udvalgte fjordes retentions og transformations kapacitet og belyse betydningen af landbaserede næringsstoftilførsler for fjordenes økosystem og for mængden og biotilgængeligheden af næringsstoffer, der eksporteres til havet. Program 17. danske havforskermøde, 32

Abstracts - S3 Anvendelse af modeller i forskning, rådgivning og forvaltning 13. Modeller som værktøj til forudsigelser af algeopblomstringer Closter, R.M. 1 , Erichsen, A.C. 1 , Kaas, H. 1 , Andersson, J.H. 1 , Uhrenholdt, T. 1 & Hansen, L.B. 2 1 DHI, Agern Allé 5, 2970, Hørsholm, Danmark rmc@dhigroup.com, aer@dhigroup.com, hka@dhigroup.com, jan@dhigroup.com, thu@dhigroup.com 2 GRAS, Øster Voldgade 10, 1350, København K, Danmark lbh@grasdk.com I de danske farvande følger algeopblomstringer typisk et velkendt mønster: En forårsblomst af diatomeer udvikler sig i februar/marts og tømmer puljerne af uorganiske næringssalte indenfor for en til to uger. Herefter følger en periode henover sommeren kendetegnet ved lav biomasse af diatomeer, dinoflagellater og andre flagellater. I efteråret øges puljerne af næringssalte igen, hvilket kan give anledning til opblomstringer af kiselalger og/eller store dinoflagellater. Dertil kommer en række mere eller mindre ekstraordinære opblomstringer, især umiddelbart efter forårsblomsten (i maj eller tidligt i juni, men i nogle tilfælde tidligere). En række af disse opblomstringer forekommer sandsynligvis ubemærket, mens andre – især dem med toksiske effekter overfor fisk og fauna – medfører omtale i medier og/eller blandt fagfolk. Denne årstidsvariation er velkendt, men i forbindelse med modellering og korttids-prognoser er der mange udfordringer, ikke mindst med de ekstraordinære opblomstringer: Både timing og algearter varierer fra år til år. Nogle variationer kan forklares/forudsiges mens andre er af mere ’overraskende’ karakter, som eksempelvis forårsblomsten af Pseudo-chattonella i det tidlige forår 2011 eller udviklingen af cyanobakterier i sommeren 2006. Gennem to EU FP7 projekter (CoBiOS og Aquamar) har vi i en årrække arbejdet med at forbedre vores biogeokemiske model og har blandt andet benyttet modellen til at efterprøve en række hypoteser for at kvantificere effekter på (den modellerede) algevækst i de indre danske farvande. I begge projekter indgår algeprognoser som en vigtig komponent, men de to projekter angriber det forskelligt: I Aquamar er der stor vægt på dataassimilering, mens CoBiOS har stor fokus på usikkerhederne og arbejder med sandsynlighedsvurderinger af de stillede prognoser. De benyttede metoder er udviklet med henblik på at adressere og analysere algeblomst gennem hele året, men denne præsentation fremviser og diskuterer de opnåede resultater fokuseret på forårsblomsten. Gennemsnitlig koncentration (venstre) og standardafvigelse (højre) af modelleret klorofyl-a d. 15. marts 2009 baseret på 100 ensemble-medlemmer. Program 17. danske havforskermøde, 33

Abstracts - S3 Anvendelse af modeller i forskning, rådgivning og forvaltning<br />

13. Modeller som værktøj til forudsigelser af algeopblomstringer<br />

Closter, R.M. 1 , Erichsen, A.C. 1 , Kaas, H. 1 , Andersson, J.H. 1 , Uhrenholdt, T. 1 & Hansen, L.B. 2<br />

1 DHI, Agern Allé 5, 2970, Hørsholm, Danmark rmc@dhigroup.com, aer@dhigroup.com,<br />

hka@dhigroup.com, jan@dhigroup.com, thu@dhigroup.com<br />

2 GRAS, Øster Voldgade 10, 1350, København K, Danmark lbh@grasdk.com<br />

I de danske farvande følger algeopblomstringer typisk et velkendt mønster: En forårsblomst af<br />

diatomeer udvikler sig i februar/marts og tømmer puljerne af uorganiske næringssalte indenfor for<br />

en til to uger. Herefter følger en periode henover sommeren kendetegnet ved lav biomasse af<br />

diatomeer, dinoflagellater og andre flagellater. I efteråret øges puljerne af næringssalte igen, hvilket<br />

kan give anledning til opblomstringer af kiselalger og/eller store dinoflagellater. Dertil kommer en<br />

række mere eller mindre ekstraordinære opblomstringer, især umiddelbart efter forårsblomsten (i<br />

maj eller tidligt i juni, men i nogle tilfælde tidligere). En række af disse opblomstringer forekommer<br />

sandsynligvis ubemærket, mens andre – især dem med toksiske effekter overfor fisk og fauna –<br />

medfører omtale i medier og/eller blandt fagfolk.<br />

Denne årstidsvariation er velkendt, men i forbindelse med modellering og korttids-prognoser er der<br />

mange udfordringer, ikke mindst med de ekstraordinære opblomstringer: Både timing og algearter<br />

varierer fra år til år. Nogle variationer kan forklares/forudsiges mens andre er af mere<br />

’overraskende’ karakter, som eksempelvis forårsblomsten af Pseudo-chattonella i det tidlige forår<br />

2011 eller udviklingen af cyanobakterier i sommeren 2006.<br />

Gennem to EU FP7 projekter (CoBiOS og Aquamar) har vi i en årrække arbejdet med at forbedre<br />

vores biogeokemiske model og har blandt andet benyttet modellen til at efterprøve en række<br />

hypoteser for at kvantificere effekter på (den modellerede) algevækst i de indre danske farvande. I<br />

begge projekter indgår algeprognoser som en vigtig komponent, men de to projekter angriber det<br />

forskelligt: I Aquamar er der stor vægt på dataassimilering, mens CoBiOS har stor fokus på<br />

usikkerhederne og arbejder med sandsynlighedsvurderinger af de stillede prognoser. De benyttede<br />

metoder er udviklet med henblik på at adressere og analysere algeblomst gennem hele året, men<br />

denne præsentation fremviser og diskuterer de opnåede resultater fokuseret på forårsblomsten.<br />

Gennemsnitlig koncentration (venstre) og standardafvigelse (højre) af modelleret<br />

klorofyl-a d. 15. marts 2009 baseret på 100 ensemble-medlemmer.<br />

Program 17. danske havforskermøde, 33

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!