Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet

Abstracts - S2 Nye & automatiske måleteknikker i havforskning
10. Ny brug af telemetri afslører aborrer der gyder i brakvand
Emil Flint 1 , Mikkel Skovrind 1 , Henrik Carl 1 , Lene Jacobsen 2 & Peter Rask Møller 1
1 Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, Danmark emilflindt@hotmail.com,
mikkelskovrind@gmail.com, hcarl@snm.ku.dk, pdrmoller@snm.ku.dk
2 DTU Aqua, Denmark lj@aqua.dtu.dk
Området omkring i og omkring Store Vejle Å’s udløb i Køge bugt Strandpark, har i en årrække
været kendt for sine mange, store aborrer (Perca fluviatilis). Der foregår et omfattende, rekreativt
fiskeri på bestanden, hvis biologi derimod ikke tidligere er undersøgt. Det formodedes at aborrerne
gyder i åens ferske vand, som omvendt ikke syntes stor nok til at kunne rumme den meget store
bestand. En undersøgelse af aborre i St. Vejle Å og Ishøj Havn i marts-maj 2012, havde således til
formål at vurdere telemetri med æglederindsatte, akustiske sendere, som metode til at lokalisere
gydesteder, samt at verificere forlydender om æg i Ishøj Havns brakvand. Der blev opsat 9
stationære modtagere og benyttet manuelt pejleudstyr. Der blev også, med visuel afsøgning,
konstrueret et ægkort, der viste, hvor bestanden i området lagde deres æg. Resultaterne viste en
sender-gydesucces på 12 ud af 13, og at 92 % af disse blev fundet på lokaliteter, hvor der også var
ægstrenge. 42 % af de mærkede fisk havde gydt uden for St. Vejle Å, og 60 % af disse havde gydt i
Ishøj Havn ved saliniteter op mod 10 ‰. At metoden var så velfungerende, på denne lille percide
fisk, tilskrives aborrens sammenhængende æg og artens ufragmenterede gydning. Aborreægs
maksimale salttolerance anses normalt for ikke at overskride 7 ‰, så fundene i denne undersøgelse
antyder, at der er sket en tilpasning hos bestanden i St. Vejle Å. Undersøgelsen lægger op til
yderligere undersøgelse af både denne tilpasning samt den additive effekt af lav temperatur og høj
salinitet.
Program 17. danske havforskermøde, 30