Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet

Abstracts - S1 Økotoksikologi & risikovurdering af kemikalier
S1 Økotoksikologi & risikovurdering af kemikalier
1. Bioakkumulering og risikovurdering: hvorfor laboratorie- og
feltbestemte bioakkumuleringstal ikke stemmer overens
(INTRODUKTIONSOPLÆG)
Henriette Selck
Inst. for miljø, samfund og rumlig forandring, Roskilde Universitet selck@ruc.dk
De ultimative mål for diverse kemikaliereguleringer er at beskytte mennesker og miljø. De
regulatoriske myndigheder vurderer kemikaliers potentielt skadelige effekter ud fra deres persistens
(P) i miljøet, potentiale for at bioakkumulere (B) og udøve toksiske effekter (T). Kemikalier, der
karakteriseres som PBT, vil undergå regulatorisk kontrol eller yderligere karakterisering for at
bestemme dets skadelige effekt. Risikoen for at udøve skadelig effekt vurderes baseret på
kemikaliernes PBT egenskaber og aktuelle eller estimerede koncentrationer i miljøet. Det er derfor
vigtigt for vores evne til at beskytte økosystemets struktur og funktion at vi først og fremmest
minimerer variabiliteten i PBT bestemmelsen. For bioakkumuleringsbestemmelser vil det, for
eksempel, kunne opnås ved at undersøge og forstå 1) hvilke underliggende processer der er
primærkilderne til variationen og 2) de underliggende processer der driver variabiliteten. Dette er
relevant i en regulatorisk kontekst idet vi, ved at minimere variansen, vil øge anvendeligheden og
troværdigheden af vurderingen. Dette vil i sidste ende forbedre muligheden for at vurdere om vi
gennem laboratorieundersøgelser kan forudsige økosystem effekter i en acceptabel grad.
Fokus af denne præsentation vil være på den relative betydning miljømæssige- og fysiologiske
faktorer har for bioakkumulering, inklusiv biotransformering, af organiske kontaminanter i det
akvatiske miljø og dermed faktorernes betydning for kontaminanternes persistens. Eksempler vil
inkludere resultater både fra et modelleringsstudie og fra en række laboratorieeksperimenter.
Modelleringen omfattede 4 organismer og 2 kemikalier, der adskiller sig hvad angår
biotransformerbarhed (fig.). Modelleringsresultaterne viser tydeligt at de parametre der var
primærkilderne til variation i B inkluderede miljørelaterede og kemisk/fysiske parametre.
Herudover var fysiologiske parametre betydningsfulde når det galt biotransformerbare
kontaminanter. I anden del af præsentationen fokuseres på betydningen af miljørelaterede og
fysiologiske parametre for bioakkumulering, inkl. Biotransformering, af organiske kontaminanter i
det akvatiske miljø med fokus på optagelser fra den sediment-associerede pulje. Data vil inkludere
eksperimenter, udført i samarbejde med Research Inst. For Fragrance Materials (RIFM), med
forskellige sediment-associerede parfumestoffer og sedimentlevende organismer. Her vil fokus
være på hvorledes artsspecifikke biotransformerings forskelle påvirker sediment-associerede
parfumestoffers skæbne (akkumulering, biotransformering).
Modellerings organismer (3 akvatiske & 1 terrestrisk)
Infaunal polychaete Fugl (little owl)
sedimentæder kompleks diæt Sediment / seston
kompleks diæt
Program 17. danske havforskermøde, 21
Epi/pelagisk caddisfly larve
Pelagisk fisk (gul aborre)