Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet

Abstracts - Posters
P33. Ufuldstændig parasitisk feminisering gør hanner af strandkrabben
(Carcinus maenas) til risikable værter
Sissel N. S. Geyti 1 , Jørgen Lützen 2 , Henrik Glenner 3 , Jens T. Høeg 4 & Kim N. Mouritsen 5
1
Department of Bioscience, Aarhus University, Ny Munkegade 116, DK-8000 Aarhus C, Denmark
sisselgeyti@gmail.com,
2
Department of Biology, Section for Marine Biology,University of Copenhagen, Universitetsparken
4, DK-2100 Copenhagen Ø jlutzen@bio.ku.dk
3
Department of Biology, Biological Institute, University of Bergen, Thormøhlsgae 55, 5020
Bergen, Norway Henrik.Glenner@bio.uib.no
4
Department of Biology, Section for Marine Biology,University of Copenhagen, Universitetsparken
4, DK-2100 Copenhagen Ø jthoeg@bio.ku.dk
5
Department of Bioscience, Marine Ecology, Aarhus University, Ole Worms Allé 1, DK-8000
Aarhus C, Denmark kim.mouritsen@biology.au.dk
Den europæiske strandkrabbe, Carcinus maenas, er en vidt udbredt og velkendt vært for den
parasitiske rodkrebs Sacculina carcini. Efter modning af parasittens interne stadie i krabben
(interna), bryder parasittens externe, reproduktiv organ (externa) frem under halen på krabben.
Parasitten forårsager både adfærdsmæssig og morfologisk feminisering af hankrabberne, herunder
vækst af halebredde, formentlig for at sikre optimal beskyttelse af parasittens externa.
Studier har vist, at hankrabber udviser notorisk lavere infektionsprævalens end hunner. Årsagen til
dette er ikke tidligere blevet undersøgt nærmere, men er i dette studie forsøgt forklaret på baggrund
af tre hypoteser: (1) hankrabber inficeres i mindre grad end hunkrabber, og/eller (2) parasitten
udvikler sig dårligere i hanner end hunner, og/eller (3) inficerede hankrabber mister externa med en
højere rate end hunner.
Omkring 50.000 strand-krabber blev over en 4-årig periode (2009-2012) indsamlet fra tre
forskellige lokaliteter i Limfjorden med henblik på at undersøge prævalensen af S.carcini infektion
som funktion af værtens køn og størrelse. Externaen på parasitterede krabber blev målt og
kategoriseret i ét af fem stadier: ubefrugtet (virginal), befrugtet, men uudviklet (immature), fuldt
udviklet (adult), udgydt (old), eller ar efter tabt externa (scar).
Resultaterne viste, at værtens køn ikke har afgørende betydning for udviklingen af externa, da den
positive sammenhæng mellem externa-størrelse og krabbens skjoldbredde var ens for begge køn.
Dermed synes begge køn at være fysiologisk lige optimale værter for parasitten. Prævalensen af
nye, virginale externaer var stort set lige hyppigt fremkommende hos begge køn, hvorimod
prævalensen af de efterfølgende externe parasitstadier, var betydeligt højere for hunner end for
hanner. Dette indikerer, at hanner ikke bliver inficeret i mindre grad end hunner, men derimod
efterfølgende mister externaer i højere grad.
Vi har tidligere vist, at den parasit-inducerede morfologiske feminisering af inficerede hankrabber
er ufuldstændig, hvilket understøtter hypotesen om tab af externaer hos inficerede hankrabber:
Deres smallere hale yder ikke tilstrækkelig beskyttelse af parasitten, der derfor er udsat for
eksempelvis større mekaniske belastninger. Hyppigere og tidligere tab af externaer hos hanner,
sammenlignet med hunner inficeret på samme tid, må derfor formodes at være årsagen til, at
hunkrabber umiddelbart udviser højere infektionsprævalens end hankrabber.
Program 17. danske havforskermøde, 150