Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet
Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet
Abstracts - Posters P31. Parasitisme og strandkrabbens fødebiologi Martin H. Larsen 1 , Jens T. Høeg 2 & Kim N. Mouritsen 3 1 Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og –økologi, Danmarks Tekniske Universitet, Vejlsøvej 39, 8600 Silkeborg. E-mail: mhala@aqua.dtu.dk 2 Biologisk Institut, Sammenligende Zoologi, Københavns Universitet, Universitetsparken 15, 2100 København Ø. E-mail: jthoeg@bio.ku.dk 3 Biologisk Institut, Marin Økologi, Aarhus Universitet, Ole Worms Allé 1, 8000 Aarhus C. E-mail: kim.mouritsen@biology.au.dk Det er veldokumenteret, at parasitter kan påvirke værternes adfærd, fysiologi, reproduktion og overlevelse. Det er endvidere vist, at disse parasit‒ vært interaktioner kan føre til radikale ændringer af kystzonens samfundsstruktur og diversitet. Den europæiske strandkrabbe Carcinus maenas fungerer ofte som vært for den parasitiske rodkrebs Sacculina carcini (Figur 1). Parasitten kastrerer strandkrabben og feminiserer han-krabber både morfologisk og adfærdsmæssigt. I dette studie undersøger vi om S. carcini også påvirker strandkrabbens konsumptionsrate og størrelsespræference af blåmuslingen Mytilus edulis. Dette blev testet i to separate mesokosmos eksperimenter, hvor unificerede og parasiterede strandkrabber individuelt blev etableret i eksperimentelle beholdere sammen med blåmuslinger. Eksperimenterne viste ingen forskel på konsumptionsraten og størrelsesvalget af blåmuslinger hos uinficerede og parasiterede krabber. Det tyder derfor på, at S. carcini ikke påvirker strukturen og populationsdynamikken af strandkrabbens byttedyr. Figur 1. Den europæiske strandkrabbe Carcinus maenas inficeret med den parasitiske rodkrebs Sacculina carcini (pil). Program 17. danske havforskermøde, 148
Abstracts - Posters P32. Nye krabbearter i den danske marine fauna Ole Secher Tendal, Kathe R. Jensen Zoological Museum, SNM, Københavns Universitet ostendal@snm.ku.dk, krjensen@snm.ku.dk Der foregår ingen planmæssig, landsdækkende overvågning af sammensætningen, udbredelsen og udviklingen af den danske marine invertebrat fauna. Nytilkomne arter opdages tilfældigt, og i en del tilfælde kan de have været her længe, før nogen bemærker dem. Relativt store, markante arter opdages naturligvis lettest, og oftest af fagfolk, der færdes i naturen, såsom fiskere, naturvejledere og andre offentligt ansatte biologer, samt lærere ved universiteternes feltkurser. Det hænder dog også jævnligt, at lægfolk ser forekomster af dyr, der undrer dem, og efterfølgende sender en forespørgsel til et af de naturhistoriske museer. I denne forbindelse skal det fremhæves, at den vide udbredelse af digitalkameraet har betydet en revolution i kommunikationen mellem specialister på den ene side og både de nævnte fagfolk og naturinteresserede lægfolk på den anden. Fotografiet er et langt sikrere identifikationsgrundlag end en ordmæssig beskrivelse i brev, e-mail eller telefon, og det er en dokumentation, der kan arkiveres og hentes frem til evt. revurdering, måling, kønsbestemmelse, etc. Det skal dog understreges, at der stadigvæk er behov for, at man gemmer belæg-ekemplarer til indlemmelse i museernes samlinger. I mangel af omfattende, regelmæssig overvågning, kan man vælge karakteristiske dyreformer, som man på forskellig vis opfordrer ovennævnte persongrupper til at se efter og indrapportere/indlevere. Krabberne er en velegnet gruppe, fordi 1) mange arter er ret store og har et iøjefaldende udseende, 2) de er forholdsvis solide, kan let fanges og kan ofte overleve længe under dårlige forhold 3) deres biologi rummer gode spredningsmuligheder, 4) de reagerer ret markant på ændringer i omgivelsesparametre, og 5) gruppen indeholder en række velkendte invasive arter. I løbet af de sidste 85 år er der fundet en række nye, store arter for det danske område: *Eriocheir sinensis H. Milne-Edwards, 1853, kinesisk uldhåndskrabbe; *Callinectes sapidus Rathburn, 1896, blå svømmekrabbe; *Rhithropanopeus harrisi (Gould, 1841), østamerikansk brakvandskrabbe; Dromia personata (Linnaeus, 1758), svampekrabbe; Paromola cuvieri (Risso, 1816), heksekrabbe; Goneplax rhomboides Linnaeus, 1758, rhombekrabbe; *Hemigrapsus sanguineus (de Haan, 1853)(endnu ikke dansk navn); *Hemigrapsus takanoi Asakura &T Watanabe, 2005, (endnu ikke dansk navn). De med * markerede arter betragtes som invasive. Program 17. danske havforskermøde, 149
- Page 97 and 98: Abstracts - S11 Stofomsætning i de
- Page 99 and 100: Abstracts - S11 Stofomsætning i de
- Page 101 and 102: Abstracts - S11 Stofomsætning i de
- Page 103 and 104: Abstracts - S11 Stofomsætning i de
- Page 105 and 106: Abstracts - S12 Bentisk økologi S1
- Page 107 and 108: Abstracts - S12 Bentisk økologi 83
- Page 109 and 110: Abstracts - S12 Bentisk økologi 85
- Page 111 and 112: Abstracts - S12 Bentisk økologi 87
- Page 113 and 114: Abstracts - S13 Havpattedyr og fugl
- Page 115 and 116: Abstracts - S13 Havpattedyr og fugl
- Page 117 and 118: Abstracts - S14 Klimaforandringer S
- Page 119 and 120: Abstracts - Posters P2. Påvirker k
- Page 121 and 122: Abstracts - Posters P4. 3D Ecologic
- Page 123 and 124: Abstracts - Posters P6. Data assimi
- Page 125 and 126: Abstracts - Posters P8. Operationel
- Page 127 and 128: Abstracts - Posters P10. GALATHEA3
- Page 129 and 130: Abstracts - Posters P12. Klorofyl_a
- Page 131 and 132: Abstracts - Posters P14. Ballastvan
- Page 133 and 134: Abstracts - Posters P16. Effekt af
- Page 135 and 136: Abstracts - Posters P18. Scandinavi
- Page 137 and 138: Abstracts - Posters P20. Marin habi
- Page 139 and 140: Abstracts - Posters P22. Monitering
- Page 141 and 142: Abstracts - Posters P24. Biological
- Page 143 and 144: Abstracts - Posters P26. Nitrogen a
- Page 145 and 146: Abstracts - Posters P28. Multiple r
- Page 147: Abstracts - Posters P30. Bioturbato
- Page 151 and 152: Abstracts - Posters P34. Ultrasonis
- Page 153 and 154: Abstracts - Posters P35. Is the for
- Page 155 and 156: Abstracts - Posters P37. Høje ammo
- Page 157 and 158: Abstracts - Posters P39. Diversitet
- Page 159 and 160: Deltager: Navne på deltagere: Emai
- Page 161 and 162: Deltager: Navne på deltagere: Emai
- Page 163: Deltager: Navne på deltagere: Emai
Abstracts - Posters<br />
P32. Nye krabbearter i den danske marine fauna<br />
Ole Secher Tendal, Kathe R. Jensen<br />
Zoological Museum, SNM, Københavns <strong>Universitet</strong> ostendal@snm.ku.dk, krjensen@snm.ku.dk<br />
Der foregår ingen planmæssig, landsdækkende overvågning af sammensætningen, udbredelsen og<br />
udviklingen af den danske marine invertebrat fauna. Nytilkomne arter opdages tilfældigt, og i en del<br />
tilfælde kan de have været her længe, før nogen bemærker dem. Relativt store, markante arter<br />
opdages naturligvis lettest, og oftest af fagfolk, der færdes i naturen, såsom fiskere, naturvejledere<br />
og andre offentligt <strong>ansatte</strong> biologer, samt lærere ved universiteternes feltkurser. Det hænder dog<br />
også jævnligt, at lægfolk ser forekomster af dyr, der undrer dem, og efterfølgende sender en<br />
forespørgsel til et af de naturhistoriske museer. I denne forbindelse skal det fremhæves, at den vide<br />
udbredelse af digitalkameraet har betydet en revolution i kommunikationen mellem specialister på<br />
den ene side og både de nævnte fagfolk og naturinteresserede lægfolk på den anden. Fotografiet er<br />
et langt sikrere identifikationsgrundlag end en ordmæssig beskrivelse i brev, e-mail eller telefon, og<br />
det er en dokumentation, der kan arkiveres og hentes frem til evt. revurdering, måling,<br />
kønsbestemmelse, etc. Det skal dog understreges, at der stadigvæk er behov for, at man gemmer<br />
belæg-ekemplarer til indlemmelse i museernes samlinger.<br />
I mangel af omfattende, regelmæssig overvågning, kan man vælge karakteristiske dyreformer, som<br />
man på forskellig vis opfordrer ovennævnte persongrupper til at se efter og indrapportere/indlevere.<br />
Krabberne er en velegnet gruppe, fordi<br />
1) mange arter er ret store og har et iøjefaldende udseende,<br />
2) de er forholdsvis solide, kan let fanges og kan ofte overleve længe under dårlige forhold<br />
3) deres biologi rummer gode spredningsmuligheder,<br />
4) de reagerer ret markant på ændringer i omgivelsesparametre, og<br />
5) gruppen indeholder en række velkendte invasive arter.<br />
I løbet af de sidste 85 år er der fundet en række nye, store arter for det danske område: *Eriocheir<br />
sinensis H. Milne-Edwards, 1853, kinesisk uldhåndskrabbe; *Callinectes sapidus Rathburn, 1896,<br />
blå svømmekrabbe; *Rhithropanopeus harrisi (Gould, 1841), østamerikansk brakvandskrabbe;<br />
Dromia personata (Linnaeus, 1758), svampekrabbe; Paromola cuvieri (Risso, 1816), heksekrabbe;<br />
Goneplax rhomboides Linnaeus, 1758, rhombekrabbe; *Hemigrapsus sanguineus (de Haan,<br />
1853)(endnu ikke dansk navn); *Hemigrapsus takanoi Asakura &T Watanabe, 2005, (endnu ikke<br />
dansk navn). De med * markerede arter betragtes som invasive.<br />
Program 17. danske havforskermøde, 149