Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet

Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet

rucforsk.ruc.dk
from rucforsk.ruc.dk More from this publisher
26.07.2013 Views

Abstracts - Posters P31. Parasitisme og strandkrabbens fødebiologi Martin H. Larsen 1 , Jens T. Høeg 2 & Kim N. Mouritsen 3 1 Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og –økologi, Danmarks Tekniske Universitet, Vejlsøvej 39, 8600 Silkeborg. E-mail: mhala@aqua.dtu.dk 2 Biologisk Institut, Sammenligende Zoologi, Københavns Universitet, Universitetsparken 15, 2100 København Ø. E-mail: jthoeg@bio.ku.dk 3 Biologisk Institut, Marin Økologi, Aarhus Universitet, Ole Worms Allé 1, 8000 Aarhus C. E-mail: kim.mouritsen@biology.au.dk Det er veldokumenteret, at parasitter kan påvirke værternes adfærd, fysiologi, reproduktion og overlevelse. Det er endvidere vist, at disse parasit‒ vært interaktioner kan føre til radikale ændringer af kystzonens samfundsstruktur og diversitet. Den europæiske strandkrabbe Carcinus maenas fungerer ofte som vært for den parasitiske rodkrebs Sacculina carcini (Figur 1). Parasitten kastrerer strandkrabben og feminiserer han-krabber både morfologisk og adfærdsmæssigt. I dette studie undersøger vi om S. carcini også påvirker strandkrabbens konsumptionsrate og størrelsespræference af blåmuslingen Mytilus edulis. Dette blev testet i to separate mesokosmos eksperimenter, hvor unificerede og parasiterede strandkrabber individuelt blev etableret i eksperimentelle beholdere sammen med blåmuslinger. Eksperimenterne viste ingen forskel på konsumptionsraten og størrelsesvalget af blåmuslinger hos uinficerede og parasiterede krabber. Det tyder derfor på, at S. carcini ikke påvirker strukturen og populationsdynamikken af strandkrabbens byttedyr. Figur 1. Den europæiske strandkrabbe Carcinus maenas inficeret med den parasitiske rodkrebs Sacculina carcini (pil). Program 17. danske havforskermøde, 148

Abstracts - Posters P32. Nye krabbearter i den danske marine fauna Ole Secher Tendal, Kathe R. Jensen Zoological Museum, SNM, Københavns Universitet ostendal@snm.ku.dk, krjensen@snm.ku.dk Der foregår ingen planmæssig, landsdækkende overvågning af sammensætningen, udbredelsen og udviklingen af den danske marine invertebrat fauna. Nytilkomne arter opdages tilfældigt, og i en del tilfælde kan de have været her længe, før nogen bemærker dem. Relativt store, markante arter opdages naturligvis lettest, og oftest af fagfolk, der færdes i naturen, såsom fiskere, naturvejledere og andre offentligt ansatte biologer, samt lærere ved universiteternes feltkurser. Det hænder dog også jævnligt, at lægfolk ser forekomster af dyr, der undrer dem, og efterfølgende sender en forespørgsel til et af de naturhistoriske museer. I denne forbindelse skal det fremhæves, at den vide udbredelse af digitalkameraet har betydet en revolution i kommunikationen mellem specialister på den ene side og både de nævnte fagfolk og naturinteresserede lægfolk på den anden. Fotografiet er et langt sikrere identifikationsgrundlag end en ordmæssig beskrivelse i brev, e-mail eller telefon, og det er en dokumentation, der kan arkiveres og hentes frem til evt. revurdering, måling, kønsbestemmelse, etc. Det skal dog understreges, at der stadigvæk er behov for, at man gemmer belæg-ekemplarer til indlemmelse i museernes samlinger. I mangel af omfattende, regelmæssig overvågning, kan man vælge karakteristiske dyreformer, som man på forskellig vis opfordrer ovennævnte persongrupper til at se efter og indrapportere/indlevere. Krabberne er en velegnet gruppe, fordi 1) mange arter er ret store og har et iøjefaldende udseende, 2) de er forholdsvis solide, kan let fanges og kan ofte overleve længe under dårlige forhold 3) deres biologi rummer gode spredningsmuligheder, 4) de reagerer ret markant på ændringer i omgivelsesparametre, og 5) gruppen indeholder en række velkendte invasive arter. I løbet af de sidste 85 år er der fundet en række nye, store arter for det danske område: *Eriocheir sinensis H. Milne-Edwards, 1853, kinesisk uldhåndskrabbe; *Callinectes sapidus Rathburn, 1896, blå svømmekrabbe; *Rhithropanopeus harrisi (Gould, 1841), østamerikansk brakvandskrabbe; Dromia personata (Linnaeus, 1758), svampekrabbe; Paromola cuvieri (Risso, 1816), heksekrabbe; Goneplax rhomboides Linnaeus, 1758, rhombekrabbe; *Hemigrapsus sanguineus (de Haan, 1853)(endnu ikke dansk navn); *Hemigrapsus takanoi Asakura &T Watanabe, 2005, (endnu ikke dansk navn). De med * markerede arter betragtes som invasive. Program 17. danske havforskermøde, 149

Abstracts - Posters<br />

P32. Nye krabbearter i den danske marine fauna<br />

Ole Secher Tendal, Kathe R. Jensen<br />

Zoological Museum, SNM, Københavns <strong>Universitet</strong> ostendal@snm.ku.dk, krjensen@snm.ku.dk<br />

Der foregår ingen planmæssig, landsdækkende overvågning af sammensætningen, udbredelsen og<br />

udviklingen af den danske marine invertebrat fauna. Nytilkomne arter opdages tilfældigt, og i en del<br />

tilfælde kan de have været her længe, før nogen bemærker dem. Relativt store, markante arter<br />

opdages naturligvis lettest, og oftest af fagfolk, der færdes i naturen, såsom fiskere, naturvejledere<br />

og andre offentligt <strong>ansatte</strong> biologer, samt lærere ved universiteternes feltkurser. Det hænder dog<br />

også jævnligt, at lægfolk ser forekomster af dyr, der undrer dem, og efterfølgende sender en<br />

forespørgsel til et af de naturhistoriske museer. I denne forbindelse skal det fremhæves, at den vide<br />

udbredelse af digitalkameraet har betydet en revolution i kommunikationen mellem specialister på<br />

den ene side og både de nævnte fagfolk og naturinteresserede lægfolk på den anden. Fotografiet er<br />

et langt sikrere identifikationsgrundlag end en ordmæssig beskrivelse i brev, e-mail eller telefon, og<br />

det er en dokumentation, der kan arkiveres og hentes frem til evt. revurdering, måling,<br />

kønsbestemmelse, etc. Det skal dog understreges, at der stadigvæk er behov for, at man gemmer<br />

belæg-ekemplarer til indlemmelse i museernes samlinger.<br />

I mangel af omfattende, regelmæssig overvågning, kan man vælge karakteristiske dyreformer, som<br />

man på forskellig vis opfordrer ovennævnte persongrupper til at se efter og indrapportere/indlevere.<br />

Krabberne er en velegnet gruppe, fordi<br />

1) mange arter er ret store og har et iøjefaldende udseende,<br />

2) de er forholdsvis solide, kan let fanges og kan ofte overleve længe under dårlige forhold<br />

3) deres biologi rummer gode spredningsmuligheder,<br />

4) de reagerer ret markant på ændringer i omgivelsesparametre, og<br />

5) gruppen indeholder en række velkendte invasive arter.<br />

I løbet af de sidste 85 år er der fundet en række nye, store arter for det danske område: *Eriocheir<br />

sinensis H. Milne-Edwards, 1853, kinesisk uldhåndskrabbe; *Callinectes sapidus Rathburn, 1896,<br />

blå svømmekrabbe; *Rhithropanopeus harrisi (Gould, 1841), østamerikansk brakvandskrabbe;<br />

Dromia personata (Linnaeus, 1758), svampekrabbe; Paromola cuvieri (Risso, 1816), heksekrabbe;<br />

Goneplax rhomboides Linnaeus, 1758, rhombekrabbe; *Hemigrapsus sanguineus (de Haan,<br />

1853)(endnu ikke dansk navn); *Hemigrapsus takanoi Asakura &T Watanabe, 2005, (endnu ikke<br />

dansk navn). De med * markerede arter betragtes som invasive.<br />

Program 17. danske havforskermøde, 149

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!