Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet

Abstracts - Posters
P27. Kvælstofoptag hos sukkertang – effekt af næringskoncentration og
salinitet
Peter Schmedes 1 , Teis Boderskov 1 , Mette Møller Nielsen 1 , Michael Bo Rasmussen 1 , Annette
Bruhn 1 , Ditte B. Tørring 2 , Jens Kjerulf Petersen 2 , Christian Oddershede Nielsen 2 , Anne-marie
Gotfredsen 3
1 Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg
peterschmedes@hotmail.com, teis@maxboderskov.dk, meni@dmu.dk, mir@dmu.dk,
anbr@dmu.dk,
2 Dansk Skaldyrcenter, DTU-Aqua, Øroddevej 80, 7900 Nykøbing Mors dt@skaldyrcenter.dk,
jkp@skaldyrcenter.dk, kon@skaldyrcenter.dk,
3 Fredericia Spildevand, Røde Banke 16, 7000 Fredericia ag@fredericiaspildevand.dk
Dyrkning af makroalger som virkemiddel mod næringsforurening i kystnære farvande møder
stigende interesse globalt. Samtidig forventes makroalger at kunne blive et vigtigt bidrag til
fremtidens voksende behov for biologisk råmateriale (Troell, M., 2008). Forsøg med grøn- og
rødalger har dokumenteret algers evne til at rense spildevand fra både hav- og landbrug for
næringsstoffer (f.eks. Nielsen et al 2011). Mens store brunalger typisk vokser langsommere end
grønalger, og har lavere optagelsesrater af kvælstof og fosfor (f.eks. Pedersen et al 2010) har
brunalger den fordel, at de kan dyrkes i stor skala på liner i åbent hav. I indre danske farvande har vi
stor rumlig og tidsmæssig variation i både salinitet og koncentration af næringsstoffer. Disse to
faktorer har stor betydning for hvilke lokaliteter i indre danske farvande, der vil være bedst egnede
til dyrkning af store brunalger.
Derfor ønsker vi i et laboratorieforsøg at vurdere effekten af disse to vigtige faktorer på vækst og
næringsoptag hos sukkertang, Saccharina latissima. Tidligere forsøg har belyst store brunalgers
evne til luksus-optag af næringsstoffer, men hverken dokumenteret optagsraten ved steady state
eller hvorvidt næringsstofferne forbliver i algernes væv eller frigives som N2O eller DON (Xu et al,
2011). I et fire ugers interaktionsforsøg vurderes effekten af salinitet (15, 20, 30 ‰) og
næringskoncentration (5, 15, 50 µM NO3) på vækst, C/N forhold, næringsoptagsrate og udskillelse
af kvælstofholdige produkter som N2O og opløst organisk kvælstof (DON). Forsøget køres ved
10˚C og 70 µE med udstansninger (Ø=2 cm) af S. latissima.
Dette forsøg er en del af et større miljøprojekt, som skal belyse potentialet af dyrkning af brunalger
i danske farvande – både hvad angår biomasseproduktion og genfangst af næringsstoffer udledt fra
land. Resultaterne fra laboratorieforsøget skal sammenholdes med resultater fra seks minitangdyrkningsanlæg
udsat i Lillebælt ved Fredericia. Anlæggene er placeret i udledningen fra
Fredericia Spildevand, som ønsker at vurdere tangens kapacitet til at efterpolere det spildevand,
som udledes i Lillebælt.
Nielsen et al. 2012. Cultivation of Ulva lactuca with manure for simultaneous bioremediation and biomass production,
J. Appl Phycol 24 (3): 449-458.
Pedersen et al. 2010. Phosphorus dynamics and limitation of fast- and slow-growing temperate seaweeds in Oslofjord,
Norway. Mar Ecol Prog Ser 399:103-115.
Troell (2008). Integrated mariculture: its role in future aquaculture development, FAO Fisheries Proceedings. No. 11.
Rome, FAO. 2008. Pp. 323–325.
Xu et al. 2011. Evaluation of the potential role of the macroalgae Laminaria japonica for alleviating coastal
eutrophication Biores Technol 102: 9912-9918.
Program 17. danske havforskermøde, 144