Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet

Abstracts - Posters
P22. Monitering af fisk på strukturer – et spørgsmål om skala
Louise D. Kristensen 1* , Claus Stenberg 1 & Kamilla Sande Hansen 2
1 Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer, Charlottenlund Slot,
Jægersborg Allé 1, DK-2920 Charlottenlund lkr@aqua.dtu.dk
2 FiskOK, Nedre Strangate 4, NO-6004 Ålesund
Det er velkendt, at strukturer tiltrækker fisk. Områder med høj strukturkompleksitet giver fisk og
fiskeyngel bedre fødemuligheder og flere skjulesteder og dermed en højere overlevelse.
Moniteringen af fiskefaunaen på og omkring strukturer stiller dog højere krav til opløseligheden af
dataindsamlingen end traditionelle fiskeredskaber som trawl, garn og ruser kan give. Disse
indsamler nemlig fisk over et område som oftest er lang større end de strukturer, man ønsker at
analyserer effekten af.
I nærværende studie har vi sammenholdt data indsamlet i samme områder med det traditionelt
anvendte oversigtsgarn med et nyudviklet system med semistationære kamera opstillet på
havbunden.
Fiskefaunaens påvirkning af hhv. muslingeudlægninger i Nørrefjord på Sydfyn og havvindmøller i
Øresund blev undersøgt ved en kombination af disse to metoder. I studiet af muslingeudlægning
viste garnundersøgelserne, at antallet af fisk, specielt trepigget hundestejle og torsk, steg i området
med muslingeudlægningen sammenlignet med kontrolområdet. Dog var stigningen ikke så markant
at vi med statistisk sikkerhed kunne påvises at det skyldes muslingeudlægningen. Fra samme
område viste undersøgelsen med semistationære kamera at småskala effekten af
muslingeudlægningen var signifikant, idet der blev observeret 3 gange så mange fisk i nærheden af
muslingestrukturen i muslingeudlægningsområdet som i et tilfældigt område i kontrolområdet. I
studiet af havvindmøller viste undersøgelserne at garn fangede 13 forskellige arter med en
dominans af trepigget hundestejler og havkarusser, mens kameraerne kun registrerede syv arter med
en dominans af to-plettet kutlinger. Endvidere viste undersøgelsen med kameraer at den rummelige
fordeling af fiskene i og omkring en havvindmølle var meget klumpet og statistisk forskellig
indenfor en afstand af 20 meter. Denne klumpede fordeling kunne ikke påvises med
garnundersøgelserne, idet garnene har en længde på 100 m.
Ved sammenligningen af de to metoder var det tydeligt, at flest arter og individer blev observeret i
garnene. Styrken ved denne metode er, at man får et godt overblik over tilstedeværende arter og
antal i det overordnede område. Videooptagelserne viste til gengæld, at to-plettet kutling og
havkarusse brugte strukturerne, men disse blev på intet tidspunkt fanget i garnene.
Videooptagelserne var især velegnede til at påvise effekten af strukturer på fiskesamfund på
småskala, hvilket garnene ikke kunne påvise.
Resultatet af undersøgelsen viser klart, at en kombination af redskaber såsom garn og video på
forskellige skalaer sikrer en mere troværdig dokumentation af fordeling og tæthed for de
tilstedeværende fiskearter – især ved undersøgelse af effekten af udlæggelse af mindre strukturer på
havbunden.
Program 17. danske havforskermøde, 139