Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet
Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet
Abstracts - Posters P19. Eksempler på resultater fra ICES ekspert grupper Claus Hagebro Det Internationale Havundersøgelsesråd, H.C.Andersens Boulevard 44-46, 1553 København V claus@ices.dk Det International Havundersøgelsesråd (ICES) udgør et netværk af havforskere og institutter i 20 medlemslande omkring NØ Atlanten. Forskerne mødes årligt i en lang række ekspertgrupper, hvor man dels diskuterer ”bundne opgaver” men også udveksler og diskuterer synspunkter og resultater fra forsknings- og udviklingsprojekter i de enkelte lande og etablerer nye samarbejdsrelationer. Mange har det indtryk at ICES kun arbejder med vurdering af fiskebestande, idet mange ekspertgrupper leverer det videnskabelige grundlag for mere end 250 fiskebestande til EU Kommissionens fastsættelse af de årlige fangstkvoter (TACs). ICES er imidlertid meget andet end fisk, og der er en lang række af ekspertgrupper der beskæftiger sig med helt andre emner. Indlægget præsenterer nogle udvalgte eksempler på arbejde udført af ekspert grupper under ICES og illustrerer dermed diversiteten i de 20 landes samarbejde. Set i lyset af Havstrategi Direktivet og det pågående arbejde med at samarbejde og opdatere de nationale overvågningsprogrammer, så EU landene kan vurdere udviklingen henimod eller opfyldelsen af direktivets krav om god miljømæssig status, vil præsentationen fokusere på arbejder i relation til miljøindikatorer. Her har specielt en gruppe i en årrække arbejdet med general bestemmelse og krav til indikatorer. De tre eksempler omfatter en ekspertgruppe der arbejder med biologiske effekter af kemiske stoffer og herunder tilrettelæggelse af integreret overvågning og vurdering af biologiske effekter. Det næste eksempel er fra gruppen vedrørende patologi og sygdomme af marine organismer og deres fiskesygdomme indeks. Endelig har gruppen der arbejder med havfugleøkologi udviklet et økologisk kvalitetsindeks (EcoQO) for OSPAR Kommissionen. Oversigt over ICES ekspertgrupper: http://www.ices.dk/workinggroups/WorkingGroups.aspx Program 17. danske havforskermøde, 136
Abstracts - Posters P20. Marin habitatnaturtypekortlægning 2012 – Limfjorden, Kattegat, Bælthavet, Øresund og den vestlige Østersø – (Del II) Biologiske Highlights Jørn Bo Jensen 1 , Zyad Al-Hamdani 1 og Jan Frydensberg Nicolaisen 2 1 GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K. jbj@geus.dk, azk@geus.dk 2 ORBICON, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. jann@orbicon.dk Miljøministeren skal i henhold til miljømålsloven udarbejde Natura 2000-planer for alle de danske Natura 2000-områder. På havområdet er planerne i 1. planperiode udarbejdet på eksisterende videns grundlag mht. forekomst og arealafgrænsning af de marine naturtyper, som områderne er udpeget for. Kendskabet til den præcise arealudbredelse af de forskellige habitatnaturtyper i områderne er usikker og der er derfor behov for en mere detaljeret og præcis kortlægning af udbredelsen af de marine beskyttede habitatnaturtyper i Natura 2000-områderne. Kortlægningen af de marine naturtyper er prioriteret, således at de mest sårbare naturtyper kortlægges først. I plansammenhænge er boblerev og rev prioriteret højt pga. deres sårbarhed i forhold til forstyrrelser, som følge af f.eks. trawlfiskeri. I 2012 har kortlægningen omfattet 38 Natura 2000-områder, med en særlig prioritering af kystnære rev. Prioriteringen sigter samtidigt mod at færdiggøre kortlægningen i delområder, som f.eks. Limfjorden. Den marine habitatnaturtypekortlægning kræver såvel geologiske som biologiske ekspertiser. Orbicon og GEUS har i den forbindelse et stærke samarbejde med erfaringer fra 2010 og 2011, med tilsvarende kortlægnings-projekter. Der er, som udgangspunkt, blevet anvendt de samme metoder og det samme udstyr – dog med nye tiltag, der specifikt er rettet mod de lavvandede områder, hvilket giver habitatnaturtypekortlægning i indre danske farvande en sammenhæng og kontinuitet med de tidligere kortlægningsprojekter – dels i relation til metoder og tolkning og dels i afrapporteringen. Kravet om en meget stor arealdækning har nødvendiggjort en toolbox med inddragelse af eksisterende data, dels i form af geofysiske data og dels biologiske data (vegetation og bundfauna) fra forskellige kilder, der indgår som et fuldgyldigt supplement til 2012 data. De budgetmæssige rammer har tilladt 2750 linjekilometer sidescan og sedimentekkolod, hvilket ikke giver en tilstrækkelig fladedækning, men store dele af de 38 Natura 2000-områder er beliggende i kystzonen på lavere vanddybder end 4 – 6 m, hvilket gør det muligt at benytte ortofoto med en opløsning, som er sammenlignelig med sidescan mosaikdata. Ortofoto er benyttet som den primære baggrund for arealklassifikationen i de lavvandede dele, suppleret af et strategisk sammensat feltundersøgelsesprogram bestående af akustisk survey og visuel verifikation ved ROV med video. I områder med tynd eller manglende dækning med ortofoto er suppleret af høj opløselig satellit data (5m grid opløsning). Foredraget vil præsentere de anvendte metoder og eksempler på 2012 kortlægningen, samt vise naturtype highlights fra de indre danske farvande. Program 17. danske havforskermøde, 137
- Page 85 and 86: Abstracts - S9 Det Arktiske Havmilj
- Page 87 and 88: Abstracts - S9 Det Arktiske Havmilj
- Page 89 and 90: Abstracts - S10 Bio-optik og remote
- Page 91 and 92: Abstracts - S10 Bio-optik og remote
- Page 93 and 94: Abstracts - S11 Stofomsætning i de
- Page 95 and 96: Abstracts - S11 Stofomsætning i de
- Page 97 and 98: Abstracts - S11 Stofomsætning i de
- Page 99 and 100: Abstracts - S11 Stofomsætning i de
- Page 101 and 102: Abstracts - S11 Stofomsætning i de
- Page 103 and 104: Abstracts - S11 Stofomsætning i de
- Page 105 and 106: Abstracts - S12 Bentisk økologi S1
- Page 107 and 108: Abstracts - S12 Bentisk økologi 83
- Page 109 and 110: Abstracts - S12 Bentisk økologi 85
- Page 111 and 112: Abstracts - S12 Bentisk økologi 87
- Page 113 and 114: Abstracts - S13 Havpattedyr og fugl
- Page 115 and 116: Abstracts - S13 Havpattedyr og fugl
- Page 117 and 118: Abstracts - S14 Klimaforandringer S
- Page 119 and 120: Abstracts - Posters P2. Påvirker k
- Page 121 and 122: Abstracts - Posters P4. 3D Ecologic
- Page 123 and 124: Abstracts - Posters P6. Data assimi
- Page 125 and 126: Abstracts - Posters P8. Operationel
- Page 127 and 128: Abstracts - Posters P10. GALATHEA3
- Page 129 and 130: Abstracts - Posters P12. Klorofyl_a
- Page 131 and 132: Abstracts - Posters P14. Ballastvan
- Page 133 and 134: Abstracts - Posters P16. Effekt af
- Page 135: Abstracts - Posters P18. Scandinavi
- Page 139 and 140: Abstracts - Posters P22. Monitering
- Page 141 and 142: Abstracts - Posters P24. Biological
- Page 143 and 144: Abstracts - Posters P26. Nitrogen a
- Page 145 and 146: Abstracts - Posters P28. Multiple r
- Page 147 and 148: Abstracts - Posters P30. Bioturbato
- Page 149 and 150: Abstracts - Posters P32. Nye krabbe
- Page 151 and 152: Abstracts - Posters P34. Ultrasonis
- Page 153 and 154: Abstracts - Posters P35. Is the for
- Page 155 and 156: Abstracts - Posters P37. Høje ammo
- Page 157 and 158: Abstracts - Posters P39. Diversitet
- Page 159 and 160: Deltager: Navne på deltagere: Emai
- Page 161 and 162: Deltager: Navne på deltagere: Emai
- Page 163: Deltager: Navne på deltagere: Emai
Abstracts - Posters<br />
P19. Eksempler på resultater fra ICES ekspert grupper<br />
Claus Hagebro<br />
Det Internationale Havundersøgelsesråd, H.C.Andersens Boulevard 44-46, 1553 København V<br />
claus@ices.dk<br />
Det International Havundersøgelsesråd (ICES) udgør et netværk af havforskere og institutter i 20<br />
medlemslande omkring NØ Atlanten. Forskerne mødes årligt i en lang række ekspertgrupper, hvor<br />
man dels diskuterer ”bundne opgaver” men også udveksler og diskuterer synspunkter og resultater<br />
fra forsknings- og udviklingsprojekter i de enkelte lande og etablerer nye samarbejdsrelationer.<br />
Mange har det indtryk at ICES kun arbejder med vurdering af fiskebestande, idet mange<br />
ekspertgrupper leverer det videnskabelige grundlag for mere end 250 fiskebestande til EU<br />
Kommissionens fastsættelse af de årlige fangstkvoter (TACs). ICES er imidlertid meget andet end<br />
fisk, og der er en lang række af ekspertgrupper der beskæftiger sig med helt andre emner.<br />
Indlægget præsenterer nogle udvalgte eksempler på arbejde udført af ekspert grupper under ICES<br />
og illustrerer dermed diversiteten i de 20 landes samarbejde.<br />
Set i lyset af Havstrategi Direktivet og det pågående arbejde med at samarbejde og opdatere de<br />
nationale overvågningsprogrammer, så EU landene kan vurdere udviklingen henimod eller<br />
opfyldelsen af direktivets krav om god miljømæssig status, vil præsentationen fokusere på arbejder i<br />
relation til miljøindikatorer. Her har specielt en gruppe i en årrække arbejdet med general<br />
bestemmelse og krav til indikatorer.<br />
De tre eksempler omfatter en ekspertgruppe der arbejder med biologiske effekter af kemiske stoffer<br />
og herunder tilrettelæggelse af integreret overvågning og vurdering af biologiske effekter. Det<br />
næste eksempel er fra gruppen vedrørende patologi og sygdomme af marine organismer og deres<br />
fiskesygdomme indeks. Endelig har gruppen der arbejder med havfugleøkologi udviklet et<br />
økologisk kvalitetsindeks (EcoQO) for OSPAR Kommissionen.<br />
Oversigt over ICES ekspertgrupper: http://www.ices.dk/workinggroups/WorkingGroups.aspx<br />
Program 17. danske havforskermøde, 136
Change language