Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet

Abstracts - Posters
P5. Cirkulation og energitransport i Godthåbsfjorden og påvirkning fra
intermediære vandmasser på issmelt i fjorden
J. Bendtsen 1,3 , J. Mortensen 2 , K. Lennert 2 and S. Rysgaard 2,3
1
ClimateLab Aps, Symbion Science Park, Fruebjergvej 3, 2100 Copenhagen Ø, Denmark
jb@climatelab.dk
2
Greenland Climate Research Centre, Greenland Institute of Natural Resources, Box 570, 3900
Nuuk, Greenland jomo@natur.gl, kule@natur.gl
3
Arctic Research Center, Aarhus University, C.F. Møllers Allé 8, bldg. 1110, DK-8000 Aarhus C
Rysgaard@natur.gl
Godthåbsfjorden er en subarktisk ca. 190 km lang tærskelfjord der udover hovedfjorden består af to
fjordgrene. En ca 170 m dyb tærskel adskiller fjorden fra kontinentalsoklen og den nærliggende
Fyllas Banke, og fjordens indre er ned til 625 m dyb med flere relativt lave tærskler som deler
fjorden i flere bassiner. Den indre del af hovedfjorden, Kangersuneq, står i direkte forbindelse med
den grønlandske indlandsis og dybe gletchertunger, der er op til flere hundrede meter dybe,
strækker sig direkte ned i fjorden. Godthåbsfjorden er derfor et nøgleområde for at forstå de
processer som medvirker til at smelte indlandsisen men også for at forstå hvordan issmelt og
frysning påvirker vandmasserne i de grønlandske fjorde. Vi præsenterer resultater fra et studie af
fjordens vandmasser og cirkulationsmønstre baseret på CTD-målinger og numerisk modellering og
karakteriserer de typiske cirkulationsmønstre som er observeret igennem sæsonerne. De
intermediære vandmasser i Godthåbsfjorden er domineret af den store tidevandsinducerede
blanding der foregår i det ydre tærskelområde og dette giver anledning til en baroklin intermediær
cirkulation som tilfører store mængder energi, svarende til smeltningen af omkring 2 km 3 is om
året, til fjordens indre i løbet af sommer- og efterårsmånederne. Denne energitilførsel bidrager
dermed til smeltningen af is i fjorden og dannelsen af denne varme lokale vandmasse er derfor et
eksempel på at smeltning af is ikke kun sker på grund af tilførsel af varmt vand fra den
Vestgrønlandske strøm uden for fjorden på kontinentalsoklen. Resultater fra et modelstudie af disse
intermediære energitransporter vil endelig blive præsenteret og betydningen af den intermediære
energitransport for smeltningen af is i fjorden vil blive diskuteret.
Figur: CTD-profiler fra den centrale del af Godthåbsfjorden. Vandmasserne i Godthåbsfjorden viser en stor
sæsonmæssig ændring hvor det intermediære lag mellem ~50 – 200 m dybde bliver varmet op (Mortensen et al., 2011).
Referencer: Mortensen, J., K. Lennert, J. Bendtsen, and S. Rysgaard (2011), Heat sources for glacial melt in
a subarctic fjord (Godthåbsfjord) in contact with the Greenland Ice Sheet, J. Geophys. Res., 116, C01013,
doi:10.1029/2010JC006528.
Program 17. danske havforskermøde, 122