Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet

Abstracts - Posters
Posters
P1. Perfluorerede kemikalier i marine toppredatorer i danske farvande –
effekter af livsstadie, geografi og fysiologi
Anders Galatius 1 , Rossana Bossi 2 , Christian Sonne 1 , Frank Farsø Rigét 1 , Carl Christian Kinze 1 ,
Christina Lockyer 3 , Jonas Teilmann 1 , Rune Dietz 1
1 Dept of Bioscience, Aarhus University agj@dmu.dk, csh@dmu.dk, ffr@dmu.dk,
gittecarl@mail.dk, jte@dmu.dk, rdi@dmu.dk
2 Dept of Environmental Science, Aarhus University rbo@dmu.dk
3 Age Dynamics christina@nammco.no
For at undersøge variation i forhold til tid, geografi, alder og art blev tilstedeværelsen af 7
perfluorinerede kemikalier (PFAS) – PFHxS, PFOS, PFOSA, PFOA, PFNA, PFDA, PFUnA –
kvantificeret i levervæv fra danske marsvin, hvidnæser og spættet sæl.
For at belyse tidstrends og variation i forhold til livsstadier blev levervæv fra 85 marsvin fra
Nordsøen, indsamlet mellem 1980 og 2005, undersøgt. PFOS var dominerende med 89% af
∑PFAS. Der var markante forskelle mellem forskellige livsstadier mht. ∑PFC og PFC-profil.
Højeste ∑PFAS blev fundet blandt nyfødte, diende unger, juvenile dyr og lakterende hunner, mens
kønsmodne hunner og hanner havde lavere værdier. De høje værdier hos unge dyr er bekymrende,
da PFAS kan forstyrre udviklingen af centralnervesystemet og kønsorganerne. På trods af indsatser
for at reducere udslip af PFAS så vi ikke nogen tendens til fald i niveauer over
indsamlingsperioden. Tværtimod var koncentrationerne af perfluorinerederne karboxylater stigende.
Geografiske trends i koncentrationer af PFAS blev undersøgt i en serie af synkront indsamlet
levervæv fra spættet sæl fra Vadehavet, Limfjorden, Kattegat, Øresund og Østersøen. ∑PFAS var
højest i Vadehavet, tæt ved Rhinen og Elbens udløb. Begge floder vides at bære store
koncentrationer af PFAS. De fleste af stofferne viste en tendens til højest koncentration i én eller
begge ender af det geografiske spektrum; Vadehavet eller Østersøen. Multivariabel analyse
afslørede to forskellige forureningsmønstre; ét i Limfjorden og Vadehavet og et andet i Kattegat,
Øresund og Østersøen. Disse to mønstre repræsenterer sandsynligvis forureningskilder i hhv.
Nordsøen og Østersøen.
Artsforskelle blev undersøgt ved at sammenligne profiler fra marsvin, hvidnæse og spættet sæl fra
samme periode (1999-2002) i Nordsøen. Det viste sig at marsvin (8,3%) og hvidnæse (26,0%)
havde meget højere andel af PFOSA i deres forureningsprofil end sælerne (0,1%). Kombineret med
værdier fra indhentet fra litteratur peger dette på at hvaler, i forhold til sæler og andre rovdyr, har en
meget lavere transformation af PFOSA. På trods af at PFOSA således er meget vigtig for
kvantificeringen af PFAS-niveauer hos hvalarter, har talrige tidligere studier ikke inkluderet dette
kemikalie i deres undersøgelser. Derudover viste de to mindre arter (marsvin og spættet sæl) lavere
niveauer af de mere kortkædede stoffer. Dette forklares sandsynligvis med at disse to mindre arter
har en højere metabolisme og derved kommer hurtigere af med disse stoffer, der udskilles lettere
end langkædede perfluorinerede stoffer.
Program 17. danske havforskermøde, 118