Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet

Abstracts - S13 Havpattedyr og fugle
89. Gråsæler i Danmark – hvad kan DNA fortælle om deres udryddelse og
genindvandring?
Morten Tange Olsen 1,2 , Katharina Fietz 2 , Jeff A. Graves 3 , Rune Dietz 1 , Jonas Teilmann 1 , Anders
Galatius 1 , Lasse Fast Jensen 4 , Ailsa Hall 5 , Bernie McConnell 5 og M. Thomas P. Gilbert 2 .
1
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde, Danmark
mortentolsen@gmail.com
2
Center for Geogenetik, Statens Naturhistorisk Museum, Vester Voldgade 5-7, 1350 København K,
Danmark.
3 School of Biology, University of St Andrews, Harold Mitchell Building, St Andrews, Fife, KY16
9 TH , UK.
4 Fiskeri- og Søfartsmuseet, Tarphagevej 2, 6710 Esbjerg V, Danmark.
5 Scottish Oceans Institute, East Sands, University of St Andrews, St Andrews, Fife, KY16 8LB,
UK.
Gråsælen (Halichoerus grypus) var tidligere den mest almindelige sæl i Danmark, men blev stort
set udryddet i slutningen af 1800-tallet som følge af en intensiv jagtkampagne. De seneste år er
gråsælen blevet observeret i stigende antal i danske farvande, og bestanden menes nu at være på
700-800 dyr. Før som nu har den øgede tilstedeværelse af gråsæler ledt til spørgsmål vedrørende
gråsælens berettigelse, bevarelsesstatus og forvaltning i Danmark, og i særdeleshed vedrørende
omfanget af effekterne på fiskeriet. Formålet med dette genetiske studie er at undersøge om
gråsælbestanden, der blev udryddet i slutningen af 1800-tallet, var en særlig dansk bestand eller
tilhørte en eller begge af de tilgrænsende bestande i hhv. Nordsøen og indre Østersøen. Desuden
undersøger vi i hvilken grad den nuværende danske bestand er beslægtet med den historiske
bestand, samt i hvilket omfang bestande i tilgrænsende farvande bidrager til den nuværende
bestandsvækst. Til dette formål har vi analyseret DNA udvundet fra kadavere, skin-biopsier, faeces
og knogler fra 230 gråsæler, heriblandt ”ancient” DNA fra 40 danske gråsæler nedlagt under
jagtkampagnen i slutningen af 1800-tallet. Vores resultater tyder på at den historiske gråsælbestand
var genetisk beslægtet med den nuværende bestand i Østersøen, og altså ikke var en særlig dansk
bestand. Endvidere finder vi at de gråsæler, der de seneste år er blevet observeret langs den jyske
vestkyst, hovedsageligt stammer fra Nordsøen, mens de gråsæler, der er genindvandret til Kattegat,
Bælterne og den danske del af Østersøen, stammer fra den store tilgrænsende bestand i indre
Østersøen. Disse resultater understøtter tidligere antagelser om at gråsæler i Nordeuropa er genetisk
opdelt i to bestande. Som udgangspunkt er der altså ikke belæg for at gråsælerne observeret i
danske farvande har et særligt dansk tilhørsforhold og kræver særlig bevarelsesstatus, men i stedet
at de bør forvaltes som to separate bestande adskilt vest og øst for Jylland med tilhørsforhold til
hhv. Nordsøen og Østersøen.
Program 17. danske havforskermøde, 113