Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet
Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet
Abstracts - S12 Bentisk økologi 84. Status and trends of Zostera marina in the Limfjorden Paula Canal-Vergés, Ditte B Tørring, Carsten Formsgaard, Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter (DSC) pc@skaldyrcenter.dk, dt@skaldyrcenter.dk, cf@skaldyrcenter.dk, jkp@skaldyrcenter.dk Seagrass species are considered the main key indicator for water quality in Danish coastal waters. Therefore eelgrass population dynamics have been on focus for the past decades. Eelgrass is known to be sensitive to a wide variety of environmental factors such as nitrogen load, oxygen availability, light availability or physical stress. Nevertheless at present it has not been found a specific parameter which predicts/correlates/determines the fitness of eelgrass in all its geographical distribution. Therefore, we postulate a multifactorial system rather than a simple correlation to predict eelgrass development and distribution in the field. We will use the Limfjorden eelgrass population as a study case. In this multifactorial approach, all known factors affecting eelgrass are plotted and analyzed together with the current eelgrass distribution at Limfjorden. The aim of such tool it is to prospect areas with potential for eelgrass recolonization, and to try to identify the main factors affecting this concrete eelgrass population. Program 17. danske havforskermøde, 108
Abstracts - S12 Bentisk økologi 85. Forekomst af hjertemuslinger (Cerastoderma edule) i store tætheder på sedimentoverfladen i Limfjorden. Carsten Fomsgaard, Ditte Tørring og Mia Gommesen Dansk Skaldyrcenter, Øroddevej 80, 7900 Nykøbing M. cf@skaldyrcenter.dk De seneste 5 år har fiskerne i Limfjorden observeret pludselig store forekomster af levende hjertemuslinger i tætte banker på overfladen af fjordbunden i Kås, Visby, Thisted, Lavbjerg og Hanbjerg Bredning, samt i Sallingsund. Hjertemuslinger lever normalt nedgravet i sedimentet ned til ca. 5 cm dybde, hvor de ikke er tilgængelige for fiskeri, men de store forekomster på overfladen gør dem tilgængelige. Det er endvidere fiskernes erfaringer, at hjertemuslingerne typisk går til efter et stykke tid på overfladen, hvilket understøttes af flere publicerede undersøgelser der viser, at størstedelen af de hjertemuslinger, der søger op til overfladen i naturen dør inden for en relativ kort tidsperiode. Fænomenet kendes således også i udlandet, men årsagen hertil er ikke fuldt ud forstået, ofte er den unaturlige adfærd forklaret som en parasitdreven mekanisme, men resultaterne har ikke været entydige. Andre mulige forklaringer kunne være, at adfærden er tæthedsafhængig og at det er kampen om føde eller plads, der får muslingerne til at søge op til overfladen. På baggrund af dette indledte Dansk Skaldyrcenter i 2012 undersøgelsen af hjertemuslinger, for bedre at forklare sammenhænget for hjertemuslingerne unaturlige adfærd. Forsøgsområdet blev udvalgt ud fra fiskernes observationer af hjertemuslinger i området og der blev udvalgt 3 positioner med forskellig dybdegradient. Derudover blev der udvalgt kontrolområder, hvor forekomsten af hjertemuslinger ikke var kendt. I marts 2012 blev de første grab og/elle haps prøver taget og der er løbende blevet udtaget prøver siden, med sidste prøvetagning i november 2012. Bundprøver er blevet brugt til bestemmelse af tætheden af muslinger på overfladen sammenlignet med tætheden i sedimentet (ned til ca. 20 cm dybde). Prøverne blev opdelt således at det var muligt at estimere hvad der fandtes af hjertemuslinger eksponeret på overfladen, i top-laget og ved bunden. Der er ligeledes ved de forskellige positioner blev der optaget videosekvenser og taget billeder til dokumentation af forekomsten af hjertemuslinger på sedimentoverfladen. Der laves konditionsindex, størrelsesfordeling og tilstedeværelsen af parasitter og neoplasi vil blive undersøgt hos nedgravede og ikke-nedgravede hjertemuslinger. De foreløbige data viser, at hjertemuslinger kan komme til overfladen i store tætheder, hvor de efter forholdsvis kort tid enten dør eller forsvinder. Der er observeret en vandring fra top-laget til det eksponerede lag hen over tid. Desuden blev der kun fundet levende hjertemuslinger ved 1 af de 3 positioner ved sidste prøvetagning i november måned. Program 17. danske havforskermøde, 109
- Page 57 and 58: Abstracts - S7 Fisk, fiskeri, fiske
- Page 59 and 60: Abstracts - S7 Fisk, fiskeri, fiske
- Page 61 and 62: Abstracts - S7 Fisk, fiskeri, fiske
- Page 63 and 64: Abstracts - S7 Fisk, fiskeri, fiske
- Page 65 and 66: Abstracts - S7 Fisk, fiskeri, fiske
- Page 67 and 68: Abstracts - S7 Fisk, fiskeri, fiske
- Page 69 and 70: Abstracts - S8 Marin Akvakultur (in
- Page 71 and 72: Abstracts - S8 Marin Akvakultur (in
- Page 73 and 74: Abstracts - S8 Marin Akvakultur (in
- Page 75 and 76: Abstracts - S8 Marin Akvakultur (in
- Page 77 and 78: Abstracts - S8 Marin Akvakultur (in
- Page 79 and 80: Abstracts - S9 Det Arktiske Havmilj
- Page 81 and 82: Abstracts - S9 Det Arktiske Havmilj
- Page 83 and 84: Abstracts - S9 Det Arktiske Havmilj
- Page 85 and 86: Abstracts - S9 Det Arktiske Havmilj
- Page 87 and 88: Abstracts - S9 Det Arktiske Havmilj
- Page 89 and 90: Abstracts - S10 Bio-optik og remote
- Page 91 and 92: Abstracts - S10 Bio-optik og remote
- Page 93 and 94: Abstracts - S11 Stofomsætning i de
- Page 95 and 96: Abstracts - S11 Stofomsætning i de
- Page 97 and 98: Abstracts - S11 Stofomsætning i de
- Page 99 and 100: Abstracts - S11 Stofomsætning i de
- Page 101 and 102: Abstracts - S11 Stofomsætning i de
- Page 103 and 104: Abstracts - S11 Stofomsætning i de
- Page 105 and 106: Abstracts - S12 Bentisk økologi S1
- Page 107: Abstracts - S12 Bentisk økologi 83
- Page 111 and 112: Abstracts - S12 Bentisk økologi 87
- Page 113 and 114: Abstracts - S13 Havpattedyr og fugl
- Page 115 and 116: Abstracts - S13 Havpattedyr og fugl
- Page 117 and 118: Abstracts - S14 Klimaforandringer S
- Page 119 and 120: Abstracts - Posters P2. Påvirker k
- Page 121 and 122: Abstracts - Posters P4. 3D Ecologic
- Page 123 and 124: Abstracts - Posters P6. Data assimi
- Page 125 and 126: Abstracts - Posters P8. Operationel
- Page 127 and 128: Abstracts - Posters P10. GALATHEA3
- Page 129 and 130: Abstracts - Posters P12. Klorofyl_a
- Page 131 and 132: Abstracts - Posters P14. Ballastvan
- Page 133 and 134: Abstracts - Posters P16. Effekt af
- Page 135 and 136: Abstracts - Posters P18. Scandinavi
- Page 137 and 138: Abstracts - Posters P20. Marin habi
- Page 139 and 140: Abstracts - Posters P22. Monitering
- Page 141 and 142: Abstracts - Posters P24. Biological
- Page 143 and 144: Abstracts - Posters P26. Nitrogen a
- Page 145 and 146: Abstracts - Posters P28. Multiple r
- Page 147 and 148: Abstracts - Posters P30. Bioturbato
- Page 149 and 150: Abstracts - Posters P32. Nye krabbe
- Page 151 and 152: Abstracts - Posters P34. Ultrasonis
- Page 153 and 154: Abstracts - Posters P35. Is the for
- Page 155 and 156: Abstracts - Posters P37. Høje ammo
- Page 157 and 158: Abstracts - Posters P39. Diversitet
Abstracts - S12 Bentisk økologi<br />
85. Forekomst af hjertemuslinger (Cerastoderma edule) i store tætheder på<br />
sedimentoverfladen i Limfjorden.<br />
Carsten Fomsgaard, Ditte Tørring og Mia Gommesen<br />
Dansk Skaldyrcenter, Øroddevej 80, 7900 Nykøbing M. cf@skaldyrcenter.dk<br />
De seneste 5 år har fiskerne i Limfjorden observeret pludselig store forekomster af levende<br />
hjertemuslinger i tætte banker på overfladen af fjordbunden i Kås, Visby, Thisted, Lavbjerg og<br />
Hanbjerg Bredning, samt i Sallingsund.<br />
Hjertemuslinger lever normalt nedgravet i sedimentet ned til ca. 5 cm dybde, hvor de ikke er<br />
tilgængelige for fiskeri, men de store forekomster på overfladen gør dem tilgængelige. Det er<br />
endvidere fiskernes erfaringer, at hjertemuslingerne typisk går til efter et stykke tid på overfladen,<br />
hvilket understøttes af flere publicerede undersøgelser der viser, at størstedelen af de<br />
hjertemuslinger, der søger op til overfladen i naturen dør inden for en relativ kort tidsperiode.<br />
Fænomenet kendes således også i udlandet, men årsagen hertil er ikke fuldt ud forstået, ofte er den<br />
unaturlige adfærd forklaret som en parasitdreven mekanisme, men resultaterne har ikke været<br />
entydige. Andre mulige forklaringer kunne være, at adfærden er tæthedsafhængig og at det er<br />
kampen om føde eller plads, der får muslingerne til at søge op til overfladen.<br />
På baggrund af dette indledte Dansk Skaldyrcenter i 2012 undersøgelsen af hjertemuslinger, for<br />
bedre at forklare sammenhænget for hjertemuslingerne unaturlige adfærd.<br />
Forsøgsområdet blev udvalgt ud fra fiskernes observationer af hjertemuslinger i området og der<br />
blev udvalgt 3 positioner med forskellig dybdegradient. Derudover blev der udvalgt<br />
kontrolområder, hvor forekomsten af hjertemuslinger ikke var kendt. I marts 2012 blev de første<br />
grab og/elle haps prøver taget og der er løbende blevet udtaget prøver siden, med sidste<br />
prøvetagning i november 2012.<br />
Bundprøver er blevet brugt til bestemmelse af tætheden af muslinger på overfladen sammenlignet<br />
med tætheden i sedimentet (ned til ca. 20 cm dybde). Prøverne blev opdelt således at det var muligt<br />
at estimere hvad der fandtes af hjertemuslinger eksponeret på overfladen, i top-laget og ved bunden.<br />
Der er ligeledes ved de forskellige positioner blev der optaget videosekvenser og taget billeder til<br />
dokumentation af forekomsten af hjertemuslinger på sedimentoverfladen.<br />
Der laves konditionsindex, størrelsesfordeling og tilstedeværelsen af parasitter og neoplasi vil blive<br />
undersøgt hos nedgravede og ikke-nedgravede hjertemuslinger.<br />
De foreløbige data viser, at hjertemuslinger kan komme til overfladen i store tætheder, hvor de efter<br />
forholdsvis kort tid enten dør eller forsvinder. Der er observeret en vandring fra top-laget til det<br />
eksponerede lag hen over tid. Desuden blev der kun fundet levende hjertemuslinger ved 1 af de 3<br />
positioner ved sidste prøvetagning i november måned.<br />
Program 17. danske havforskermøde, 109