Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet

Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet

rucforsk.ruc.dk
from rucforsk.ruc.dk More from this publisher
26.07.2013 Views

Abstracts - S12 Bentisk økologi 82. Gas og gæring i havbunden Henrik Fossing 1 , Sabine Flury 2 , Andrew Dale 3 , Hans Røy 4 og Bo Barker Jørgensen 4 1 Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Vejlsøvej 25, Silkeborg (hfo@dmu.dk) 2 Leibniz-Institute of Freshwater Ecology and Inland Fisheries, Müggelseedamm 301, 12587 Berlin (flury@igb-berlin.de) 3 GEOMAR | Helmholtz Centre for Ocean Research Kiel, Wischhofstrasse 1-3, 24148 Kiel (adale@ifm-geomar.de) 4 Center for Geomikrobiologi, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Ny Munkegade 114, 8000 Aarhus (hans.roy@biology.au.dk; bo.barker@biology.au.dk) Metan er en kraftig drivhusgas, der bl.a. dannes i havbunden, når organisk stof ved forgæring nedbrydes af bakterier. På mange lokaliteter ophobes metan i så stort omfang, at den ikke kan holde sig opløst i porevandet og derfor optræder i form af små gasbobler i sedimentet. Områder med metanbobler kendes fra mange lokaliteter i bl.a. danske farvande. Boblerne kan let ’ses’ nede i havbunden enten ved hjælp af seismiske målinger, fordi det seismiske signal (i.e. lydbølgerne) reflekteres af boblerne eller med det blotte øje, efter at sedimentkerner er hentet op fra havbunden. I to store EU-finansierede projekter (METROL 2002-05 og BALTIC GAS 2009-11) er områder med metanbobler blevet undersøgt. Det viser sig, at selvom metan dannes i store mængder i havbunden, og metanbobler (særligt i kystnære områder) allerede dannes få dm nede i havbunden, slipper metan kun sjældent op i havvandet. En mikrobiel proces i havbunden fjerner metan ved at oxidere det til CO2 under et forbrug af sulfat fra havvandet, der diffunderer ned til metanen. Denne kobling mellem metan oxidation og sulfat reduktion er ikke særlig effektiv, men langt de fleste steder alligevel tilstrækkelig til at hindre, at metan når op i vandsøjlen og videre ud i atmosfæren. Vores nyeste forskningsresultater viser, at metanbobler dannes i havbundens Holocene mudder, når mudderlaget når en vis tykkelse/ mægtighed og i øvrigt afhænger af mange andre fysiske og biologiske faktorer i.a. tryk/vanddybde, temperatur, salinitet, organisk sedimentation og omsætningseffektivitet. Vi har også observeret, at når først metanboblerne er dannet, øges produktionen af metan, og gasfronten rykker stadig tættere op mod sedimentoverfladen. Det er på sådanne lokaliteter, at øget organisk deponering grundet f.eks. klimaændringer kan resultere i, at metan så at sige bryder gennem havbunden og videre op i atmosfæren, hvor metan, der er mere end 25x så kraftig en drivhusgas som CO2, yderligere kan stimulere den globale opvarmning. Præsentationen tager sit udgangspunkt i Østersøen. Med eksempler fra Bornholm Bassinet, Arkona Bassinet og Aarhus Bugt forklares de mekanismer, der regulerer produktionen af metan og dannelsen af gasbobler. Udviklingen i metan(gas)produktionen i Østersøens ca. 10.000-årige historie vises, og det diskuteres, hvor meget muddertykkelsen og dannelsen af metanbobler betyder for metanproduktionen og dermed risikoen for, at metan undslipper til vandsøjlen og videre op i atmosfæren. Program 17. danske havforskermøde, 106

Abstracts - S12 Bentisk økologi 83. Kombineret ilt- og temperatur-stress hos Ålegræs, Zostera marina. Ane Løvendahl Raun & Jens Borum Københavns Universitet, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Helsingørsgade 51, 3400 Hillerød alraun@bio.ku.dk, jborum@bio.ku.dk Ålegræs (Zostera marina L.) er den mest almindelige marine plante i de danske kystnære områder, og ålegræsbede er en vigtig habitat for marin fauna. I de seneste årtier har områder med Ålegræs oplevet alvorlige die-backs i forbindelse med varme sommerperioder med varierende ilttryk (pO2) i vandsøjlen. Ålegræs er intolerant overfor anoxi, hvilket leder til nedsat vækst og øget dødelighed efter kun ≤12 timers anoxi i mørke og med temperaturer på ≥25°C. For bedre at kunne forstå hvor meget ændrede miljøforhold kan stresse Ålegræsplanters interne iltdynamik, har vi undersøgt hvorledes vandsøjlens ilttryk i kombination med øget temperaturer influerer på Ålegræsplanters interne ilttryk i bladmeristemet. Målinger i meristemet med mikroiltelektroder viste en stærk sammenhæng mellem planternes interne iltforhold og både vandsøjlens iltindhold og temperatur. Ålegræs kan være relativt tolerant overfor dårlige iltforhold om vinteren, hvor temperaturen er lav, men planterne bliver væsentligt mere sårbare om sommeren ved højere temperaturer. Målinger ved 25°C viste anoxi i bladmeristemet ved ilttryk i vandsøjlen lavere end 12 kPa svarende til 60% af atmosfærisk luft. Bladvæksten var nedsat efter at planterne havde været exponeret i kun 24 timer for ilttryk i vandsøjlen lavere end 7 kPa. Temperaturen alene havde også en betydelig indvirkning på planternes interne iltforhold både i lys og i mørke. Resultaterne viste, at der er en signifikant interaktion mellem vandsøjlens iltforhold og temperatur på planternes interne iltforhold, og øget temperatur reducerer i betydelig grad ålegræssets tolerance overfor anoxi. Med den fortsatte globale opvarmning kan vi derfor forvente, at Ålegræs die-backs vil forekomme oftere i fremtiden i forurenede kystnære områder på grund af hyppigere perioder med usædvanlig høje temperaturer . Program 17. danske havforskermøde, 107

Abstracts - S12 Bentisk økologi<br />

83. Kombineret ilt- og temperatur-stress hos Ålegræs, Zostera marina.<br />

Ane Løvendahl Raun & Jens Borum<br />

Københavns <strong>Universitet</strong>, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Helsingørsgade 51, 3400 Hillerød<br />

alraun@bio.ku.dk, jborum@bio.ku.dk<br />

Ålegræs (Zostera marina L.) er den mest almindelige marine plante i de danske kystnære områder,<br />

og ålegræsbede er en vigtig habitat for marin fauna. I de seneste årtier har områder med Ålegræs<br />

oplevet alvorlige die-backs i forbindelse med varme sommerperioder med varierende ilttryk (pO2) i<br />

vandsøjlen. Ålegræs er intolerant overfor anoxi, hvilket leder til nedsat vækst og øget dødelighed<br />

efter kun ≤12 timers anoxi i mørke og med temperaturer på ≥25°C. For bedre at kunne forstå hvor<br />

meget ændrede miljøforhold kan stresse Ålegræsplanters interne iltdynamik, har vi undersøgt<br />

hvorledes vandsøjlens ilttryk i kombination med øget temperaturer influerer på Ålegræsplanters<br />

interne ilttryk i bladmeristemet.<br />

Målinger i meristemet med mikroiltelektroder viste en stærk sammenhæng mellem planternes<br />

interne iltforhold og både vandsøjlens iltindhold og temperatur. Ålegræs kan være relativt tolerant<br />

overfor dårlige iltforhold om vinteren, hvor temperaturen er lav, men planterne bliver væsentligt<br />

mere sårbare om sommeren ved højere temperaturer. Målinger ved 25°C viste anoxi i<br />

bladmeristemet ved ilttryk i vandsøjlen lavere end 12 kPa svarende til 60% af atmosfærisk luft.<br />

Bladvæksten var nedsat efter at planterne havde været exponeret i kun 24 timer for ilttryk i<br />

vandsøjlen lavere end 7 kPa. Temperaturen alene havde også en betydelig indvirkning på planternes<br />

interne iltforhold både i lys og i mørke.<br />

Resultaterne viste, at der er en signifikant interaktion mellem vandsøjlens iltforhold og temperatur<br />

på planternes interne iltforhold, og øget temperatur reducerer i betydelig grad ålegræssets tolerance<br />

overfor anoxi. Med den fortsatte globale opvarmning kan vi derfor forvente, at Ålegræs die-backs<br />

vil forekomme oftere i fremtiden i forurenede kystnære områder på grund af hyppigere perioder<br />

med usædvanlig høje temperaturer .<br />

Program 17. danske havforskermøde, 107

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!