nr. 4 - Danske Baptisters Spejderkorps

På vandring…
Jeg har snart været spejder i
en hel del år, og har derfor
været ude og vandre
rigtig mange
gange. Jeg har været
på to-dages hike med
overnatning på høloft
og i bivuak. Jeg har
vandret, cyklet og sejlet i
kano. Både vinter og sommer…
Ja, det har de fleste af os jo
prøvet, hvis man har været spejder i nogle år. Men jeg
husker særligt min første hike som helt ny tropspejder.
Vi var en lille blandet patrulje, en flok 10-årige drenge
og piger som aldrig havde gået langt med rygsæk på.
Og vi glædede os helt vildt. Nu var vi endelige blevet
store spejdere… Med højt humør satte vi kursen ud i
det danske sommerland. Ikke mange kilometer var
gået før den første ville ha´ pause, og en halv time
senere blev en anden sur og stædig og nægtede at gå
længere. Sådan fortsatte det resten af dagen. De få
utydelige billeder jeg har som minde fra denne tur,
viser en patrulje som går med en afstand på ca. en
kilometer fra den forreste ned til den bageste. Og så
de to patruljeførere som desperat prøvede at opmuntre
og holde sammen på os… i forvirringen mistede
de retningssansen, så vi for vild og vandrede i mørke
uden at vide hvor vi var. De havde lovet os et høloft,
men vi endte med at bygge en bivuak på en parkeringsplads!
Moses blev udvalgt af Gud til at føre jøderne fra
deres slaveri i Ægypten tilbage til det land de var blevet
lovet, Kana’ans land. De tøvede dog lidt med at
ville følge ham, og han skulle også med Herrens
hjælp overtale Farao før de kunne tage af sted.
Jøderne har sikkert været utrolig spændte, endelig
kunne de slippe ud af deres slaveri. Ud og vandre til
det forjættede land. Landet hvor det flyder med
mælk og honning. Men turen blev meget længere
end nogle af dem kunne forestille sig. Ikke fordi
Moses mistede overblikket og for vild, men fordi Gud
ønskede at de skulle gå en lille omvej. En omvej der
skulle komme til at tage 40 år… 40 lange år, på vandring
i ørkenens klipper og sand, i tørke og sult. Tror
du de var taget af sted hvis de kendte turen i detaljer,
og vidste at ikke alle skulle overleve turen, selv ikke
Moses??
Min patrulje var virkelig spændte da vi skulle af sted
på den første hike. Men havde vi vidst hvor tungt det
var at bære på vores rygsække og at vi ville fare vild
og skulle sove på en parkeringsplads i stedet for på
det lovede høloft, havde begejstringen nok ikke
været så stor for at tage af sted. Men så var vi også
gået glip af alt det positive, fællesskabet og de helt
særlige oplevelser i naturen. Og skægt nok er det
netop den hike jeg husker allerbedst af alle dem jeg
har været på siden.
Vores liv er lidt som en lang vandring. Med både
opture og nedture. Det er så op til os selv hvordan vi
vælger at takle de prøvelser vi møder på vejen, og få
så meget ud af det som muligt. Gud har en særlig
plan for både dig og mig, lige som han havde frihed
og et nyt land til Jøderne. Så selv om nogle dage kan
virke sure og triste, så tag det sure med det søde, og
vid at der er en der holder et kærligt øje med dig og
har noget helt fantastisk i vente til dig.
Rikke Nilsson, Herlev
13
Illustration: Søren Jacobsen og foto: Divisionslejr for København 2003