26.07.2013 Views

Sognebladet juni 2013 - Lokalråd Tybjerg & Omegn

Sognebladet juni 2013 - Lokalråd Tybjerg & Omegn

Sognebladet juni 2013 - Lokalråd Tybjerg & Omegn

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Portræt af en lokal 90-års fødselar

ET JÆVNT OG MUNTERT VIRKSOMT

LIV PÅ JORD…

Dette kan vist bedst karakterisere Elna M. Christensen.

Og hvem er så hun?

Jo, se på billedet, og I vil straks sige:

”Det er jo Lotte Malling fra Smedebakken 49!”

Den Lotte, vi kender, fik døbenavnet Elna; et navn, hendes

farfar ikke brød sig om og kaldte hende Lotte, hvilket

behagede den lille pige vældigt, og nu er hun blandt familie

og venner kendt som vores Lotte.

Absolut ikke født københavner!!

Lotte Malling, som bor i et af de ældste huse i Tybjerglille Bakker, blev født d.4. juni 1923 i landsbyen

Søholm mellem Fredensborg og Humlebæk, hvor hendes far var en anerkendt smed i 40 år. Her

lærte Lotte, at skulle man få brød på bordet, måtte man arbejde for det, og trods kun syv års skolegang

med indlæring hver 2. dag, har hun i sandhed lært at klare sig såvel indenfor erhverv som i at

formulere sig skriftligt. Tag lige den, nutidens skolelærere!

Lotte kom efter konfirmationen først ”i huset” hos en frue, hvor månedslønnen var 20 kr. Det var

dog uden kost logi, idet Lotte, som boede syv km fra sin arbejdsplads, måtte spise morgen- og aftensmad

hjemme hos sine forældre. Til gengæld fik hun lært at skure tagteglsten indefra! En yderst

nyttig indlæring for en senere husmor, hvilket hun med latter beretter.

Goddag til København

D. 1. april 1940 fik Lotte en rigtig god plads som telefonistinde ved Langstrup Central nær Fredensborg.

Det blev til tre gode, men hektiske år pga. besættelsen. På en tur til Møn havde Lotte mødt

sit hjertes udkårne: Johan. Efter tålmodighed og ikke noget gensyn gennem tre år blev de heldigvis

forenet og gift i 1944. Johan var uddannet kommis i en brugs, men der var ikke nogle økonomiske

udsigter i det for det unge par, så de købte en butik, hvorfra de solgte kolonial, frugt og grønt. Dette

erhverv havde de så nogle år forskellige steder på Amager og i København, hvor de også fik børnene

Jette og Jørgen. Så blev supermarkederne opfundet, og de små forretninger måtte opgive.

Heriblandt Lottes og Johans blandede købmandsbutik.

Farvel til København – nu åbnes Tybjerglille Bakkers ”massageklinik”!!!

Lotte kunne ikke klare storbylivet, så hun sagde i 1972 til Johan, at nu ville hun flytte tilbage på

landet, og så kunne han flytte med eller lade være. Han flyttede med! Og det til Tybjerglille Bakker

af alle steder i Danmark. (Tak for det, Lotte).

I mellemtiden var Lotte begyndt at gå til yoga – noget ret nyt i starten af ’70’erne. Denne lære betog

hende så meget, at hun selv begyndte at undervise i det små – og så rykkede det for hende!

Hun fik også interesse for zoneterapi, læste og lærte om det og sammen med undervisning i yoga

på bl.a. Herlufmagle Skole, startede hun en klinik hjemme for at behandle med zoneterapi. Noget

som fik specielt landsbyens mænd til at få øjenbrynene helt op under hentehåret: en massageklinik

- her!

20

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!