Læs artiklen her.

Udviklingshæmmet, domfældt og misbruger 

Om - dem igen ingen Næstved ville hjælpe Kommune! 

Nedskæringer Side 10-15underkendt 

Side 9 - 13 

Nr. 8 

December 2004 ● 53. årgang 

Positive jobudsigter Juleaften i bostedet Specialskolerne 

Minister-ja til personlig assistance En rigtig julehistorie Usikker fremtid i ny struktur 

side 6 - 7 side 9 side 19

2 

LEV 8/2004 

Annoncer

LANDSFORENINGEN LEV: 

– udvikling for udviklingshæmmede 

NUMMER: 

Nr. 8/53. årgang 2004 

PROTEKTOR: 

Hendes Majestæt 

Dronningen 

MEDLEM AF: 

Inclusion International 

NSR – Nordisk Samarbejdsråd 

LANDSKONTOR: 

Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre 

Telefon: 3635 9696 

Telefax: 3635 9697 

E-mail: lev@lev.dk 

Web: www.lev.dk 

KONTOR- OG TELEFONTID: 

Mandag til torsdag: 9.00-16.00 

Fredag: 9.00-13.00 

GIRO: 

5 49 00 06 (kontingent) 

2 00 10 04 (gaver og bidrag) 

LANDSFORMAND: 

Sytter Kristensen 

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: 


REDAKTION: 

Arne Ditlevsen 


Lasse Rydberg 

STOF TIL BLADET SENDES TIL: 

Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre 

Telefon: 3635 9696 

Telefax: 3635 9697 

E-mail: redaktion@lev.dk 

DEADLINES: 

LEV 1/05 udkommer ultimo februar 

deadline 28. januar 05 

LEV 2/05 udkommer ultimo marts 

deadline 28. februar 05 

ANNONCEEKSPEDITION: 

Damgårdsvej 46, Gram 

8660 Skanderborg 

Tel. 8793 3788 

Email: fl@flreklame.dk 

OPLAG: 

9.400 stk. 

TRYK: 

Glumsø Bogtrykkeri 

SATS & LAYOUT: 

GreyStones 

Telefon 4390 5556 

Email: info@greystones.dk 

LEVS RÅDGIVNINGSTJENESTE: 

Mandag til fredag: 11.00-13.00 

Ring 8038 0888 

(LEV betaler samtalen) 

Indhold 

Kort Nyt s. 04 

Leder s. 05 

En aktiv indsats kan gøre en kæmpe forskel 

Positive jobudsigter s. 06 

Minister-ja til personlig assistance 

Jean Claudes første jul s. 09 

En rigtig julehistorie 

Udviklingshæmmet, domfældt og misbruger s. 10 

Dem ingen ville hjælpe 

Bøvl i boligsager s. 17 

Diskutabel retssikkerhed 

Strukturreform s. 19 

Uhyggelig fremtid for specialskoleelever 

Brevkassen s. 21 

Har det indflydelse på min datters pension, at hun har formue? 

Debatten s. 25 

Om pædagogisk arbejde med epilepsi 

Hurra - Katja blev ti kilo lettere 

LEVs fritidshuse og ferielejre 2005 s. 31 

Familiekursus for enlige s. 37 

Grand Prix for handicapbands s. 39 

Ørehængere og smækkys 

Jean Claude Nielsen fortæller om sin første jul 

side 9 

Forside: Domfældte 

udviklingshæmmede 

med misbrugsproblemer 

pacificeres af 

medicin. 

Foto: Hans Juhl - 

modelfoto 

LEV8/2004 3

4 

Kort Nyt 

Handicapferie 

At være 

handicappetbehøver 

ikke 

betyde, at 

man skal 

gå glip af 

ferier og 

naturoplevelserherhjemme. 

Turistgruppen i Vestjylland har i samarbejde med De 

Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) i Ribe og 

Ringkøbing amter, turisthvervet og de offentlige myndigheder 

lavet et katalog på 586 steder i Vestjylland, hvor man 

kan komme med for eksempel en kørestol, skriver Jyllands 

Posten. Kataloget ligger på alle turistbureauer i Danmark. 

Se mere på www.visithandicapguide.dk og www.visitvestjylland.com 

Dømt for sextvang 

En politimand fra Nuuk er ved Grønlands Landsret 

dømt til tre måneders anbringelse i anstalt for at have 

udnyttet en psykisk syg og udviklingshæmmet kvinde 

seksuelt i flere år, skriver Ekstra Bladet. 

Politimanden skal desuden betale 20.000 kroner i tort 

til kvinden i erstatning for at have forulempet hende. 

Folkehøjskole med 

tiltrækningskraft 

Djurslands Folkehøjskole, som også er for udviklingshæmmede, 

har netop sendt en ny folder for 2005/2006 

på gaden. Brochuren indeholder omtale af skolens lange 

kurser, ugekurser, samt indmeldingsblanket. 

Efterspørgslen på skolens kurser er så stor, at det vil 

være en god ide at melde sig snarest muligt. 

Hvis man ønsker brochuren tilsendt eller yderligere 

oplysninger om skolen så ring på tlf. 8752 9120 eller send 

en email til hc@djfh.dk 

LEV 8/2004 

ULF i Århus 

søger medlemmer 

ULF Århus har netop 

sendt en ny folder på 

gaden. Heri fortæller de, 

hvem de er, hvorfor ULF 

er en nødvendighed og 

om vigtigheden af politisk 

indflydelse. 

Interesserede i både folderen 

og indmeldelse i 

ULF Århus kan ringe til formand for kredsen 

Gerda Flindt på tlf. 8627 6410/2250 7140. 

Man bliver ikke fyret, 

hvis man er for langsom 

VASAC Center 4 har udgivet en bog med eksempler på nogle af de 

mange tilbud VASAC Center 4 tilbyder mennesker med nedsat 

arbejdsevne. Tilbuddene omfatter beskyttet beskæftigelse og aktivitetstilbud 

til udviklingshæmmede, socialpsykiatriske dagtilbud til sindslidende 

og kurser og arbejdsprøvning til mennesker under revalidering. 

Den støtte centret tilbyder, kan gives i VASACs egne værksteder og 

aktivitetstilbud eller på det almindelige 

arbejdsmarked. Uanset hvordan 

man er beskæftiget er en vigtig del 

af konceptet, at der bliver taget hensyn 

til de fysiske, psykiske eller 

sociale begrænsninger, den enkelte 

har. Man arbejder i det tempo, man 

har, og man bliver ikke fyret, hvis 

man er for langsom, som bogens 

titel også slår fast. 

I bogen peges der på, at inkludering 

er et af nøgleordene i arbejdet for 

mennesker med nedsat arbejdsevne. 

Ingen ønsker at være udstødt og 

isoleret fra samfundslivet. Derfor er 

det en vigtig opgave for det professionelle 

personale at støtte social integration. 

Bogen giver et indblik i hverdagslivet i VASAC Center 4, der er en af 

i alt fem arbejdsmarkedscentre i Vestsjællands Amt. 

Man bliver ikke fyret, hvis man er for langsom 

Af Hans Christian Hansen 

88 sider 

Bogen kan fås ved henvendelse til VASAC Center 4 - tlf. 5782 0899.

Formanden har ordet 

En aktiv indsats kan 

gøre en kæmpe forskel 

Det kan ikke skjules, at årets gennemgående tema for Landsforeningen som for så mange andre har 

været den kommende kommunalreform. Men der har naturligvis også været mange andre spændende 

emner samt forskellige problemstillinger, der har gjort ikke bare Landsforeningen, men også mange 

aktive pårørendes tilstedeværelse nødvendig. 

Jeg tænker blandt andet på sagen fra Næstved, hvor der helt uden hensyntagen til lovens forskrift om 

individuel vurdering sker nedskæringer på servicen for 11 udviklingshæmmede. Heldigvis havde disse 

unge mennesker nogle pårørende, som reagerede, og en ankesag blev vundet. Vi ser desværre en tendens 

i systemet, hvor der ikke tages hensyn til kravet om en individuel handleplan, men i stedet handles 

hen over hovedet på sagesløse mennesker. Det kan bekymre, at mennesker, som ikke har stærke 

pårørende, der kan agere som advokater for dem, i den grad er prisgivet retfærdig sagsbehandling. Vi 

lever i en tid, hvor hensynet til økonomi langt overgår hensynet til de samfundsgrupper, som ikke synligt 

kan bidrage til fællesskabet. En kedelig tendens i et samfund, der bliver mere og mere velhavende. 

Og i et samfund, som bliver mere råt, bliver forholdene for udviklingshæmmede også på flere områder 

mere barske. Det vidner for eksempel artiklerne inde i bladet vedrørende misbrug med al tydelighed om. 

Landsforeningen har selvfølgelig også sat fokus på de mange gode tiltag, som vitterlig gøres rundt om 

i landet. I årets løb har LEV bragt gode eksempler på dette. Blandt andet gennem de mange positive 

artikler om udviklingshæmmede, der har fået job på det ordinære arbejdsmarked. Den opmærksomhed, 

som aviser har haft på emnet, og den politiske indsats som LEV og ikke mindst DSI har gjort for at gøre 

politikerne klart, at der skal skabes mulighed for, at også mennesker med udviklingshæmning skal 

inkluderes på arbejdsmarkedet, er helt sikkert årsagen til, at beskæftigelsesminister Claus Hjort 

Frederiksen nu giver håndslag på, at forsøget med personlig assistance bliver permanent. 

Et andet vigtigt punkt på LEVs dagsorden i 2004 var repræsentantskabsmødet i Sønderborg i oktober. 

Jeg vil i øvrigt gerne benytte lejligheden til at takke prinsesse Alexandra, fordi hun ved sin tilstedeværelse 

ved repræsentantskabets åbning gjorde dagen ekstra festlig. 

Repræsentantskabet var vigtigt, fordi det som LEVs øverste organ gennem en spændende og livlig 

debat har gjort det muligt for hovedbestyrelsen at arbejde videre med de mange vigtige spørgsmål, som 

fremtiden byder på. 

Et andet spørgsmål, som blev rejst, og som vi i LEV ofte har på dagsordnen, var spørgsmålet om 

foreningens synlighed. En god måde, hvorpå LEV kan gøres synlig, kan du læse om i artiklen om 

Folkebørsen længere omme i bladet, hvor Investeringsforeningen Banco beskriver, hvordan man kan 

støtte LEV. 

I årets sidste leder må jeg nødvendigvis også nævne strukturreformen og samtidig fortælle lidt om, hvor 

vi er. Landsforeningen har nedsat et reformudvalg, som er ved at lægge sidste hånd på det udkast til 

høringssvar på de i alt 26 lovudkast, som vi finder vil have betydning for udviklingshæmmede. Udkastet 

til høringssvaret udsendes så til kredse og foreninger, som hen over julen får tid til at kommentere det. 

Når vi vender tilbage efter en velfortjent juleferie, kan vi afsende det endelige høringssvar og så vente 

på næste etape nemlig folketingsdebatten. 

Det store arbejde i forbindelse med reformen ville ikke kunne udføres uden hjælp fra vores mange tillidsfolk, 

som jeg derfor gerne vil sige tak for den store indsats, de yder. 

Med en stor tak til alle, der har støttet LEV i 2004, 

ønsker jeg alle læsere en glædelig jul og et rigtig godt nytår. 

LEV 8/2004 5

6 

Arbejdsmarked 

JOBformidlingen 

- et alternativ 

De nye jobcentre er ikke 

de eneste, der prøver at 

skaffe almindelige job på 

det ordinære arbejdsmarked 

til udviklingshæmmede. 

Det gør 

JOBformidlingen også. 

JOBformidlingen er et 

projekt, der er igangsat 

på initiativ af LEV og i 

samarbejde med 

Nordjyllands Amt og 

Frederiksberg Kommune 

via midler fra 

Arbejdsmarkedsstyrelse 

ns handicappulje. 

JOBformidlingens formål 

er at give mennesker 

med udviklingshæmning 

en reel mulighed for at få 

en solid tilknytning til 

arbejdsmarkedet, og 

dermed bygge bro til en 

værdig arbejdsidentitet. 

LEV 8/2004 

Regeringen vil hjælpe 

udviklingshæmmede i job 

Regeringen har iværksat en stor plan for at få flere handicappede i arbejde. For at 

flere mennesker med udviklingshæmning kan få et job, kan det få stor betydning, at 

den personlige assistance til denne gruppe bliver en integreret del af de nye arbejds- 

formidlinger, jobcentrenes, opgaver. Det lover beskæftigelsesministeren 

Af Arne Ditlevsen 

Den første januar 2007 kan følgende være virkeligheden 

for mennesker med udviklingshæmning, der 

ønsker at skifte det beskyttede værksted ud med et 

job på det "rigtige" arbejdsmarked: 

Ole, der har Downs syndrom, smutter forbi det nye 

jobcenter, afløseren for arbejdsformidlingen. Her får 

han, eventuelt i selskab med sin hjemmevejleder, en 

samtale med en konsulent, og de gennemgår i 

detaljer Oles situation. Forskellige jobmuligheder 

kommer på bordet, og Ole beslutter sig til, at han 

gerne vil arbejde i et gartneri. Oles kompetencer 

skal forbedres på nogle bestemte områder, så et 

uddannelsesforløb med praktik bliver aftalt. 

Jobcenteret opsøger nogle gartnerier, og før Ole får 

set sig om, har han et arbejde. Ole har en personlig 

hjælper tilknyttet, der skal hjælpe med at få Ole integreret 

i det nye job. Ole er ikke længere henvist til at 

tilbringe dagen på et beskyttet værksted. Med de 

evner og muligheder han har og kan udvikle, bliver 

han hjulpet ud på arbejdsmarkedet, ud hvor han 

med den fornødne støtte kan udvide sin horisont, 

tjene penge og få nogle nye sociale kontakter. 

Tilsagn fra ministeren 

Oles nye situation fra 2007 skyldes på den ene side 

indførelsen af såkaldte jobcentre som afløsning for 

de nuværende arbejdsformidlinger og en øget fokus 

på at få handicappede ud på arbejdsmarkedet. 

I forbindelse med præsentationen af regeringens 

lovforslag til en kommunal strukturreform sagde 

beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V): 

- De nye jobcentre bliver en stor gevinst for de svage 

grupper. Alle, der kommer på jobcentrene, bliver 

behandlet som arbejdskraft. Man bliver ikke pakket 

væk som sociale tabere. 

En lille uge senere sagde han under præsentationen 

af regeringens plan for at få flere handicappede 

ud på arbejdsmarkedet: 

- Vi er fuldt ud klar over, at der skal særlige tiltag til, 

for at hjælpe for eksempel udviklingshæmmede ud 

på arbejdsmarkedet. Der skal ske et stort opsøgen- 

de arbejde fra jobcentrene. Herfra skal man ud og 

have arbejdspladserne i tale. 

På spørgsmålet om regeringen har planer om at 

ændre, hvem der kan få personlig assistance på 

arbejdsmarkedet, en slags "intelligent førerstok", 

som arbejdsformidlingerne ikke tidligere har villet 

acceptere, sagde beskæftigelsesministeren: 

- Der kører i øjeblikket et forsøg i Århus Amt og 

Frederiksborg Amt omkring dette. Perspektivet er, at 

det skal rulles ud landsdækkende. Det vil jeg gerne 

give tilsagn om her. 

Personlig assistance en nødvendighed 

Landsforeningen LEV har i årevis kæmpet for personlig 

assistance til udviklingshæmmede, der gerne 

vil ud på arbejdsmarkedet. Alle erfaringer viser, at 

uden "den intelligente førerstok" er det et næsten 

umuligt projekt. LEVs landsformand Sytter 

Kristensen siger: 

- Alt for mange har oplevet et stort nederlag, når 

problemerne på en arbejdsplads har hobet sig op, 

og det har været nødvendigt at vende tilbage til det 

beskyttede værksted, fordi der ikke ude på arbejdspladserne 

har været ressourcer til at yde den tilstrækkelige 

støtte. 

Business og social fornuft 

Det at have et arbejde er en fundamental ting i et 

samfund som det danske. Desværre har mange 

handicappede i årevis været henvist til førtidspension, 

og måske et arbejde på et beskyttet værksted. 

Det kan være en meget dårlig udnyttelse af de menneskelige 

ressourcer, socialt kritisabelt, og en 

bekostelig affære rent samfundsøkonomisk. Og det 

i en tid, hvor der bliver stadigt færre aktive på 

arbejdsmarkedet, og stadigt flere ældre uden for. Så 

når regeringen har fremlagt en række initiativer til at 

få flere handicappede ud på arbejdsmarkedet, kan 

der være mange gode grunde til, at det skal lykkes. 

I en avis, der udgives i forbindelse med regeringens 

Handicap & Job udspil, og på den nye hjemmeside

www.ijobnu.dk er der masser af konkrete eksempler 

på, hvordan det kan gøres. Eksemplets magt skal 

være med til at få øjnene op for, at handicappede 

også kan noget. 

- Der er mange beviser på, at det kan lade sig gøre. 

Heldigvis erkender flere og flere virksomheder 

også, at man skal gøre en indsats, siger Claus Hjort 

Frederiksen. 

Der er dog ingen planer om at bruge tvang over for 

virksomhederne. Det er ikke vejen frem, mener 

beskæftigelsesministeren. 

www.ijobnu.dk er i øvrigt tænkt som jobformidlingssted 

for handicappede. 

Ikke bedre end i 1962 

Hver femte dansker har faktisk en eller anden form 

for nedsat funktionsevne. Det lyder som mange, 

men heldigvis kan de fleste få hjælp til at overkomme 

funktionstabet. Det kan være i form af tekniske 

hjælpemidler, ændring af arbejdspladsens indretning 

eller personlig assistance. Det vigtigste er, at 

man er opmærksom på det og tager problemerne 

alvorligt. 

- Alle, der kan og vil arbejde, skal have muligheden 

- også selvom det er på særlige vilkår eller kun 

nogle få timer om dagen, mener Claus Hjort 

Frederiksen. 

I øjeblikket er 58 procent af alle handicappede i en 

eller anden form for job. I Sverige er det tilsvarende 

tal 65 procent. 

Ifølge formanden for De Samvirkende 

Invalideorganisationer, Stig Langvad, er antallet af 

handicappede på arbejdsmarkedet det samme som 

i 1962. Det viser en undersøgelse. Og det er i sig 

selv grund til at gøre noget nu. 

Morten Denert - et eksempel på en person 

med udviklingshæmning, der klarer sig på 

arbejdsmarkedet. 

Kort om regeringens beskæftigelsesstrategi for handicappede 

Under titlen Handicap & Job sætter regeringen gang i 12 konkrete initiativer for at åbne dørene til 

arbejdspladserne for personer med handicap. Initiativerne er en del af regeringens nye beskæftigelsesstrategi, 

der skal hjælpe flere personer med handicap i job. 

Strategien har tre mål: 

- Antallet af beskæftigede personer med en nedsat funktionsevne skal stige med 2.000 personer per 

år. 

- Andelen af virksomheder, der har medarbejdere med handicap ansat, skal stige med 1 procentpoint 

per år. 

- Virksomheder og personer med nedsat funktionsevne skal have bedre kendskab til beskæftigelsesmuligheder 

og muligheder for at få støtte eller hjælpemidler, der kan kompensere for handicappet. 

Regeringen følger første gang op på målsætningerne om to år. 

Der er stadig væsentlige barrierer, når det kommer til handicap og job, nemlig når det gælder viden 

om, holdningen til og mulighederne for at kombinere handicap og job. 

Regeringen ønsker at nedbryde barriererne. 

Strategien har tre indsatsområder: 

- Vi skal vide mere om handicap og job. 

- Vi skal ændre holdning til handicap og job. 

- Vi skal gøre det nemmere at kombinere handicap og job. 

Med de12 nye, konkrete initiativer vil regeringen sætte ind på alle tre indsatsområder. Det drejer sig 

blandt andet om en ny pjece, hjemmesiden www.ijobnu.dk og en undersøgelse af virksomhederne 

interesse for at ansætte handicappede. Alle initiativer sættes i gang med det samme. Viden og erfaring 

fra initiativerne vil i den videre proces blive brugt til at forbedre beskæftigelsesindsatsen for personer 

med handicap. 

Jobportalen www.ijobnu.dk er udarbejdet i samarbejde med De Samvirkende Invalideorganisationer. 

Arkivfoto 

Arbejdsmarked 

LEV 8/2004 7

8 

LEV 8/2004 

Lokalannoncer

Jean Claudes 

første jul 

Dette er fortællingen om første gang Jean Claude holder julefest 

for familien. En beretning om glæde, nerver og normalisering… 

Af Jean Claude Nielsen (med lidt hjælp fra mor, Jeanne D. Nielsen) 

Jeg er gået hen og blevet en ældre 

mand på 33 år. For seks år siden flyttede 

jeg hjemmefra, da jeg fik mulighed 

for egen lejlighed på Hørhus, et 

byggeri hvor LEV var med i byggefasen. 

Hørhus ligger dejligt og kun ti 

minutters gang fra mor, derfor besøger 

vi hinanden ret tit. Nok om det for 

det var ikke det, jeg skulle fortælle 

om. 

Nogle måneder før jul sidste år 

spurgte mor mig, om det ikke snart 

var min tur til at holde jul. Jeg har 

rigelig plads til fire (dvs. onkel 

Claude, mor, Henning og jeg selv + 

et styk juletræ…). Mor var glad, da 

jeg sagde ja til at holde jul, for som 

hun siger: "Du er snart for tung og 

stiv at få op i sengen." 

Julen hos mor kan jeg ikke overgå 

hverken med julepynt og julehygge, 

men ok, jeg gjorde mit bedste med 

stor hjælp fra mine julegæster og 

"mit" personale, og man skal jo også 

forny sig. Men hvis jeg skal være lidt 

ærlig, var jeg tre uger inden juleaften 

lidt mut og hang med skuffen. Måske 

var jeg nervøs over at skulle holde 

min første jul. 

Men som vi nærmede os julen steg 

humøret. Måske lidt hjulpet af ganske 

få panodiler! Og da onkel først 

kom med juletræet og mor bagefter 

gik i gang med at pynte op, blev jeg 

helt rask. Og nul flere panodiler. 

Min rigtige julegavejul startede den 

23. december med at jeg sov længe. 

Da jeg slog øjnene op, var den første 

julegave ankommet, en dejlig blå 

skjorte. Det var julegaven fra 

Hørhus. Min kontaktperson Janni 

havde fundet ud af. at jeg skulle ha' 

en skjorte. Sådan en har jeg ikke 

haft i mange år, da det er meget 

svært at give mig den på. For få år 

siden gled den hurtigt op over ørerne 

på mig, men på mine gamle dage 

er jeg blevet mere stille og rolig, så 

skjorten sad smadder flot, og jeg var 

stolt - ikke mindst da jeg fik mine nye 

nålestribede bukser og et rigtigt slips 

med nissemønster på. Nu var jeg en 

flot fyr. 

Vi var kun to fastboende ud af 12, 

der skulle holde jul, og Mikkel havde 

tabt lodtrækningen blandt personalet 

om julevagten, men det havde han 

nu ikke tabt humøret af, for det var 

fint fint… 

Da mor og Henning kom juleaften, lå 

Mikkel og jeg og så fjernsyn. Men da 

vi også hyggehvilede os, kunne mor 

og Henning bare gå ned i "min" ende 

af huset, hvor der er et dejligt fælleskøkken. 

Der er også et fælleskøkken 

i den modsatte ende, plus at vi 12 

beboere har et te-køkken, en eller to 

stuer og et stort badeværelse hver. 

Mor og Henning gik i gang med kartoflerne, 

men vi havde snydt lidt, for 

juleanden, rødkålen, sovsen og ris á 

la mande med dejlig kirsebærsauce 

til havde vi fået vores slagter til at 

lave. 

Tiden var lige ved at løbe fra mig og 

Mikkel, så op fra sofaen og rette mit 

nye tøj. Mor og Henning gjorde store 

øjne, da jeg ankom til min lejlighed i 

mit flotte dress. Jeg var stolt som en 

pave. 

Klokken 18.00 ankom onkel, han er 

altid god til at smyge sige uden om 

det grove vedrørende maden. 

Klokken 18.30 kom julemaden på 

bordet, og da var vi alle sultne, ikke 

mindst mig. Og hvor smagte det 

godt. Det eneste minus ved det hele 

var, at onkel snuppede mandelgaven, 

men ok, for gaven var et englespil 

- lige noget for onkel! 

Så var det tiden, vi skulle rundt om 

det flotte juletræ, den sidste julesang 

er altid Højt fra træets grønne top, og 

så er det julegavetid: Du milde kineser, 

hvor jeg fik mange flotte gaver, 

blandt andet sengetøj med Ferrarier 

på. Hvor gik tiden hurtigt, lige pludselig 

stod Mikkel der og var klar til at 

smide mig i seng. Da viste klokken 

22.45, og så var en knaldgod juleaften 

forbi. Nu er jeg helt sikker på, at 

det ikke er sidste gang, jeg holder 

juleaften for min lille familie. 

Jeg vil slutte med en opfordring til 

ligesindede: Hvis I har jeres egen lejlighed, 

så kan det sagtens lade sig 

gøre at holde jul eller andre højtider 

og fester. Vi kan jo altid få lidt hjælp, 

og vi har jo folk til det "grove". 

Slutter her og ønsker alle en god jul 

i 2004! 

En julehistorie 

LEV 8/2004 9

Misbrug 

Jonna Andersen 

har på UFCH 

lavet et stort 

arbejde for at 

sætte udviklingshæmmede 

med 

misbrug på 

dagsordenen 

10 LEV 8/2004 

Misbrugerne 

ingen ville hjælpe 

Hvis man er udviklingshæmmet, domfældt og med et misbrugsproblem, 

kan man næppe blive mere marginaliseret i det danske samfund. Men for- 

ståelsen for og hjælpen til denne gruppe har været meget lille. 

Paradoksalt vil et intensivt behandlingsforløb ellers kunne være en god 

forretning for statskassen 

Kriminelle udviklingshæmmede med et misbrugsproblem 

har i årevis været overladt til sig selv. 

Behandlingen for deres misbrug har været nærmest 

ikke-eksisterende. Og det selv om behandlingen for 

misbruget er en forudsætning for at gøre noget ved 

kriminaliteten, som de domfældte udviklingshæmmede 

ofte har fået en behandlingsdom for. 

- Holdningen blandt mange psykiatere har været, at 

problemerne skyldtes udviklingshæmningen. Man 

har ikke villet anerkende, at udviklingshæmmede 

kunne have et misbrugsproblem. At misbrugerne så 

løb rundt med en sølvske i baglommen og alle 

symptomer på at være afhængig, har man ikke ladet 

sig påvirke af, siger Lene Højer, der kender problemerne 

indefra som udviklingskonsulent på 

Sødisbakke i Mariager - et bosted med en særlig 

afdeling for domfældte udviklingshæmmede. 

Behandlingen af misbrugerne har derfor væsentligst 

været overladt til pædagogerne, der slet ikke er 

uddannet til det. De har på forskellig vis forsøgt at 

hjælpe misbrugerne, men som oftest er misbrugerne 

så alligevel endt hos psykiaterne, der slutteligt 

har "klaret situationen" ved at udskrive beroligende 

medicin, som mange så også er blevet afhængige 

af! 

På trods af påstandene om, at udviklingshæmmede 

ikke kan være misbrugere, så viser en rapport fra 

Amtsrådsforeningen, at der fra 1998-2001 var en 

stigning i antallet af domfældte udviklingshæmmede 

med misbrugsproblemer på 20 procent. Jonna 

Andersen fra Udviklings- og Formidlingscentret på 

Handicapområdet, UFC Handicap, der i snart tre år 

har stået i spidsen for projektet 

Udviklingshæmmede og misbrug, bekræfter tendensen. 

- Alle i miljøet ved, at problemet med de domfældte 

udviklingshæmmede misbrugere er stigende, men 

der er ingen, der gør noget ved det. 

Modstand og atter modstand 

Ifølge Jonna Andersen har Lene Højer sammen 

med sin kollega Birgitte van der Burg lavet et epokegørende 

arbejde på Sødisbakke for at klarlægge 

misbrugsproblemerne og få stablet nogle gennemtænkte 

behandlingsmæssige metoder på benene 

(se artikel på side 12). Men det har været en tur op 

ad bakke: Psykiaterne har ikke villet kendes ved 

problemerne; alkoholambulatorierne har heller ikke 

været i stand til at hjælpe misbrugere med udviklingshæmning, 

og pædagogerne er mange steder 

kommet på en uriaspost som faktuelle behandlere. 

Dertil kommer at den økonomiske støtte fra de bevilgende 

myndigheder til at hjælpe Sødisbakke med 

det unikke projekt, som Lene Højer og Birgitte van 

der Burg har iværksat, har været ikke eksisterende. 

- Vi har fået afslag på støtte fra Socialministeriet, 

som i stedet sendte os videre til 

Sundhedsministeriet. Her fik vi også afslag, men 

med en bemærkning om, at vores projekt var rigtig 

godt. Senest har vi fået afslag på støtte fra 

Helsefonden, siger Lene Højer. 

Uden økonomisk støtte falder deres projekt mere 

eller mindre til jorden - også selv om det formentlig 

ville kunne tjene sig hjem og give penge i statskassen. 

Ifølge Lene Højer så koster en domfældt misbruger 

cirka en million kroner om året på 

Sødisbakke på grund af den store personalemæssige 

normering. Hvis der er tale om såkaldte enkeltmandsprojekter 

bliver omkostningen cirka 2,5 millioner 

kroner. Disse beløb skal ses i forhold til, at Lene 

Højer og Birgitte van der Burg har behov for mellem 

800.000-900.000 kroner årligt for, at deres behandlingsprojekt 

kan løbe rundt. Det er vel at mærke for 

behandling af mellem 8-12 misbrugere. Det vil der-

for på et mere overordnet plan få store positive økonomiske 

konsekvenser, når en misbruger kan forlade 

det omkostningskrævende ophold på 

Sødisbakke afgiftet. 

Heldigvis er der nu lys forude. Folketinget har nemlig 

besluttet, at alle misbrugere har ret til at komme 

i behandling. Til det formål kan man søge penge i 

satspuljen, der blandt andet har til formål at støtte 

forebyggende foranstaltninger over for svage grupper. 

Så Lene Højer håber og tror, at de ad den vej 

vil få en vis økonomisk støtte. 

Misbrugsbillede under forandring 

Domfældte udviklingshæmmede var tidligere let til 

middelsvært udviklingshæmmede, men det har 

ændret sig. Langt størstedelen af de dømte udviklingshæmmede 

har nu en lettere udviklingshæmning, 

men dertil store sociale, seksuelle eller misbrugsmæssige 

problemer. Der er tale om en gruppe, 

som ikke anser sig for udviklingshæmmede, 

men som adfærdsmæssigt er det, og som derfor 

dømmes til behandling i en institution for udviklingshæmmede. 

Her aner man ikke, hvad man skal gøre 

ved dem, for personalet er jo typisk ikke misbrugsbehandlere. 

- Man kan kalde dem funktionelt udviklingshæmmede 

eller sent udviklede. De er ofte socialt belastede, 

har gået i folkeskole, men klaret sig meget dårligt. 

Derefter skal de ud på et arbejdsmarked, men 

mangler totalt kompetencerne for det. De er sårbare, 

og havner typisk i misbrugs- og kriminelle miljøer. 

Da de er funktionelt udviklingshæmmede, 

idømmes de typisk en tidsbestemt straf som indebærer 

anbringelse i et botilbud for udviklingshæmmede. 

De kan ikke profitere af et fængselsophold og 

bliver udnyttet af de andre medfanger, siger Jonna 

Andersen. 

En del bliver dog sendt i fængsel til at starte med, og 

her får de hurtigt en masse dårlige vaner. Det kan 

for eksempel være narkomisbrug. Der er flere 

eksempler på unge domfældte udviklingshæmmede, 

der bliver sendt direkte fra fængslet og over i et 

botilbud med et heroinmisbrug. Det kan botilbuddet 

ofte ikke håndtere. Her bor der normale udviklingshæmmede, 

ofte i den tunge ende, så når der bliver 

anbragt en person, der slet ikke ser sig selv som 

udviklingshæmmet, så har man på forhånd skaffet 

sig yderligere problemer. 

- Den udviklingshæmmede med et misbrug er ikke 

motiveret for pædagogisk snak, og det hjælper i 

øvrigt heller ikke over for en misbruger, siger konsulent 

i UFC Handicap, Jonna Andersen. 

Misbrug fører til kriminalitet 

Siden december 2002 har UFC Handicap stået i 

spidsen for et landsdækkende projekt om udvikling 

af forebyggelses- og behandlingsmetoder i forhold 

til udviklingshæmmede med misbrug. Projektet forventes 

afsluttet medio 2005. 

- Misbrugsproblemer vurderes at være en medvirkende 

årsag til kriminaliteten blandt målgruppen. 

Ligesom misbruget vurderes at have en afgørende 

betydning for tilbagefald til kriminalitet for denne 

gruppe. I den nuværende praksis tilbydes der ingen 

målrettet behandling for misbrug til domfældte 

udviklingshæmmede. Behandlingsindsatsen, som 

typisk består af antabus, beroligende medicin, socialpædagogisk 

tilbud og samtaler med psykolog eller 

psykiater, har enten en kortsigtet eller en direkte 

negativ virkning, der forværrer problematikken, 

siger Jonna Andersen. 

Stort alkoholproblem 

Omfanget af alkoholmisbrug blandt udviklingshæmmede 

er mindst lige så stort som i den samlede 

danske befolkning - og formentlig en del større. En 

undersøgelse fra UFC Handicap (2001), viste, at 

knap seks procent af de 3.400 udviklingshæmmede, 

der indgik i undersøgelsen, karakteriseres som 

misbrugere, hvilket er en del over de to procent, 

som er skønnet for den samlede befolkning. Det 

konstaterede misbrug er af en betydelig varighed. 

Over 80 procent angives at have en varighed på 

mere end 12 måneder. Udviklingshæmmede misbrugere 

modtager yderst sjældent behandling 

indenfor rammerne af det misbrugsfaglige system. 

Kun tre procent har modtaget behandling på ambulatorier, 

hvorimod cirka halvdelen af misbrugerne 

modtager antabus ordineret af egen læge. 

Misbrug 

Tekst: Arne Ditlevsen 

Vignetfoto: Hans Juhl 

En ny type domfældteudviklingshæmmede 

med 

misbrug idømmes 

i stigende grad en 

behandlingsdom - 

typisk i et bosted 

for dårligt fungerendeudviklingshæmmede, 

hvor 

de ikke føler, de 

har hjemme 

LEV 8/2004 11

12 

Misbrug 

LEV 8/2004 

Pædagoger 

fungerer som 

medafhængige 

Vejen ud af et alkoholmisbrug ender ofte i et medicinmisbrug for mange 

udviklingshæmmede, fordi det pædagogiske personale ikke har mulighed 

for, at give en kvalificeret hjælp til den afhængige og derfor ofte må ty til 

en medicinsk løsning. Denne problematik har to konsulenter gjort op 

med på bostedet Sødisbakke 

Det amtslige bosted Sødisbakke ved Mariager er et 

af de meget få steder i Danmark, hvor der er udviklet 

en mulig behandlingsmodel for udviklingshæmmede 

med en dom og et misbrug. Det skyldes ikke 

mindst den indsats, sundhedskonsulent Birgitte van 

der Burg og udviklingskonsulent Lene Højer har 

stået i spidsen for. 

Deres opgave var i første omgang at vende en ond 

cirkel med personaleflugt og et meget dårligt 

arbejds- og levemiljø, hvor ethvert pædagogisk initiativ 

syntes at falde til jorden. Men de fandt langsomt 

ud af, at det dårlige arbejdsmiljø hang sammen med 

den tilgang, man havde til beboerne med misbrug 

og kriminelle problemer. 

- Da vi startede her i 1999 oplevede vi, at beboernes 

trang til alkohol og stoffer lettest blev dulmet 

med medicin. Men når medicinen tager overhånden, 

øges afhængigheden i samme takt, som den 

afhængiges indlæringsevner mindskes, fortæller 

Birgitte van der Burg og Lene Højer. 

Problematisk tilstand 

Sødisbakke er et såkaldt § 92 botilbud under 

driftsområdet for voksne handicappede i Århus Amt 

med 11 boafdelinger, dagcenter og en række serviceafdelinger. 

Med § 92 henvises der til "boformer, 

der er egnet til længerevarende ophold til personer, 

som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk 

eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende 

hjælp." 

Birgitte van der Burg og Lene Højer koncentrerede 

deres indsats omkring Bakkebo, der er en afdeling 

på Sødisbakke, med otte domsanbragte, dømt for 

blandt andet røveri, ildspåsættelse og tyveri. 

Ligeledes var fokus på to enkeltmandsprojekter, og 

domfældte i udslusning og i bofællesskab. Disse 

beboere er intellektuelt væsentligt bedre fungerende 

end Sødisbakkes øvrige beboere men fungerer 

funktionelt dårligere på grund af en udbredt psykisk 

og social belastning. Nogle af dem har gået i folkeskole, 

men alle har i et eller andet omfang modtaget 

støtte i hele deres liv, og de har også alle et misbrugsproblem. 

- Dengang vi blev ansat på Sødisbakke, var tilstanden 

meget vanskelig. Situationen mindede meget 

om en psykiatrisk afdeling, hvor der forekommer 

patienter med dobbeltdiagnoser, som består i psykiatriske 

problemer og et omfattende misbrug ved 

siden af, der bliver dulmet af medicin for at imødekomme 

beboeren eller personalets krav om at få 

noget ro, siger Birgitte van der Burg. 

Fokus på medicineringen 

De to konsulenter begyndte langsomt at fokusere 

på, om det var muligt, at den omfattende medicinering 

i sig selv kunne forårsage nogle af disse psykiske 

symptomer hos de domfældte og i øvrigt også 

være medvirkende til nogle af det pædagogiske personales 

problemer. 

- Personalet arbejdede med beboerens adfærd, 

men fik ikke set på selve misbruget. Vi fortalte dem, 

at så længe et misbrug ikke bliver behandlet særskilt, 

er der ikke ret meget i adfærden, som man vil 

kunne ændre på. Men det var de ikke vant til. De var 

meget syltet ind i beboernes misbrug og lignede for 

os at se medafhængige, siger Lene Højer. 

- Hvis man skal få en person til at holde op med at 

drikke, kan man som personale, somme tider i magtesløshed, 

forfalde til at indgå en aftale, som går ud 

på at erstatte alkoholen med medicin. I stedet for at 

Hans drikker ti øl, ville det vel være bedre, at han 

kun drak tre, suppleret med tre stesolider om dagen,

æsonnerer man. Udadtil ser det så ud til, at Hans 

ikke drikker ret meget, men han bliver fastholdt i 

afhængighed, og samtidig bliver der skabt en 

krydsafhængighed. Benzodiazepiner (sove- og 

angstdæmpende medicin, red.) har næsten samme 

kemiske opbygning som alkohol, og krydsafhængighedens 

bivirkninger er mere problematiske at 

komme ud af, forklarer Birgitte van der Burg. 

Uden for pædagogisk rækkevidde 

I det øjeblik en beboer er afhængig, så er der ingen 

muligheder for indlæring. Trangen fylder alt. Sagt på 

en anden måde: beboeren er udenfor pædagogisk 

rækkevidde. Pædagogen bliver udelukkende brugt 

som redskab til at skaffe det stof (for eksempel mad, 

medicin), vedkommende har brug for, og på en eller 

anden måde lykkes det - enten før eller siden. 

- Den afhængige skaber bevidst en kaotisk situation 

for at få en beroligende sprøjte. Eller bliver så vanskelig, 

at han skal på psykiatrisk afdeling, og så får 

han sin medicin der. Der er mange muligheder for at 

få sit stof, siger Lene Højer. 

På spørgsmålet om personalet dermed i deres medafhængighed 

er med til at vedligeholde beboerne i 

deres misbrug, siger hun: 

- Det er de selvfølgelig ikke bevidst, men i praksis 

har det fungeret sådan. 

De farlige tætte relationer 

Ifølge Birgitte van der Burg og Lene Højer er det 

meget vigtigt, at pædagogerne ikke skal tage sig af 

behandlingen af misbruget, det skal helt andre mennesker 

uden for bostedet. 

- Relationen til beboerne er meget tætte, da pædagogens 

arbejdsområde er beboernes hjem. Derfor 

er det vigtigt hele tiden at have sin faglige rolle for 

øje og vide, hvornår man gør hvad. Ellers risikerer 

man at havne i medafhængighed. Hvis vi sammenligner 

med "den normale verden", så er det en selvfølge, 

at det for eksempel ikke er misbrugerens 

kone, der skal lave misbrugsbehandling - det har 

hun forsøgt i mange år uden at det lykkes. 

Tværtimod så har hun vedligeholdt den uheldige 

adfærd hos den afhængige, hvilket har givet masser 

af plads til, at misbruget har kunnet finde sted i rigtig 

lang tid. Samme mekanismer er på spil i beboerpædagog 

relationen, siger Birgitte van der Burg. 

Årsag og symptom 

For at undgå at skabe afhængighed er det vigtigt at 

forholde sig til, hvad det er for nogle medikamenter, 

man har med at gøre. Symptomer som at beboerne 

har dårlig korttidshukommelse, er voldsomme og 

svære at komme i kontakt med har ikke nødvendigvis 

noget med deres udviklingshæmning at gøre. 

Det kan faktisk godt handle om, at det er bivirkningerne 

af en langvarig benzodiazepinbehandling, der 

begynder at vise sig. 

- Der er helt sikkert nogen, der reelt har en psykiatrisk 

overbygning. Men vi vover at påstå, at vi som 

personale nogle gange er med til at skubbe beboerne 

ud i en psykose. Disse mennesker har jo også 

meget skrøbelige forsvarsmekanismer. 

Benzodiazepiner overskygger en masse ting, og 

derfor skal det være en del af pædagogernes opgave 

at skelne mellem, hvad der er hvad. I stedet for 

bare at iagttage, hvad Hans gør og give medicin for 

det, burde vi spørge os selv - hvorfor kan Hans ikke 

sove om natten? Det kan være fysisk, måske har 

han blærebetændelse, men det kan også være psykisk, 

at han ikke tør sove alene. Sovemedicin kan 

måske hjælpe i starten, men snart bliver Hans søvnløs 

igen, selvom han får dobbelt så meget medicin, 

siger Birgitte van der Burg. 

På Sødisbakke er målet nu i samarbejde med en 

psykiater at udtrappe beboerne af benzodiazepiner. 

- I forhold til den gruppe af udviklingshæmmede, der 

er dårligt fungerende, ligger der et stort arbejde forude, 

og det kan godt være, vi når at blive gråhårede 

i mellemtiden. Men målet er, at de alle skal hjælpes 

ud af misbruget, siger Lene Højer og Birgitte van der 

Burg. 

Misbrug 

LEV 8/2004 13

14 

Misbrug 

Birgitte van 

der Burg 

Lene Højer 

LEV 8/2004 

Udtrapning med øreakupunktur 

En udtrapning af benzodiazepiner vil i en periode 

medføre endnu mere kaos. Når der samtidig er tale 

om mennesker med udviklingshæmning, er man 

nødt til at finde ud af, hvilke metoder og hvilken 

behandling, der virker. Der skal mange samtaler og 

meget støtte til at få vedkommende over på den 

anden side. Personalet får også brug for viden om, 

hvad man kan sætte i stedet for de stoffer, der fremkalder 

afhængighed. 

På Sødisbakke har personalet været på kursus i 

NADA (National Acupuncture Detoxification 

Association), som er behandling med øreakupunktur 

mod afhængighed og misbrug. 

Øreakupunktur er en metode, som er udviklet og 

brugt i Østen i mange tusind år i behandlingen af 

opiumnarkomani. Via stimulering af bestemte punkter 

kan man dæmpe den trang og de abstinenssymptomer, 

der er en del af udtrapningsfasen. 

Nålenes angstdæmpende effekt gør det muligt for 

brugeren at slappe af uden medicin. Befriet fra 

medicinens sløvende bivirkninger begynder personen 

at kunne huske bedre og blive bedre til at lytte. 

Den dør, der før var lukket, kan åbnes op mod 

omverdenen. Når isoleringen er brudt, er det muligt 

at opbygge de nødvendige relationer, som al pædagogisk 

udvikling bygger på. 

Man kan bruge NADA, så ofte man vil. Der kan hverken 

overdoseres eller skabes fysisk afhængighed. I 

USA er NADA en almindelig metode indenfor misbrugssystemet. 

I Sverige anbefaler Sundhedsstyrelsen 

NADA i forhold til afvænning. Jo større 

afhængighed - des bedre effekt. 

På et år er det lykkedes at få en beboer udtrappet af 

sine benzodiazepiner ved hjælp af NADA, og nummer 

to er næsten færdig. 

Minnesota og Tjele 

På Sødisbakke har man valgt at bruge en tilpasset 

Minnesota-model til afvænning af misbrugerne. Det 

er en model, som harmonerer med stedets vægt på 

såkaldt relationspædagogik. Birgitte van der Burg 

og Lene Højer kontaktede Tjele behandlingscenter, 

hvor man arbejder med Minnesota. 

Centerpsykologen Erik Nygaard har arbejdet med 

målgruppen i mange år og ville gerne indlede et 

samarbejde med Sødisbakke. 

Selve behandlingsmodellen på Sødisbakke er en tilpasset 

udgave af Minnesotas 12-trinsmodel. 

Behandlingens fire hjørnestene består af: 

● Behandlingsgruppen: Selvhjælpsgruppemøder 2- 

3 gange ugentligt 

● Medarbejdernes kontinuerlige læreproces (supervision) 

1 x mdl./ hver 2. måned 

● Samarbejde mellem behandlere og medarbejdere 

●Koordinering mellem ressourcepersoner 

Sødisbakke/behandlingscenter Tjele 

En behandler/terapeut, ligeledes fra Tjele, vil jævn- 

ligt forestå supervision af personalet. 

- Da der er forskellige risikofaktorer der knytter sig til 

medafhængighed, og fordi den udviklingshæmmede 

har en behandlingsdom, holder vi hårdt på, at 

behandlingen skal forestås af professionelle misbrugsbehandlere, 

siger Birgitte van der Burg og 

Lene Højer. 

Men inden man kan komme i gang med den egentlige 

behandling, så skal der altså nogle penge i kassen 

(se artikel på side 10)! 

Behandlingen starter 

Bare det at få beboerne interesseret i behandling 

kan være en proces i sig selv. 

- I den indledende fase kalder vi det ikke behandling, 

men gruppearbejde. Der er en skjult hensigt, ja. 

Men vi er jo også forpligtiget til at give behandling 

ifølge dommen. 

I selve behandlingsforløbet, bliver der ikke lagt skjul 

på, at det er behandling, der er tale om. Psykologen 

har talt med dem alle sammen, og det viser sig heldigvis, 

at de glæder sig meget til at komme i gang. 

Hvis vi som personale havde sagt til beboeren "du 

har et problem", så havde vi fået meget modstand. 

Derfor, mener vi, at det er så vigtigt, at det er nogle 

andre, der tager disse samtaler med dem, siger 

Lene Højer. 

De vise sten? 

- Vi vil ikke påstå, at vi har fundet løsningen på alle 

de vanskelige situationer, man som personale kan 

komme ud for i sin daglige praksis, når det omhandler 

udviklingshæmning og misbrug. Vi tror for øvrigt 

heller ikke på, at der findes én løsning. Men vi tror, 

at man ved at gribe problemet an på en anden måde 

kan øge mulighederne for en ændring. For det, vi 

har gjort indtil videre, er bare ikke ok, siger Birgitte 

van der Burg og Lene Højer. 

I projektrapporten "Når afhængigheden tager over i 

det pædagogiske arbejde: Misbrug/afhængighed 

hos voksne udviklingshæmmede" har Birgitte van 

der Burg og Lene Højer beskrevet de iagttagelser og 

erfaringer, de har gjort sig gennem deres udviklingsarbejde 

på Sødisbakke i årene 1999-2003. 

Få mere at vide 

På UFC Handicaps hjemmeside 

www.ucfh.dk/misbrug kan man læse meget 

mere om udviklingshæmmede og misbrug. 

Også rapporten fra Sødisbakke kan man finde 

her.

Lokalannoncer 

LEV 8/2004 15

16 

LEV 8/2004 

Annoncer

Bøvl i boligsager 

Tvister i forbindelse med boligen kan have store implikationer for den enkelte. Alligevel 

afgøres boligsager ofte på baggrund af individuelle skøn af sagsbehandleren. 

Retssikkerheden kan være svær at få øje på 

Af Karen Fog, Dorte Kjærsgård og Morten Leth Jacobsen, DUKH 

(Den uvildige konsulentordning på handicapområdet) 

Boligsager er noget, der kalder på følelserne. Det 

handler om noget så intimt som ens egen bolig, der 

måske skal laves om. Boligsager medfører store 

ændringer i ens hverdag, og også rent økonomisk er 

det ofte store beløb, der er i spil - både for borgeren 

og for kommunen. 

Samtidigt bliver boligsager mange gange afgjort på 

baggrund af sagsbehandlerens faglige skøn. 

Boligsager er ofte meget forskellige, og de kan ikke 

sættes på formel. Derfor mangler der tit generelle 

retningslinier, sagsbehandleren kan bruge. 

Men som borger har man ret til at kunne forholde sig 

kritisk til den afgørelse, man får - også selvom den 

er baseret på et skøn. Man har ret til at få oplyst, 

hvordan sagsbehandleren er nået frem til sin afgørelse, 

og man har ret til at få beskrevet, hvordan 

man kan klage. Man har med andre ord krav på retssikkerhed. 

Hvad betyder retssikkerhed? 

Retssikkerhed er et vigtigt begreb i forholdet mellem 

borgere og myndigheder. Men definitionen kan godt 

være svær at få has på. Ifølge Juridisk Grundbog er 

retssikkerhed et "udtryk for samfundsforholdenes 

regulering ved klare og gennemskuelige retsregler". 

Tidligere ombudsmand Lars Nordskov Nielsen har 

givet en anden og måske mere klar definition: 

"Retssikkerhed er det forhold, at borgene får de 

ydelser, de har krav på efter lovgivningen, mens 

borgerne ikke pålægges andre pligter end dem, der 

efter lovgivningen er hjemmel til at pålægge dem." 

Retssikkerhed vil med andre ord sige, at borgerne 

skal have de ydelser, de har ret til, samtidig med at 

der er nogle formelle ting, der skal overholdes. 

Retssikkerheden i boligsager 

DUKH har haft en lang række sager, hvor vi er blevet 

bedt om at se på sagsbehandlingen i en boligsag. 

Disse sager har givet os et godt billede af de 

ting, der typisk kan gå galt, og hvad man som borger 

skal være opmærksom på. 

Nu kunne man få det indtryk, at behandlingen af 

boligsager halter rundt omkring i landet, men vores 

eksempler siger ikke noget generelt om den måde, 

myndighederne kører boligsager på. Vi kan kun sige 

noget om, hvor det gik galt, i den del af sagerne vi 

fik henvendelse om. Vi vil gerne understrege, at de 

fleste sager gennemføres godt og omhyggeligt i 

kommunerne og amterne. 

Alle historierne er autentiske, men anonymiserede. 

Første historie - uformel sagsbehandling 

Den første sag handler om en familie med børn. Det 

ene barn har et handicap og kan ikke gå. Familien 

bor i en etagebolig uden elevator, og badeværelset 

er for lille til barnet. For et par år siden gik familien til 

kommunen for at få hjælp til at søge om en bedre 

egnet bolig. Kommunen henviste familien til at kigge 

i boligannoncer. Det gjorde de så - uden held. 

Efterhånden tilspidsede situationen sig: Både far og 

mor havde båret meget på barnet og fået alvorlige 

gener af dette. Moren havde endda fået så store 

gener, at hun havde fået besked på ikke at løfte 

mere på barnet. 

Familien henvendte sig til DUKH og spurgte om 

deres rettigheder for så vidt angår økonomisk hjælp 

til en anden bolig. 

DUKH's vurdering: Kommunen har hverken ydet 

rådgivning eller bistand. Der er sket en uformel 

sagsbehandling, fordi kommunen ved at bede familien 

selv finde en bolig reelt har givet afslag på at 

hjælpe familien med det. Dette afslag har familien 

ikke fået formelt. Det skal ske på skrift (hvis man 

beder om det), det skal begrundes, og familien skal 

have at vide, hvordan de kan klage. 

Sagen afgjort uden beføjelser 

Et andet eksempel handler om en familie med et 

barn, der har et handicap. Familien har brug for at få 

bygget til. Kommunen finder en arkitekt, der laver 

skitser til en udbygning. Familien synes, arkitektens 

forslag ikke er gode nok. Barnets værelse bliver for 

smalt til kørestol, lift m.v. Familien synes også, 

badeværelset bliver for lille. Arkitekten siger, at så 

må familien jo bare betale merprisen selv. 

DUKHs vurdering: Her oplever familien, at sagen er 

“ 

Retssikkerhed 

Man har ret til 

at få oplyst, hvordan 

sagsbehandleren er 

nået frem til sin afgø- 

relse, og man har ret 

til at få beskrevet, 

hvordan man kan 

klage. Man har med 

andre ord krav på 

retssikkerhed 

LEV 8/2004 17

18 

Retssikkerhed 

Bøvl i boligsager........ 

“ 

Familien er 

havnet i et ingen- 

mandsland, hvor alle 

venter på alle, men 

intet sker 

LEV 8/2004 

afgjort af arkitektens udmelding. Men i virkeligheden 

har han ikke beføjelse til at afgøre sagen, og formalia 

er heller ikke overholdt: Der er intet på skrift, 

familien får ikke oplyst noget om klagemuligheder 

eller om begrundelserne for afgørelsen. 

Borgeren i ingenmandsland 

I et tredje eksempel er familien nødt til at flytte på 

grund af sønnens handicap. Både kommunen og 

amtet har sagt god for familiens ønske om at flytte. 

Amtet giver familien nogle rammer: Pris, størrelse, 

beliggenhed og så videre. Familien leder efter boliger 

og kommer med emner, men amtet synes, boligerne 

er for dyre. Samtidigt mener familien ikke, at 

de kan finde et hus, der lever op til amtets krav, 

medmindre de vælger et for dyrt hus. Sagen begynder 

at trække i langdrag, for kommunen venter på 

amtet, som venter på at familien finder et egnet hus, 

hvilket familien ikke synes de kan med de økonomiske 

rammer, de har. 

DUKHs vurdering: Familien er havnet i et ingenmandsland, 

hvor alle venter på alle, men intet sker. 

DUKH blev spurgt og gav det råd, at kommunen 

skulle lave en realistisk beskrivelse af den nye bolig. 

Når familien så har fundet et hus, som kommunen 

også synes er i orden, opstiller kommunen et budget 

for de ombygninger, der skal laves. Det skal 

amtet så acceptere, og hvis de ikke vil det, skal 

amtet give en begrundelse og samtidigt komme 

med alternativer. 

Hvad kan du gøre i boligsager? 

DUKHs rolle i sagerne 

Alle disse sager er kommet til vores kendskab, fordi 

nogen - typisk borgeren eller en pårørende - har 

henvendt sig til os og bedt om vores hjælp, når 

sagen er gået i stå. 

DUKH går ikke ind og tager side i en sag. Som 

oftest er det en borger eller pårørende, der kontakter 

os. Men det kan lige så vel være kommunen eller 

amtet, der kommer til os for at få gode råd. Vores 

opgave er så at forsøge at løse op for sagen eller at 

rådgive om de muligheder, begge parter har. 

Kort fortalt rådgiver DUKH i sager, hvor der indgår 

en myndighed og en borger med et handicap. Vi er 

sat i verden for at styrke retssikkerheden for borgere 

med handicap, og det gør vi gennem rådgivning, 

oplysning og indsamling af viden på området. 

Enhver kan kontakte os gratis med spørgsmål om 

sager, der involverer borgere med handicap - uanset 

om man selv er den borger, om man er pårørende 

eller sagsbehandler. 

● Stil spørgsmål: 

● Hvad er sagsbehandlerens kompetence - har han/hun kompetence til at arbejde med boligsager? 

● Hvad er dine forpligtelser i sagen? 

● Har amtet og kommunen lavet samarbejdsaftaler? 

● Hvad er kommunens sagsbehandlingstid? 

● Hvis sagen trækker ud, så bed kommunen træffe en afgørelse 

● Vær opmærksom på "uformel sagsbehandling" - altså, hvor der reelt træffes afgørelse, men 

hvor du ingen klagevejledning eller skriftlig begrundelse får 

● Spørg gerne DUKH, hvis du er i tvivl (bare du også holder dialogen kørende med myndighederne) 

Læs mere om DUKH på www.dukh.dk

Uhyggelig fremtid 

for specialskolelever 

Mange af de amtslige specialskoler vil blive lukket og erstattet med dårlige til- 

bud som følge af strukturreformen, frygter professor i specialundervisning. Det 

kommer til at gå ud over de svageste børn. Formanden for kommunernes 

børne- og kulturchefer er ikke enig 

Af Kim Andreasen, freelance journalist 

De svageste børn bliver tabere, når 

ansvaret for den vidtgående specialundervisning 

i forbindelse med 

strukturreformen bliver lagt hos kommunerne. 

Det frygter professor Niels 

Egelund fra Danmarks Pædagogiske 

Universitet. 

- Jeg er bange for, at mere end halvdelen 

af de amtskommunale specialskoler 

vil blive nedlagt. Kommunerne 

vil finde ud af, at det koster mange 

penge at have børn gående på specialskoler 

drevet af regionen eller en 

nabokommune. Derfor vil de blive 

fristet til at oprette egne tilbud, hvor 

fire til seks børn med vidt forskellige 

handicap kommer til at gå sammen i 

én klasse. Og klassen vil være uden 

en lærer, som er specialiseret til 

netop at tage sige af den enkeltes 

specielle behov, siger Niels Egelund. 

Uhyggelige konsekvenser 

Strukturreformen kan, ifølge Niels 

Egelund, dermed få nogle uhyggelige 

konsekvenser for de allersvageste 

handicappede børn. 

- Det bliver umuligt at lave en pædagogisk 

indsats i en klasse, hvor der 

f.eks. sidder et barn med taleproblemer, 

et andet med DAMP og et tredje, 

som er autist. De har hver for sig 

så individuelle behov, at det vil virke 

gensidigt forstyrrende for undervisningen 

at have dem sammen. 

En anden konsekvens af den nye 

kommunale struktur bliver, ifølge 

Niels Egelund, at de lærere og den 

viden, som i dag er samlet på de 

amtslige specialskoler, vil blive 

spredt for alle vinde. 

Kommunerne vil samarbejde 

Men ifølge formanden for kommunernes 

børne- og kulturchefer, Per 

B. Christensen, er der ingen grund til 

at frygte for specialundervisningens 

fremtid. 

- Selvfølgelig er vi i kommunerne 

meget opmærksom på, hvordan det 

her i starten kommer til at gå med 

den nye opgave. Samtidig er jeg dog 

overbevist om, at opgaven sagtens 

kan løftes. Kommuner vil - som det 

også sker i dag - samarbejde på 

tværs af kommunegrænserne, så 

også elever med de mest specielle 

behov vil få en god undervisning. 

Per B Christensen bruger sin egen 

kommune, Næstved, som eksempel: 

- Vi er her i Næstved gode til at tage 

os af autister. Hvorimod Ringsted 

har specialiseret sig i børn med 

tale/høreproblemer. De to kommuner 

samarbejder så ved at tage sig af 

hinandens elever, så de kan få det 

bedste tilbud med den bedste undervisning. 

Individualisering af behov 

Ifølge Per B. Christensen vil der 

også ske en langt større individualisering, 

når kommunerne overtager 

ansvaret for specialundervisningen. 

Især i forhold til integrationen af børnene 

i den almindelige folkeskole. 

- Det er sundt for både de handicappede 

og de normale elever, at sko - 

len gøres mere rummelig. Derfor vil 

kommunerne så vidt muligt finde ud 

af, om og hvordan det enkelte barn 

kan få gavn af, at få et tilbud i tilknytning 

til en normal folkeskole. 

LEV er også bekymret 

Formanden for LEV, Sytter 

Kristensen, deler dog delvist Niels 

Egelunds bekymring, når det gælder 

fremtiden for specialundervisningen. 

- Vi kan også frygte at ansvaret overføres 

til kommunerne. Det er dog 

endnu ikke muligt at se rækkevidden 

af den overførelse. Ligesom det heller 

ikke er muligt at se konturerne af 

den praktiske gennemførelse. 

Dermed pustes til frygten i os alle, 

siger hun. 

Men hun understreger dog, at LEV 

vil også stå til rådighed med viden 

og erfaring, så kommunerne gennem 

et konstruktivt og forpligtende 

samarbejde med landsforeningen 

kan klædes på til at løfte opgaverne. 

Alle lovforslagene, som skal danne 

grundlag for den fremtidige opgave - 

fordeling mellem kommuner, regioner 

og stat, er netop nu i høring hos 

de berørte myndigheder og organisationer. 

Den nye struktur skal være 

endelig på plads den 1. januar 2007. 

Strukturreform 

LEV 8/2004 19

20 

LEV 8/2004 

Annoncer

Formuegrænser 

og pension 

Kære brevkasse, 

Har det indflydelse på min datters 

pension, at hun har formue. Nogen 

har gjort mig opmærksom på, at 

der er formuegrænser. 

Jeg kan oplyse, at min datter har 

en ratepension på pt. 5.500 kr., og 

at der sættes 500 kr. ind månedligt. 

Ratepensionen er først til rådighed 

ved min datters folkepensionsalder. 

Derudover har hun en boligopsparing 

på pt. 22.000 kr., og der sættes 

2.000 kr. ind månedligt. 

Og så har hun en almindelig 

opsparing på cirka 10.000 kr., hvor 

der også sættes 2.000 kr. ind om 

måneden. 

Det er muligt at spare alt dette op, 

fordi min datter bor hjemme og 

modtager pension. Hun har ingen 

væsentlige udgifter, så længe hun 

bor hjemme. Opsparingen er for at 

sikre hende økonomisk, når hun 

flytter hjemmefra. 

Venlig hilsen 

Pia 

Kære Pia 

Jeg vil svare på dine spørgsmål og 

samtidig forsøge at vise, hvordan 

man på internettet selv kan finde 

frem til svar. 

Der er netop åbnet en ny hjemmeside, 

Den sociale Portal, der gerne 

skulle indeholde alt vedrørende det 

sociale system - også handicap. 

Hjemmesiden hedder 

www.social.dk og afløser blandt 

andet Socialministeriets hjemmeside. 

Den sociale Portal er helt ny og har 

desværre nogle begyndervanskeligheder. 

Hvis du ikke kan komme ind 

på siden, eller du ikke kan benytte 

søgefunktionen, så prøv lidt senere. 

Der er formentlig tale om fejl på 

hjemmesidens server. 

Trin for trin 

Gå ind på www.social.dk 

Øverste lyseblå bjælke: klik på lovgivning 

Venstre brune: klik på Alle gældende 

Klik på Folke- og førtidspension 

Så vil loven, bekendtgørelser, vejledninger, 

afgørelser m.v. komme 

frem. 

Find "Vejledning nr. 105 af 

23.10.2002 om førtidspension fra 

1.1.2003". 

Eller gå ind under "Kontante 

ydelser" i den røde bjælke foroven 

Klik i venstre side på "nedsat 

arbejdsevne" 

Klik på Førtidspension 

Klik på Ny ordning 

Her vil du finde reglerne om den 

nye førtidspension. 

Hvis du ønsker en kortere gennemgang 

af den nye førtidspensionsreform, 

kan du finde den ved at klikke 

i øverste lyseblå bjælke 

"Udgivelser" 

Klik i venstre side "Kontante 

ydelser" 

Rul nedad og klik på 

"Førtidspensionsreformen". 

Det fremgår, at din datter må have 

indtægter udover pensionen på 

55.100 kr., før det får betydning for 

pensionsudbetalingen. (Dette er 

2003-tal, så det er nok lidt højere 

nu.) 

Du må få banken til at beregne, 

hvor stor hendes renteindtægt vil 

blive, men den vil jo ikke overstige 

55.100 kr., og når hun ikke har 

andre indtægter, skulle der ikke 

være problemer. 

Mit gæt er, at den, der har rådgivet 

dig, blander det sammen med den 

gamle pensionslov, hvor man måtte 

have en formue på optil cirka 

53.000 kr. Hvis den oversteg, blev 

man afskåret fra visse helbredsmæssige 

tillæg. 

På samme hjemmeside kan du 

læse om merudgifter til voksne i 

henhold til Servicelovens § 84 ved 

at klikke på Kontante ydelser, klik 

handicap, klik merudgifter til voksne. 

Du kan også gå ind på www.funktionsevne.dk 

og se de forskellige 

skemaer, der udfyldes i forbindelse 

med vurdering af handicapkompenserende 

ydelser. 

Måske skal I tale med sagsbehandleren 

om at få dækket de udgifter, 

hjælperen for eksempel har til 

svømning og transport, hvis I ikke 

allerede får dem dækket. 

Med venlig hilsen 

Inge Louv 

socialrådgiver 

Landsforeningen LEV 

Kløverprisvej 10 B 

2650 Hvidovre 

“BREVKASSEN” 

Brevkassen 

Brevkassen 

Brevkassen 

LEV 8/2004 21

22 

LEV 8/2004 

Annonce

Indkaldelse af ansøgninger til 

Helles Rejselegat 2005 

Legatportioner fra Helles rejselegat kan nu søges. 

For at komme i betragtning ved legatbehandlingen skal man indsende skemaet på bagsiden senest mandag den 4. april 2005 til: 


Kløverprisvej 10B 

2650 Hvidovre 

Att.: Vibeke Morton 

Skemaet kan ligeledes findes på LEVs hjemmeside www.lev.dk. 

Følgende kriterier skal være opfyldt for, at ansøgningen kan behandles af legatbestyrelsen: 

● Ansøger skal være udviklingshæmmet 

● Der skal i forbindelse med rejsen være en dokumenteret merudgift til rejseledsager 

●Ansøger må ikke have formue og indtægt af betydning (ansøgere med formue over 20.000 kroner vil ikke komme i betragtning) 

● Der skal søges individuelt (skoler, bofællesskaber, osv. kan ikke samlet indsende ansøgninger) 

● Som hovedregel uddeles der ikke portioner til børn, med mindre der er tale om særlige økonomiske forhold 

● Der kan ikke uddeles rejselegater til samme person to på hinanden følgende år 

Rettidigt modtagne ansøgere behandles på et legatmøde sidst i april måned, således at ansøgere, hvis ansøgning er 

imødekommet, kan forvente at modtage besked herom medio maj 2005. 

Ansøgere, der ikke har modtaget besked senest 1. juni 2005, er desværre ikke kommet i betragtning ved udlodningen. 

Karen Ryborg og Poul Schousen var i år på en seks dage lang tur 

til Bornholm. Turen kom i stand blandt andet fordi, Karen og Poul 

fik tilskud til den fra Helles Rejselegat. 

Karen og Poul har sendt en flot takkeskrivelse til LEV, hvor de fortæller 

om turen, der var arrangeret af 65-ferie. De boede på Hotel 

Gudhjem, hvilket var noget af en succes. Karen var faktisk så glad 

for det, at hun godt kunne tænke sig at bo der fast. 

"Vi fik dejlig mad i rigelige mængder. Det var godt at smage noget 

forskelligt," som de skriver. 

Karen og Poul var på alle de ture, som 65-rejser havde arrangeret. 

Rent vejrmæssigt blev det en alsidig tur. Første dag var der 

skybrud, så æblerne trillede ned af de stejle gader. Og turen nordpå 

var en våd omgang. 

"Vi så kun Hammershus fra bussen," skriver de. Det både blæste 

og regnede. 

Så blev vejret godt, og de fik en dejlig tur til Christiansø. Også Oluf 

Høst museet og det lokale pandekagehus blev rundet. 

De to rejsende nåede også til øens sydlige del med besøg på 

Snogebæk Kro, Dueodde, Svanneke, Ekkodalen og et silderøgeri. 

Karen og Poul er stadig meget optaget af rejsen til Bornholm. 

Karen vil gerne derover igen, mens Poul ofte kigger på billeder 

derfra. Med på turen var i øvrigt Mona-Lisa og Lis som hjælpere. 

Er du udviklingshæmmet, og kunne du godt tænke dig at komme 

ud at rejse, så var det måske en ide at undersøge, om du kan 

komme i betragtning til økonomisk støtte fra Helles Rejselegat. 

Læs mere på denne og næste side. 

Med venlig hilsen 

Legatbestyrelsen 

Skøn tur til Bornholm 

Bagerst fra venstre ses Mona Lisa, Lis og Michael. 

Siddende ses Karen og Poul. 

LEV 8/2004 23

24 

HELLES REJSELEGAT 2005 

1. Ansøgers navn og adresse og evt. medlemsnummer i LEV: 

(Skemaet bedes udfyldt på maskine eller med Blokbogstaver) Evt. medemsnr.: 

LEV 8/2004 

tlf. nr. 

2. Ansøgers alder: 3. Tidligere modtaget støtte fra »Helle« - hvilket år: 

ja: nej: 

4. Støttes rejsen andre steder fra: ja: nej: 

Hvis ja, hvor meget er indtil nu ydet til formålet 

5. Ansøgers indtægts- og formueforhold: Folkepension Mellemste førtidspension Højeste førtidpension 

Månedlig indtægt i alt brutto kr.: Formue i alt kr.: 

6. Hvilke meromkostninger som følge af handicap medfører rejsen? 

(for eksempel ledsager, medhjælper, specielle hjælpemilder etc.) 

Merudgiften udgør kr.: (eventuel dokumentation vedlægges) 

7. ØVRIGE OPLYSNINGER 

Kort begrundelsefor hvorfor legatet søges, tidsrum for rejsen, eventuelle andre deltagere, eventuelt medlemsskab af LEV 

samt øvrige bemærkninger til støtte for ansøgningen samt oplysninger om handicap 

kan evt. vedlægges dette ansøgningsskema. 

8. Totalbeløb der ansøges om, kr.: 

9. Bankoplysninger (til brug ved udbetaling) bank reg. nr.: Kontonr.: 

10. Eventuelt kontaktperson, adresse og telefonnr.: 

Dato: Underskrift: 

tlf. nr.: 

Ansøgningen indsendes senest mandag den 4. april 2005 til: 

Landsforeningen LEV, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre - Mrk:. Helles Rejselegat 

Administreret af: 


Kløverprisvej 10 B 

2650 Hvidovre 

Hvis du ikke har modtaget skriftligt tilsagn om støtte senest den 1. juni 2005, er ansøgningen ikke imødekommet.

Epilepsi er også en 

del af det sjove liv 

- om pædagogisk arbejde med epilepsi 

Af Søren Dam Nielsen, cand. mag., informationsmedarbejder i Videnscenter om Epilepsi 

"Epilepsi skal ikke fylde for meget." 

Giv mig fem minutter til at tale med 

en pædagog, der arbejder iblandt 

mennesker, der har epilepsi, og hun 

har sagt det mindst én gang. Jeg 

tror, det er rigtigt, hvad hun og 

mange kolleger siger. Epilepsi skal 

ikke fylde for meget. Men hvad 

mener hun og de andre pædagoger 

med det? 

Jeg tror, at de mener, at livet og 

hverdagen er vigtigere end epilepsi. 

Herregud, siger de. Nogle har hjerteproblemer, 

og andre har epilepsi. 

Men de kan alle lide at komme med 

på Sølund-festival, og det er jo det, 

der tæller. Der er ikke nogen, der 

skal forskelsbehandles, fordi de har 

en sygdom. Alle skal have chancen 

for at være med, hvor det er sjovt. 

Tyske betragtninger over epilepsi på botilbud* 

"Vi tænker ikke på epilepsi hele tiden. Kun når der er anfald." 

Knobloch 

"Epilepsi ligger og lurer som en skjult og uforudsigelig fjende - man ved 

aldrig, hvornår han slår til. Det er angstprovokerende. Det sætter præg 

på relationen mellem pædagoger og personerne med anfald." 

Endermann 

"Arbejdsmiljøet kan stivne og krakelere af for megen pligt til opsyn, af 

følelsen af ikke at kunne gøre noget under anfald, af at pleje skader og 

af usikkerhed i planlægningen." 

Pfäfflin 

"Der er forskel på omsorgen og støtten. De mennesker, der fungerer 

godt (også dem der ikke har epilepsi), skal vide noget om epilepsi for at 

forebygge angst og diskriminering. De mennesker, der for eksempel er 

uden sprog, skal først og fremmest have en rolig og forudsigelig hverdag, 

så man kan undgå hektik og panik." 

Pannen og Schulz 

"De senere års øgede fokus på livskvalitet fremfor risikominimering har 

ført et mere bevidst opgør med epilepsi som tabu med sig. Mange epilepsiramte 

er mere frigjorte, også iblandt mennesker med andre nedsatte 

funktioner end epilepsi - de tager ansvar for deres epilepsi, de viser 

sig offentligt, tager selv medicin, noterer anfald mm." 

Seidel 

*Kilde: Pfäfflin M. Behinderte Menschen mit Epilepsie in Heimen und betreuten 

Wohngruppen: Überlegungen und Empfehlungen zur Versorgung. Bielefeld: Bethel-Verlag, 

1995 

Om nogle pædagoger i denne tankeproces 

kan have en tendens til at 

glemme epilepsi lidt for meget, ved 

jeg ikke. Men mere end én gang 

har jeg dog hørt pædagoger, pædagogstuderende 

eller forældre beklage 

sig over, at der på ét eller andet 

bosted gik lidt for meget panik i for- 

samlingen - både medarbejdere og 

beboere - på grund af et epileptisk 

anfald. 

Under alle omstændigheder kan vi 

godt bruge præcise beskrivelser af, 

hvad det vil sige, at epilepsi fylder 

for meget. Mit bud er, at epilepsi fylder 

for meget: 

- når det giver anledning til unødige 

bekymringer hos enten personale 

eller personen, der lægger krop til 

anfaldene 

- hvis anfaldene eller medicinen bliver 

kilde til mobning, social isolation 

eller lignende 

- hvis hovedpersonen får pålagt 

unødvendige restriktioner 

- hvis pædagogerne synes, deres 

arbejdsmiljø lider skade af tilstedeværelsen 

af epilepsi 

- når episoder med anfald forårsager 

panik iblandt medarbejdere 

og/eller beboere 

- hvis hovedpersonen identificerer 

sig med sin sygdom 

Debatten 

Debat 

Debat 

LEV 8/2004 25

26 

LEV 8/2004 

Annoncer

Epilepsi er også en del af det sjove liv............ 

Men epilepsi kan også fylde for 

lidt. Man kan tage for let på det. 

Teenagere der drikker mange øl, 

sover for lidt og undlader at tage 

medicin for ikke at skille sig ud 

er det klassiske eksempel. 

Pædagoger der ved for lidt om epilepsi 

til at kunne handle korrekt, når 

der er brug for det, kan være et 

andet eksempel. På sin vis kommer 

epilepsi ad denne vej igen til at 

fylde for meget, fordi de pågældende 

personer enten kunstigt vil feje 

epilepsi ind under gulvtæppet eller 

måske aldrig har gjort sig klart, at 

de burde vide mere. 

Hvis pædagoger med ret skal 

kunne sige, at epilepsi ikke skal 

fylde for meget, så er de nødt til 

først at gøre sig bevidst, hvad det vil 

sige, at epilepsi fylder. Når det er 

gjort, må de finde egnede strategier, 

der kan skabe den ligevægt, de 

ønsker, mellem for meget og for lidt. 

En tilpas mængde viden om epilepsi 

er nok det løsen, der med størst 

sikkerhed giver adgang til en hverdag 

i ligevægt mellem for lidt og for 

meget. Men også organisation, 

struktur og dialog er vigtige elementer. 

Det er mit indtryk, at mange botilbud 

og lignende i Danmark har en 

fin ligevægt. Men der findes nok 

også stadig lommer, hvor man har 

glemt epilepsi en lille smule. 

Der er ikke systematisk indsamlet 

viden om dette, og derfor ved 

Videnscenter om Epilepsi heller 

ikke ret meget om det, så vi med 

sikkerhed kan sige, at det er sådan, 

det er. For at kunne udvikle de 

pædagogiske tilbud, så de slår til, 

har vi brug for den viden. Derfor vil 

vi meget gerne høre fra familier, der 

har erfaringer med pædagogers 

arbejde med epilepsi - gode som 

dårlige. 

Debat 

Hurra - Katja blev ti 

kilo lettere 

Af Bente Dahl Pedersen, Rønnevej 121, 3700 Rønne 

Katja er en pige på snart 17 år med Downs syndrom, 

som i januar 2004 målte 140 centimeter i højden og 

vejede 63,2 kilo. Katja har altid spist godt og aldrig 

været vild med grøntsager. Derfor var det ikke så mærkeligt, 

at hun tog på i vægt. Da hun også havde et 

svagt syn, havde hun svært ved at færdes ude i det fri. 

Og det gjorde det ikke nemmere, når hun havde for 

meget at slæbe rundt på. Derfor kunne vi godt som forældre 

se, at der skulle ændres på hendes kostvaner. 

En dag da Katja var hos lægen på grund af bylder og 

skulle have antibiotika og forskellige salver, mente jeg, 

det var nu, vi måtte gøre noget. Jeg fik lægen til at fortælle 

hende, at hun var nødt til at gå på kur, hvis bylderne 

skulle forsvinde. 

Katja kom glædestrålende hjem til sin far og råbte - 

"JUBI, lægen siger jeg skal på kur." 

Katja syntes åbenbart, det var alle tiders, især at det 

var lægen, der sagde det og ikke far og mor. 

Debatten 

Debat 

Da jeg havde hørt så meget godt om Weightwatchers 

pointkur, mente jeg, at det var den bedste kur for Katja. 

Katja startede på kuren den 15. januar i Nexø. Hun var 

allerede fra starten meget motiveret, da hun fik forklaret, 

hvad hun skulle spise for at følge kuren. Efter den 

første uge på denne kur havde hun tabt 1,7 kilo, så det 

var jo imponerende. 

Katja kunne nu se formålet med at spise masser af 

grøntsager og frugt, for mange af disse produkter 

gav 0 point i Weightwatchers pointsystem. 

Og vand har Katja aldrig drukket før, men nu kunne 

hun drikke1-2 liter om dagen. Hun fik udleveret en 

pointbog, hvor vi kunne se, hvad de forskellige fødevarer 

kostede i point. 

LEV 8/2004 27

28 

LEV 8/2004 

Annoncer

Hurra - Katja blev ti kilo lettere............ 

I starten blev Katja vejet en gang 

om ugen, da det var vigtigt for 

hende at være sammen med 

andre, der var i samme båd. Hun 

blev helt fra starten flot modtaget, 

og derfor følte hun sig godt tilpas i 

deres selskab. Jeg havde da også 

gjort opmærksom på, at det var 

Katja, der var på kur og ikke hendes 

mor! Det endte da med, at 

Katja var godt med i debatten efter 

vejningen. Hun kunne svare på 

mange spørgsmål, som hun ikke 

tidligere havde interesse i. 

Vores mål var at hun skulle tabe ti 

kilo, selvom hun i realiteten skulle 

tabe sig mere efter Weightwatchers 

mål. Men vi mente at de ti kilo ville 

være mere overskueligt, for at Katja 

ikke skulle miste modet. 

Det gode ved denne kur er, at hun 

kunne samle point sammen, så hun 

i weekenden kunne spise noget slik 

eller andet lækkert, uden hun 

behøvede at tage på. Katja fik det 

efterhånden meget nemmere fysisk 

og kunne bevæge sig let og ubesværet. 

Derfor fik hun også meget 

mere tro på sig selv og glæde ved 

at ses sig selv blive mindre og flottere. 

For at Katja virkelig skulle ha' 

noget at se frem til, lovede vi 

hende en fest, når hun havde 

tabt ti kilo. 

Det viste sig at være nemmere, når 

hun havde denne gulerod foran sig, 

for hun ville jo gerne holde fest 

inden jul. 

Midt i september nåede Katja så 

sin målvægt på ti kilo. Hun var 

jublende glad, da hun blev kaldt op 

og fik udleveret sin nøgle til nøgleringen. 

Nøgleringen havde hun fået, 

da hun havde tabt ti procent af sin 

vægt. Nu skal hun bare holde vægten, 

derfor er der et ligevægtsprogram, 

som varer i seks uger. 

Katjas kilofest blev holdt i 

Katja - før 

Borgerhuset i Lobbæk, hvor hun 

havde inviteret 25 gæster. Vi var 

enige om, at vi skulle servere fedtfattig 

mad. 

Det blev en herlig fest, hvor gæsterne 

fik indblik i, hvordan Katjas kost 

var blevet anderledes, men bestemt 

ikke mindre spændende. 

Katja - efter 

Jeg mener, at det vi nogle gange 

glemmer, hvor vigtigt det er for 

vores udviklingshæmmede, at de 

også taber sig og får et bedre og 

lettere liv. Det kan vi med glæde 

fortælle, at Katja har fået. Hun var 

en solstråle uden lige, da hun 

kunne krybe ned i et par satinbukser 

med lynlås. Og hun er nu helt 

vild efter at prøve tøj, hvad hun 

aldrig før har været begejstret for. 

Så der er ingen tvivl om, at vi har 

fået en helt ny pige med et helt nyt 

syn på livet. Nu går hun ikke længere, 

men løber. 

Debatten 

Debat 

Debat 

LEV 8/2004 29

30 

LEV 8/2004 

Annoncer

LEVs LEV’s Fritidshuse Fritidshuse 

og ferielejre 2005 

og ferielejre 2005 

LEV 8/2004 31

Marielyst, 

Sydfalster 

32 

LEV8/2004 

Bornholm 

Sommerhuset indeholder en stor opholdsstue med 

åbent køkken i forbindelse hermed. I køkkenet er der 

komfur, opvaskemaskine, køleskab, mikroovn og så 

videre. I stuen er der en stor brændeovn og fjernsyn med 

Fritidshuset er på 124 m² på en 1310 

m² stor naturgrund i et attraktivt sommerhusområde 

tæt på Sommerland 

Falster, 500 meter til købmand og 

restaurant, 700 meter til strand med 

handicaprampe i nærheden. 

Huset er helt indrettet til kørestole og 

indeholder en stor stue, fire værelser 

med otte senge, heraf fire plejesenge 

og sengeheste til to andre senge, personlift, 

fuldt moderne køkken, specialindrettet 

badeværelse, toilet, 

vaskemaskine, tørretumbler, tv, video, 

radio og cd-afspiller. 

Mange udflugtsmuligheder. 

Henvendelse til Kirsten Danelby på tlf. 

5485 4401. 

parabol. Der er tre værelser med hver to sengepladser. 

Der er et dejligt nyt, stort badeværelse bygget til handicappede. 

I en separat bygning er der et fyrrum, hvori der også er 

en ekstra dusch samt vaskemaskine. I bygningen er der 

endvidere sauna. Hele huset er på 107 km2, beliggende 

på en cirka 3.000 km2 stor naturgrund, der er indrettet, 

så kørestolsbrugere kan komme rundt. Der er kun 600 

meter ned til en af Bornholms bedste sandstrande med 

direkte adgang gennem et smukt skovområde. 

Henvendelse om leje til "Sol og Strand" på 

www.sologstrand.dk med henvisning til hus nr. 95-0524. 

Du kan læse mere om huset på www.bornholm.lev.dk. 

Strandhuset, 

Vig Lyng 

Cirka en times kørsel fra København på 

Vig Lyng i det skønne Odsherred ligger 

Strandhuset blot få hundrede meter fra 

vandet. Huset er på 146 m2 og indeholder 

stue, åbent køkken, tre badeværelser, 

syv værelser, alkove samt 

garderobeniche – der er i alt 12 sovepladser 

i huset. Badeværelserne er 

specielt indrettede for handicappede og 

dørene i huset er ekstra brede. 

Henvendelse om leje til Dansommer på 

www.dansommer.dk eller tlf.: 8617 6122. 

Oplys katalognummer/husnummer: 

F3115

To feriehuse på Skagen 

Strand Feriecenter, Nordjylland 

Feriehusene i Hulsig ved Skagen er på 72m² og er til 6 personer. 

Feriehusene er tilknyttet Skagen Strand Hotel og 

Feriecenter, som har alle tænkelige faciliteter og åbent hele 

året. Der er fri afgang til alle feriecentrets aktiviteter - svømmehal 

- vandrutsjebane - badmintonbaner - tennisbaner - idrætshal 

- sauna og meget mere. Husene, der er helt nye, er rigt udstyret 

med køleskab, komfur, opvaskemaskine, vaskemaskine og 

gode komfortable møbler og senge. Husene er handicapeg- 

Hals, 

Nordjylland 

Huset, der er beliggende på en 14.000 m2 grund ved både 

skov og strand, er på ca. 250 m², har 17 sovepladser, fordelt 

på 6 værelser (2, 3 og 4 sengs), der er madrasser, men dyner, 

hovedpuder og sengelinned skal medbringes. Tre af værelserne 

har én el-plejeseng. Huset, der er helt igennem handicapvenligt 

(mobil lift, baderum/toiletter med el-plejebriks, 

handicaptoilet, badestol), er rigt udstyret med bl.a. tlf., TV/ 

video, radio/båndoptager/CD, vaskemaskine, tørretumbler, 

opvaskemaskine, køleskab, fryser, mikroovn, kaffemaskine, 

blender mv. På arealet udenfor huset, er der store terrasser 

med borde, bænke og havegrill. Huset er opvarmet ved el og 

brændeovn. Huset fremstår som nyrenoveret. 

Prisen for en uge i år 2005 er: 

Højsæson uge 24 til 33 4.700,- kr. 

Mellemsæson uge 20 til 23 og 34 til 37 3.900,- kr. 

Lavsæsonuge 13 til 19 og 38 til 44 3.100,- kr. 

Jerup, Nordjylland 

Sammenslutningen af forældre til handicappede børns 

sommerhus i Jerup. 

Sammenslutningen blev stiftet i 1970 af en kreds af forældre 

i Frederikshavn. I 1978 indviede Sammenslutningen – 

som et af sine initiativer – et fritidscenter for sine medlemmer 

og ligestillede i resten af landet. 

Huset, der er på 154 kvm., ligger på en 8500 kvm. stor 

grund og indeholder stor stue med brændeovn, køkken og 

to soveafdelinger, hver med to 

værelser. Der er i alt 12 sovepladser 

inklusiv fire hospitalssenge. 

Huset er indrettet handicapvenligt 

med brede døre og 

specialindrettet køkken og badeværelse. 

Beliggenheden er i 

landzone, omgivet af marker, 

nede, idet der i stueetagen er et soveværelse til to personer og 

der er handicaptoilet. Husene har let adgang fra terræn og terrasse. 

Det er også muligt for bofællesskaber at leje to huse 

samtidigt. 

Prisen for en uge i år 2005 pr. hus er: 

Højsæson uge 24 til 33 3.100,- kr. 

Mellemsæson 1 uge 20 til 23 og 34 til 37 2.100,- kr. 

Mellemsæson 2 uge 7 til 19 og 38 til 43 1.600,- kr. 

Lavsæson uge 2 til 6 og 44 til 51 1.000,- kr. 

Lav sæson weekend fredag til mandag 900,- kr. 

+ forbrug Strøm 1,90 kr./kWh og rengøring 275,- kr. (Linned kan 

lejes for kr. 75,-/pers.) 

Udlejningen er normalt fra lørdag kl. 15.00 til efterfølgende lørdag 

kl. 11.00, undtaget i lavsæsonen, hvor vi som noget nyt forsøger os 

med weekend udlejning. Er du interesseret, kan du reservere en 

uge eller hvis du ønsker nærmere oplysninger, kan det gøres på 

Fax 9897 1081, Tlf. 9897 1088 og 2071 1464 efter kl. 18.00 (indtal 

evt. besked på telefonsvarer, så ringer vi tilbage), e-mail 

palle.poulsen@kreds.lev.dk Du kan også se, hvordan husene er 

indrettet eller se ledige uger, ved at klikke dig ind på www.nordjylland.lev.dk. 

incl. slutrengøring, men + forbrug (strøm 1,90 kr./kWh, og telefon 

1,75 kr./tælletrin). 

Udlejningen er fra lørdag kl. 14.00 til efterfølgende lørdag kl. 

10.00. 

Er du interesseret, kan du indgive ønske om en bestemt uge, 

evt. alternative uger, samt få nærmere oplysninger på fax 

9897 1081, tlf. 9897 1088 og 2071 1464 efter kl. 18.00, (indtal 

evt. på telefonsvarer, så ringer vi tilbage); e-mail 

palle.poulsen@kreds.lev.dk Du kan også se, hvordan husene 

er indrettet eller se ledige uger, ved at klikke dig ind på 

www.nordjylland.lev.dk. 

skov og hede, cirka 11 kilometer nord for Frederikshavn. 

Til nærmeste strand er der tre kilometer. Stranden er rigtig 

børnevenlig, uden strøm og huller. Nærmeste indkøbsmulighed 

er Nielstrup og Jerup cirka tre kilometer fra huset. 

Der er telefon i huset. Opvarmning er el. Der er bestik og 

sengetøj, men sengelinned, håndklæder og viskestykker 

skal medbringes. 

Henvendelse til Kirsten Pedersen, Kastanievej 20, 9900 

Frederikshavn, tlf. 9842 7011. Læs i øvrigt mere på 

hjemmesiden www.tols-have.dk 

LEV 8/2004 33

34 

LEV 8/2004 

Ajstruplund 

nær Malling, Århus 

Århus Amtskreds’ ferielejr Ajstuplund består af en 4længet 

bebyggelse med nyrenoveret, flisebelagt gårdsplads. 

Den ligger tæt på et cirka to tønder land stort skovog 

græsbevokset areal, lige ned til egen sandstrand med 

gode bademuligheder. 

Der er sovepladser til maks. 30 personer, fordelt på ni 

soverum i sammenhængende bygninger. I alt 450 kvm. 

PostScript billede 

(Forgl\276mmigej-CMYK) 

Feriehuset på 

Baagø 

Feriehuset på Bågø indeholder i stuehuset 

opholdsstue, spisestue, moderne 

køkken, to værelser, bad og toilet. I 

værelsesfløjen er der indrettet fire dejlige 

værelser med egen indgang, bad og toilet, 

hver beregnet til tre personer. I 

“annekset” er der et stort soverum til fem 

personer samt et vagtværelse til en person. 

Der er tillige et handicapegnet 

baderum med toilet. Annekset er ligesom 

stuehuset velegnet til kørestole, idet der 

er brede døre og kørerampe. Huset udlejes 

med 20 sengepladser med dyner og 

hovedpuder - sengelinned skal altid medbringes. 

I feriehuset forefindes både 

Der er en lille skov med små stier, som er kørestolsvenlige, 

bålplads, lille legeplads, boldbane – samt masser af 

frisk luft. 

Der er to baderum med toilet, kørestolstoilet samt separate 

toiletter. I baderummene er der vaskebrikse. Desuden 

er der vaskerum, grovkøkken og køkken med elkomfur, 

fryser, køleskab, opvaskemaskine og kaffemaskine. 

Der er pejsestue, veranda, fjernsynstue og et stort 

spiserum. Bygningerne har centralvarme og kan derfor 

benyttes hele året. Man kan også holde private fester på 

stedet. 

Henvendelse til Bitten Schou, Marielunds Allé 10, st. tv., 

8200 Århus N, tlf. 8610 4477 

Lejrens adresse er: Ajstruplund, Drosselvænget 15, 

Ajstrup, 8340 Malling, tlf. 8693 1491. 

vaskemaskine og tørretumbler. Til 

udendørs aktiviteter kan fremhæves 

boldbane, bålplads, grill og en dejlig 

overdækket terrasse. 

Bågø er en lille ø med kun cirka 40 indbyggere. 

Den har en utrolig skøn natur og 

gode bademuligheder. 

OBS! 

Udlejes kun fra 23. marts til 29. oktober i 

2005. 

Henvendelse om leje til Dansommer på 

www.dansommer.dk eller tlf.: 8617 6122. 

Oplys katalognummer/husnummer: 

D2095.

Folkebørsen åbner 

den 3. januar 2005 

Har du hørt om ATP's Folkebørs? Nu kan du selv bestemme, hvordan du vil investere dine penge fra Den 

Særlige Pensionsopsparing, som er en mindre del af din samlede ATP formue. Folkebørsen starter den 3. 

januar 2005, hvor alle kan vælge, i hvilke fonde deres penge skal anbringes. Nu kan danskerne lære at 

investere og interessere sig for deres penge. I Banco kan du gøre begge dele, OG bidrage til en bedre verden. 

Gennemsnitligt har du ca. 10 - 15.000 kr. at gøre godt med. Ikke nok til at din pensionisttilværelse på nogen 

måde sættes over styr, men nok til at gøre en forskel for Landsforeningen LEV, som du i 2 af Bancos 3 afdelinger 

kan støtte med op til 2 % af din investering. Banco investerer kun i virksomheder, som vi er sikre på 

overholder FNs konventioner om menneskerettigheder og miljø uanset hvor i verden, de befinder sig. 

Du har fire valgmuligheder: 

Selv Valg - "Jeg vil kontrollere min investering selv" Her kan du vælge Banco. 

Med Valg - "Jeg vil selv styre, men ønsker kvalificeret hjælp" Her kan du også vælge Banco. 

ATP Valg - "Det overlader jeg til ATP" 

Flytning af formuen til dit pengeinstitut. Her kan du ligeledes vælge Banco. 

Har du placeret kr. 10.000 i Banco Human Nordiske Aktier, vil du over 10 år modtage kr. 16.840,*- og LEV vil 

tilsvarende modtage kr. 2.749.* Ikke nogen herregård, men dog et beløb der sammen med de andre investorers 

bidrag kan være med til at bidrage til en mere human verden. 

Få mere at vide på www.banco.dk eller www.atp.dk. Du kan også ringe til os på 33961554. 

* med et forventet afkast på 7,5% fratrukket et bidrag til en organisation 

Ja, tak ! Send mig materiale om Banco og hvordan jeg investerer mine penge på Folkebørsen 

Navn 

Adresse 

Telefon 

Email 

Investeringsforeningen Banco 

Amaliegade 35 

1017 København K 

Telefax: 33 96 16 00 

LEV 8/2004 35

36 

LEV 8/2004 

Annoncer

Familiekursus for enlige 

forsørgere 

Af Michael Darkó / Vibeke Morton Foto Grethe Anthonsen 

Landsforeningen LEV afviklede en uge midt i november et stærkt 

efterlyst kursus for enlige forsørgere med udviklingshæmmede 

børn. 

Det var et rigtigt familiekursus, hvor mødre, fædre, børn og børnepassere 

fik mulighed for socialt samvær og værktøjer til at håndtere 

hverdagen. 

Kurset blev afviklet under de bedst tænkelige rammer på 

Smålandshavet i Karrebæksminde. Det er et godt kursussted med 

en fantastisk beliggenhed ud til smålandshavet, der viste sine sider 

i stormvejr og solskin. 

Flere af LEVs konsulenter kom med oplæg i løbet af ugen blandt 

andet omkring LEVs bisidderordning, søskendenetværksdannelse 

og servicelovens paragraffer. 

Der blev desuden orienteret om LEVs børneterapeutordning, hændelsesforsikring, 

skole og skolevalg samt forældreopdragelse og 

handleplaner. 

Der var også tid til afslapning med børnene, da der var fastlagt en 

dag midt på ugen som blev døbt "fri leg". Familierne selv disponnere 

over denne dag. De fleste valgte at tage ind til Næstved centrum 

og shoppe lidt i forretningerne eller kigge på de seværdigheder 

Næstved og omegn havde at byde på. Også Næstved Storcenter 

var et besøg værd. 

Så alt i alt må man sige, at familierne både fik en masse faglig input 

samt mange dejlige oplevelser med deres handicappede børn og 

søskende - ikke mindst det at komme væk fra den daglige, stressede 

hverdag og blive opvartet, som flere af familierne også gav 

udtryk for. 

Kurset blev gennemført med støtte fra Alfred Christensen & Hustrus 

Fond. 

Stefani med sin mor, Bettina 

Christoffer med sin mor, Katrine, 

og hjælperen 

Mathiuas med sin mor, Laila, 

og hjælperen 

Man finder tit nye venner på kursus, 

her LEVs Michael Darkó og Stefani 

Marianne med sin lille pige, Kirstine og 

hendes morfar 

Familiekursus 

LEV 8/2004 37

38 

LEV8/2004 

Annoncer

Ørehængere og 

smækkys 

Rohdes Rødder fra Hjørring vandt årets Grand Prix for handicapbands. Et bre- 

dere arrangørfelt sikrer, at det populære Grand Prix også afvikles i de kommen- 

de år 

Af Henning Jahn 

De kom - de spillede - og de fik alle en placering og var alle rigtigt godt tilfredse. 

Rohdes Rødder vandt 1. pladsen, VASAC Band fik en flot andenplads, og Trepas 

Band tog trediepladsen - og så var der alle de andre, der fik sig en fjerdeplads. 

Hobrohallen var den festlige ramme om årets Grand Prix for brugerbands. Ti orkestre 

var nået gennem nåleøjet og fik lov til at stille op. Efter den indledende runde 

var der tre orkestre tilbage, og så blev der ellers rigtigt gået til den. 

Det blev Rohdes Rødder og sangen "Skal vi lege ta' fat", der gik af med sejren - en 

ægte danskpop-basker med den store finale, hvor sanger og sangerinde fik sig et 

smækkys. 

VASAC Band spillede "Can I help you today", hvor tekst og musik er lavet af bandmedlemmerne 

selv. Nummeret var lidt anderledes end de øvrige deltageres, der 

var mere i dansktop genren. VASAC Band er nemlig mere til rock og rul. 

Trepas Band sang en rigtig ørehænger, hvor omkvædet "Kærlighed til dig" hurtigt 

blev lært af alle tilskuerne, der lystigt sang med. 

Rohdes Rødder . vinderne af årets Grand 

Prix for hancikapbands 

Fantastisk show 

Forud for Grandprixet havde 30 brugerbands indsendt deres musik på cd og en gruppe af brugere og personale 

havde udtaget ti, der fik lov til at stille op til Grand Prixet. 

Selve arrangementet var et imponerende show, hvor alt fungerede perfekt. Cirka 50 hjælpere sørgede for, at der kom 

mad på bordet efter afslutningen af Grand Prixet. 

Inden Grand Prixet i Hobro var der usikkerhed om arrangementets fremtid, idet nogle af de tidligere arrangører 

havde meldt fra. Arbejdsgruppen, der laver Grand Prixet, er nu blevet styrket med VASAC Center 3 fra Slagelse, og 

en gruppe sønderjyder overvejer at stille sig til rådighed som medlemmer af arrangementsgruppen. Samlet betyder 

det, at Grand Prixet lever videre og er sikret år ud i fremtiden. 

I samarbejde med foreningen KNUS arbejdes der på, at vinderen af Grand Prixet kan repræsentere Danmark ved 

"European Song Festival", der foregår hvert andet og år og i 2005 finder sted i Østrig. 

Vi ses i Slagelse 

Ved Grand Prixet i Hobro blev det aftalt, at VASAC Center 3 fra Vestsjællands Amt i 2005 skal stå for arrangementet. 

Den landsdækkende begivenhed for udviklingshæmmede skal foregå i Slagelse den 29. oktober 2005. 

Oplysninger om Grand Prix 2005 kan fås hos Morten Hertz - tlf. 5856 8100. 

Brian på bas Daniel på keyboard Helmuth fra Hollywood The Drummer 

Grand Prix 

LEV 8/2004 39

40 

LEV 8/2004 

Lokalannoncer

Stempel: Hjerneskade 

Vi mødre med den stille ensomhed 

som vi ikke selv har valgt. 

Kærligheden, omsorgen, pligten 

til vores udfordrende afkom 

trækker os smertende gennem livet, 

fordyber og stækker det på samme tid. 

Samfundet forstår det næppe, 

slår på os, der ligger ned. 

Ved ikke, hvor kort det reb er, 

der strammer om anklen. 

Respekterer ikke individet, 

som elsker ærligt og sårbart, 

som har sin egen målestok, 

som kommunikerer uden ord. 

Min søn er kun udgifter, 

numre og tal. 

For mig er han en dyrebar gren 

på mit træ. 

Den hårde hud på albuerne 

i evig strid 

for retfærdighed, 

for at løse opgaven, 

for at holde fodfæstet, 

truer med at revne. 

Tårerne vælder ud, 

det er nok. 

Vi tumler rundt som hjælpeløse skibe 

i livets malstrøm. 

Indsendt af Ulla Fougt, Ejbyvej 60A 4623 Ll. Skensved 

(4816) 

Kommunikation uden et 

ekspressivt verbalt sprog 

…stiller særlige krav. Socialt Udviklingscenter SUS har derfor 

oprettet en hjemmeside, hvis målsætning er at samle og 

videreformidle viden om kommunikation og kommunikationsmetoder 

til voksne mennesker uden et ekspressivt verbalt 

sprog. Hjemmesiden er et led i et projekt for Socialministeriet, 

der har til formål at udvikle kommunikationsmetoder i relation til 

mennesker uden et ekspressivt verbalt sprog. 

Se: www.kommunikationsudvikling.dk 

Pris til But 

Oligosprisen på 25.000 kroner 

går til sexologen Jørgen 

Buttenschøn også kaldet But 

for sit arbejde med mennesker 

med handicap og deres 

seksualliv. Oligosprisen går 

til en person, der har ydet en 

indsats for at forbedre udviklingshæmmedes 

livskvalitet. 

Det har Jørgen Buttenschøn 

gjort med sit arbejde som 

specialist i handicapsexologi. 

. 

Kort Nyt 

LEV 8/2004 41

42 

LEV 8/2004 

Annoncer

Amts-/kommunekredsenes generalforsamlinger år 2005 

AMTS-/KOMMUNEKREDSE : DATO OG TIDSPUNKT: STED: 

Bornholms Amtskreds Mandag den 7. marts 2005 - 

kl. 18.00 

Rø Selskabslokaler 

Frederiksberg Kommunekreds Tirsdag den 15. marts 2005 Medborgerhuset & biblioteket på 

Danasvej 30B, Frederiksberg C 

Frederiksborg Amtskreds Onsdag den 16. marts 2005 - 

kl. 19.00 

Fyns Amtskreds onsdag den 16 marts 2005 - 

kl. 19.00 

Københavns Amtskreds Tirsdag den 22. marts 2005 - 

kl. 19.00 

København Kommunekreds Mandag den 11. april 2005 - 

kl. 19.30 

Nordjyllands Amtskreds Tirsdag den 5. april 2005 - 

kl. 19.30 

Ribe Amtskreds Onsdag den 30. marts 2005 

kl. 19.00 

Ringkøbing Amtskreds Lørdag den 12. marts 2005 - 

kl. 11.00 

Egedammen, Skovledet 14, 

Hillerød 

Camillagården, Peder Skramsvej 

19, Odense SØ 

Kløverprisvej 10B, Hvidovre 

Musvågevej 24, st. 

København NV 

Tylstrup Kro 

Café Lysthuset, Finsensgade 11, 

Esbjerg 

Lindegårdsskolen, Lindegårdsvej 8, 

Herning 

Roskilde Amtskreds Lørdag den 12. marts 2005 DOM Apoteket, Roskilde 

Storstrøms Amtskreds Mandag den 7. marts 2005 - 

kl. 19.30 

Sønderjyllands Amtskreds Tirsdag den 8. marts 2005 - 

kl. 19.30 

Vejle Amtskreds Onsdag den 9. marts 2005 - 

kl. 19.00 

Vestsjællands Amtskreds Onsdag den 2. marts 2005 - 

kl. 19.00 

Viborg Amtskreds Onsdag den 9. marts 2005 - 

kl. 19.00 

Århus Amtskreds Onsdag den 18. april 2005 - 

kl. 19.00 

Sven Heilild Center, 

Præstegårdsvej 18, Vordingborg 

Folkehjem, Haderslevvej 7, 

Aabenraa 

ASV, Solsikkevej 6, Vejle 

Værkstedscenter Solgården, 

Mellemvang 7-9, Holbæk 

Estvadlejren, Flyndersøvej, 

Rønbjerg 

NB: Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag, som ønskes behandlet i henhold til dagsordenens 

punkt 4 - Behandling af indkomne forslag - skal være kredsformanden i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen. 

LEV 8/2004 43

44 

LEV 8/2004 

Lokalannoncer

Lokalannoncer 

LEV 8/2004 45

Landsforeningen 

PostScript billede 

(LEV-cmyk) 

Amtskredsformænd: 

Nordjyllands Amtskreds: 

Lis Hammild 

Torvegade 5, 9670 Løgstør 

Tlf. 9867 3855, Fax 9867 4155 

e-mail: lis.hammild@kreds.lev.dk 

Henv. til næstformand: 

Annette Andreasen 

Aresvej 12, 9210 Aalborg SØ 

Tlf. 9814 4714 

e-mail: 

a.andreasen@home3.gvdnet.dk 

web: www.nordjylland.lev.dk 

Viborg Amtskreds: 

Leif Andersen 

Brombærvej 18, 8800 Viborg 

Tlf. 8662 7512 

e-mail: leif-andersen@post.tele.dk 

Landsformand 


Rolighedsvej 1 

4450 Jyderup 

Tlf. 5927 7323, fax 5920 9652 

e-mail: s.k@kreds.lev.dk 

PostScript Tlf. 7472 4094, Fax 7472 4095 billede 

Tlf. 5470 4423 

Århus Amtskreds: 

e-mail: jens.ellekjaer@kreds.lev.dk e-mail: hardy.hoej@kreds.lev.dk 

Jytte B Sørensen 

Bystævnet 23, 8520 Lystrup Fyns Amtskreds: 

(Forgl\276mmigej-farve Tlf. 8622 4631 

Ulla Stick 

Frederiksborg Amtskreds: 10%) 

e-mail: jytte.soerensen@kreds.lev.dk Jordløsevej 30 

Fungerende formand 

Ringkøbing Amtskreds: 

Egon Lønne 

Brinkevej 5, 6933 Kibæk 

Tlf. 9719 2870, Fax 9719 2970 

e-mail: egon.loenne@kreds.lev.dk 

web: www.ringkoebing.lev.dk 

Formænd for landsdækkende foreninger tilsluttet LEV: 

Angelmanforeningen i Danmark 

Kristian Nicolaisen 

Østerskovvej 18 

4682 Tureby 

Tlf. 5628 5168 

e-mail: angelman@angelman.dk 

web: www.angelman.dk 

Cri du Chat Foreningen 

Birthe Villani 

Bernstorffsvej 16 

8260 Viby J 

Tlf. 8611 8887 

e-mail: villani@mail1.stofanet.dk 

www.criduchat.dk 

Danske Døvblindfødtes Forening 

Vibeke Faurholt 

Græsvangen 4 

9330 Dronninglund 

Tlf. 9885 4332 

e-mail: faurholt@mail.tele.dk 

web: www.danskdbf.dk 

Dansk Forening for 

Tuberøs Sclerose 

Liselotte W. Andersen 

Hortensiavej 21 

8270 Højbjerg 

Tlf. 8627 7714 

e-mail: jsab-lwa@post1.tele.dk 

www.tuberoessclerose.dk 

Landsforeningen for Kunstskoler 

for Udviklingshæmmede 

Dorthe Eiersbo 

Koglevej21, Uggelhuse 

8900 Randers 

Tlf. 8640 3323 

e-mail: de.lku@get2net.dk 

web: www.artaparte.dk 

Vejle Amtskreds: 

Birgit Børsting-Andersen 

Bystedvænget 13, Gårslev, 

7080 Børkop 

Tlf. 7586 6391, Fax 7564 7597 

e-mail: 

birgit.boersting-andersen@kreds.lev.dk 

Ribe Amtskreds: 

Ellen Højberg 

Gødsvangsvej 32, Gødsvang 

6870 Ølgod 

Tlf. 7524 1260, Fax 7532 2086 

e-mail: faellesbo@get2net.dk 

Sønderjyllands Amtskreds: 

Jens Ellekjær 

Hjejlen 70, 6270 Tønder 

5672 Broby 

Tlf. 6268 1987 

e-mail: ulla.stick@get2net.dk 

Den danske CDG-forening 

Louise Skov Rimmen 

Augustvej 113 

2730 Herlev 

Tlf. 4485 0745 

e-mail: louise.rimmen@yahoo.dk 

www.cdg.dk 

Foreningen Handicappede Børn 

Uden Diagnose 

Anja M. Grevninge 

Magleparken 60, 1.th. 

2750 Ballerup 

Tlf. 4465 8384 

email: magaard@larsen.mail.dk 

Lena Lynggaard 

Lærkevej 15 

4000 Roskilde 

Tlf. 4632 1238 

email: lly@post12.tele.dk 

www.hbud.dk 

Landsforeningen for 

Rubinstein-Taybi Syndrom 

Henrik Nygaard 

Abelonelundvej 4C, H. 

Strib 

5500 Middelfart 

Tlf. 6323 4167 

e-mail: h.t.nygaard@sprotoften.dk 

web: www.rubinstein-taybi.dk 

UniqueDanmark 

Jette Ziegler 

Lille Værløsevej 90 

3500 Værløse 

Tlf. 4448 5812 

e-mail: formand@uniquedanmark.dk 

www.uniquedanmark.dk 

Vestsjællands Amtskreds: 

Søren Hansen 

Kærbyvej 3, Kærby 

4400 Kalundborg 

Tlf. 5950 7416 

e-mail: sdh@bjergsted.mail.telia.com 

Roskilde Amtskreds: 

Sten Holst 

Lerås 37, 2670 Greve Strand 

Tlf. 4390 3306, Fax 4390 3906 

Mobil 2621 3306 

e-mail: sten.holst@get2net.dk 

Storstrøms Amtskreds: 

Hardy Høj 

Vestervang 17 

4990 Sakskøbing 

Astrid Schøbel 

Valmuevej 7 

3600 Frederikssund 

Tlf. 4738 7015 

e-mail: astrid.schoebel@kreds.lev.dk 

Kristelig Handicapforening 

Johs. Jul Jacobsen 

Aabakkevej 31, Aabakken 

5464 Brenderup 

Tlf. 6444 1585 

e-mail: borte@post1.dknet.dk 

www.k-h.dk 

Landsforeningen Downs Syndrom 

Kitt Boel 

Koltvej 35, 8361 Hasselager 

Tlf. 8628 0925 

e-mail: downs@downssyndrom.dk 

web: www.downssyndrom.dk 


Fragilt X syndrom 

Helle Hjalgrim 

Hejrebakken 17 

3500 Værløse 

Tlf 4326 0100 

e-mail: helle.hjalgrim@dadlnet.dk 

www.fragiltx.dk 

Dansk Forening for 

Williams Syndrom 

Rolf Andersen 

Emmerich Allé 43 

2791 Dragør 

Tlf. 3253 7492 

e-mail: rolfa@stofanet.dk 

www.williams-syndrom.dk 

LUMA – Landsforeningen der 

arbejder for Udviklingshæmmede 

Med Autisme 

Henrik Sloth 

Køllegårdsvej 9 

2730 Herlev 

Tlf. 4453 0693 

e-mail: luma@lumaweb.dk 

web: www.lumaweb.dk 

Næstformand 

Tonny Mortensen 

Padborgvej 24, Bov 

6330 Padborg 

Tlf. 7467 3163 

e-mail: hilde-morten@post.tele.dk 

Københavns Amtskreds: 

Lone Espersen Johansen 

Flintemarken 61, st.th. 

2950 Vedbæk 

Tlf. 4566 4636 

e-mail: lev-ka@pc.dk 

web: ww.koebenhavnsamt.lev.dk 

Københavns Kommunekreds: 

Steen Stavngaard 

Monrads Allé 46 

2500 Valby 

Tlf. 3646 3783 

e-mail: ss@sankt-annae.dk 

Frederiksberg Kommunekreds: 

Ejvind Wilms 

Grundtvigsvej 18, st. tv. 

1864 Frederiksberg C 

Tlf. 3321 7002 

e-mail: ejvind.wilms@kreds.lev.dk 

Bornholms Amtskreds: 

Laila Pihl 

Nørremøllevej 6 

3730 Bornholm 

Tlf.5649 3694 

e-mail:laila.pihl@kreds.lev.dk 

Landsforeningen for Prader-Willi 

Syndrom 

Børge Troelsen 

Agervej 23 

8320 Mårslet 

Tlf. 8629 2141, Fax 8629 2191 

e-mail: b.troelsen@email.dk 

web: www.prader-willi.dk 


Sotos Syndrom 

Mette Exsteen 

Nøglens Kvarter 11 

5220 Odense SØ 

Tlf. 6615 4549 

e-mail: sotos@mail.dk 

www.sotos.dk 

Landsforeningen 

Rett Syndrom 

Winnie Pedersen 

Hededammen 21 

2730 Herlev 

Tlf. 7020 2053 

e-mail: post@rett.dk 

web: www.rett.dk 

ULF – Udviklingshæmmedes 

Landsforbund 

Lisbeth Jensen 

Havnegade 3 

7100 Vejle 

Tlf. 7572 4688, Fax 7572 4633 

e-mail: ulf@ulf-web.dk 

web: www.ulf-web.dk 

KNUS 

Lene Bang Larsen 

Dryadevej 25 

2650 Hvidovre 

Tlf. 3649 0899 

e-mail: lene@knus.nu 

www.knus.nu 

Copyright: 

LEV må gerne kopieres og på anden måde anvendes, hvis kilden tydeligt angives. 

Et eksemplar af den pågældende publikation bedes tilsendt LEVs redaktion. ISSN 0902-6088 

46 

LEV 8/2004

Annoncer 

LEV 8/2004 47

Læs artiklen her.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?