Psykologiens Videnskabsteori og metodologi - Bent Hansen
Psykologiens Videnskabsteori og metodologi - Bent Hansen
Psykologiens Videnskabsteori og metodologi - Bent Hansen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Psykol<strong>og</strong>iens</strong> <strong>Videnskabsteori</strong> <strong>og</strong> metodol<strong>og</strong>i<br />
Vintereksamen 2003<br />
Bacheloruddannelsen i psykol<strong>og</strong>i 98-ordningen<br />
intern censur<br />
Underviser: Benny Karpatschof<br />
Københavns Universitet<br />
Afleveringsdato: 2. januar 2004<br />
Skrevet af:<br />
<strong>Bent</strong> <strong>Hansen</strong>, (BH)<br />
&<br />
Christian Wolff, (CW)<br />
1
Indholdsfortegnelse<br />
A. <strong>Videnskabsteori</strong>-delen<br />
A1.<br />
CW)<br />
De tre førende videnskabsteoretiske retningers belysning<br />
af den generelle historiske splittelse mellem et biol<strong>og</strong>isk <strong>og</strong><br />
(BH &<br />
et samfundsorienteret synspunkt i psykol<strong>og</strong>ien side 1<br />
a. Popper side 1<br />
b. Kuhn side 2<br />
c. Socialkonstruktivismen side 2<br />
A2.<br />
Nyborgs specifikke biol<strong>og</strong>isk orienterede teori belyst<br />
(BH)<br />
gennem de tre videnskabsteoretiske retninger side 3<br />
d. Popper side 3<br />
e. Kuhn side 4<br />
f. Socialkonstruktivismen side 4<br />
A3.<br />
Den specifikke samfundsorienterede stereotypi-teori<br />
(CW)<br />
belyst gennem de tre videnskabsteoretiske retninger side 5<br />
a. Popper side 5<br />
b. Kuhn side 6<br />
c. Socialkonstruktivismen<br />
B. Metodol<strong>og</strong>i-delen<br />
side 6<br />
B1 En metodol<strong>og</strong>isk karakteristik af undersøgelserne side 6<br />
a. En metodol<strong>og</strong>isk karakteristik af Nyborgs undersøgelse (BH) side 7<br />
b. Metodol<strong>og</strong>isk karakteristik af 3 stereotypi-artikler (CW) side 8<br />
B2 Metodol<strong>og</strong>isk kritik af undersøgelserne side 8<br />
a. En metodol<strong>og</strong>isk kritik af Nyborgs undersøgelse<br />
b. En metodol<strong>og</strong>isk kritik af de 3 stereotypi-artiklers<br />
(BH) side 8<br />
undersøgelser (CW) side 9<br />
B3 En forskningsetisk kritik (BH&CW) side 10<br />
a. En forskningsetisk kritik af Nyborgs undersøgelse<br />
b. En forskningsetisk kritik af de 3 stereotypi-artiklers<br />
side 10<br />
2
undersøgelser side 11<br />
Litteraturliste<br />
A. <strong>Videnskabsteori</strong><br />
A1. De tre førende videnskabsteoretiske retningers belysning af den generelle<br />
historiske splittelse mellem et biol<strong>og</strong>isk <strong>og</strong> et samfundsorienteret synspunkt i<br />
psykol<strong>og</strong>ien (BH & CW)<br />
Splittelsen mellem det biol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> det samfundsmæssige perspektiv er klassisk <strong>og</strong><br />
omhandler uenigheden om en forståelse af mennesket som et biol<strong>og</strong>isk materiale overfor<br />
mennesket som et resultat af sociale <strong>og</strong> samfundsmæssige påvirkninger. I det sociale <strong>og</strong><br />
samfundsmæssige perspektiv fødes mennesket som et biol<strong>og</strong>isk væsen, der formes undervejs<br />
af sin kontekst. I det biol<strong>og</strong>iske perspektiv er de biol<strong>og</strong>iske forudsætninger afgørende for<br />
rækkevidden af udnyttelse af eget potentiale i enhver kontekst.<br />
a. Popper<br />
Poppers udgangspunkt har på den ene side n<strong>og</strong>le forbehold overfor den l<strong>og</strong>iske positivisme <strong>og</strong><br />
dens induktive principper <strong>og</strong> på den anden side en demarkationsopfattelse af forskellen<br />
mellem metafysik <strong>og</strong> videnskab, der kan ses som en forbedret udgave af den l<strong>og</strong>iske<br />
positivisme. Det vil sige, at Popper påstår, at en almensætning aldrig vil kunne<br />
verificeres/bekræftes. Derimod kan den falsificeres/modbevises, hvilket fører frem til<br />
demarkationsprincippet. Dette princip indebærer, at et udsagn eller en teori er videnskabelig<br />
hvis - <strong>og</strong> kun hvis - udsagnet/teorien kan falsificeres (Karpatschof forelæsning 3).<br />
Falsifikationskriteriet er derfor det videnskabelige kriterium samt kriterium for en god teori.<br />
I forhold til den klassiske splittelse ville Popper anføre, at de to opfattelser, udspringer af<br />
forskellige baggrunde <strong>og</strong> forventninger.<br />
Det er således vedrørende splittelsen mellem et biol<strong>og</strong>isk <strong>og</strong> et samfundsorienteret synspunkt<br />
ikke et spørgsmål om at definere, hvad der er rigtigt <strong>og</strong> forkert, men hvad der er videnskab.<br />
For Popper vil den biol<strong>og</strong>iske synsvinkel være videnskabelig, hvis dens præmisser bygger på<br />
dristighed <strong>og</strong> samtidig lægger op til operationaliseret præcis afprøvning (falsifikationsforsøg)<br />
mens den samfundsorienterede synsvinkel modsætningsvis vil være uvidenskabelig, hvis dens<br />
teori bygger på forhold, der ikke kan falsificeres. I sidstnævnte tilfælde ville Popper betegne<br />
samfundsorienteringen som en del af et metafysisk system, der ikke er videnskabeligt.<br />
3
Poppers syn på splittelsen kunne udmønte sig i betragtninger om, at der blot foreligger to<br />
forskellige hypoteser, der begge for at opfylde videnskabelige krav skulle kunne testes <strong>og</strong><br />
drøftes. Resultatet heraf ville være en revurdering eller en afvisning, der ideelt set kunne føre<br />
til ny <strong>og</strong> mere dristig teori<br />
b. Kuhn<br />
Kuhns paradigmebegreb står for helheden af videnskabelig praksis, som er knyttet til en<br />
bestemt hom<strong>og</strong>en videnskabelig disciplin eller bestemt skoledannelse indenfor en disciplin.<br />
I forhold til nævnte splittelse, ville Kuhn kunne pege på, at psykol<strong>og</strong>iens forståelse af<br />
intelligens tyder på en krise, hvor de forskellige forskere ikke har n<strong>og</strong>et fælles grundlag. En<br />
sådan krise ville være præget af vækst <strong>og</strong> opfindsomhed <strong>og</strong> medføre en irrationel udvikling.<br />
Før det samfundsmæssige paradigme opstod, var forskerne præget af et fælles paradigme, der<br />
kunne betegnes som normalvidenskab. Hvis der opstår tilstrækkeligt mange anomalier, vil<br />
forskerne internt træde ind i en krisetilstand, <strong>og</strong> der vil opstå forskellige skoler, der har hver<br />
sit svar på en løsning af disse anomalier. Psykol<strong>og</strong>ien som videnskab er således efter Kuhn<br />
splittet i mange paradigmer, der har travlt med at argumentere for eget ståsted indtil der opstår<br />
en endelig vinder. Her genetableres normalvidenskaben indtil et nyt oprør sætter ind. Denne<br />
normalvidenskab vil ikke ligne de forudgående, idet konteksten <strong>og</strong> erkendelsen afgørende er<br />
anderledes end før.<br />
For Kuhn vil der således kunne være flere videnskaber, der blot opererer udfra egne<br />
paradigmer. De biol<strong>og</strong>iske såvel som samfundsorienterede synspunkter kunne således opfattes<br />
som to forskellige videnskabelige skoler, der opererer udfra selvstændige paradigmer.<br />
Selvom de to retninger har hver deres videnskabelige grundlag <strong>og</strong> udgangspunkt, benytter<br />
begge skoler sig af de præmisser, som Kuhn sætter op for anvendelse af paradigmer.<br />
c. Socialkonstruktivismen<br />
Den socialkonstruktivistiske tilgang til viden opstår som et produkt af kommunikation mellem<br />
mennesker <strong>og</strong> menneskers sociale relationer. Derfor er viden omgivet af <strong>og</strong> formet ud af<br />
spr<strong>og</strong>et. Spr<strong>og</strong>et er strukturelt <strong>og</strong> begrebsmæssigt forankret i de kulturelle interaktionsformer.<br />
Uanset hvilken udtalelse, der fremføres, vil denne altid referere til andre spr<strong>og</strong>lige begreber.<br />
Derfor har udtalelsen altid forudfattet karakter.<br />
Socialkonstruktivisterne påstår, at den psykol<strong>og</strong>iske videnskab er landet i en begrebsmæssig<br />
blindgyde. ”Den rationalistiske tradition, som for tiden manifesterer sig i den k<strong>og</strong>nitive<br />
bevægelses hegemone pulsslag, står overfor sin afslutning (”Virkelighed <strong>og</strong> relationer”,<br />
Kenneth Gergen, side 17).<br />
4
Virkeligheden er en social konstruktion. Den form for videnskab, der forsøger at gøre ord <strong>og</strong><br />
regler til universelle entydige sandheder, udelukker betydningen af den oprindelige relation<br />
mellem viden <strong>og</strong> det fællesskabte spr<strong>og</strong>. Når viden præsenteres som mere sand end den<br />
kontekst, den udspringer fra, vil handlemulighederne for fællesskabet mellem spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> viden<br />
begrænse udviklingen af teorierne.<br />
Socialkonstruktivismen har ikke et overordnet princip om én sandhed, men fremhæver<br />
betydningen af mangfoldighed i anskuelser.<br />
A2. Nyborgs specifikke biol<strong>og</strong>isk orienterede teori belyst gennem de tre<br />
videnskabsteoretiske retninger (BH)<br />
Nyborg argumenterer for opstilling af kriterier for en sober videnskabelig tilgang til måling af<br />
kønsforskelle i den generelle intelligens.<br />
Forinden anføres 3 problemstillinger:<br />
1. Det politiske korrekte<br />
2. Definition af intelligens<br />
3. De nyere intelligensformer<br />
Kriterierne for Nyborgs forskning er inspireret af Arthur Jensen <strong>og</strong> Spearman <strong>og</strong> skal<br />
indeholde overvejelser, der kan operationaliseres. Disse overvejelser går bl.a. på:<br />
Personudvælgelse, varierede testelementer (minimum 9 forskellige), leksikale definitioner<br />
(som er unødvendige), operationelle definitioner (måling af g), udelukkelse/testning af bias<br />
(PC and PF analyses), hierarkiske analyser (HFA), Ort<strong>og</strong>onal rotation, test for forskelle <strong>og</strong><br />
sammenblandende faktorer.<br />
d. Popper<br />
For Popper er det som tidligere anført afgørende, at teorien, som Nyborg fremsætter, kan<br />
falsificeres. Nyborg bruger selv udtrykket i sin tekst <strong>og</strong> er opmærksom på, at dette er et<br />
videnskabeligt kriterium. ”The main conclusion is that Lynn’s notion of a sex differences in<br />
generel is falsified” (III3 Nyborg- Sex differences in g.doc, side 19, 2. afsnit) <strong>og</strong> ”The<br />
statistical outcome of the Aluja-Fabregat study actually supports the hypothesis it was<br />
designed to falsify” III3 Nyborg- Sex differences in g.doc, side 26, 3. afsnit). Popper<br />
diskuterer ikke hvad der er rigtigt <strong>og</strong> forkert, men hvad der kan verificeres <strong>og</strong> falsificeres.<br />
Nyborg er tydeligvis bevidst om Poppers kriterier for god videnskab. Nyborg forsøger i stor<br />
udstrækning at lægge op til en høj grad af validitet <strong>og</strong> reliabilitet <strong>og</strong> fremlægger sin store<br />
interesse for feltet <strong>og</strong> den egenempiri, som han har udført igennem mange år. På den anden<br />
5
side rummer Nyborgs artikel en lang serie af udsagn om rigtig <strong>og</strong> forkert med vægten lagt på<br />
egne <strong>og</strong> Arthur Jensens synspunkter hørende til den rigtige side af god videnskab. ”I det hele<br />
taget fungerer Helmuths evalueringskriterier, …, som en selvbekræftende procedure, der kun<br />
accepterer de undersøgelser, hvis teori <strong>og</strong> metode er identisk med Helmuths <strong>og</strong> som forkaster<br />
alle andre” (Noter til Helmuths manus Sex differences in g, Benny Karpatschof, side 3<br />
øverst). Hertil kan tilføjes, at Nyborg på intet tidspunkt signalerer villighed til åbenhed<br />
endsige lyst til drøftelse af den videnskabsteoretiske position, han har indtaget. Dette er ikke<br />
foreneligt med Poppers forståelse af videnskab, der skal vise åbenhed for en drøftelse.<br />
Det må anerkendes, at Nyborgs teori er dristig, især fordi den er udenfor det politisk korrekte<br />
<strong>og</strong> desuden helt ser bort fra socialpsykol<strong>og</strong>iske eksperimenter (de kønsspecifikke stereotyper).<br />
e. Kuhn<br />
Nyborgs argumentation kan beskrives som et paradigme, der indeholder det sociol<strong>og</strong>iske<br />
system (den generelle forskel mellem mænds <strong>og</strong> kvinders intelligens), metoder (beskrevet i<br />
form af kriterier) <strong>og</strong> en teoretisk referenceramme (Arthur Jensen). Nyborg benytter sig flittigt<br />
af henvisninger til en bestemt forskerkreds, der har den samme forståelsesramme, som ham<br />
selv.<br />
Det ser ud til at Kuhns retningslinier for paradigmet er holdt.<br />
Derimod ser det ud til, at Nyborg kun er nået til den fase i paradigmets udvikling, der<br />
beskrives som normalvidenskabelig. Nyborg ser ikke kriser i sit eget system, hvor defekter <strong>og</strong><br />
uregelmæssigheder konstateres. Med Kuhns betragtningsmåde ville Nyborg kunne<br />
karakteriseres som en normalforsker, der bestræber sig på at værne om eget paradigme. Han<br />
fristes åbenbart ikke af at invitere trusler mod eget paradigme ind i en kvalitativ udvikling.<br />
Derfor opnår han aldrig den tredje fase (revolution), hvor krisen løses ved, at et nyt paradigme<br />
opstår. Hans egen konklusion er, at nu kan alle jo se, at både han <strong>og</strong> Arthur har fået ret.<br />
Samtidig indfries Kuhns ønsker om involvering af flere videnskabelige retninger ikke.<br />
Helmuth Nyborg holder sig udelukkende til den k<strong>og</strong>nitive indfaldsvinkel <strong>og</strong> udelukker andre,<br />
herunder Howard Gardner <strong>og</strong> David Coleman m.fl.<br />
f. Socialkonstruktivismen<br />
Socialkonstruktivisterne vil ikke værdsætte Nyborgs teoriopfattelse på kønsforskelle sat i<br />
forhold til intelligens. Den forudfattede teori baseret på biol<strong>og</strong>iske forhold, som Nyborg<br />
repræsenterer, har ikke den nødvendige mangfoldige tilgang, <strong>og</strong> vil af socialkonstruktivisterne<br />
kunne opfattes som enfoldig eller ensporet. Nyborg forsøger netop at beskrive videnskab som<br />
den disciplin, der ophøjer veldokumenteret viden til universelle sandheder.<br />
6
Fra et socialkonstruktivistisk perspektiv vil intelligensforskning <strong>og</strong> målinger have sit udspring<br />
fra en kontekst <strong>og</strong> et fællesskabt spr<strong>og</strong>. Det vil være videnskabsmandens meningssystem, der<br />
udgør den målbare forskel mere end den egentlige eksisterende forskel mellem mennesker,<br />
der måles.<br />
Det, som Nyborg gør, er at isolere begrebet intelligens fra den oprindelige kontekst, <strong>og</strong><br />
herefter udstrækker han begrebet intelligens på tværs af tid, køn <strong>og</strong> kulturer.<br />
A3. Den specifikke samfundsorienterede stereotypi-teori belyst gennem de tre<br />
videnskabsteoretiske retninger (CW)<br />
a. Popper<br />
Med Poppers demarkationsprincip in mente vil den samfundsorienterede stereotypi-teori være<br />
af tvivlsom videnskabelig karakter. Den overordnede konklusion på undersøgelserne fremført<br />
i de tre artikler, at stereotypiske fordomme <strong>og</strong> opfattelser forskellige grupper imellem<br />
påvirker den enkeltes evner i de anvendte tests, lader sig ikke falsificerer <strong>og</strong> argumentationen<br />
bygger derfor ikke på et rent l<strong>og</strong>isk grundlag. Hvad ville kunne bekræfte om resultaterne ikke<br />
afhænger af andre udefra komne faktorer end lige stereotypi-opfattelserne? Hvordan skulle<br />
man kunne falsificere, at social påvirkning af den ene eller anden art, virker ind på<br />
menneskets intelligens <strong>og</strong> generelle evner? Hypotesen bliver, d<strong>og</strong> kun inden for<br />
undersøgelsens rammer, bekræftet i de tre artikler, men der lægges ikke op til udførelse af<br />
yderligere forsøg <strong>og</strong> undersøgelser. Set i lyset af Poppers videnskabsteori, ville hypotesen kun<br />
være bestyrket. Nye tiltag <strong>og</strong> ideer til afprøvning af hypotesen, ville derfor være en<br />
nødvendighed for forsat videnskabelig korrekthed – man kunne måske endda inddrage<br />
Nyborgs undersøgelser!<br />
Metodol<strong>og</strong>isk set gribes stereotypi-undersøgelserne, ifølge Poppers hypotetisk-deduktive<br />
metode, korrekt an, hvis man udelukkende fokuserer på elementerne. De indleder med<br />
gættefasen, hvor der opstilles en hypotese (om den er dristig eller ej kan diskuteres).<br />
Udledningsfasen <strong>og</strong> afprøvningen foretages, men refutationen finder ikke sted – der fokuseres<br />
primært på bekræftelse af hypotesen. Resultatet af undersøgelsen bliver ikke gjort til genstand<br />
for yderligere overvejelser, men godtages afsluttende som sandhed. Dette er som tidligere<br />
nævnt, ikke hvad Popper ville kalde videnskab <strong>og</strong> det må derfor konstateres, at han generelt<br />
set ikke ville kunne tilslutte sig undersøgelsernes videnskabelige konklusioner.<br />
b. Kuhn<br />
7
En ensidig deterministisk forståelse af mennesket, baseret udelukkende på argumenter<br />
vedrørende samfundet som afgørende faktor for udvikling, vil altid være uforenelig med<br />
andre deterministiske skoledannelser. Den samfundsmæssigt orienterede stereotypi-teori må<br />
siges at rumme denne forudsætning. Man kunne derfor forestille sig, at forskerne bag<br />
undersøgelserne i de tre stereotypi-artikler befinder sig <strong>og</strong> arbejder i et forholdsvis lukket<br />
miljø, der er præget af overordnet enighed (det sociol<strong>og</strong>iske system). Dette forhold,<br />
kombineret med en fælles teoretisk referenceramme som grundlag for udførelsen af de tre<br />
undersøgelser medvirker til en retfærdiggørelse af paradigmet. Hvad der derimod kunne gå<br />
hen <strong>og</strong> blive et problem, er måden hvorpå resultaterne tilvejebringes. For de tre<br />
undersøgelsers vedkomne, er der anvendt psykometriske <strong>og</strong> matematiske testmetoder, men<br />
variablerne der måles på er konstrueret på grundlag af sociale teorier. Med andre ord syntes<br />
alle paradigmets konstituenter ikke at være tilstede ideelt set.<br />
Vedrørende et egentligt paradigmeskift er spørgsmålet om det kan lade sig gøre – ville<br />
anomalierne ikke bare være et resultat af sociale processer i sig selv <strong>og</strong> derved medvirke til<br />
opretholdelsen af det eksisterende paradigme?<br />
c. Socialkonstruktivismen<br />
Hvis udgangspunktet for socialkonstruktivisterne er, at virkeligheden skabes gennem sociale<br />
forhold <strong>og</strong> konventioner over tid, syntes stereotypi-undersøgelserne at være i<br />
overensstemmelse med deres teoretiske fundament. Stereotypiske opfattelser er uden tvivl<br />
nærværende i samfundet, men hvordan er de blevet til <strong>og</strong> hvordan indvirker de på menneskets<br />
liv <strong>og</strong> virke (inklusiv forskerne selv)? Ifølge socialkonstruktivistisk tankegang vil resultaterne<br />
i sig selv, være et produkt af sociale konstruktioner. Dette efterlader spørgsmål om<br />
selvrefutation, uendelig regres <strong>og</strong> ikke mindst den eksplicitte refleksion. Stereotypi-forskerne<br />
gør sig ikke efterfølgende overvejelser, om de selv er en del af et konstrueret system, <strong>og</strong> hvad<br />
det betyder for sandhedsværdien. Der refereres ikke til meta-teori, hvis det da overhovedet<br />
lader sig gøre netop ved problematikken om uendelig regres (en meta-teori skulle funderes i<br />
en meta-meta-teori osv.). Refleksion <strong>og</strong> l<strong>og</strong>iske redegørelser for eventuelle løsninger på<br />
ovenstående problemer debatteres ikke i artiklerne. Det ville ifølge en absolut<br />
socialkonstruktivistisk overbevisning danne grundlag for en afvisning af undersøgelsernes<br />
gyldighed, men hvad er så deres egen gyldighed?<br />
B. Metodol<strong>og</strong>i<br />
B1 En metodol<strong>og</strong>isk karakteristik<br />
8
Generelt opereres med to overordnede eksperimentalpsykol<strong>og</strong>iske metoder eller genrer: Det<br />
kausale eksperiment <strong>og</strong> demonstrationseksperimentet (Karpatschof forelæsning 8).<br />
a. En metodol<strong>og</strong>isk karakteristik af Nyborgs undersøgelse (BH)<br />
Nyborgs undersøgelsesgenre ligger indenfor rammerne af det kausale eksperiment, der har 3<br />
forskellige typer. Typemæssigt hører Nyborgs metode ind under det komplette eksperiment,<br />
der karakteriseres gennem:<br />
a. Anvendelse af konstante grundforudsætninger<br />
b. Grundlæggende kausale elementer, som eksperimentelt kan variere<br />
c. Bestemte psykol<strong>og</strong>iske fænomener, som kan observeres<br />
Det gennemgående træk hos Nyborg er, at kausalfaktorerne kombineres med hinanden <strong>og</strong> at<br />
hver forsøgsperson udsættes for hele eksperimentet med alle kombinationer af kausalfaktorer<br />
– de voksne d<strong>og</strong> suppleret med én tilføjende subtest.<br />
Nyborgs design følger i hovedtræk det komplette eksperiment, hvis formål er at foretage en<br />
absolut årsags-reduktion.<br />
Nyborgs undersøgelsesdesign er følgende:<br />
1. Udvælgelsesprocedure gennem Folkeregistret med en opdeling af 5 aldersgrupper <strong>og</strong><br />
fordelt på køn <strong>og</strong> befolkningsgrupper fra landet eller fra forstæder <strong>og</strong> storbyer samt de fem<br />
sociale statusgrupper (knyttet til faderen).<br />
Ved frafald blev hver kategori fyldt op omhyggeligt repræsentativt.<br />
2. Alle forsøgspersoner blev udsat for et testbatteri på 20 <strong>og</strong> de voksne på 21 test.<br />
3. Et højt antal af varierende test med vægt lagt på undersøgelse af faktor g, undersøgelse af<br />
signifikans <strong>og</strong> undersøgelse af Jensen-effekten.<br />
Herefter ser det ud til, at Nyborg fokuserer på, at hans undersøgelse skal kunne leve op til de<br />
fornødne point, der legitimerer hans testresultat <strong>og</strong> dermed troværdighed. Han konkluderer<br />
efterfølgende, at hans undersøgelsesdesign berettiger hans undersøgelse til at erhverve 6<br />
point, hvilket efter Nyborgs egen opfattelse gør den fortjent til sammenligning med Colom et<br />
al (2002) (III3 Nyborg – Sex differences i g, side 30 øverst).<br />
b. Metodol<strong>og</strong>isk karakteristik af 3 stereotypi-artikler (CW)<br />
I de tre stereotypi-artikler er der primært tale om et kausaleksperiment. Der arbejdes på et<br />
hypotetisk grundlag, hvor den stereotype påvirkning af forsøgspersonerne fungerer som en<br />
uafhængig variabel <strong>og</strong> resultatet af de forskellige prøver som afhængig variabel. Med andre<br />
9
ord vil stereotype forestillinger om en gruppes eller et individs evner, i forhold til andre,<br />
påvirker evnerne i enten negativ eller positiv retning. Mere specifikt opererer de tre<br />
forskellige undersøgelser inden for det randomiserede eksperiment <strong>og</strong>/eller quasieksperimentet.<br />
Der ”trækkes lod” om de forskellige gruppers/forsøgspersoners funktion i<br />
eksperimentet <strong>og</strong> alle kan bruges i den position de tildeles. Forsøgspersonerne er valgt ud fra<br />
forskellige kriterier, der alle understreger deres tilhørsforhold til det givne fænomen<br />
(stereotypiske opfattelser af kønsforskelle). De befinder sig alle i miljøer<br />
(skole/universitetsmiljøer) hvor præstationer værdsættes <strong>og</strong> de må derfor anses som yderst<br />
brugbare til netop denne undersøgelse. Forsøgspersonerne vil ikke kunne testes mere end én<br />
gang med samme materiale, da der må forventes, at en indlæring vil finde sted, <strong>og</strong> at denne<br />
påvirker eventuelle senere forsøg i en misvisende retning. Med dette in mente vil en<br />
fuldkommen kausal-reduktion, hvor en restløs bestemmelse af måden hvorpå de givne<br />
fænomener fungerer på, ikke i dette tilfælde kunne lade sig gøre <strong>og</strong> det komplette eksperiment<br />
må derfor udelukkes (Karpatschof, forelæsning 8).<br />
Der arbejdes i alle tre undersøgelser med matematiske <strong>og</strong> psykol<strong>og</strong>iske tests, som<br />
forsøgspersonerne gennemfører under forskellige vilkår - henholdsvis under påvirkning af<br />
stereotypiske opfattelser <strong>og</strong> uden påvirkning. Forsøgspersonerne, der deltager uden<br />
påvirkning, fungerer som kontrolgruppe. Resultaterne/scoren af disse forskellige tests danner<br />
grundlag for efterfølgende konklusioner. Det viser sig gennemgående i de tre<br />
undersøgelser/eksperimenter at hypotesen holder. Stereotypisk påvirkning har en effekt på<br />
præstationer i de forskellige opgaver, hvad enten det er i positiv retning (artikel 1) eller i<br />
negativ retning (artikel 2 <strong>og</strong> 3).<br />
B2 Metodol<strong>og</strong>isk kritik (BH)<br />
a. En metodol<strong>og</strong>isk kritik af Nyborgs undersøgelse<br />
Nyborg opstiller en problemformulering, der er ganske loyal overfor Arthur Jensen, som han<br />
slet ikke forholder sig kritisk overfor. Han vælger på forhånd at udelukke andre faktorer end<br />
de egentlige k<strong>og</strong>nitive/biol<strong>og</strong>iske. Fordi der har været <strong>og</strong> er stor uenighed om definitionen af<br />
intelligens, vælger han at låse sig fast på faktor g <strong>og</strong> udelukker derfor den<br />
intelligensforskning, som lukker døre op for andre former for intelligens (David Coleman <strong>og</strong><br />
Howard Gardner). Det er en stor svaghed, at Nyborg på den ene side lægger så stor vægt på<br />
troværdighed <strong>og</strong> på den anden side udelukker de faktorer, som han ikke kan bruge til at<br />
understøtte egne konklusioner.<br />
10
En nærlæsning af Nyborgs redegørelse for undersøgelsesdesignet efterlader en fornemmelse<br />
af at han designer en undersøgelse, som i hovedtræk allerede inden igangsættelse har en klar<br />
konklusion. Forsøgspersonerne udvælges strengt matematisk, idet kønnene repræsenteres<br />
ækvivalent med en uovertruffen præcision. Nyborg bygger på en række forudsætninger, der<br />
passer rigtig godt ind i hans eget forsker-billede <strong>og</strong> dette på et grundlag, hvor han har tilladt<br />
sig at karaktergive andre undersøgelser, der ikke matcher dette billede.<br />
Det er i det hele taget vanskeligt at skabe overblik over den sampling, som Nyborg forsøger at<br />
gøre rede for. Han anfører selv, at testpersonerne er indsamlet siden 1970, <strong>og</strong> at der har<br />
deltaget i alt 376 børn <strong>og</strong> voksne, men det fremgår ikke af hans udredning, hvilke personer,<br />
der indgår, <strong>og</strong> om testpersonerne har været benyttet i andre test. Ud af de 376 udvalgte har ca<br />
52 tilsyneladende fået lov til at ryge gennem tragten. Er disse 52 repræsentative?<br />
Nyborg har sikkert udarbejdet en kvantitativ korrekt undersøgelse, der bortser fuldt <strong>og</strong> helt fra<br />
kvalitative overvejelser.<br />
b. En metodol<strong>og</strong>isk kritik af de 3 stereotypi-artiklers undersøgelser (CW)<br />
I princippet kan man sige, at hvor Nyborg ensidigt udelukker sociale <strong>og</strong> samfundsmæssige<br />
forhold som gældende faktorer for intelligens, gør den rent samfundsorienterede teori det<br />
samme, bare omvendt. I undersøgelserne i de tre stereotypi-artikler syntes biol<strong>og</strong>iske forhold<br />
overhovedet ikke at gøre sig gældende. Der er altså <strong>og</strong>så her, som hos Nyborg, tale om en<br />
streng deterministisk opfattelse af mennesket, men her bestemt af den givne sociale kontekst<br />
som individet befinder sig i. Når disse to yderpositioner, med hver deres fordele <strong>og</strong> ulemper,<br />
bliver taget i betragtning som et urokkeligt ståsted <strong>og</strong> som grundlæggende uforenelige<br />
udgangspunkter, vil det være mere fordrende at lægge sin kritik på teoriernes <strong>og</strong><br />
undersøgelsernes interne forhold.<br />
Først <strong>og</strong> fremmest er det, der måles på, resultater af forskellige (godt nok velkonsoliderede)<br />
tests, men er disse tests nødvendigvis de rigtige eller de bedste <strong>og</strong> kunne man benytte sig af<br />
andre <strong>og</strong> flere i en kombination? Kan disse tests overhovedet sige n<strong>og</strong>et om det generelle<br />
billede af virkningen vedrørende stereotypiens påvirkninger? Man kunne <strong>og</strong>så med god ret<br />
påpege den n<strong>og</strong>et snævre kontekst hvoraf konklusionerne drages. Ville man opnå samme<br />
resultater med personer, der aldrig har været i berøring med universitære miljøer, <strong>og</strong> som<br />
derfor ville besidde anderledes forudsætninger? Skaber forsøgspersonerne et tilstrækkeligt<br />
repræsentativt grundlag, til at kunne generaliserer n<strong>og</strong>et som helst?<br />
En uendelig række af anfægtende spørgsmål kan selvfølgelig rejses, men afgørende for<br />
konklusionerne må være, at se på hvad de kan bruges til <strong>og</strong> hvordan. I dette tilfælde bekræftes<br />
11
det, inden for de opsatte rammer, at stereotypiske forestillinger kan påvirke folk. Med den<br />
viden, kunne man i særlige relevante kontekster måske skabe nye værdirelaterede debatter,<br />
der kunne skabe nye forudsætninger for en forandringsproces <strong>og</strong> danne grundlag for forskning<br />
vedrørende ligeberettigelse mennesker imellem, specielt på områder som køn, race <strong>og</strong><br />
religion.<br />
B3 En forskningsetisk kritik (BH & CW)<br />
Enhver form for forskning vil altid rejse spørgsmål, der handler om etiske principper i<br />
anvendelse af forskningsmetoder. I de retninger, der er repræsenteret i denne opgave, har<br />
forskerne ikke selv gjort bemærkninger om overvejelser i sådan henseende. Især efter Stanley<br />
Milgrams undersøgelse af lydighedens dilemma, blev der sat fokus på dette tema.<br />
Konsekvensen heraf kom efter en voldsom debat om krænkelse af testpersoners integritet <strong>og</strong><br />
den store debat udløste et krav om, at testpersoner på forhånd skulle være informeret om<br />
undersøgelsens formål <strong>og</strong> midler.<br />
Besvarelsen af spørgsmål B3 vil således fokusere på en drøftelse af, om dette overordnede<br />
princip er fulgt eller ej.<br />
a. En forskningsetisk kritik af Nyborgs undersøgelse<br />
Vi må formode, at Nyborg, når han ikke selv kommenterer etiske overvejelser i forbindelse<br />
med hans undersøgelse, ikke har informeret forsøgspersonerne om formål <strong>og</strong> midler. Når<br />
spørgsmålet rejses, er det fordi effekten af hans undersøgelse falder tilbage på<br />
forsøgspersonerne, der hermed bidrager til at bringe Nyborgs påstande ud i verden. Hermed<br />
bliver forsøgspersonerne misbrugt <strong>og</strong> tjener Nyborgs ærinde uden egentlig personligt at have<br />
valgt at deltage på hans præmisser.<br />
Sammenligning med Milgrams undersøgelse er d<strong>og</strong> helt ude af proportion, fordi<br />
forsøgspersonerne ikke direkte opnår tilbagemelding på egen identitet på en sådan måde at<br />
dette har indflydelse på forsøgspersonens opfattelse af sig selv <strong>og</strong> eget virke.<br />
Dette forhold kan d<strong>og</strong> kun gælde for mænd. Kvinderne derimod kan i høj grad føle sig<br />
misbrugte <strong>og</strong> fordummede.<br />
Nyborg bidrager her ved hjælp af de kvindelige deltagere til at forstærke de steoretype <strong>og</strong><br />
miskrediterende forestillinger om kvinder, hvilket ikke alene for de deltagende kvinder må<br />
opleves pinligt krænkende.<br />
På den anden side ville hans undersøgelse næppe have haft det samme udfald, hvis<br />
forsøgspersonerne havde haft en forhåndsindsigt i mål <strong>og</strong> middel.<br />
12
Nyborgs position i den offentlige debat er imidlertid af en sådan karakter, at kvinderne har<br />
lettere ved at trække på smilebåndet mere end at trække i de røde strømper igen.<br />
b. En forskningsetisk kritik af de 3 stereotypi-artiklers undersøgelser<br />
Præcis den samme argumentation som ovenfor nævnt kan anføres her.<br />
Stereotypi undersøgelserne forekommer at have ensidigt fokus på kvinder mens mænds<br />
påvirkning af stereotypi ikke inddrages.<br />
Dertil kan tilføjes at for begge tilfælde er der i princippet tale om en cirkelargumentation i<br />
forhold til deltagernes manglende indsigt i undersøgelsens formål.<br />
Cirkelargumentationen består i at undersøgelserne aldrig ville have foreligget, hvis<br />
forsøgspersonerne var blevet indviet i undersøgelsernes mangfoldige aspekter. Vi mener, at<br />
cirkelargumentationen i sig selv ikke kan retfærdiggøre undersøgelsens karakter til fulde<br />
overfor de deltagende personer, men vi vedkender os d<strong>og</strong>, at der kan være en så ringe grad af<br />
påvirkning af den enkelte, at undersøgelser kan gennemføres uanset ovenstående forbehold,<br />
hvis der igennem undersøgelsen fremkommer brugbare resultater for menneskeheden.<br />
I forhold til de 3 stereotypi-artiklers undersøgelser nærer vi ikke de samme betænkeligheder i<br />
forhold til krænkelse af kvinder, ligesom der i opfattelserne gives mulighed for forandringer,<br />
der kan bringe ligeværdige relationer mellem kønnene.<br />
En ekstra etisk dimension på de foreliggende undersøgelser er spørgsmålet om hvad<br />
resultaterne skal bruges til. Er Nyborgs ærinde f.eks. at familier med mange drengebørn skal<br />
belønnes <strong>og</strong> pigebørn straffes eller ønsker han blot at fastholde de stereotype opfattelser for at<br />
cementere de eksisterende magtforhold mellem kønnene?<br />
Er stereotypi-forskernes ærinde at bidrage med forslag til en opløsning af de eksisterende<br />
kønsforskelle, eller ønsker de blot at fremstå som politisk korrekte i en stillestående<br />
forskerverden, hvor kvinderne i deres stereotype opfattelse fastlåses?<br />
Det ville være et spændende tankeeksperiment at lade de to retninger etablere et samarbejde<br />
<strong>og</strong> en gensidig respekt <strong>og</strong> på den måde drage nytte af de markante forskelle, som de hver især<br />
går ind i undersøgelserne med.<br />
13
Litteraturliste<br />
1. Bem, S & Looren de Jong,H: Theoretical Issues in Psychol<strong>og</strong>y<br />
Sage, 1997<br />
2. Benny Karpatschof: Udleverede noter,<br />
Forelæsninger efterårssemesteret 2003<br />
3. Gergen, K.J: Virkelighed <strong>og</strong> relationer<br />
Dansk Psykol<strong>og</strong>isk Forlag, 1. udgave 1997<br />
4. Burr, Vivien, Social Constructionism<br />
Routledge, 2nd edition, 2003<br />
5. Popper, K.: Historicismens elendighed<br />
Gyldendal, 1996<br />
14