Hovedstruktur for Trekantområdet 2003 - 2014
Hovedstruktur for Trekantområdet 2003 - 2014
Hovedstruktur for Trekantområdet 2003 - 2014
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />
<strong>Trekantområdet</strong> er med 230.000 indbyggere Danmarks 3. største by...<br />
<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />
1
INDHOLD<br />
Forord...................<br />
Indledning............<br />
Vision...................<br />
Storbyliv...............<br />
Bosætning...........<br />
Erhverv.................<br />
Uddannelse.......... 20<br />
Godstransport.....<br />
Persontransport...<br />
Udgivelsesdato: 16. juni 2004<br />
Oplag: 5.000 stk.<br />
Udgivet af:<br />
<strong>Trekantområdet</strong> Danmark<br />
Udarbejdet af:<br />
Projektgruppen <strong>for</strong> den fælles<br />
hovedstruktur. Se kontaktpersoner<br />
på bagsiden af hæftet.<br />
Tryk: Prinfo Kolding<br />
Konsulent:<br />
NIRAS Konsulenterne<br />
2 Vision<br />
2<br />
3<br />
5<br />
6<br />
12<br />
16<br />
24<br />
28<br />
Forord<br />
De otte byråd i <strong>Trekantområdet</strong> Danmark har godkendt<br />
den fælles hovedstruktur. <strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong><br />
er en fælles overordnet del af kommuneplanerne i<br />
Børkop, Fredericia, Kolding, Lunderskov, Middelfart, Vamdrup,<br />
Vejen og Vejle kommuner.<br />
Den fælles hovedstruktur udvikler <strong>Trekantområdet</strong> mod<br />
visionen om en åben grøn storby. I dag bor der ca. 230.000<br />
indbyggere i den åbne grønne by, der dermed er Danmarks<br />
tredjestørste by. <strong>Trekantområdet</strong> er landsdelscenter<br />
<strong>for</strong> det sydøstjyske og vestfynske område.<br />
Som landsdelscenter ruster vi <strong>Trekantområdet</strong> og landsdelen<br />
til de bedste udviklingsmuligheder i den internationale<br />
konkurrence. Internationaliseringen fører til<br />
stigende specialisering og arbejdsdeling mellem byregionerne.<br />
Vores fælles mål skal sikre landsdelen en<br />
<strong>for</strong>tsat rolle i den internationale arbejdsdeling.<br />
<strong>Trekantområdet</strong>s placering ved Danmarks største vejkryds<br />
på den europæiske trafikakse mellem Centraleuropa,<br />
Øresundsregionen og Skandinavien giver gode muligheder<br />
<strong>for</strong> at gøre området gældende nationalt såvel som internationalt.<br />
Væksten i beskæftigelsen og antal indbyggere<br />
har således gennem de sidste 10 år været blandt de<br />
højeste i landet. <strong>Trekantområdet</strong>s opland er tilsvarende<br />
vokset, idet der pendles over større afstande. I alt bor der<br />
Godkendt i Børkop Byråd den 19.04. 2004<br />
Borgmester Leif Skov<br />
Godkendt i Fredericia Byråd den 03.05. 2004<br />
Borgmester Uffe Steiner Jensen, Fredericia Kommune<br />
Godkendt i Kolding Byråd den 10.05. 2004<br />
Borgmester Per Bødker Andersen<br />
Godkendt i Lunderskov Byråd den 27.04. 2004<br />
Borgmester Hans Peter Andersen<br />
ca. 80.000 indbyggere i <strong>Trekantområdet</strong>s nære opland.<br />
Vi vil placere <strong>Trekantområdet</strong> som en bæredygtig åben<br />
grøn storby på Danmarkskortet med en samlet strategi og<br />
planlægning af området. I fællesskab kan vi mere end hver<br />
<strong>for</strong> sig.<br />
<strong>Hovedstruktur</strong>en <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> er en fælles del af de<br />
otte kommuners kommuneplaner. Det er første gang i<br />
Danmark, at otte kommuner har udarbejdet fælles kommuneplanlægning.<br />
Det har krævet nytænkning og udvikling<br />
af vores planlægning. Det har været en vanskelig<br />
proces, hvor der er taget hensyn til mange interesser og<br />
<strong>for</strong>skellige plantraditioner.<br />
I december 2002 vedtog de otte byråd Strategi <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong><br />
som landsdelscenter. Som opfølgning på strategien<br />
fremlagde de otte byråd 16. december <strong>2003</strong> et <strong>for</strong>slag<br />
til hovedstruktur <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong>-<strong>2014</strong> i en fælles<br />
offentlighedsfase på 10 uger. Der har været afholdt en<br />
offentlig fælles konference i Vejle og borgermøder i<br />
Børkop, Fredericia, Kolding og Vejle. Der blev i offentlighedsfasen<br />
fremsat en række <strong>for</strong>slag, indsigelser og bemærkninger<br />
til hovedstruktur<strong>for</strong>slaget. De er efterfølgende<br />
behandlet i de otte byråd og indarbejdet i den endelige<br />
hovedstruktur i det omfang, byrådene har taget bemærkningerne<br />
til følge.<br />
Godkendt i Middelfart Byråd den 03.05. 2004<br />
Borgmester Steen Dahlstrøm<br />
Godkendt i Vamdrup Byråd den 24.05. 2004<br />
Borgmester Mike Legarth<br />
Godkendt i Vejen Byråd den 10.05. 2004<br />
Borgmester Regnar Busk<br />
Godkendt i Vejle Byråd den 18.05. 2004<br />
Borgmester Flemming Christensen
Indledning<br />
<strong>Hovedstruktur</strong>en indeholder <strong>Trekantområdet</strong>s visioner,<br />
mål og den overordnede planlægning <strong>for</strong> emnerne:<br />
• Storbyliv<br />
• Bosætning<br />
• Erhverv<br />
• Uddannelse<br />
• Godstransport<br />
• Persontransport<br />
Visionerne <strong>for</strong> de seks emner er godkendt i strategien og er<br />
kort resumeret her:<br />
• <strong>Trekantområdet</strong> opfattes som en grøn storby med et<br />
højt serviceniveau og mange fritids- og kulturtilbud.<br />
• <strong>Trekantområdet</strong> er et attraktivt sted at bo med boliger<br />
<strong>for</strong> alle.<br />
• <strong>Trekantområdet</strong> har en videnbaseret erhvervsudvik-<br />
ling.<br />
• <strong>Trekantområdet</strong> er en stærk uddannelsesby med <strong>for</strong>sk<br />
ning og udvikling.<br />
• <strong>Trekantområdet</strong> er et nordeuropæisk transport-<br />
knudepunkt.<br />
• <strong>Trekantområdet</strong> har et sammenhængende, kollektivt<br />
trafi ksystem.<br />
Læs mere i hæftet og se planerne under hvert emne.<br />
I hovedstrukturen beskriver vi kort de væsentligste udviklingstendenser.<br />
Vil du vide mere om grundlaget, henviser<br />
vi til <strong>for</strong>udsætningsredegørelsen.<br />
Forudsætningsredegørelsen indeholder beskrivelse af de<br />
eksisterende <strong>for</strong>hold i området, udviklingen de sidste 12 år<br />
samt prognoserne <strong>for</strong> udviklingen i de næste 12 år. Der er<br />
sammenlignende analyser <strong>for</strong> de otte kommuner og <strong>for</strong><br />
<strong>Trekantområdet</strong> som helhed.<br />
<strong>Hovedstruktur</strong>en og <strong>for</strong>udsætningsredegørelsen kan ses<br />
eller bestilles hos <strong>Trekantområdet</strong> Danmark og på www.<br />
trekantomraadet.dk eller hos kommunerne i <strong>Trekantområdet</strong>.<br />
Adresser fi ndes på bagsiden af dette hæfte.<br />
<strong>Trekantområdet</strong> Danmark består af otte kommuner:<br />
Vejen Kommune<br />
Lunderskov<br />
Kommune<br />
Vamdrup Kommune<br />
230.000<br />
80.000<br />
Vejle<br />
Kommune<br />
Kolding<br />
Kommune<br />
Børkop<br />
Kommune<br />
Fredericia Kommune<br />
Middelfart<br />
Kommune<br />
<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />
3
4<br />
FÆLLES FOR DE 8 KOMMUNER I TREKANTOMRÅDET<br />
DEN ENKELTE KOMMUNE<br />
Indledning<br />
KOMMUNEPLAN<br />
Rammer <strong>for</strong><br />
Lokalplanlægningen<br />
Strategier<br />
Temaplaner<br />
DEBAT<br />
STRATEGI<br />
Områdeplaner<br />
Planprocessen<br />
<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> Danmark <strong>2003</strong>-<strong>2014</strong> er<br />
en fælles del af kommuneplanerne <strong>for</strong> Børkop, Fredericia,<br />
Kolding, Lunderskov, Middelfart, Vamdrup, Vejen og Vejle<br />
kommuner.<br />
<strong>Hovedstruktur</strong>en indeholder en fælles, overordnet planlægning,<br />
som giver <strong>Trekantområdet</strong> mulighed <strong>for</strong> at spille<br />
en <strong>for</strong>tsat stærk rolle i udviklingen nationalt og internationalt.<br />
<strong>Hovedstruktur</strong>en er udarbejdet efter Lov om planlægning<br />
og erstatter, med vedtagelsen i det enkelte byråd, den hidtidige<br />
kommuneplans hovedstruktur.<br />
<strong>Hovedstruktur</strong>ens mål og retningslinier skal følges op af<br />
rammer <strong>for</strong> lokalplanlægningen, som den enkelte kommune<br />
selv udarbejder. Der er således tale om en fuld revision<br />
i lovens <strong>for</strong>stand.<br />
Den enkelte kommune kan supplere eller detaljere <strong>Trekantområdet</strong>s<br />
hovedstruktur med strategier og planer <strong>for</strong><br />
øvrige <strong>for</strong>hold, som er relevante <strong>for</strong> den enkelte kommune.<br />
Rammerne og andre planer skal være i overensstemmelse<br />
med den fælles hovedstruktur.<br />
Hidtidig planlægning<br />
<strong>Hovedstruktur</strong>en er udarbejdet på grundlag af den hidtidige<br />
planlægning i de enkelte kommuner og i <strong>Trekantområdet</strong>.<br />
Strategi <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> som landsdelscenter<br />
2002-2013 er udgangspunkt <strong>for</strong> hovedstrukturens indhold.<br />
Strategien blev til på baggrund af en debatperiode i 2001<br />
og en offentlighedsfase i 2002. De indkomne <strong>for</strong>slag og<br />
bemærkninger til strategien fra borgere, erhvervsliv, <strong>for</strong>eninger<br />
og interessegrupper er vurderet i arbejdet med<br />
hovedstrukturen.<br />
Arbejdet med en fælles hovedstruktur blev sat i gang med<br />
regeringens udnævnelse af <strong>Trekantområdet</strong> som landsdelscenter<br />
i 2000. <strong>Trekantområdet</strong> blev udnævnt som en<br />
ny type landsdelscenter i <strong>for</strong>m af et bynetværk, hvor kommunerne<br />
indgår i et koordineret, organiseret og <strong>for</strong>pligtende<br />
samarbejde.<br />
Landsdelscenter <strong>Trekantområdet</strong> er et dynamisk og udviklingsorienteret<br />
samarbejde, der fungerer som vækstcenter i<br />
den regionale udvikling. Landsdelscentrets fælles udvikling<br />
bygger på en rolle<strong>for</strong>deling mellem kommunernes<br />
specialer og særlige kendetegn.<br />
Regionplanlægning<br />
Efter planloven skal en kommuneplan være i overensstemmelse<br />
med regionplanen. <strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong><br />
ligger inden <strong>for</strong> rammerne af de gældende<br />
regionplaner i Vejle, Fyns og Ribe amter. <strong>Hovedstruktur</strong>en<br />
rummer også planønsker, som ligger uden <strong>for</strong> de gældende<br />
regionplaner. Det drejer sig om centerstrukturen <strong>for</strong> detailhandel,<br />
ny jernbane til Billund samt nye arealudlæg til<br />
bolig- og erhvervsområder.<br />
<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> er oplæg fra kommunerne<br />
i <strong>Trekantområdet</strong> til amternes revision af regionplanerne.<br />
I hovedstrukturens enkelte afsnit er det nærmere<br />
beskrevet, hvilke planønsker, der ligger uden <strong>for</strong> regionplanerne.<br />
Den endelige afgrænsning og udnyttelse af disse<br />
områder <strong>for</strong>udsætter nye godkendte regionplaner (eller regionplantillæg)<br />
og kommuneplantillæg.<br />
Figuren til venstre viser planprocessen. Strategi og hovedstruktur er fælles <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong>s kommuner og udarbejdes i<br />
fællesskab. Rammer <strong>for</strong> lokalplanlægningen, strategier, temaplaner, områdeplaner m.v., der supplerer og uddyber den fælles<br />
strategi og hovedstruktur, udarbejdes selvstændigt af den enkelte kommune.
VISION<br />
Visionen <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> er en åben grøn storby.<br />
Storbyen består af flere byområder, der tilsammen<br />
udgør en bred vifte af muligheder <strong>for</strong> erhvervsudvikling,<br />
bosætning, uddannelse, kultur, fritid og offentlig service<br />
på højt niveau.<br />
Livlige bymiljøer ...der ligger smukt i værdifulde ...og bindes sammen af overordne-<br />
landskaber<br />
de grønne og blå bånd, danner den<br />
åbne, grønne storby...<br />
Den åbne, grønne storby i fremtiden<br />
Den åbne, grønne storby har livlige bymiljøer, hvor attraktive<br />
byboliger, arbejdsliv, uddannelse og fritid smelter<br />
sammen. Byboligerne ligger tæt og med udsigt over byens<br />
oaser som parken, åen, fjorden eller den bynære skov.<br />
Videnbaserede virksomheder, handel og servicevirksomheder<br />
ligger centralt sammen med højere uddannelsesinstitutioner<br />
nær effektiv, kollektiv trafik. Universitetet er<br />
udbygget, og sammen med andre typer af højere uddannelser<br />
er det blevet attraktivt at uddanne og efteruddanne<br />
sig i <strong>Trekantområdet</strong>. Fritiden bruges bl.a. på storslåede<br />
koncerter, vandreture i landskabet eller fodboldkampe i<br />
det nye storstadion.<br />
Bymiljøerne omkranses af værdifulde landskabsbånd.<br />
Haveboliger grænser op til de store, grønne strøg eller til<br />
ny natur som skov og golfbane, der er en del af haveboligernes<br />
attraktion. Langs indfaldsvejene ligger plads-<br />
krævende butikker med god tilgængelighed <strong>for</strong> både bil og<br />
bus.<br />
Byområderne bindes sammen af store, gennemgående<br />
grønne bånd og en veludbygget infrastruktur. Nærbanesystemet,<br />
der består af tog og bus, kører hvert kvarter<br />
mellem byområderne. Med åbningen af de nye stationer er<br />
det blevet hurtigt og nemt at komme rundt med kollektiv<br />
trafik mellem byområderne. Motorvejene er udvidede på<br />
flere strækninger. Og med de nye motortrafikveje og en ny<br />
jernbane til Billund er det blevet nemt <strong>for</strong> indbyggerne i<br />
den åbne, grønne by at komme videre ud i verden, både<br />
<strong>for</strong> at arbejde og holde ferie. Nær motorvejsnettet ligger<br />
attraktive erhvervsarealer, hvor virksomheder får gode vilkår.<br />
Livet i landsbyerne leves i pagt med naturen. I de<br />
største landsbyer findes dagligvarebutikker og kommunal<br />
service.<br />
<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />
5
Lindknud<br />
Lintrup<br />
Hejnsvig<br />
CENTERSTRUKTUR FOR DETAILHANDEL<br />
Brørup<br />
6 Storbyliv<br />
Regionalt centerområde, bymidter<br />
Bymidte (butikker til dagligvarer og udvalgsvarer)<br />
Bydelscenter (butikker til dagligvarer og udvalgsvarer)<br />
Lokalcenter (butikker til dagligvarer)<br />
Askov<br />
Vorbasse<br />
10<br />
Rødding<br />
Billund<br />
Bække<br />
Vejen<br />
Skodborg<br />
Store Andst<br />
Kilometer<br />
Gesten<br />
Vandel<br />
Randbøldal<br />
Regionalt centerområde, periferi<br />
Aflastningcenter (dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker)<br />
Område der ønskes til butikker (butikker til udvalgsvarer og<br />
særlig pladskrævende varegrupper, herunder også store butikker)<br />
Ny Nørup<br />
Egtved<br />
Jordrup<br />
Lunderskov<br />
Vamdrup<br />
Skanderup<br />
Hjarup<br />
Ødis−<br />
Bramdrup<br />
Ødis<br />
Bredsten<br />
Ødsted<br />
V Nebel<br />
Jelling<br />
Gravens<br />
Skibet<br />
Jerlev<br />
Bramdrupdam<br />
Uhrhøj<br />
VEJLE<br />
Nr Vilstrup<br />
Viuf<br />
Almind<br />
KOLDING<br />
Vonsild<br />
Taps<br />
Ny Højen<br />
Grejs<br />
Christiansfeld<br />
Smidstrup<br />
Agtrup<br />
Sjølund<br />
Skærup<br />
Sønder<br />
Bjert<br />
Bredballe<br />
Herslev<br />
Hejls<br />
Taulov<br />
Landsdelscenterfunktioner og regionalt centerområde<br />
Område til landsdelscenterfunktioner (butikker til dagligvarer,<br />
udvalgsvarer samt særlig pladskrævende varegrupper)<br />
Anvendelsen af området til detailhandel er uden <strong>for</strong><br />
regionplanen<br />
Andkær<br />
Sønder<br />
Stenderup<br />
Bredal<br />
Skærbæk<br />
Børkop<br />
Pjedsted<br />
Bredstrup<br />
Snoghøj<br />
Brejning<br />
Fænø<br />
Gårslev<br />
Hedensted<br />
Daugård<br />
Bøgeskov<br />
Erritsø<br />
Middelfart<br />
Trelde<br />
Egeskov<br />
Stouby<br />
FREDERICIA<br />
Strib<br />
Østerby<br />
Vejlby<br />
Kauslunde<br />
Hornsyld
STORBYLIV<br />
VISION<br />
Visionen er, at <strong>Trekantområdet</strong> indadtil og udadtil opfattes<br />
som én stor by med meget højt serviceniveau og<br />
med mange fritids- og kulturudbud.<br />
MÅL<br />
<strong>Trekantområdet</strong> skal udvikles til en åben, grøn storby<br />
med et godt image, der både rummer storbyens og<br />
småbyens muligheder. <strong>Trekantområdet</strong> skal tilbyde et<br />
højt serviceniveau og et mangfoldigt kultur- og fritidsudbud<br />
på såvel landsdelscenterniveau som lokalniveau,<br />
så der er høj trivsel <strong>for</strong> såvel elite som bredde.<br />
Den åbne, grønne storby<br />
Den åbne, grønne storby indeholder <strong>for</strong>skellige typer bysamfund<br />
med hver deres kvaliteter. Vi har både de større<br />
byer med tæt bebyggelse og travle bycentre, mindre byer<br />
og landsbyer med åben bebyggelse og den spredte bebyggelse<br />
i det åbne land. Bysamfundene bindes sammen<br />
af landskaber med værdifuld natur og af et veludbygget<br />
vej- og banenet.<br />
Vi ønsker, at <strong>Trekantområdet</strong> skal udvikle sig til en stærk<br />
storby med mange nærheds<strong>for</strong>dele. Vi ønsker flere arbejdspladser<br />
med højt videnniveau, bo- og levevilkårene<br />
skal <strong>for</strong>bedres og vi skal specialisere os, så området er<br />
bedre rustet til konkurrencen om at tiltrække borgere og<br />
investeringer. Vi skal i de kommende år arbejde <strong>for</strong> at styrke,<br />
udvikle og koordinere storbyens kvaliteter, så borgere<br />
og besøgende i området oplever et storbysamfund med en<br />
høj livskvalitet og mange valgmuligheder.<br />
<strong>Trekantområdet</strong> skal være kendt <strong>for</strong> sine levende bymiljøer,<br />
kultur- og fritidstilbud af høj kvalitet, et højt offentligt<br />
og privat serviceniveau og en enestående natur.<br />
Levende bymiljøer<br />
Den åbne, grønne storbys attraktive og levende bymiljøer<br />
skal <strong>for</strong>bedres ved at skabe større tæthed og variation i de<br />
enkelte byer, og byerne skal tilsammen have de funktioner,<br />
som vi <strong>for</strong>venter, en moderne storby har.<br />
Byerne skal indrettes med gode pladser og byrum og med<br />
funktioner, der understøtter de enkelte byers særlige karakterer<br />
og muligheder.<br />
Der skal udarbejdes midtbyplaner med <strong>for</strong>slag til <strong>for</strong>tætning,<br />
byomdannelse, <strong>for</strong>skønnelse, trafik<strong>for</strong>bedringer og<br />
lignende. Arkitekturpolitikker skal sikre kvalitet i bebyggelser<br />
og byrum.<br />
Detailhandel<br />
Som et led i udarbejdelsen af hovedstrukturen er der igangsat<br />
en planlægning <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong>s detailhandel med<br />
det <strong>for</strong>mål at give nye muligheder <strong>for</strong> detailhandelsudviklingen<br />
i <strong>for</strong>hold til de gældende regionplaner. Vi ønsker, at<br />
dette arbejde medfører en revision af regionplanerne og at<br />
der efterfølgende udarbejdes tillæg til hovedstrukturen. I<br />
hovedstrukturen er der ikke ændret ved de gældende<br />
rammer <strong>for</strong> butiksstørrelser, placering og bruttoetagearealer<br />
<strong>for</strong> de enkelte områder. Af det følgende fremgår såvel<br />
den gældende hovedstruktur, som ønskerne til ændringen<br />
i hovedstruktur og regionplan.<br />
<strong>Trekantområdet</strong>s overordnede centerstruktur <strong>for</strong> detailhandel<br />
planlægges med otte bycentre og seks regionale<br />
centerområder (periferi), heraf ét til landsdelscenterfunktioner.<br />
Detailhandlen skal først og fremmest koncentreres i bycentrene<br />
<strong>for</strong> at udnytte den eksisterende infrastruktur og den<br />
kollektive trafik bedst muligt samt skabe et livligt bymiljø.<br />
Detailhandelsområderne i bycentrene må indeholde dagligvarebutikker<br />
på højst 3000 m 2 og udvalgsvarebutikker<br />
på højst 1500 m 2 .<br />
Butikker til særligt pladskrævende varegrupper kan placeres<br />
langs indfaldsvejene til byerne og må maksimalt være<br />
på 5000 m 2 i Vejle og Fyns amter og 3000 m 2 i Ribe Amt.<br />
De regionale centerområder indeholder regionale detailhandelscentre<br />
(aflastningsområder) og områder til butikker<br />
til pladskrævende varegrupper. <strong>Hovedstruktur</strong>en<br />
udpeger seks regionale centerområder i Fredericia Vest,<br />
Taulov, Kolding Nord, Middelfart Øst, Vejen Nord og<br />
Vejle Nord. Områderne er vist på kortet side 6.<br />
De regionale centerområder supplerer bycentrene med de<br />
butikker og andre funktioner, der på grund af deres størrelse<br />
eller funktion ikke kan indpasses i bycentrene, f.eks.<br />
butikker til pladskrævende varegrupper. I de regionale<br />
centerområder er der afgrænset fem aflastningscentre<br />
(kortet side 6). De kan indeholde butikker til dagligvarer<br />
og udvalgsvarer, f. eks lavprisvarehuse og butikscentre.<br />
I de enkelte byområder er der bydels- og lokalcentre til<br />
<strong>for</strong>syning af lokalområderne med dagligvarehandel og<br />
anden service. Bydels- og lokalcentrene fremgår af kortet<br />
side 6 og vil blive endeligt afgrænset i rammerne <strong>for</strong> lokalplanlægningen.<br />
Det regionale centerområde i Taulov udlægges til landsdelscenterfunktioner.<br />
Området kan anvendes til større<br />
pladskrævende anlæg til kultur, sport, service og lignende,<br />
der er fælles <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> og landsdelen.<br />
Den videre detailhandelsplanlægning<br />
Med <strong>Trekantområdet</strong>s status som landsdelscenter og<br />
udviklingen i områdets detailhandel, er det målet at ændre<br />
hovedstrukturen i den videre planlægning. Der skal skabes<br />
mulighed <strong>for</strong>, at området kan rumme nye butikskoncepter,<br />
der <strong>for</strong>udsætter andre butiksstørrelser og anden placering<br />
end den, der er gældende i dag. Det kan f. eks dreje sig om<br />
udvalgsvarebutikker på mere end 1500 m 2 , dagligvarebutikker<br />
på mere end 3000 m 2 og butikker til særligt pladskrævende<br />
varegrupper på mere end 5000 m 2 . Det kan<br />
også betyde, at indholdet af butikstyper i henholdsvis<br />
bymidten, aflastningsområder og regionale centerområder<br />
i højere grad kan tilpasses nye indkøbsmønstre. Bymidterne<br />
skal <strong>for</strong>tsat være de primære detailhandelsområder,<br />
men de trafikalt og arealmæssigt velbeliggende regionale<br />
centerområder skal spille en større rolle i den samlede<br />
detailhandelsstruktur. Sådanne muligheder vil vi arbejde<br />
<strong>for</strong> i den videre planlægning.<br />
Anvendelsen af hovedstrukturens regionale centerområder<br />
samt ønskerne til den videre planlægning fremgår af<br />
nedenstående oversigt:<br />
Fredericia bymidte<br />
I den videre planlægning ønsker vi mulighed <strong>for</strong> at etablere<br />
en ny dagligvarebutik på over 3000 m 2 i Fredericia<br />
bymidte.<br />
<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />
7
Lindknud<br />
Lintrup<br />
Hejnsvig<br />
8<br />
STINET OG REKREATIVE OMRÅDER<br />
Brørup<br />
Regionalt ferie- og fritidsområde<br />
National cykelrute<br />
Regional cykelrute<br />
Askov<br />
10<br />
Vorbasse<br />
Rødding<br />
Storbyliv<br />
Billund<br />
Bække<br />
Vejen<br />
Skodborg<br />
Kilometer<br />
Gesten<br />
Store Andst<br />
Vandel<br />
Randbøldal<br />
Ny Nørup<br />
Egtved<br />
Jordrup<br />
Lunderskov<br />
Vamdrup<br />
Varige kolonihaveområder<br />
Øvrige kolonihaveområder<br />
Ny rekreativ stirute<br />
Rekreative vandområder<br />
Skanderup<br />
Hjarup<br />
Ødis−<br />
Bramdrup<br />
Ødis<br />
Bredsten<br />
Ødsted<br />
V Nebel<br />
Jelling<br />
Gravens<br />
Skibet<br />
Jerlev<br />
Bramdrupdam<br />
Uhrhøj<br />
VEJLE<br />
Nr Vilstrup<br />
Viuf<br />
Almind<br />
KOLDING<br />
Vonsild<br />
Taps<br />
Ny Højen<br />
Grejs<br />
Christiansfeld<br />
Smidstrup<br />
Agtrup<br />
Sjølund<br />
Skærup<br />
Sønder<br />
Bjert<br />
Bredballe<br />
Herslev<br />
Hejls<br />
Landsdelscenterfunktioner<br />
Område til større pladskrævende fællesanlæg<br />
Taulov<br />
Andkær<br />
Sønder<br />
Stenderup<br />
Bredal<br />
Skærbæk<br />
Børkop<br />
Pjedsted<br />
Bredstrup<br />
Snoghøj<br />
Brejning<br />
Fænø<br />
Gårslev<br />
Hedensted<br />
Daugård<br />
Bøgeskov<br />
Erritsø<br />
Middelfart<br />
Trelde<br />
Egeskov<br />
Stouby<br />
FREDERICIA<br />
Strib<br />
Østerby<br />
Vejlby<br />
Kauslunde<br />
Hornsyld
Fredericia Vest<br />
Dagligvarebutikker op til 1500 m 2 , udvalgsvarebutikker op<br />
til 1000 m 2 , (to dog 1500 m 2 ) samt butikker til pladskrævende<br />
varegrupper op til 5000 m 2<br />
Taulov<br />
Butikker til særligt pladskrævende varegrupper op til 5000<br />
m 2 .<br />
Den videre planlægning: Vi ønsker området udviklet til<br />
også at kunne rumme dagligvarebutikker inden <strong>for</strong> et<br />
samlet etageareal på 2000 m 2 , udvalgsvarebutikker (herunder<br />
store butikker over 1500 m 2) samt butikker til særligt<br />
pladskrævende varegrupper også over 5000 m 2.<br />
Kolding Nord<br />
Aflastningsområdet omkring Kolding Storcenter udbygges<br />
i.h.t. lokalplan nr.0123-12. Det øvrige regionale centerområde<br />
kan udbygges med butikker til pladskrævende<br />
varegrupper op til 5000 m 2 .<br />
Den videre planlægning: Vi ønsker mulighed <strong>for</strong> en udvidelse<br />
af aflastningsområdet mod syd samt mulighed <strong>for</strong><br />
udvalgsvarebutikker (herunder store butikker over 1500<br />
m 2 ) samt i Bramdrup Erhvervspark butikker til pladskrævende<br />
varegrupper også over 5000 m 2 .<br />
Middelfart Øst<br />
Dagligvarebutikker op til 3000 m 2 , udvalgsvarebutikker op<br />
til 1000 m 2 med et samlet bruttoetageareal på 2000 m 2<br />
Vejen Nord<br />
Udvalgsvarebutikker op til 1500 m 2 og dagligvarebutikker<br />
op til 3000 m 2 samt butikker til særligt pladskrævende<br />
varegrupper op til 3000 m 2 .<br />
Den videre planlægning: Vi ønsker, at der i Vejen Nord<br />
kan placeres butikker til særligt pladskrævende varegrupper<br />
på op til 5000 m².<br />
Vejle Nord<br />
Aflastningsområdet omkring Bilka kan udbygges med<br />
7500 m 2 . Det øvrige regionale centerområde kan udbygges<br />
med butikker til særligpladskrævende varegrupper op<br />
til 5000 m 2 .<br />
Den videre planlægning: Vi ønsker aflastningsområdet<br />
omkring Bilka udbygget i henhold til gældende lokalplan<br />
nr. 89A og 89B. Vi ønsker mulighed <strong>for</strong> at udbygge det<br />
regionale centerområde (uden <strong>for</strong> Bilkaområdet) med<br />
udvalgsvarebutikker (herunder store butikker over 1500<br />
m 2 ) og butikker til særlig pladskrævende varegrupper også<br />
over 5000 m 2 .<br />
Kultur og fritid<br />
<strong>Trekantområdet</strong> og dets opland danner grundlag <strong>for</strong> at<br />
etablere kultur-, sports- og fritidstilbud på landsdelscenterniveau.<br />
<strong>Trekantområdet</strong> samarbejder om fælles sports- og kulturanlæg,<br />
f.eks. om etablering af et storstadion, sportshal og<br />
skøjtehal. <strong>Trekantområdet</strong> samarbejder også om kulturprojekter<br />
og andre begivenheder, og der arbejdes <strong>for</strong> at<br />
tiltrække internationale kulturprojekter, megaevents og<br />
store idrætsarrangementer.<br />
Større, fælles anlæg <strong>for</strong> landsdelen skal planlægges i<br />
fællesskab og placeres i tilknytning til bycentrene eller i et<br />
af de regionale centerområder. Større, pladskrævende fællesanlæg<br />
skal placeres i landsdelscenterområdet i Taulov.<br />
Der skal samtidig være muligheder <strong>for</strong> et bredt og mangfoldigt<br />
lokalt udbud af kultur- og fritidsaktiviteter.<br />
Servicetilbud<br />
<strong>Trekantområdet</strong> har et bredt udbud af offentlig og privat<br />
service. Det er vigtigt, at servicetilbuddene udvikler sig på<br />
et <strong>for</strong>tsat højt niveau, som lever op til befolkningens og<br />
erhvervslivets behov. Der skal skabes gode rammer <strong>for</strong> udvikling<br />
af de private servicetilbud i bycentrene.<br />
<strong>Trekantområdet</strong>s centrale placering i Danmark og områdets<br />
status som landsdelscenter giver grundlag <strong>for</strong> placering<br />
af statslige funktioner og regional service. Bycentrene<br />
rummer muligheder <strong>for</strong> placering af sådanne funktioner.<br />
Sygehusene i området skal udbygges og udvikles med et<br />
højt specialeniveau, der giver borgerne i landsdelen den<br />
bedste behandling og styrker landsdelscentrets status i den<br />
nationale sygehusstruktur.<br />
<strong>Trekantområdet</strong> søger at udvikle bedre offentlig service<br />
gennem samarbejde over kommunegrænser og ved øget<br />
brug af in<strong>for</strong>mationsteknologi.<br />
<strong>Trekantområdet</strong> arbejder på at få skabt fælles medier<br />
(aviser, TV og Internet) <strong>for</strong> området. Fælles medier skal<br />
Turisme og friluftsliv<br />
Naturen og de levende bymiljøer er grundlag <strong>for</strong> udvikling<br />
af turismen og <strong>for</strong> at skabe gode bomuligheder.<br />
<strong>Trekantområdet</strong> har et godt grundlag <strong>for</strong> ”værtskabsturisme”<br />
og en kombination af erhvervs-, event- og ferieturisme.<br />
Samarbejdet mellem kommunerne giver mulighed<br />
<strong>for</strong> værtskab <strong>for</strong> nationale og internationale begivenheder<br />
inden <strong>for</strong> messer, kongresser, kultur og sport.<br />
Kystlandskabet skal udvikles som et regionalt besøgsområde<br />
med bedre tilgængelighed <strong>for</strong> publikum. Der er mulighed<br />
<strong>for</strong> at skabe sammenhæng i attraktionerne med flere<br />
vandsportsfaciliteter og andre rekreative oplevelser i kystlandskabet.<br />
Lillebæltområdet har store rekreative muligheder. Visionen<br />
er at udvikle turismen til glæde <strong>for</strong> fastboende og besøgende<br />
i, på og ved bæltet. Konceptet er nærmere beskrevet<br />
i rapporten ”Netværk Lillebælt”, som <strong>for</strong>eslår projektet<br />
realiseret i et samarbejde mellem turisterhvervene, erhvervslivet<br />
i øvrigt, <strong>for</strong>eningslivet og myndighederne.<br />
Vejle Fjord indgår i landskabsplanen ”Det blå bånd” og er<br />
et rekreativt vandområde, hvor mindre landanlæg og stier<br />
skal give mulighed <strong>for</strong> ophold og ture.<br />
Kellers Park udlægges som regionalt centerområde bl.a.<br />
<strong>for</strong> ferie og fritid med feriehotel, marina og golfbane.<br />
Ved Hvidbjerg/Høll udlægges et areal til almene ferie- og<br />
fritids<strong>for</strong>mål i <strong>for</strong>m af hytter, campingplads og vandrerhjem<br />
med tilhørende fællesanlæg.<br />
Byturismen udvikles, så den udover de levende bymiljøer<br />
og gamle kulturhistoriske værdier også kommer til at omfatte<br />
større enkeltbegivenheder.<br />
<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />
9
Lindknud<br />
Lintrup<br />
Hejnsvig<br />
10<br />
LANDSKAB OG BYVÆKST<br />
Brørup<br />
Værdifulde landskaber<br />
Eksisterende skov<br />
Skovrejsningsområder<br />
Askov<br />
10<br />
Vorbasse<br />
Rødding<br />
Storbyliv<br />
Billund<br />
Bække<br />
Vejen<br />
Skodborg<br />
Kilometer<br />
Gesten<br />
Store Andst<br />
Vandel<br />
Randbøldal<br />
Byvækstretning <strong>for</strong> boligudbygning efter <strong>2014</strong><br />
Byvækstretning <strong>for</strong> erhvervsudbygning efter <strong>2014</strong><br />
Grøn kile ved Taulov<br />
Landskabsbånd, der binder de værdifulde landskaber sammen<br />
Ny Nørup<br />
Egtved<br />
Jordrup<br />
Lunderskov<br />
Vamdrup<br />
Skanderup<br />
Hjarup<br />
Ødis−<br />
Bramdrup<br />
Ødis<br />
Bredsten<br />
Ødsted<br />
V Nebel<br />
Jelling<br />
Gravens<br />
Skibet<br />
Jerlev<br />
Bramdrupdam<br />
Uhrhøj<br />
VEJLE<br />
Nr Vilstrup<br />
Viuf<br />
Almind<br />
KOLDING<br />
Vonsild<br />
Taps<br />
Ny Højen<br />
Grejs<br />
Christiansfeld<br />
Smidstrup<br />
Agtrup<br />
Sjølund<br />
Skærup<br />
Sønder<br />
Bjert<br />
Bredballe<br />
Herslev<br />
Hejls<br />
Taulov<br />
Andkær<br />
Sønder<br />
Stenderup<br />
Eksisterende byområder<br />
Nye byområder, der <strong>for</strong>ventes udbygget i løbet af<br />
planperioden (<strong>2003</strong> - <strong>2014</strong>)<br />
Nye byområder uden <strong>for</strong> regionplanen, der <strong>for</strong>ventes<br />
udbygget i løbet af planperioden (<strong>2003</strong> - <strong>2014</strong>)<br />
Bredal<br />
Skærbæk<br />
Børkop<br />
Pjedsted<br />
Bredstrup<br />
Snoghøj<br />
Brejning<br />
Fænø<br />
Gårslev<br />
Hedensted<br />
Daugård<br />
Bøgeskov<br />
Erritsø<br />
Middelfart<br />
Trelde<br />
Egeskov<br />
Stouby<br />
FREDERICIA<br />
Strib<br />
Østerby<br />
Vejlby<br />
Kauslunde<br />
Hornsyld
Kolonihaver<br />
Kolonihaver har stor rekreativ betydning <strong>for</strong> befolkningen<br />
i de større bysamfund i <strong>Trekantområdet</strong>. Der findes større<br />
kolonihaveområder i Fredericia, Kolding, Middelfart,<br />
Vamdrup, Vejen og Vejle kommuner. På baggrund af kolonihaveloven<br />
fra 2001 er de fleste af disse kolonihaveområder<br />
udpeget som ”varige kolonihaveområder” - de fremgår<br />
af kortet side 8. Der skal i kommuneplanens rammedel<br />
fastlægges rammer <strong>for</strong> denne bevaring. Endvidere vil det i<br />
den videre kommuneplanlægning blive vurderet, om der<br />
er behov <strong>for</strong> yderligere arealudlæg til kolonihaver.<br />
Landskabet<br />
Den åbne, grønne by bindes sammen af et landskabsbånd,<br />
der løber som en grøn korridor gennem hele <strong>Trekantområdet</strong>.<br />
Landskabsbåndet består af det åbne land og<br />
naturområder som skove, vådområder, enge, økologiske<br />
<strong>for</strong>bindelseslinier og Lillebælt. Landskabsbåndet ønskes<br />
udbygget med nye naturområder og skovrejsning.<br />
I landskabsbåndet skal der planlægges et sammenhængende<br />
stinet, som giver borgerne mulighed <strong>for</strong> at komme ud<br />
i naturen på tværs af området. De regionale stiruter fastholdes<br />
og suppleres med lokale stier, der binder byområderne<br />
og naturområderne sammen.<br />
Naturværdierne i det åbne land og de rekreative udflugtsmål<br />
skal bevares, beskyttes og <strong>for</strong>bedres, og der skal<br />
planlægges ny natur.<br />
I byområderne skal der arbejdes med at bevare og udvikle<br />
de grønne og blå strøg. Selv i den tætte by er disse strøg<br />
levesteder <strong>for</strong> dyr og planter og giver oplevelser og velvære<br />
<strong>for</strong> borgerne.<br />
De udlagte skovrejsningsområder i <strong>Trekantområdet</strong> danner<br />
skovporte syd <strong>for</strong> Kolding og øst <strong>for</strong> Middelfart og<br />
mellem Skærup og Pjedsted ved Herslev samt mellem<br />
Vejen og Vamdrup, hvor de er med til at underbygge det<br />
overordnede, grønne bånd. De bynære skovrejsningsområder<br />
skaber mulighed <strong>for</strong> attraktive boligområder tæt<br />
ved naturen.<br />
<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> landskab og byvækst<br />
Byvækst og landskab skal opfylde visionen om en åben,<br />
grøn storby. Storbyen består af flere byområder, der hver<br />
<strong>for</strong> sig er hele, bæredygtige samfund, men som tilsammen<br />
udgør en storby.<br />
Byområderne skal ikke vokse sammen, men skal bindes<br />
sammen af landskabsbånd og det åbne land med landbrug<br />
og landsbyer. Byvæksten skal ske på et bæredygtigt grundlag<br />
og tage hensyn til områder med grundvandsinteresser<br />
og bevarelse af kystlandskaber og særligt værdifulde naturområder.<br />
Der udlægges nye byområder, der kan rumme byvæksten<br />
til boliger og erhverv i planperioden, fra <strong>2003</strong> til <strong>2014</strong>.<br />
Byvæksten ud over planperioden, skal ske i pilenes retninger<br />
(se kort s.10). Kommunerne skal prioritere rækkefølgen<br />
<strong>for</strong> udbygning i den efterfølgende rammeplanlægning.<br />
Nye byområder skal planlægges, så de ligger godt i <strong>for</strong>hold<br />
til byens infrastruktur og service. Boligområderne skal indeholde<br />
særlige attraktioner som grønne strøg, særlige<br />
bo<strong>for</strong>mer, arkitektur, sociale kvaliteter og lignende.<br />
Erhvervsområderne skal planlægges efter ABC-princippet,<br />
som sikrer den rette virksomhed på det rette sted. Virksomhedernes<br />
transportbehov, personalebehov og miljø<strong>for</strong>hold<br />
er vigtige parametre i lokaliseringen, se side 17.<br />
Inden <strong>for</strong> de eksisterende byområder kan der ske <strong>for</strong>tætning,<br />
omdannelse og udfyldning. Midtbyerne og den nærmeste<br />
periferi rummer store muligheder <strong>for</strong> nye boliger og<br />
erhverv, også blandet bolig- og erhverv, se side 12.<br />
Landbrugsvirksomhed er en væsentlig del af det åbne<br />
land, og der skal <strong>for</strong>tsat være plads til et erhvervsmæssigt<br />
bæredygtigt landbrug på de vilkår, der gælder <strong>for</strong> erhvervet.<br />
<strong>Trekantområdet</strong> bindes sammen af værdifulde landskaber<br />
<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />
11
Lindknud<br />
Lintrup<br />
Hejnsvig<br />
AREALER TIL BOLIGFORMÅL<br />
Brørup<br />
12 Bosætning<br />
Områder til nye byboliger<br />
Omdannelsesområder, der kan rumme nye boliger<br />
Arealer til nye haveboliger<br />
Haveboligområder uden <strong>for</strong> regionplanen<br />
Askov<br />
10<br />
Vorbasse<br />
Rødding<br />
Billund<br />
Bække<br />
Vejen<br />
Skodborg<br />
Kilometer<br />
Gesten<br />
Store Andst<br />
Vandel<br />
Randbøldal<br />
Ny Nørup<br />
Egtved<br />
Jordrup<br />
Lunderskov<br />
Vamdrup<br />
Gadbjerg<br />
Skanderup<br />
Landsbyer hvor der planlægges boligudbygning<br />
Areal til nye landsbyboliger<br />
Landsbyboligområder uden <strong>for</strong> regionplanen<br />
Hjarup<br />
Ødis−<br />
Bramdrup<br />
Ødis<br />
Bredsten<br />
Ødsted<br />
V Nebel<br />
Jelling<br />
Gravens<br />
Skibet<br />
Jerlev<br />
Bramdrupdam<br />
Uhrhøj<br />
VEJLE<br />
Nr Vilstrup<br />
Viuf<br />
Almind<br />
KOLDING<br />
Vonsild<br />
Taps<br />
Ny Højen<br />
Grejs<br />
Christiansfeld<br />
Smidstrup<br />
Agtrup<br />
Sjølund<br />
Skærup<br />
Sønder<br />
Bjert<br />
Bredballe<br />
Herslev<br />
Hejls<br />
Taulov<br />
Andkær<br />
Sønder<br />
Stenderup<br />
Bredal<br />
Skærbæk<br />
Nye byområder uden <strong>for</strong> regionplanen<br />
Børkop<br />
Pjedsted<br />
Bredstrup<br />
Snoghøj<br />
Brejning<br />
Fænø<br />
Gårslev<br />
Hedensted<br />
Daugård<br />
Bøgeskov<br />
Erritsø<br />
Middelfart<br />
Trelde<br />
Egeskov<br />
Stouby<br />
FREDERICIA<br />
Strib<br />
Østerby<br />
Vejlby<br />
Kauslunde<br />
Hornsyld
BOSÆTNING<br />
VISION<br />
Visionen er et sammenhængende boligmarked i <strong>Trekantområdet</strong>,<br />
der opfylder fremtidens boligbehov <strong>for</strong><br />
alle befolkningsgrupper.<br />
MÅL<br />
<strong>Trekantområdet</strong> skal som åben, grøn storby være blandt<br />
Danmarks mest attraktive boligområder. <strong>Trekantområdet</strong>s<br />
boliger og boligområder skal udvikles på et bæredygtigt<br />
grundlag med hensyntagen til natur og miljø.<br />
Fortsat vækst i bosætning<br />
<strong>Trekantområdet</strong> har de sidste tolv år haft en befolkningstilvækst<br />
over landsgennemsnittet med den tredjestørste<br />
vækst efter hovedstadsområdet og Århus. I dag er der ca.<br />
230.000 indbyggere.<br />
Vi vil <strong>for</strong>tsætte den høje vækst ved at tilbyde attraktive<br />
bomiljøer med boligkvaliteter, der kan tiltrække nye borgere<br />
og fastholde, dem vi har.<br />
Vi vil bygge attraktive byboliger midt i byernes pulserende<br />
liv. Vi vil udvikle spændende boligkoncepter med<br />
nærhed til natur og golfbane, og vi vil puste liv i<br />
landsbyerne med nye landsbyhuse. Vi vil skabe varierede<br />
og attraktive bo<strong>for</strong>mer, som passer til fremtidens borgere.<br />
Vi vil arbejde <strong>for</strong> alternative bo<strong>for</strong>mer, arkitektonisk udvikling<br />
og miljørigtigt byggeri.<br />
<strong>Trekantområdet</strong> <strong>for</strong>venter, at der bygges mindst 10.000<br />
nye boliger i de næste tolv år.<br />
Fremtidens boligkvaliteter<br />
Vi satser særligt på tre boligtyper, som hver har deres<br />
kvaliteter og som afspejler fremtidens efterspørgsel:<br />
• Byboliger<br />
• Haveboliger<br />
• Landsbyboliger<br />
Byboligen er lejligheden eller byvillaen i byen. Byboligen<br />
ligger midt i byens liv og med nærhed til byens service.<br />
Attraktive byboliger opføres ved <strong>for</strong>tætning og udfyldning<br />
i de eksisterende byområder samt ved byomdannelse af<br />
gamle erhvervsarealer og havnearealer. Byboligerne udnytter<br />
byernes kvaliteter med åer, parker, pladser og havnemiljøer.<br />
Haveboligen er parcelhuset eller rækkehuset i byens periferi.<br />
Haveboligen er boligen i grønne omgivelser med friarealer<br />
og adgang til naturen. Nye koncepter udvikles med<br />
spændende bomiljøer med nærhed til naturen, kysten,<br />
marina, golfbane eller andre faciliteter.<br />
Landsbyboligen er parcelhuset eller rækkehuset i landsbymiljøet.<br />
Landsbyboligen knytter sig til landsbyens sociale<br />
liv og har nærhed til naturen. De fleste landsbyboliger<br />
kan bygges i landsbyer med service. I øvrige landsbyer<br />
bygges landsbyboliger i mindre omfang.<br />
Hvordan skal vi bo?<br />
Fremtidens boliger skal passe til fremtidens befolkning.<br />
Fremtidens boliger skal bestå af 40% byboliger, 50% haveboliger<br />
og 10% landsbyboliger.<br />
Vi regner med 10.000 nye boliger i hele <strong>Trekantområdet</strong>,<br />
og det betyder, at der skal bygges 4000 byboliger, 5000<br />
haveboliger og 1000 landsbyboliger.<br />
Byboliger<br />
40 %<br />
Landsbyboliger<br />
10 % Haveboliger<br />
50 %<br />
Hvor skal vi bo?<br />
De enkelte byområder i <strong>Trekantområdet</strong> har hver deres<br />
særlige kvaliteter <strong>for</strong> bosætning.<br />
De større byer kan tilbyde attraktive bymiljøer og her kan<br />
særligt satses på byboliger. Her er mulighed <strong>for</strong> omdannelse<br />
og <strong>for</strong>tætning af bymidterne til attraktive byboliger<br />
blandet med erhverv og offentlige <strong>for</strong>mål. Her er også<br />
mulighed <strong>for</strong> attraktive haveboliger ved de bynære landskaber.<br />
De mindre byer og landområderne kan tilbyde gode lokalmiljøer<br />
og attraktive landskaber, der er særligt velegnet til<br />
haveboliger og landsbyboliger.<br />
For at udnytte områdets kvaliteter optimalt planlægger vi<br />
<strong>for</strong>holdsvis flere byboliger i de større byområder og <strong>for</strong>holdsvis<br />
flere haveboliger i de mindre byer og i landområderne.<br />
Bybolig ved åen<br />
Havebolig med høj arkitektonisk kvalitet<br />
Landsbybolig med god plads<br />
<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />
13
14<br />
Princip <strong>for</strong> placering af boligtyper<br />
Arealer til nye boliger<br />
<strong>Hovedstruktur</strong>en udpeger byerne til <strong>for</strong>tætning, udfyldning<br />
og byomdannelse (se kort s. 12). Særlige områder udpeges<br />
som aktuelle omdannelsesområder. I byerne skal der<br />
bygges 4000 nye byboliger.<br />
<strong>Hovedstruktur</strong>en udpeger nye, attraktive områder til haveboliger<br />
(se kort s. 12). Områderne ligger tæt ved skove,<br />
søer og kystområder, hvor der er mulighed <strong>for</strong> at skabe<br />
I skemaet herunder er angivet hvor mange byboliger der i<br />
øjeblikket er plads til i byerne:<br />
Rummelighed til byboliger ved omdannelse og<br />
<strong>for</strong>tætning (inden <strong>for</strong> planperioden til <strong>2014</strong>)<br />
Byområde<br />
Børkop<br />
Fredericia<br />
Kolding<br />
Lunderskov<br />
Middelfart<br />
Vamdrup<br />
Vejen<br />
Vejle<br />
I alt<br />
Bosætning<br />
Antal boliger<br />
100<br />
800<br />
500<br />
100<br />
200<br />
100<br />
400<br />
850<br />
3050<br />
gode boligområder i kontakt med naturområderne. I områderne<br />
kan udvikles særlige boligkoncepter med golfbane,<br />
marina eller andre faciliteter. Der skal være plads til 5000<br />
nye haveboliger som parcelhuse, række-, klynge- eller<br />
gårdhuse.<br />
<strong>Hovedstruktur</strong>en udpeger områder til landsbyboliger (se<br />
kort s. 12). Nye landsbyboliger kan være med til at<br />
opretholde landsbyens servicefunktioner, og her kan<br />
bygges videre på et attraktivt landsbymiljø. Områderne<br />
indeholder plads til 1000 landsbyboliger, som består af<br />
åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Her skal være mulighed<br />
<strong>for</strong> haveboliger med store haver. De mindre landsbyer<br />
uden service kan udbygges med landsbyboliger i mindre<br />
omfang.<br />
Kommunerne skal fastlægge en rækkefølge <strong>for</strong> boligområdernes<br />
udbygning i den videre rammeplanlægning.<br />
Områder, der ligger uden <strong>for</strong> regionplanerne, er vist på<br />
kortet side 12. Den endelige afgrænsning og udnyttelse af<br />
disse områder <strong>for</strong>udsætter ny, godkendt regionplan og<br />
kommuneplantillæg.<br />
Udviklingstendenser<br />
<strong>Trekantområdet</strong> har de sidste tolv år haft en befolkningstilvækst<br />
over landsgennemsnittet med den tredjestørste<br />
Forventet befolkningstilvækst efter alder 2002 -2013<br />
vækst efter hovedstadsområdet og Århus. Befolkningen i<br />
<strong>Trekantområdet</strong> er steget med ca. 15.000 i perioden fra<br />
1991-2002. I 2002 var der ca. 228.000 indbyggere. I dag<br />
er vi ca. 230.000 indbyggere.<br />
De generelle <strong>for</strong>ventninger til befolkningsudviklingen i<br />
Danmark viser en lavere tilvækst. Både nettoindvandring<br />
og fødselsoverskud viser faldende tendens. Dette afspejler<br />
sig også i fremskrivningen <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong>, der viser, at<br />
der i 12 år fra 2002 bliver ca. 11.000 flere indbyggere, så<br />
der i <strong>2014</strong> vil være ca. 239.000 indbyggere.<br />
Væksten i antallet af boliger i <strong>Trekantområdet</strong> har i en<br />
periode på tolv år fra 1990 til 2001 ligget på 12,2% i<br />
<strong>for</strong>hold til landsgennemsnittet på 8%. Der er bygget<br />
10.200 nye boliger i perioden.<br />
Fremtidens befolkning i <strong>Trekantområdet</strong> har en anden<br />
sammensætning end nu, idet vi bliver flere unge og flere<br />
seniorer og ældre. Husstandsstørrelsen har været faldende,<br />
men <strong>for</strong>ventes ikke at falde meget mere.
Principper <strong>for</strong> planlægning af boligområder<br />
For at opfylde strategiens mål skal detailplanlægningen af boligområderne ske ud fra en række principper, der skal tilgodese udviklingen af den åbne, grønne storby til<br />
Danmarks mest attraktive bosætningsområde, hvor bosætningen sker på et bæredygtigt grundlag:<br />
Principper <strong>for</strong> boligtyper<br />
• Byboliger: Primært etageboliger og tæt-lave boliger<br />
• Haveboliger: Primært åben-lave og tæt-lave boliger<br />
• Landsbyboliger: Primært åben-lave og tæt-lave boliger<br />
Principper <strong>for</strong> planlægning af nye boligområder<br />
• Der skal primært ske en <strong>for</strong>tætning og omdannelse af den eksisterende by <strong>for</strong> at minimere nye arealudlæg mest muligt. Ved nyudlæg skal dette ske med størst mulig<br />
hensyn til landskabet.<br />
• Hvor det er nødvendigt med nyudlæg, skal disse placeres ved eksisterende byområder, så der kan ske en optimal udnyttelse af eksisterende infrastruktur og servicefa<br />
ciliteter.<br />
• I lokalplanlægningen skal bæredygtigheden styrkes gennem krav til materialevalg, taghældning o.lign.<br />
• Ved nyudlæg til bolig<strong>for</strong>mål skal der tages hensyn til grundvandsinteresserne.<br />
• Bebyggelsen skal placeres hensigĐ<br />
• Boligområder skal gøres attraktive med etablering af attraktioner som skov, park, grønne kiler, kanaler, søer o.lign.<br />
• Det eksisterende landskab skal understøttes og styrkes ved etablering af nye naturområder.<br />
• Der skal ske en klar afgrænsning melĐ<br />
hegn, skovplantning o.lign.<br />
• Der skal ske en bebyggelsesmæssig tilpasning til landskabet.<br />
• Der skal skabes god adgang til naturen gennem etablering af stier o.lign.<br />
Princip <strong>for</strong> renovering af eksisterende boliger og nybyggeri<br />
• Planlægning og bebyggelse af kommunale boliger, støttede by<strong>for</strong>nyelsesprojekter og støttet byggeri skal ske efter principperne om bæredygtighed. F.eks. krav om<br />
dagslysoptimering, naturlig ventilationĐ<br />
ring, permeable friarealer – sikring af nedsivning af regnvand, bevaring og etablering af beplantning på friarealer.<br />
Principper <strong>for</strong> byomdannelse og by<strong>for</strong>tætning<br />
• Byomdannelse og <strong>for</strong>tætning skal ske med respekt <strong>for</strong> det eksisterende, omgivende bymiljø.<br />
• Der udarbejdes en detaljeret helhedsplan <strong>for</strong> hvert byomdannelses- og <strong>for</strong>tætningsområde.<br />
• Byboliger skal blandes med andre byfunktioner <strong>for</strong> at sikre en aktiv og mangfoldig bykerne.<br />
• Der skal ske en blanding af boligtyper og størrelser <strong>for</strong> at sikre en alsidig beboersammensætning.<br />
• Byboliger placeres ved rekreatĐ .<br />
Principper <strong>for</strong> service<br />
• Nye boligudlæg placeres primært, hvor der er kollektive transportmuligheder og ved eksisterende vejnet.<br />
• Nye boligudlæg placeres primært, hvor eksisterende offentlig service kan udnyttes.<br />
• Ved planlægning af nye boligområder skal der udlægges sti<strong>for</strong>bindelser til servicefaciliteter og rekreative områder.<br />
Principper <strong>for</strong> kvalitet i boligområder<br />
• Krav til nye boligers arkitektur – materialevalg, farvevalg og ud<strong>for</strong>mning.<br />
• Krav til bevaring af arkitektonisk værdifulde kvarterer og bygninger.<br />
• Krav om tilpasning af nye boliger til det eksisterende bybillede.<br />
• Krav til kvalitet i omgivelsernes ud<strong>for</strong>mning og materialevalg.<br />
• Der skal være plads til spektakulære byggerier.<br />
• Alsidighed i byggeriet.<br />
<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />
15
Lindknud<br />
Lintrup<br />
Hejnsvig<br />
16<br />
AREALER TIL ERHVERVSFORMÅL<br />
Brørup<br />
A-områder (velegnede til kontor- og servicevirksomhed, detailhandel,<br />
uddannelse o.lign.)<br />
B-områder (velegnede til kontor- og servicevirksomhed, detailhandel,<br />
håndværksvirksomhed, lettere produktion o.lign.)<br />
C-områder (velegnede til håndværks- og produktionsvirksomhed, industri-,<br />
transportvirksomhed o.l.)<br />
Askov<br />
Erhverv<br />
Vorbasse<br />
10<br />
Rødding<br />
Billund<br />
Bække<br />
Vejen<br />
Skodborg<br />
Store Andst<br />
Kilometer<br />
Gesten<br />
Vandel<br />
Randbøldal<br />
Ny Nørup<br />
Egtved<br />
Jordrup<br />
Lunderskov<br />
Vamdrup<br />
Gadbjerg<br />
Skanderup<br />
L-områder (velegnede til lokale virksomheder som håndværks- og<br />
mindre produktionsvirksomheder)<br />
Ødis−<br />
Bramdrup<br />
Ledige erhvervsarealer og arealer under udbygning<br />
Hjarup<br />
Ødis<br />
Bredsten<br />
Ødsted<br />
V Nebel<br />
Jelling<br />
Gravens<br />
Skibet<br />
Jerlev<br />
Bramdrupdam<br />
Uhrhøj<br />
VEJLE<br />
Nr Vilstrup<br />
Viuf<br />
Almind<br />
KOLDING<br />
Vonsild<br />
Taps<br />
Ny Højen<br />
Grejs<br />
Christiansfeld<br />
Smidstrup<br />
Agtrup<br />
Sjølund<br />
Skærup<br />
Sønder<br />
Bjert<br />
Bredballe<br />
Herslev<br />
Hejls<br />
Taulov<br />
Andkær<br />
Sønder<br />
Stenderup<br />
Bredal<br />
Skærbæk<br />
Nye byområder uden <strong>for</strong> regionplanen<br />
B-områder uden <strong>for</strong> regionplanen<br />
C-områder uden <strong>for</strong> regionplanen<br />
L-områder uden <strong>for</strong> regionplanen<br />
Børkop<br />
Pjedsted<br />
Bredstrup<br />
Snoghøj<br />
Brejning<br />
Fænø<br />
Gårslev<br />
Hedensted<br />
Daugård<br />
Bøgeskov<br />
Erritsø<br />
Middelfart<br />
Trelde<br />
Egeskov<br />
Stouby<br />
FREDERICIA<br />
Strib<br />
Østerby<br />
Vejlby<br />
Kauslunde<br />
Hornsyld
ERHVERV<br />
VISION<br />
Visionen er et sammenhængende erhvervsliv og arbejdsmarked<br />
i <strong>Trekantområdet</strong> - med hovedvægt på videnbaseret<br />
udvikling af eksisterende og nye styrkepositioner.<br />
MÅL<br />
<strong>Trekantområdet</strong> skal være et attraktivt område <strong>for</strong> erhvervsudvikling,<br />
der særligt er kendetegnet ved de nuværende<br />
styrkebrancher, rustfrit stål, fødevarefremstilling, transport<br />
og distribution samt nye, markante erhvervskompetencer<br />
som IT, energi og miljø. Der skal <strong>for</strong>tsat være<br />
plads til et bæredygtigt landbrug.<br />
Høj vækst<br />
<strong>Trekantområdet</strong> har høj vækst i antallet af arbejdspladser.<br />
Gennem et sammenhængende arbejdsmarked og en målrettet<br />
planlægning vil <strong>Trekantområdet</strong> fastholde fremgangen<br />
og være drivkraft <strong>for</strong> erhvervsudviklingen i landsde-<br />
len.<br />
Rette virksomhed på rette sted<br />
(A) Centrum<br />
Erhvervsområde<br />
i Landdistrikt<br />
(B) Indfaldsveje samt<br />
togstationer / Miniterminaler<br />
i oplandet<br />
(C) Ydre erhvervsområder<br />
nær<br />
motorveje<br />
Erhvervsklynger<br />
Regionale styrker er med til at synliggøre et geografisk<br />
område i den nationale og internationale konkurrence. Erhvervsudviklingen<br />
går mod et mere specialiseret erhvervsliv<br />
og en øget anvendelse af videnbaseret arbejdskraft og<br />
brug af teknologi. Specialiseringen medfører, at der opstår<br />
erhvervsklynger, og regionerne i Danmark udvikler særlige<br />
erhvervsmæssige kompetencer.<br />
<strong>Trekantområdet</strong> har særligt mange arbejdspladser inden<br />
<strong>for</strong> transport og distribution, rustfrit stål og fødevareindustri.<br />
Vi vil udvikle områdets erhvervsmæssige styrker og samtidig<br />
opbygge nye. Vi arbejder med at udvikle nye kompetencer<br />
på IT-området og på energi- og miljøområdet.<br />
ABC-princip<br />
<strong>Trekantområdet</strong> har mange attraktive erhvervsarealer. Ved<br />
en fælles bæredygtig erhvervsplanlægning skaber vi mange<br />
velegnede og <strong>for</strong>skelligartede lokaliseringsmuligheder i<br />
hele <strong>Trekantområdet</strong>.<br />
En bæredygtig erhvervsplanlægning sikrer, at de mange<br />
<strong>for</strong>skellige interesser tilgodeses bedst muligt. Det kræver,<br />
at den rigtige virksomhed placerer sig det rigtige sted. Ved<br />
at opdele de nuværende og nye erhvervsområder efter<br />
ABC-princippet opnås attraktive og <strong>for</strong>skelligartede erhvervsarealer<br />
samtidig med, at miljøet tilgodeses og biltrafikken<br />
reduceres.<br />
Ved planlægning ud fra ABC-principperne sikres det:<br />
• at virksomhederne får mange velegnede<br />
lokaliseringsmuligheder i <strong>Trekantområdet</strong> som<br />
helhed,<br />
• at virksomhedernes trafikale miljøbelastning<br />
reduceres,<br />
• at den kollektive trafik udnyttes effektivt,<br />
• at virksomhederne får gode nabo<strong>for</strong>hold med na-<br />
boer, der ligner dem selv,<br />
• at virksomhedernes etablering fremtidssikres, så de<br />
kan være sikre på at blive i området fremover, og<br />
• at vi i <strong>Trekantområdet</strong> samlet set får overskuelige<br />
areal<strong>for</strong>hold med mulighed <strong>for</strong> at skræddersy<br />
erhvervsarealerne til de virksomhedstyper, vi satser<br />
på i de <strong>for</strong>skellige typer erhvervsområder.<br />
A-områder<br />
A-områderne er stationsnære områder i bymidterne (se<br />
kort s. 16). Bymidterne rummer store muligheder <strong>for</strong> spændende<br />
byerhverv på gamle fabriksarealer, gamle banearealer<br />
og havneområderne. <strong>Hovedstruktur</strong>en udpeger<br />
omdannelsesområder i alle byområderne i <strong>Trekantområdet</strong>.<br />
Områderne kan anvendes til blandet bolig, erhverv og offentlige<br />
<strong>for</strong>mål og vil medvirke til at skabe et levende<br />
bymiljø.<br />
Særligt de fire købstæder rummer mange muligheder <strong>for</strong><br />
attraktive A-områder til liberale erhverv, <strong>for</strong>skning, kreative<br />
erhverv og lignende. Beliggenheden i bymidterne giver<br />
nem adgang til byens andre tilbud inden <strong>for</strong> service og<br />
kultur og til kollektiv trafik. Byernes beliggenhed ved fjord<br />
og bælt giver mulighed <strong>for</strong> attraktive A-områder på nedlagte<br />
havneområder og på områder i tilknytning til havnene.<br />
Det <strong>for</strong>udsætter, at miljø<strong>for</strong>holdene afklares i <strong>for</strong>hold<br />
til de tungere havneindustrier.<br />
Havneparken i Vejle er et eksempel på et havnenært omdannelsesområde,<br />
hvor der bygges kontorer og boliger. I<br />
Kolding udpeges området ved inderhavnen langs med Buen<br />
til udviklingsområde <strong>for</strong> uddannelse og <strong>for</strong>skning.<br />
De mindre byer med station rummer også mulighed <strong>for</strong><br />
A-områder til servicevirksomheder. Åbning af nye stationer<br />
giver mulighed <strong>for</strong> at udpege flere A-områder, f.eks. ved<br />
Erritsø.<br />
B-områder<br />
B-områderne ligger ved indfaldsvejene til de større byer og<br />
anvendes til mindre produktionsvirksomheder, servicevirksomheder<br />
og <strong>for</strong>skellige butiks<strong>for</strong>mål. Med udbygning<br />
af den kollektive trafik, f. eks. med miniterminaler, kan Bområderne<br />
egne sig til mere serviceprægede virksomheder,<br />
videnerhverv og bolig<strong>for</strong>mål. Aflastningscentre <strong>for</strong><br />
detailhandel og områder til store butikker udlægges i Bområder<br />
ved Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og<br />
Vejle.<br />
C-områder<br />
<strong>Trekantområdet</strong> fastholder som det eneste landsdelscenter<br />
et stort antal arbejdspladser inden <strong>for</strong> industrien. Det skyldes<br />
bl.a. <strong>Trekantområdet</strong>s centrale placering i Danmarks<br />
motorvejskryds, der gør det optimalt <strong>for</strong> industrivirksomheder<br />
at producere og <strong>for</strong>dele til resten af landet fra <strong>Trekantområdet</strong>.<br />
Flere meget store virksomheder som Arla Foods, Tulip<br />
Food Company og Carlsberg Bryggeri har samlet produktionen<br />
på store produktionsenheder i <strong>Trekantområdet</strong>. For<br />
at kunne tiltrække nye ”megavirksomheder” er der udlagt<br />
to nye områder i Vejle Nord og Taulov i tilknytning til<br />
motorvejene. Her har virksomhederne mulighed <strong>for</strong> at finde<br />
meget store arealer.<br />
<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />
17
Lindknud<br />
Lintrup<br />
Hejnsvig<br />
18<br />
AREALER TIL SÆRLIGE ERHVERVSFORMÅL<br />
Brørup<br />
Erhvervsarealer med jernbanespor<br />
Erhvervsarealer til meget store virksomheder<br />
Erhvervsarealer til virksomheder med særlige<br />
beliggenhedskrav<br />
Askov<br />
Erhverv<br />
Vorbasse<br />
10<br />
Rødding<br />
Billund<br />
Bække<br />
Vejen<br />
Skodborg<br />
Store Andst<br />
Kilometer<br />
Gesten<br />
Vandel<br />
Randbøldal<br />
Ny Nørup<br />
Egtved<br />
Jordrup<br />
Lunderskov<br />
Vamdrup<br />
Erhvervsarealer med jernbanespor til virksomheder<br />
med særlige beliggenhedskrav<br />
Arealreservation til nyt jernbanespor<br />
Gadbjerg<br />
Skanderup<br />
Hjarup<br />
Ødis−<br />
Bramdrup<br />
Ødis<br />
Bredsten<br />
Ødsted<br />
V Nebel<br />
Jelling<br />
Gravens<br />
Skibet<br />
Jerlev<br />
Bramdrupdam<br />
Uhrhøj<br />
VEJLE<br />
Nr Vilstrup<br />
Viuf<br />
Almind<br />
KOLDING<br />
Vonsild<br />
Taps<br />
Ny Højen<br />
Grejs<br />
Christiansfeld<br />
Smidstrup<br />
Agtrup<br />
Sjølund<br />
Skærup<br />
Sønder<br />
Bjert<br />
Bredballe<br />
Herslev<br />
Hejls<br />
Ledige erhvervsarealer og arealer under udbygning<br />
Område til meget store virksomheder uden <strong>for</strong> regionplan<br />
Område med jernbanespor uden <strong>for</strong> regionplan<br />
Nye byområder uden <strong>for</strong> regionplanen<br />
Taulov<br />
Andkær<br />
Sønder<br />
Stenderup<br />
Bredal<br />
Skærbæk<br />
Børkop<br />
Pjedsted<br />
Bredstrup<br />
Snoghøj<br />
Brejning<br />
Fænø<br />
Gårslev<br />
Hedensted<br />
Daugård<br />
Bøgeskov<br />
Erritsø<br />
Middelfart<br />
Trelde<br />
Egeskov<br />
Stouby<br />
FREDERICIA<br />
Strib<br />
Østerby<br />
Vejlby<br />
Kauslunde<br />
Hornsyld
Til de store, mellemstore og mindre produktionsvirksomheder<br />
findes mange placeringsmuligheder i tilknytning<br />
til det overordnede vejnet. Til denne type virksomheder er<br />
der udlagt arealer ved alle otte hovedbyer i <strong>Trekantområdet</strong>.<br />
Virksomheder med behov <strong>for</strong> jernbanespor finder velegnede<br />
arealer i erhvervsområderne i Fredericia Nord, Taulov,<br />
Vamdrup og Vejen.<br />
Erhvervsområder i landdistrikt<br />
Vi ønsker mulighed <strong>for</strong> en bæredygtig udvikling i landdistrikterne<br />
med lokale arbejdspladser og service. Der<strong>for</strong><br />
udlægges mindre erhvervsområder i flere landsbyer. I de<br />
øvrige landsbyer er der mulighed <strong>for</strong> service og håndværk<br />
i blandede områder med boliger og landbrug. Der er også<br />
mulighed <strong>for</strong> indretning af butikker og håndværk i nedlagte<br />
landbrugsbygninger i det åbne land.<br />
Arealer til erhverv<br />
<strong>Trekantområdet</strong> satser på udvikling af attraktive erhvervsområder<br />
i midtbyerne ved <strong>for</strong>tætning og byomdannelse.<br />
Her kan indpasses erhverv inden <strong>for</strong> handel og kontor,<br />
kreative erhverv og <strong>for</strong>skning. Disse erhverv kan blandes<br />
med andre byfunktioner og boliger, så vi opnår et spændende<br />
byliv. Byernes mange kvaliteter med oplevelser,<br />
pladser, åer og havnemiljøer skal udnyttes til udvikling af<br />
mere videnerhverv. A-områdernes stationsnære placering<br />
understøtter en bæredygtig planlægning.<br />
Områderne langs indfaldsvejene med busbetjening og<br />
miniterminaler udpeges som B-områder til større kontorbyggeri,<br />
domiciler, lettere produktion og større butikker.<br />
Områderne udvikles både ved byomdannelse og udlæg af<br />
nye arealer.<br />
<strong>Trekantområdet</strong> tilbyder <strong>for</strong>tsat gode erhvervsarealer til<br />
produktion og transport i de udpegede C-områder. Områderne<br />
udlægges i byernes periferi tæt ved motorveje og<br />
jernbane på steder, hvor risikoen <strong>for</strong> miljøbelastning af<br />
boligområderne undgås.<br />
Havneområderne udpeges som C-områder på baggrund af<br />
deres regionale betydning som trafikterminaler <strong>for</strong> tung<br />
transport.<br />
Områder, der ligger uden <strong>for</strong> regionplanerne, er vist på<br />
kortene side 16 og 18. Den endelige afgrænsning og udnyttelse<br />
af disse områder <strong>for</strong>udsætter ny, godkendt regionplan<br />
og kommuneplantillæg.<br />
Principper <strong>for</strong> planlægning af erhvervsområder<br />
Planlægningen skal sikre, at vi har attraktive erhvervsområder.<br />
Planlægning efter ABC-princippet, eller ”rette<br />
virksomhed på rette sted”, skal sikre gode nabo<strong>for</strong>hold og<br />
harmoniske erhvervsområder uden miljøkonflikter. Virksomheder<br />
af samme type kan med <strong>for</strong>del indpasses i de<br />
samme områder og derved opnå en god signalvirkning og<br />
en attraktiv placering. Kontor- og servicevirksomheder bør<br />
indpasses i bymidterne, så de understøtter ønsket om liv-<br />
Princip <strong>for</strong> arealanvendelse langs indfaldsveje<br />
Store produktionsvirksomheder<br />
med megen lastbiltransport<br />
i kanten af byen,<br />
nær motorvej eller anden<br />
overordnet vej.<br />
Mindre håndværks- og produktionsvirksomheder<br />
med<br />
ringe miljøbelastning samt<br />
store butikker placeres tæt<br />
ved boliger, men i områder<br />
<strong>for</strong> sig selv. F.eks. langs indfaldsveje<br />
på den modsatte<br />
side af vejen end boligerne.<br />
C-område<br />
B-område<br />
MOTORVEJ<br />
CENTRUM<br />
lige bymiljøer. Det kræver attraktive lokaliseringsmuligheder<br />
i midtbyerne <strong>for</strong> at kunne tiltrække moderne,<br />
videnbaserede virksomheder.<br />
God arkitektur og kvalitet i bebyggelser og udendørsarealer<br />
skal fremmes gennem arkitekturpolitik. Arkitekturpolitikken<br />
skal bl.a. sikre, at bygninger og arealer langs de<br />
overordnede veje fremtræder i arkitektonisk høj kvalitet<br />
med grønne arealer, og at skiltning og flagning reguleres.<br />
Nye erhvervsarealer skal planlægges under hensyn til<br />
grundvandsinteresser og de landskabelige værdier. Miljøbelastningen<br />
skal mindskes ved den rigtige lokalisering og<br />
ved at fremme miljørigtig virksomhed.<br />
A-område<br />
Byggelinie<br />
Butikker (store enheder)<br />
langs vejen. Bagved kan<br />
der med <strong>for</strong>del placeres<br />
boliger, offentlige institutioner<br />
samt grønne områder.<br />
Boliger<br />
Blandede boliger med kontorvirksomheder.<br />
De blandede<br />
områder bør <strong>for</strong>synes<br />
med god kollektiv trafik og<br />
nem adgang <strong>for</strong> cyklende<br />
og gående.<br />
<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />
19
indknud<br />
Lintrup<br />
Hejnsvig<br />
Brørup<br />
20<br />
UDDANNELSERNES PLACERING<br />
Eksisterende gymnasial, erhvervsfaglig eller anden grunduddannelse<br />
Eksisterende kort, videregående uddannelse<br />
Eksisterende mellemlang, videregående uddannelse<br />
Eksisterende lang, videregående uddannelse<br />
Askov<br />
Vorbasse<br />
10<br />
Rødding<br />
Uddannelse<br />
Billund<br />
Bække<br />
Vejen<br />
Skodborg<br />
Store Andst<br />
Kilometer<br />
Gesten<br />
Vandel<br />
Randbøldal<br />
Ny Nørup<br />
Egtved<br />
Jordrup<br />
Lunderskov<br />
Vamdrup<br />
Gadbjerg<br />
Skanderup<br />
Hjarup<br />
Ødis−<br />
Bramdrup<br />
Ødis<br />
Bredsten<br />
Ødsted<br />
V Nebel<br />
Her skal fremtidens uddannelser placeres<br />
Jelling<br />
Gravens<br />
Skibet<br />
Jerlev<br />
Bramdrupdam<br />
Uhrhøj<br />
VEJLE<br />
Nr Vilstrup<br />
Viuf<br />
Almind<br />
KOLDING<br />
Vonsild<br />
Taps<br />
Ny Højen<br />
Grejs<br />
Christiansfeld<br />
Smidstrup<br />
Agtrup<br />
Sjølund<br />
Skærup<br />
Sønder<br />
Bjert<br />
Bredballe<br />
Herslev<br />
Hejls<br />
Taulov<br />
Andkær<br />
Sønder<br />
Stenderup<br />
Bredal<br />
Skærbæk<br />
Børkop<br />
Pjedsted<br />
Bredstrup<br />
Snoghøj<br />
Brejning<br />
Fænø<br />
Gårslev<br />
Hedensted<br />
Daugård<br />
Bøgeskov<br />
Erritsø<br />
Middelfart<br />
Trelde<br />
Egeskov<br />
Stouby<br />
FREDERICIA<br />
Strib<br />
Østerby<br />
Vejlby<br />
Kauslunde<br />
Hornsyld
UDDANNELSE<br />
VISION<br />
Visionen er, at <strong>Trekantområdet</strong> udgør én stærk uddannelsesby<br />
med <strong>for</strong>sknings- og udviklingsmiljøer, der understøtter<br />
områdets satsning på videntunge erhvervstyper<br />
samt erhvervsmæssige kompetencer.<br />
MÅL<br />
Uddannelsesniveauet skal hæves i <strong>Trekantområdet</strong> og i<br />
resten af regionen. Det skal bl.a. ske ved at udvikle<br />
<strong>Trekantområdet</strong> som universitetsregion og styrke efter-<br />
og videreuddannelse af den eksisterende arbejdskraft.<br />
Særligt skal der gøres en indsats <strong>for</strong> at styrke <strong>Trekantområdet</strong>s<br />
erhvervsmæssige kompetencer med innovations-,<br />
<strong>for</strong>sknings- og uddannelsesmiljøer.<br />
En stærk uddannelsesregion<br />
<strong>Trekantområdet</strong> skal være et stærkt uddannelsescenter <strong>for</strong><br />
landsdelen. <strong>Trekantområdet</strong> skal sikre gode efteruddannelsesmuligheder<br />
<strong>for</strong> virksomheder og ansatte i regionen<br />
og udvikle områdets position som universitetsregion <strong>for</strong><br />
områdets indbyggere. Gennem en fælles planlægning skal<br />
<strong>Trekantområdet</strong> øge uddannelsesniveauet i landsdelen.<br />
Uddannelse er grundlaget <strong>for</strong> udvikling af et mere videnbaseret<br />
erhvervsliv.<br />
Vi vil udvikle spændende studiemiljøer i bycentrene ved<br />
at skabe attraktive studieboliger og placere uddannelserne<br />
i centrum. Vi vil styrke samspillet mellem erhvervsliv<br />
og uddannelser ved opbygning af nye <strong>for</strong>sknings- og innovationsområder.<br />
Kolding udvikles som universitetsby. Her skal udvikles et<br />
større uddannelsescenter i midtbyen, hvor flere uddannelser<br />
samles i et spændende studiemiljø. Der udpeges<br />
arealer, hvor der er mulighed <strong>for</strong> tæt kontakt mellem uddannelser,<br />
videnerhverv samt <strong>for</strong>sknings- og innovationsmiljøer.<br />
De fem største byer udvikles som uddannelsesbyer med<br />
videregående og erhvervsfaglige uddannelser. Uddannelser<br />
og ungdomsboliger placeres i midtbyerne eller i særlige<br />
uddannelsescentre, hvor der skabes attraktive studiemiljøer.<br />
Særlige studiemiljøer udvikles i samspil med erhvervslivet,<br />
hvor <strong>Trekantområdet</strong>s styrkebrancher udvikles og nye<br />
kompetencer opstår.<br />
Fremtidens uddannelsesområder<br />
Vi vil opbygge spændende studiemiljøer i midtbyerne med<br />
flere uddannelser og ungdomsboliger i samspil med byens<br />
andre tilbud. Mange studerende er pendlere, og uddannelserne<br />
skal placeres stationsnært og tæt ved gode kollektive<br />
trafik<strong>for</strong>bindelser.<br />
Uddannelsesmiljøer udvikles i Fredericia, Kolding, Middelfart,<br />
Vejen og Vejle. Bymidterne i de fem byer har flere<br />
områder, hvor der kan placeres uddannelser og ungdomsboliger<br />
ved byomdannelse og <strong>for</strong>tætning.<br />
De eksisterende uddannelser skal udbygges og nye<br />
uddannelser oprettes. Der skal bygges flere ungdomsboliger.<br />
Uddannelserne og ungdomsboligerne vil indgå i en<br />
by<strong>for</strong>tætning, der kan tilføje de fem bymidter oplevelse af<br />
større bykvalitet. De unge er med til at skabe byliv, og<br />
bylivet tiltrækker de unge.<br />
I Vejle udpeges hele midtbyen til uddannelsescenter og<br />
ungdomsboliger. Der findes mulige byomdannelsesområder,<br />
f. eks. omkring Boulevarden og øst <strong>for</strong> banegården<br />
ved havnen, hvor uddannelserne kan udvides. Transportuddannelser<br />
udvikles i DTC i Vejle Nord med særlig tilknytning<br />
til transporterhvervet.<br />
I Kolding udpeges byomdannelsesområder ved Buen og<br />
arealer mellem Kolding Å og Skamlingvejen, hvor der kan<br />
skabes et uddannelsescenter med business academy, designskole<br />
og universitet i samspil med videnerhverv. Ungdomsboliger<br />
placeres i midtbyområdet.<br />
Fredericia bymidte udpeges til placering af nye uddannelser<br />
og ungdomsboliger, som kan indpasses i bystrukturen.<br />
Fredericia Uddannelsescenter udvikles ved Erritsø<br />
med gode kollektive trafik<strong>for</strong>bindelser til Fredericia midtby<br />
og ny station i Erritsø.<br />
I Middelfart udvikles et uddannelsesområde i Teglgårdsparken<br />
i samspil med videnerhverv. I midtbyen og Teglgårdsparken,<br />
der ligger tæt ved stationen, placeres<br />
ungdomsboliger.<br />
I Vejen udvikles Grønvangområdet og området omkring<br />
Vejen idrætscenter til et sammenhængende uddannelsesområde.<br />
Syddansk Universitet dækker region Fyn og Sydjylland<br />
Uddannelser i <strong>Trekantområdet</strong><br />
De fleste uddannelser ligger i købstæderne Fredericia,<br />
Kolding, Middelfart og Vejle. Studiemiljøet er karakteristisk<br />
ved, at der findes mange mindre uddannelsesinstitutioner.<br />
I <strong>for</strong>hold til de større universitetsbyer har vi ikke store<br />
institutioner, der i sig selv skaber et studiemiljø. For at<br />
skabe attraktive studiemiljøer skal uddannelsesinstitutionerne<br />
koncentreres i de fem byer.<br />
Uddannelsesinstitutionerne i <strong>Trekantområdet</strong> er overvejende<br />
korte- og mellemlange uddannelser. En del af uddannelsesinstitutionerne<br />
har udviklet specialafdelinger på et<br />
højt niveau.<br />
Der er lange, videregående uddannelser på Syddansk<br />
Universitet og på Designskolen i Kolding.<br />
<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />
21
UDDANNELSERNES PLACERING<br />
Eksisterende gymnasial, erhvervsfaglig eller anden grunduddannelse<br />
Eksisterende kort, videregående uddannelse<br />
Eksisterende mellemlang, videregående uddannelse<br />
Eksisterende lang, videregående uddannelse<br />
<strong>Trekantområdet</strong> indgår i et netværk af uddannelser uden<br />
<strong>for</strong> regionen, som har betydning <strong>for</strong> uddannelsesudbuddet<br />
i landsdelen, f. eks. Jelling Statsseminarium, Vitus<br />
Bering og CVU i Horsens.<br />
VUC spiller en stor rolle i arbejdskraftens efter- og videreuddannelse.<br />
De gymnasiale og erhvervsfaglige grunduddannelser<br />
er vigtige <strong>for</strong> rekrutteringen til de videregående<br />
uddannelser.<br />
Udviklingstendenser<br />
Behovet <strong>for</strong> uddannelse og udbygning af uddannelsesinstitutioner<br />
i <strong>Trekantområdet</strong> vil være stort i planperioden<br />
<strong>2003</strong>-<strong>2014</strong>. Erhvervslivet vil efterspørge arbejdskraft med<br />
et højere uddannelsesniveau i fremtiden. Hvis væksten i<br />
erhvervslivet skal fastholdes og udvikles, vil det kræve mere<br />
uddannet arbejdskraft.<br />
I planperioden fra <strong>2003</strong> til <strong>2014</strong> vil de 18-25 årige stige<br />
med ca. 4000 personer fra ca. 20.000 i <strong>2003</strong> til ca. 24.000<br />
i <strong>2014</strong>. I 2001 udgør antal studerende 3,64% på landsplan,<br />
mens antal studerende i <strong>Trekantområdet</strong> udgør 2,3<br />
% af indbyggertallet. Der er et stort potentiale i denne udvikling,<br />
og vi vil satse på at fastholde de unge i området.<br />
22 Uddannelse<br />
Uddannelser i <strong>Trekantområdet</strong> (listen omfatter ikke private uddannelser)<br />
Gymnasiale, erhvervsfaglige o.a.<br />
grunduddannelsesinstitutioner<br />
Center <strong>for</strong> Erhverv og Uddannelse, Kolding<br />
Fredericia Amtsgymnasium og HF-kursus<br />
Fredericia-Middelfart Tekniske Skole<br />
International Business College - Fredericia/Middelfart<br />
International Business College - Kolding<br />
Kolding Amtsgymnasium og HF-kursus<br />
Middelfart Gymnasium og HF<br />
Munkensdam Amtsgymnasium, Kolding<br />
Rosborg Amtsgymnasium og HF-kursus, Vejle<br />
Rødkilde Amtsgymnasium, Vejle<br />
Social- og Sundhedsskolen i Vejle amt, Fredericia<br />
Social- og Sundhedsskolen, Middelfart<br />
Vejen Gymnasium og HF<br />
S<br />
Vejen Handelsskole<br />
Vejle Handelsskole<br />
Vejle Tekniske Skole<br />
VUC Fredericia<br />
VUC Kolding<br />
VUC Middelfart<br />
VUC Vejen<br />
VUC Vejle<br />
Her skal fremtidens uddannelser placeres<br />
Togstation<br />
Vejen Gymnasium og HF<br />
0 0,5 1 Kilometer<br />
Område til placering af uddannelser i Vejen<br />
Korte videregående uddannelsesinstitutioner<br />
Center <strong>for</strong> Erhverv og Uddannelse, Kolding<br />
Center <strong>for</strong> offentlig kompetenceudvikling (COK), sydjylland<br />
EDB Skolen i Vejle<br />
Vejle Handelsskole<br />
Vejle Tekniske Akademi<br />
s<br />
Vejen Handelsskole<br />
VUC Vejen<br />
I Vejen udpeges Grønvangområdet og området omkring Vejen Idrætscenter som et sammenhængende<br />
uddannelsesområde. Området rummer i dag Vejen Handelsskole, Center <strong>for</strong> offentlig kompetenceud-<br />
vikling/COK Sydjylland, Teknologisk Institut/Center <strong>for</strong> ledelse og Vejen Amtsgymnasium. Områdets<br />
parkagtige karakter og centrale beliggenhed gør det velegnet til <strong>for</strong>tsat udbygning med videregående<br />
uddannelser og videntunge erhverv.<br />
Mellemlange, videregående<br />
uddannelsesinstitutioner<br />
Sygeplejeskolen i Vejle Amt, Vejle<br />
Maskinmesterskolen i Fredericia<br />
Det Danske Musicalakademi, Fredericia<br />
International Business Academy, Kolding<br />
Kolding Pædagogseminarium<br />
Lange, videregående uddannelsesinstitutioner<br />
Syddansk Universitet i Kolding<br />
Designskolen i Kolding
Område til placering af uddannelser i Kolding<br />
I Kolding er der store byomdannelsesområder ved Buen og store ubebyggede arealer mellem Kolding<br />
Å og Skamlingvejen, hvor der kan skabes et uddannelsescenter med Inter-national Business Academy,<br />
Designskolen Kolding og Syddansk Universitet i samspil med videnerhverv.<br />
Område til placering af uddannelser i Vejle<br />
I Vejle udpeges hele midtbyen til uddannelsescenter og ungdomsboliger. Der findes mulige byomdan-<br />
nelsesområder, f.eks. omkring Boulevarden og øst <strong>for</strong> banegården ved havnen, hvor uddannelsesinsti-<br />
tutionerne kan udvides. Transportuddannelser placeres i DTC i Vejle Nord med særlig tilknytning til<br />
transporterhvervet.<br />
Syddansk Universitet, Kolding<br />
VUC Kolding<br />
0 0,5 K 1 ilometer<br />
Vejle Tekniske Skole<br />
Vejle Handelsskole<br />
Rosborg Amtsgymnasium og HF Kursus<br />
VUC Vejle<br />
0 0,5 K 1 ilometer<br />
s<br />
Designskolen Kolding<br />
s<br />
s<br />
International Business College, Kolding<br />
International Business Academy, Kolding<br />
Vejle Tekniske Akademi<br />
EDB Skolen Vejle<br />
Rødkilde Amtsgymnasium<br />
Område til placering af uddannelser i Middelfart<br />
Middelfart bymidte og Teglgårdsparken udpeges til placering af uddannelsesinstitutioner og ungdoms-<br />
boliger, som kan indpasses i bystrukturen. Teglgårdsparken, der er et attraktivt omdannelsesområde,<br />
rummer i dag uddannelser, der ligger nær ved station og bymidte.<br />
s<br />
0 0,5 K 1 ilometer<br />
Område til placering af uddannelser i Fredericia<br />
Fredericia bymidte udpeges til placering af uddannelsesinstitutioner og ungdomsboliger, som kan<br />
indpasses i bystrukturen. Endvidere ligger der flere uddannelser i Erritsø. Der skal være gode kollektive<br />
trafik<strong>for</strong>bindelser mellem Erritsø og Fredericia midtby, og der skal arbejdes <strong>for</strong> en ny station i Erritsø.<br />
Der er mulighed <strong>for</strong> udbygning af eksisterende uddannelser i Erritsø.<br />
s<br />
Fredericia Middelfart Tekniske Skole<br />
Social− og Sundhedsskolen, Middelfart<br />
0 0,5 1 Kilometer<br />
Middelfart Gymnasium og HF<br />
VUC Middelfart<br />
Social og Sundhedsskolen i Vejle Amt<br />
Fredericia Maskinmesterskole<br />
Det Danske Musical Akademi<br />
<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />
23
Lindknud<br />
Lintrup<br />
Hejnsvig<br />
24<br />
AREALER TIL VIRKSOMHEDER MED BEHOV FOR TUNG TRANSPORT<br />
Brørup<br />
C-områder (velegnede til virksomheder med behov <strong>for</strong> tung<br />
transport)<br />
Transportcenter<br />
Tranportcenter, (Arealer velegnede til transport- og<br />
distributionsvirksomheder)<br />
Askov<br />
10<br />
Vorbasse<br />
Rødding<br />
Godstransport<br />
Billund<br />
Bække<br />
Vejen<br />
Skodborg<br />
Kilometer<br />
Gesten<br />
Store Andst<br />
Vandel<br />
Randbøldal<br />
Ny Nørup<br />
Egtved<br />
Jordrup<br />
Lunderskov<br />
Vamdrup<br />
Erhvervshavne<br />
Ledige erhvervsarealer og arealer under udbygning<br />
Arealreservation til nyt jernbanespor<br />
Gadbjerg<br />
Skanderup<br />
Hjarup<br />
Ødis−<br />
Bramdrup<br />
Ødis<br />
Bredsten<br />
Ødsted<br />
V Nebel<br />
Jelling<br />
Gravens<br />
Skibet<br />
Jerlev<br />
Bramdrupdam<br />
Uhrhøj<br />
VEJLE<br />
Nr Vilstrup<br />
Viuf<br />
Almind<br />
KOLDING<br />
Vonsild<br />
Taps<br />
Ny Højen<br />
Grejs<br />
Christiansfeld<br />
Smidstrup<br />
Agtrup<br />
Sjølund<br />
Skærup<br />
Sønder<br />
Bjert<br />
Bredballe<br />
Herslev<br />
Hejls<br />
Taulov<br />
Andkær<br />
Sønder<br />
Stenderup<br />
Områder til transportcenter uden <strong>for</strong> regionplanen<br />
Områder til C-områder uden <strong>for</strong> regionplanen<br />
Nye byområder uden <strong>for</strong> regionplanen<br />
Bredal<br />
Skærbæk<br />
Børkop<br />
Pjedsted<br />
Bredstrup<br />
Snoghøj<br />
Brejning<br />
Fænø<br />
Gårslev<br />
Hedensted<br />
Daugård<br />
Bøgeskov<br />
Erritsø<br />
Middelfart<br />
Trelde<br />
Egeskov<br />
Stouby<br />
FREDERICIA<br />
Strib<br />
Østerby<br />
Vejlby<br />
Kauslunde<br />
Hornsyld<br />
Barrit
GODSTRANSPORT<br />
VISION<br />
Visionen er, at <strong>Trekantområdet</strong> fungerer som nordeuropæisk<br />
transportknudepunkt - til vands, til lands og i<br />
luften - med tilhørende <strong>for</strong>sknings- og udviklingsmiljøer,<br />
der sikrer bæredygtige, logistiske løsninger.<br />
MÅL<br />
<strong>Trekantområdet</strong> skal <strong>for</strong>tsat være knudepunkt <strong>for</strong> national<br />
og international godstransport. Vi skal fastholde og<br />
udbygge kompetencerne på transportområdet, så vi<br />
kan tilbyde effektiv og miljøvenlig transport.<br />
<strong>Trekantområdet</strong>s rolle<br />
Industriproduktion <strong>for</strong>egår i større omfang i globale netværk<br />
og godset transporteres over længere afstande. Det<br />
skaber behov <strong>for</strong> et effektivt samspil mellem skib, jernbane<br />
og vejtransport, hvor transport<strong>for</strong>merne kombineres i<br />
samlede transportløsninger. Disse multimodale løsninger<br />
får stigende betydning <strong>for</strong> erhvervsudviklingen. De <strong>for</strong>skellige<br />
havne, godsterminaler, lufthavne og transportcentre<br />
i Danmark og Europa har hver deres rolle i det<br />
internationale transportsystem. <strong>Trekantområdet</strong> har en<br />
stærk rolle i kraft af den centrale placering i de nationale<br />
godsstrømme.<br />
Med anlæggelse af den nye motorvej fra Vejle Nord til<br />
Herning, vil områdets rolle som nationalt godstransportcenter<br />
blive yderligere <strong>for</strong>stærket.<br />
Den fælles planlægning <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> skal skabe<br />
grundlag <strong>for</strong> at fastholde og udbygge rollen som transportknudepunkt.<br />
Transport og distribution er en af <strong>Trekantområdet</strong>s<br />
styrkebrancher. Der er i området god adgang til<br />
alle fire transportmidler: fly, tog, skib og lastbil. Kombiterminalen<br />
i Taulov og Fredericia Havn er de væsentligste<br />
centre <strong>for</strong> gods vest <strong>for</strong> Storebælt og der er vigtige transportcentre<br />
i Taulov og DTC ved Vejle. Planlægningen skal<br />
give mulighed <strong>for</strong> udvikling af disse centre.<br />
<strong>Trekantområdet</strong> har en stor koncentration af virksomheder<br />
inden <strong>for</strong> transportbranchen og virksomheder med stort<br />
transportbehov. Den fælles planlægning udpeger placeringen<br />
af erhvervsarealer med god adgang til den overordnede<br />
infrastruktur <strong>for</strong> at sikre vækst af virksomheder, der er afhængig<br />
af gode transportmuligheder. Hermed sikres også<br />
en miljørigtig afvikling af trafikken.<br />
<strong>Trekantområdet</strong>s transportcentre<br />
Udpegningen af transportcentre er baseret på, hvordan<br />
<strong>Trekantområdet</strong> som samlet transportregion bedst kan<br />
sikre:<br />
• en optimal servicering af gods og virksomheder<br />
• værditilvækst i transportbranchen<br />
• videnudvikling<br />
• bæredygtighed<br />
Godshåndtering er hovedsageligt baseret på følgende<br />
centre:<br />
• Fredericia og Middelfart Havn<br />
• Kolding Havn<br />
• Vejle Havn<br />
• Billund Lufthavn<br />
• Taulov Transportcenter/Taulov Kombiterminal<br />
• DTC Vejle<br />
Tre stærke transportcentre<br />
Vi satser på de tre transportcentre: 1) Fredericia og Middelfart<br />
Havn, 2) Taulov Transportcenter/Taulov Kombiterminal<br />
og 3) Danmarks Transportcenter (DTC) som de<br />
vigtigste transportcentre i fremtiden. Disse centre skal<br />
udvikles med hensyn til den nationale og internationale<br />
transportstruktur.<br />
Fredericia Havn<br />
Fredericia Havn er regionens største målt i omsætning,<br />
kajlængde og faciliteter. Havnen skal <strong>for</strong>tsat fungere i<br />
national og international transport. Arealudvidelser <strong>for</strong><br />
Fredericia Havn er begrænsede, og havnen bør finde løsninger<br />
ved samdrift med andre havne og evt. Taulov<br />
Kombiterminal.<br />
Taulov Transportcenter / Taulov Kombiterminal<br />
Taulov Transportcenter omfatter ca. 200 ha og udgør et<br />
vigtigt knudepunkt <strong>for</strong> transport på jernbane mellem<br />
Skandinavien og Centraleuropa. Den unikke placering tæt<br />
ved motorvej centralt i Danmark gør terminalen til et<br />
vigtigt center <strong>for</strong> omladning mellem lastbil og jernbane.<br />
Kombiterminalen er netop udvidet til at kunne håndtere<br />
togstammer på op til 650 m.<br />
Der skal arbejdes med placering af servicefaciliteter (restaurant,<br />
benzin, diesel, værksted, overnatning, bank og<br />
IT), <strong>for</strong>bedret vejstruktur samt udlæg af nye arealer nord<br />
<strong>for</strong> hovedbanen og øst <strong>for</strong> motorvejen mod Vejle. I alt godt<br />
200 ha mere udlægges til transportvirksomheder.<br />
Kombiterminalen vil inden <strong>for</strong> en tidshorisont på få år få<br />
behov <strong>for</strong> en udvidelse, der sætter den i stand til at håndtere<br />
tog på 850 m.<br />
<strong>Trekantområdet</strong> er et nordeuropæisk transportknudepunkt.<br />
<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />
25
26 Godstransport<br />
Godstransport i<br />
Danmark<br />
Transportcenter<br />
Større danske byer<br />
<strong>Trekantområdet</strong><br />
Lastbiltrafik<br />
Over 6.000 lastbiler i døgnet<br />
4.000 - 6.000 lastbiler i døgnet<br />
2.000 - 4.000 lastbiler i døgnet<br />
1.000 - 2.000 lastbiler i døgnet<br />
0 - 1.000 lastbiler i døgnet<br />
(Årsdøgntrafik år 2000 på statsvejnettet. Køretøjer<br />
over 3,5 ton). Kilde: Landsplanredegørelsen, 2000
Danmarks Transport Center, DTC<br />
Transportcentret i og omkring DTC i Vejle er på ca. 100<br />
ha. Området er halvt udbygget og rummer et bredt spekter<br />
af servicefaciliteter <strong>for</strong> landtransport, transportuddannelse<br />
(Transport Akademi), distributionsvirksomheder og servicevirksomheder.<br />
Der er behov <strong>for</strong> supplering af DTC<br />
med arealer til transportfunktioner omkring motorvejstilslutningen<br />
til Herning.<br />
Der udlægges nye arealer nord og vest <strong>for</strong> DTC til supplering<br />
af området og til transporterhverv. Med motorvejen<br />
til Herning, som kobles på E45 ved DTC, vil der<br />
blive øget behov <strong>for</strong> udvikling af området til transporterhverv.<br />
Transporttunge virksomheder<br />
Udover egentlige transportvirksomheder (transportører og<br />
spedition) findes der i <strong>Trekantområdet</strong> et stort antal transporttunge<br />
virksomheder. <strong>Trekantområdet</strong>s centrale placering<br />
i den danske infrastruktur gør området velegnet til<br />
transportkrævende virksomheder. Der udpeges arealer<br />
med god adgang til de overordnede veje ved Fredericia,<br />
Kolding, Middelfart, Lunderskov, Vamdrup, Vejen og Vejle.<br />
Ved Fredericia, Lunderskov, Vamdrup og Vejen er der<br />
også mulighed <strong>for</strong> adgang til jernbane.<br />
Erhvervsarealer med jernbanespor findes også på havnearealerne<br />
i Kolding, Vejle og Fredericia.<br />
Forbedringer af veje og jernbaner<br />
For at understøtte transportcentrene og <strong>Trekantområdet</strong>s<br />
vækstpotentiale generelt er det nødvendigt også at se på<br />
behovet <strong>for</strong> udbygning af den overordnede trafikale infrastruktur<br />
se kort side 30.<br />
<strong>Trekantområdet</strong>s ønsker:<br />
• De særligt belastede dele af motorvejsnettet i<br />
<strong>Trekantområdet</strong> skal udbygges fra fire til seks spor.<br />
• Der skal ske en udbygning af de særligt belastede<br />
tilslutningsanlæg, jf. kort s. 30.<br />
• Der skal etableres nye tilslutningsanlæg ved:<br />
° Ødisvejs krydsning med motorvejen syd <strong>for</strong><br />
Kolding<br />
° Vranderupvejs krydsning med motorvejen vest<br />
<strong>for</strong> Kolding<br />
° Den kommende motortrafikvejs (Ødsted-Ny<br />
Højen- Vinding) skæring med motorvejen syd <strong>for</strong><br />
Vejle.<br />
• Motorvejen mod Herning, rute 18, der tilsluttes<br />
nord <strong>for</strong> Vejle, anlægges snarest muligt.<br />
• Motortrafikvejen mellem Kolding og Vamdrup skal<br />
fuldt udbygges.<br />
• Jernbanen fra Vamdrup til Vojens udvides til<br />
dobbeltspor.<br />
Transport er en af <strong>Trekantområdet</strong>s erhvervsmæssige styrker<br />
<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />
27
indknud<br />
Lintrup<br />
Hejnsvig<br />
Brørup<br />
28<br />
SAMMENHÆNGENDE KOLLEKTIVT TRAFIKSYSTEM<br />
Station <strong>for</strong> lokaltog<br />
Togstation<br />
Trafikterminal (stor togstation)<br />
Askov<br />
10<br />
Vorbasse<br />
Rødding<br />
Persontransport<br />
Billund<br />
Bække<br />
Vejen<br />
Skodborg<br />
Store Andst<br />
Kilometer<br />
Gesten<br />
Vandel<br />
Randbøldal<br />
Ny Nørup<br />
Egtved<br />
Jordrup<br />
Lunderskov<br />
Vamdrup<br />
Gadbjerg<br />
Skanderup<br />
Hjarup<br />
Ødis−<br />
Bramdrup<br />
Ønskede nye stationer<br />
Strækning med ønsket 20´minuttersdrift<br />
Strækning med ønsket halvtimedrift<br />
Strækning med ønsket timedrift<br />
Ødis<br />
Bredsten<br />
Ødsted<br />
V Nebel<br />
Jelling<br />
Gravens<br />
Skibet<br />
Jerlev<br />
Bramdrupdam<br />
Uhrhøj<br />
VEJLE<br />
Nr Vilstrup<br />
Viuf<br />
Almind<br />
KOLDING<br />
Vonsild<br />
Taps<br />
Ny Højen<br />
Grejs<br />
Smidstrup<br />
Agtrup<br />
Sjølund<br />
Skærup<br />
Sønder<br />
Bjert<br />
Bredballe<br />
Herslev<br />
Hejls<br />
Taulov<br />
Andkær<br />
Sønder<br />
Stenderup<br />
Bredal<br />
Skærbæk<br />
Børkop<br />
Pjedsted<br />
Bredstrup<br />
Snoghøj<br />
Brejning<br />
Fænø<br />
Nye miniterminaler<br />
Bus med timedrift<br />
Ønsket jernbane til Billund lufthavn<br />
Ønsket dobbeltspor Vamdrup-Vojens<br />
Gårslev<br />
Hedensted<br />
Daugård<br />
Bøgeskov<br />
Erritsø<br />
Middelfart<br />
Trelde<br />
Egeskov<br />
Stouby<br />
FREDERICIA<br />
Strib<br />
Østerby<br />
Vejlby<br />
Kauslunde<br />
Hornsyld<br />
Barrit
PERSONTRANSPORT<br />
VISION<br />
Visionen er ét sammenhængende transportsystem i<br />
<strong>Trekantområdet</strong>, der - med hovedvægt på kollektive<br />
transport<strong>for</strong>mer - kan knytte de enkelte byområder<br />
sammen i et funktionelt storbymiljø på et bæredygtigt<br />
grundlag.<br />
MÅL<br />
I <strong>Trekantområdet</strong> skal der være god fremkommelighed<br />
<strong>for</strong> alle i og mellem byområderne. Der<strong>for</strong> skal vi som<br />
alternativ til privatbilen udvikle et effektivt og højfrekvent<br />
kollektivt trafiksystem, der er godt <strong>for</strong>bundet<br />
med det øvrige Danmark og udlandet.<br />
Effektiv storbytrafik<br />
<strong>Trekantområdet</strong> skal bindes sammen af et effektivt trafiksystem,<br />
der gør det nemt at komme rundt i området samt<br />
til og fra området. Vi vil udvikle den kollektive trafik med<br />
<strong>for</strong>bedring af rejsetider, hyppigere afgange og bedre<br />
<strong>for</strong>hold på stationer og busterminaler.<br />
<strong>Trekantområdet</strong> skal bindes sammen af et ”nærbanenet”<br />
med 20 minutters drift og åbning af flere stationer.<br />
Busbetjeningen udbygges med ”miniterminaler” i byernes<br />
periferi, hvor der er mulighed <strong>for</strong> at skifte mellem bil eller<br />
cykel og bus og komme hurtigt til sit mål.<br />
Vejnettet skal udbygges med mere kapacitet på motorvejene<br />
og nye omfartsveje. De lokale veje og bymidterne<br />
skal fredeliggøres <strong>for</strong> gennemkørende trafik.<br />
Vi skal skabe optimal kollektiv trafik og fremkommelighed<br />
på vejnettet i en fælles trafikplanlægning.<br />
Bæredygtig storby<br />
<strong>Hovedstruktur</strong>en udpeger områder til service, boliger,<br />
arbejdspladser og uddannelser tæt på kollektiv trafik og<br />
tæt ved det overordnede vejnet <strong>for</strong> at skabe en miljørigtig<br />
trafikafvikling og hindre trafikkens miljøgener.<br />
Nærbane i <strong>Trekantområdet</strong><br />
Vi vil arbejde <strong>for</strong>, at <strong>Trekantområdet</strong> betjenes med et<br />
nærbanesystem med hyppige afgange. Betjeningen skal<br />
ske med tog med 20 minuttersdrift på hovedaksen Fredericia,<br />
Vejle og Kolding og med sammenhæng til de<br />
øvrige stationsbyer.<br />
Vi arbejder <strong>for</strong>, at der åbnes nye stationer i Erritsø, Taulov<br />
samt Fredericia Nord (Fredericia Messecenter, Dr. Margrethe<br />
Hallen) og ved Seest i Kolding Vest.<br />
Bedre busbetjening<br />
De perifere bysamfund i den åbne, grønne storby betjenes<br />
bedst med bus. Vi sigter mod sammenhængende busruter<br />
mellem byerne og internt i byerne. Som noget nyt vil vi<br />
etablere miniterminaler i byernes periferi.<br />
Miniterminaler er omstigningssteder ved trafikale knudepunkter,<br />
hvor man kan skifte fra de regionale ruter til<br />
bybusser, eller man kan skifte fra bil og cykel til bus. Hermed<br />
vil rejsetiden <strong>for</strong>bedres og pendlingstrafikken blive<br />
flexibel. Miniterminalerne indeholder parkeringspladser,<br />
cykelparkering og busstoppested.<br />
Miniterminaler er udpeget ved indfaldsvejene til Kolding,<br />
Fredericia og Vejle.<br />
Billund Lufthavn<br />
Vej<strong>for</strong>bindelserne til Billund Lufthavn er under udbygning.<br />
Vi ønsker også, at muligheden <strong>for</strong> jernbane til Billund Lufthavn<br />
<strong>for</strong>tsat holdes åben. Danmarks internationale lufthavn<br />
nr. 2 skal sikres <strong>for</strong>tsat vækst.<br />
Direkte tog til Billund vil <strong>for</strong>bedre mulighederne <strong>for</strong><br />
flypassagerer på samme måde som direkte tog til Kastrup<br />
eller Hamborg. En banelinie til Billund vil desuden<br />
understøtte trafikken til arbejdspladsen LEGO og til LEGO-<br />
LAND.<br />
Internationale <strong>for</strong>bindelser<br />
Internationale trafik<strong>for</strong>bindelser er vigtige <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong>s<br />
rolle i Europa. Vi skal have gode, internationale<br />
tog<strong>for</strong>bindelser og gode <strong>for</strong>bindelser med fly.<br />
<strong>Trekantområdet</strong> har i dag kun tre timer med tog til Hamborg.<br />
Med Storebælts- og Øresunds<strong>for</strong>bindelsen er Sverige<br />
også kommet tæt på. I dag betjenes Vejle, Fredericia,<br />
Kolding og Vamdrup af internationale tog. <strong>Trekantområdet</strong><br />
har otte daglige afgange til Hamborg, heraf en direkte<br />
med IC3-tog. <strong>Trekantområdet</strong> skal <strong>for</strong>tsat betjenes af internationale<br />
tog, og sammen med Århus skal vi arbejde <strong>for</strong><br />
flere direkte tog til Hamborg.<br />
For at <strong>for</strong>bedre rejsetiden på de internationale tog<strong>for</strong>bindelser<br />
ønsker <strong>Trekantområdet</strong>, at der etableres dobbeltspor<br />
på strækningen fra Vamdrup til Vojens.<br />
Femern<strong>for</strong>bindelsens betydning <strong>for</strong> den internationale<br />
togtrafik i <strong>Trekantområdet</strong> vil blive vurderet løbende.<br />
Biltrafikken<br />
Vi ønsker god fremkommelighed <strong>for</strong> trafikken til og fra<br />
<strong>Trekantområdet</strong>, <strong>for</strong> den gennemkørende trafik og <strong>for</strong> den<br />
interne trafik i <strong>Trekantområdet</strong>. De overordnede veje som<br />
motorveje og landeveje skal udbygges i takt med stigningen<br />
i trafikmængderne. Udbygningen af vejene skal<br />
medvirke til at nedbringe antallet af trafikulykker og integrere<br />
motorvejsnettet i <strong>Trekantområdet</strong>s trafiknet.<br />
Vi vil samtidig arbejde <strong>for</strong>, at trafikken reduceres. Dette<br />
sker ved en bæredygtig planlægning af byfunktionerne, så<br />
de placeres rigtigt i <strong>for</strong>hold til transportarbejdet. Vi har<br />
særlig fokus på, at trafikgenerne mindskes i midtbyerne og<br />
boligområderne.<br />
God kollektiv trafik binder <strong>Trekantområdet</strong> sammen<br />
<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />
29
Lindknud<br />
Lintrup<br />
Hejnsvig<br />
UDBYGNING AF VEJNETTET<br />
Brørup<br />
Forbedring af motorvejstilslutning<br />
Ny motorvejstilslutning<br />
Udvidelse af motorvej<br />
Ny motorvej<br />
Askov<br />
10<br />
Vorbasse<br />
Rødding<br />
30 Persontransport<br />
Billund<br />
Bække<br />
Vejen<br />
Skodborg<br />
Store Andst<br />
Kilometer<br />
Gesten<br />
Vandel<br />
Randbøldal<br />
Eksisterende parker og rejspladser<br />
Nye parkér og rejspladser<br />
Planlagt motortrafikvej<br />
Ønsket opgradering af vej til motortrafikvej<br />
Ny Nørup<br />
Egtved<br />
Jordrup<br />
Lunderskov<br />
Vamdrup<br />
Gadbjerg<br />
Skanderup<br />
Hjarup<br />
Ødis−<br />
Bramdrup<br />
Ødis<br />
Bredsten<br />
Ødsted<br />
V Nebel<br />
Jelling<br />
Gravens<br />
Skibet<br />
Jerlev<br />
Bramdrupdam<br />
Uhrhøj<br />
VEJLE<br />
Nr Vilstrup<br />
Viuf<br />
Almind<br />
KOLDING<br />
Vonsild<br />
Taps<br />
Ny Højen<br />
Grejs<br />
Christiansfeld<br />
Smidstrup<br />
Agtrup<br />
Sjølund<br />
Skærup<br />
Sønder<br />
Bjert<br />
Bredballe<br />
Herslev<br />
Hejls<br />
Taulov<br />
Andkær<br />
Sønder<br />
Stenderup<br />
Bredal<br />
Skærbæk<br />
Børkop<br />
Pjedsted<br />
Bredstrup<br />
Snoghøj<br />
Brejning<br />
Fænø<br />
Gårslev<br />
Hedensted<br />
Daugård<br />
Bøgeskov<br />
Erritsø<br />
Middelfart<br />
Trelde<br />
Egeskov<br />
Stouby<br />
FREDERICIA<br />
Strib<br />
Østerby<br />
Vejlby<br />
Kauslunde<br />
Hornsyld<br />
Barrit
Parker- og rejspladser<br />
Pendlingstrafikken søges reduceret ved etablering af<br />
parker- og rejspladser. Parker- og rejspladser etableres ved<br />
trafikale knudepunkter, f. eks. tilslutningsanlæg til motorvejene.<br />
Parker- og rejspladser giver mulighed <strong>for</strong> samkørsel<br />
i private biler.<br />
<strong>Hovedstruktur</strong>en udpeger nye parker- og rejspladser i<br />
tilknytning til de større byer.<br />
Motorveje<br />
Vi ønsker motorvejsnettet udbygget og <strong>for</strong>bedret med<br />
følgende anlæg:<br />
• De særligt belastede dele af motorvejsnettet i<br />
<strong>Trekantområdet</strong> skal udbygges fra fire til seks spor.<br />
• Der skal ske en udbygning af de særligt belastede<br />
tilslutningsanlæg.<br />
• Der skal etableres nye tilslutningsanlæg i <strong>for</strong>bindelse<br />
med:<br />
° Ødisvejs krydsning med motorvejen syd <strong>for</strong><br />
Kolding<br />
° Vranderupvejs krydsning med motorvejen<br />
vest <strong>for</strong> Kolding<br />
° Den kommende motortrafikvejs (Ødsted-Ny<br />
Højen-Vinding) skæring med motorvejen<br />
syd <strong>for</strong> Vejle.<br />
• I <strong>for</strong>bindelse med udbygningen af motorvejsnettet<br />
skal der ske udbygning og nyanlæg af parker- og<br />
rejspladser ved tilslutningsanlæggene.<br />
• Motorvejen mod Herning, rute 18, der tilsluttes nord<br />
<strong>for</strong> Vejle, skal anlægges snarest muligt.<br />
Jernbane<br />
• Jernbanen fra Vamdrup til Vojens udvides til<br />
dobbeltspor.<br />
• Ny jernbane Vejle-Billund.<br />
Landeveje<br />
Det overordnede landevejsnet skal sikre sammenhængen i<br />
<strong>Trekantområdet</strong> og knytte de enkelte bydele sammen til<br />
den åbne, grønne storby. Udbygningen af det overordnede<br />
landevejsnet skal samordnes med byudviklingen, så der<br />
sker en nedsættelse af antallet af trafikulykker og trafikskabte<br />
miljøgener.<br />
Motorveje og landeveje binder den åbne, grønne storby<br />
sammen<br />
Vi ønsker følgende anlæg:<br />
• Ny motortrafikvej mellem Ødsted-Ny Højen-Vinding<br />
med tilslutning til motorvejen og videreførsel af<br />
motortrafikvejen til den eksisterende motortrafikvej<br />
mellem Vejle og Fredericia.<br />
• Forlægning af landevej 161 nordvest om Nørre Bjert.<br />
• Anlæg af ny vejstrækning mellem Bramdrupdam og<br />
Dons.<br />
• Anlæg af ny rundkørsel i Lunderskov i <strong>for</strong>bindelse<br />
med Dakavejs tilslutning til landevej 469.<br />
• Forlægning af hovedlandevej 361 øst om Vejen.<br />
• Opgradering af vejstrækningen Kolding - Vamdrup til<br />
motortrafikvej på hele strækningen (der mangler 4,5<br />
km).<br />
• Herudover er det væsentligt <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong>, at<br />
udbygningen af vej<strong>for</strong>bindelsen til Billund <strong>for</strong>tsættes<br />
med anlæg af en ny motortrafikvej mellem Bredsten<br />
og Vandel.<br />
Lokale veje<br />
De lokale veje skal planlægges, så de sikrer fremkommelighed<br />
til erhvervsområder, centerdannelser og kultur-<br />
og fritidsanlæg af regional betydning.<br />
Veje i boligområder skal ud<strong>for</strong>mes med hensyn til trafiksikkerheden<br />
og mindst mulig miljøbelastning.<br />
Bymidterne skal fredeliggøres <strong>for</strong> gennemkørende trafik og<br />
trafikkens støjbelastning mindskes, så der opnås attraktive<br />
bymiljøer med gode bomuligheder. Der skal sikres en god<br />
parkeringsdækning til bymidternes aktiviteter og detailhandel.<br />
Parkering i bymidterne bør ske i parkeringskældre eller i<br />
parkeringshuse <strong>for</strong> at begrænse areal<strong>for</strong>bruget og øge kvaliteten<br />
af det offentlige byrum.<br />
Udviklingstendenser<br />
Samfundsudviklingen medfører et stigende transportbehov.<br />
Service og arbejdspladser koncentreres i større enheder,<br />
og flere pendler længere efter arbejde. Trekanområdets<br />
pendlingsopland er blevet større de sidste tolv år, og antallet<br />
af pendlere er steget - også mellem byområderne internt<br />
i området.<br />
<strong>Trekantområdet</strong> har et pendlingsoverskud på ca. 12.000<br />
personer. Internt i området er pendlingsoverskuddet størst<br />
i de tre største byer Fredericia, Kolding og Vejle.<br />
Stigningen i biltrafikken i <strong>Trekantområdet</strong> er markant. På ti<br />
år fra 1992 til 2002 er årsdøgntrafikken på Vejle Fjord<br />
Broen steget fra 32.900 til 53.000. Det svarer til en stigning<br />
på ca. 61%. På Lillebæltsbroen har der i den tilsvarende<br />
periode været en stigning fra 29.600 biler i døgnet til<br />
50.200 svarende til ca. 70%. Der er tale om stigninger, der<br />
ligger over landsgennemsnittet <strong>for</strong> motorveje.<br />
Stigningen i vejtrafikken skyldes <strong>for</strong> en stor del den gennemkørende<br />
trafik, men også en markant vækst i pendlingen<br />
internt i <strong>Trekantområdet</strong>. På fire år, fra 1997 til 2001,<br />
er antallet af personer, der pendler mellem kommunerne<br />
inden <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong>, steget med 13%.<br />
<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />
31
32<br />
Danmarks 3. største by har 8 byområder...<br />
Børkop Kommune<br />
Aagade 6<br />
7080 Børkop<br />
www.borkopkom.dk<br />
Kontakt:<br />
Arne Bak<br />
Tlf. 75 86 62 32 + 323<br />
arbak@borkopkom.dk<br />
Middelfart Kommune<br />
Østergade 11<br />
5500 Middelfart<br />
www.middelfart.dk<br />
Kontakt:<br />
Terkel Knudsen<br />
Tlf. 88 88 50 20<br />
terkel.knudsen@middelfart.dk<br />
VISION<br />
Fredericia Kommune<br />
Gothersgade 20<br />
7000 Fredericia<br />
www.fredericiakommune.dk<br />
Kontakt:<br />
Charlotte Lorentzen<br />
Tlf. 72 10 76 56<br />
tecl@fredericiakom.dk<br />
Vamdrup Kommune<br />
Idrætsvej 1<br />
6580 Vamdrup<br />
www.vamdrup.dk<br />
Kontakt:<br />
Jan Krarup Laursen<br />
Tlf. 76 92 22 77<br />
jala@vamdrup.dk<br />
Kolding Kommune<br />
Nytorv 11<br />
6000 Kolding<br />
www.koldingkom.dk<br />
Kontakt:<br />
Sten Krarup<br />
Tlf. 79 30 13 20<br />
stkr@kolding.dk<br />
Vejen Kommune<br />
Rådhuset<br />
6600 Vejen<br />
www.vejenkommune.dk<br />
Kontakt:<br />
Niels Fjord<br />
Tlf. 79 96 51 75<br />
nielsf@vejenkommune.dk<br />
Lunderskov Kommune<br />
Kobbelvænget 2<br />
6640 Lunderskov<br />
www.lunderskov.dk<br />
Kontakt:<br />
Jørgen S. Jørgensen<br />
Tlf. 76 84 07 76<br />
jj@lunderskov.dk<br />
Vejle Kommune<br />
Skolegade 1<br />
7100 Vejle<br />
www.vejle.dk<br />
Kontakt:<br />
Ulla Sandgaard<br />
Tlf. 76 44 49 20<br />
uls@vejle.dk<br />
Visionen <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> er en åben grøn storby. Storbyen består af flere byområder, der tilsammen udgør en bred vifte af muligheder <strong>for</strong> erhvervsudvikling, bosætning, uddannelse,<br />
kultur, fritid og offentlig service på højt niveau.<br />
TREKANTOMRÅDET DANMARK · FREDERICIAGADE 32 · 6000 KOLDING · TELEFON 75 50 83 83 · TELEFAX 75 50 03 63 · INFO@TREKANTOMRAADET.DK ∙ WWW.TREKANTOMRAADET.DK
Rammer <strong>for</strong> lokalplanlægning<br />
Kommuneplan<br />
Vejen Kommune
2<br />
Forord<br />
Rammer <strong>for</strong> lokalplanlægning i Vejen Kommune 2005 er udarbejdet i overensstemmelse<br />
med ”<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong>-<strong>2014</strong>” som samtidig<br />
også er Vejen Kommunes hovedstruktur. Byrådet har ved udarbejdelsen gjort<br />
planen mere overskuelig og ajourført både de generelle og de specifikke rammer.<br />
Derved håber vi, at rammerne er blevet lettere tilgængelig og samtidig blevet et<br />
bedre arbejdsredskab <strong>for</strong> Byrådet frem mod kommunesammenlægningen. Ved<br />
revisionen af rammerne er der i øvrigt lagt særlig vægt på, at <strong>for</strong>berede vores<br />
rammer til en eventuel kommende digital kommuneplan.<br />
Kommuneplanens rammebestemmelser er grundlag <strong>for</strong> kommunens udarbejdelse<br />
af lokalplaner <strong>for</strong> de enkelte områder. I rammebestemmelserne angives<br />
de rammer, inden <strong>for</strong> hvilke en lokalplan kan udarbejdes. En lokalplan må ikke<br />
overskride disse rammer. Rammebestemmelserne skal sikre, at retningslinierne<br />
fra hovedstrukturen kommer til udtryk i lokalplanernes indhold. Rammerne er<br />
bindende <strong>for</strong> byrådet men vejledende <strong>for</strong> de enkelte grundejere. Bestemmelserne<br />
er først bindende <strong>for</strong> grundejeren, når der f.eks. er udarbejdet en lokalplan <strong>for</strong> det<br />
pågældende område.<br />
På byrådets vegne<br />
Regnar Busk<br />
Borgmester
Indholds<strong>for</strong>tegnelse<br />
Indledning 4<br />
Retsvirkninger 5<br />
Områdeinddeling 6<br />
Generelle rammer 6<br />
Rækkefølge <strong>for</strong> byudvikling 6<br />
Zoneændringer 6<br />
Bevaring af bebyggelse 6<br />
By<strong>for</strong>nyelse/Bolig<strong>for</strong>bedring 8<br />
Centerområder 8<br />
Detailhandel 8<br />
Parkering 9<br />
Tilgængelighed 9<br />
Offentlige områder 10<br />
Rekreative områder 10<br />
Boligområder 10<br />
Erhvervsområder 11<br />
Virksomhedsstøj 11<br />
Forsyning 11<br />
Vejstøj 12<br />
Støj og vibrationer fra jernbane 12<br />
Jord<strong>for</strong>urening 12<br />
Beskyttelse af grundvandet 12<br />
Vindmøller 13<br />
Bynær skovrejsning 13<br />
Landsbyerne 13<br />
Det åbne land 13<br />
Vejen 14<br />
C-områder 17<br />
B-områder 18<br />
D-områder 23<br />
E-områder 28<br />
Askov 32<br />
C-områder 33<br />
B-områder 33<br />
D-områder 34<br />
E-områder 35<br />
Bække 37<br />
C-områder 38<br />
B-områder 38<br />
D-områder 40<br />
E-områder 41<br />
Gesten 42<br />
C-områder 43<br />
B-områder 43<br />
D-områder 44<br />
E-områder 45<br />
St. Andst 46<br />
C-områder 47<br />
B-områder 47<br />
D-områder 49<br />
E-områder 49<br />
Landsbyerne (F-områder) 50<br />
Det åbne land (G-områder) 54<br />
Bilag 1 - Støjgrænseværdier 62<br />
Bilag 2 - Støj fra veje og jernbaner 63<br />
Bilag 3 - Virksomhedsklassificering 64<br />
3
Hovestruktur <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong>, samt den<br />
gældende planstrategi.<br />
4<br />
Indledning<br />
Den samlede kommuneplans styrke er at den sammenfatter og konkretiserer<br />
de overordnede politiske mål <strong>for</strong> udviklingen i kommunen. De centrale emner er<br />
ud<strong>for</strong>mning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige<br />
institutioner som skoler, børnehaver og plejehjem, trafik og grønne områder. I<br />
kommuneplanen fastlægges kommunalbestyrelsen politik <strong>for</strong> byens udvikling<br />
og <strong>for</strong> udvikling i de enkelte områder. Kommuneplanen udgør det nødvendige<br />
bindeled mellem regionplanen og lokalplanens bestemmelser og anvendelse om<br />
bebyggelse af de enkelte delområder [Planloven i praksis - Landsplanafdelingen,<br />
2002].<br />
Dette hæfte udgør den del af kommuneplanen, som fastsætter rammerne <strong>for</strong><br />
lokalplanlægningen. Her konkretiseres de overordnede mål, som findes i den<br />
fælles ”<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong>”. Her beskrives hvad der<br />
bør bestemmes i en lokalplan <strong>for</strong> de enkelte områder, <strong>for</strong> at sikre den sammenhængende<br />
bystruktur og de overordnede mål. Der fastlægges bestemmelser<br />
<strong>for</strong> anvendelse, bebyggelses<strong>for</strong>hold, <strong>for</strong>syning med offentlige og private service,<br />
institutioner og tekniske anlæg, trafikbetjening og områder til fritids<strong>for</strong>mål.<br />
Rammedelen kan også bestemme hvilke arealer, der skal overføres fra landzone<br />
til byzone og i hvilken rækkefølge arealerne skal udbygges. Samtidig er der<br />
mulighed <strong>for</strong>, at rammedelen kan benyttes til at <strong>for</strong>hindre uønsket bebyggelse<br />
i byzonen. I byzoneområder hvor der ikke findes gældende lokalplaner er det rammerne<br />
i dette hæfte som danner det planlægningsmæssige grundlag.<br />
Vejen Kommunes Kommuneplan består således af:<br />
- Strategi <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> som landsdelscenter 2002-2013<br />
- <strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> – <strong>2014</strong><br />
- Rammer <strong>for</strong> lokalplanlægning 2005<br />
Med ”Rammer <strong>for</strong> lokalplanlægning i Vejen Kommune 2005” ajourføres de tidligere<br />
rammer fra Kommuneplan 2000 i <strong>for</strong>hold til vedtagne tillæg etc. De generelle<br />
rammebestemmelser har gennemgået en opdatering og der er tilføjet nye og<br />
tidssvarende afsnit.<br />
Arbejdet med rammebestemmelserne blev påbegyndt i marts 2005.<br />
Rammerne er udarbejdet i overensstemmelse med den gældende hovedstruktur.
Retsvirkninger<br />
Kommuneplanen og dermed rammerne <strong>for</strong> lokalplanlægningen har ikke direkte<br />
bindende virkning <strong>for</strong> den enkelte grundejer. Men byrådet er ifølge loven <strong>for</strong>pligtet<br />
til at arbejde <strong>for</strong>, at planen gennemføres.<br />
Gældende tinglyste lokalplaner og byplanvedtægter samt deklarationer berøres<br />
ikke af kommuneplanen, men kan ophæves eller ændres ved en ny lokalplan.<br />
Planloven giver mulighed <strong>for</strong>, at rammebestemmelserne kan udgøre et direkte<br />
administrationsgrundlag i en del sager om byggeri og anvendelse.<br />
Byrådet kan modsætte sig eller endog nedlægge <strong>for</strong>bud mod en ændret anvendelse<br />
eller bebyggelse, når den strider imod bestemmelserne i rammerne, uden at<br />
dette automatisk udløser krav om udarbejdelse af en lokalplan.<br />
Rammebestemmelserne er ud<strong>for</strong>met som generelle og åbne bestemmelser,<br />
således, at en mere detaljeret regulering fastlægges i den efterfølgende lokalplanlægning.<br />
§<br />
5
Et af de typiske ”bedre-byggeskik huse” på Øster Allé.<br />
6<br />
Områdeopdeling<br />
Vejen Kommune er i rammebestemmelserne opdelt i 7 planområder: Vejen,<br />
Askov, Bække, Gesten, St. Andst, landsbyerne og det åbne land.<br />
For hvert planområde er der vist en plan over området, som er underopdelt i<br />
delområder efter <strong>for</strong>skellige funktioner. Derefter følger en beskrivelse af områdets<br />
status og udvikling.<br />
De egentlige rammebestemmelser består af de generelle rammer samt særlige<br />
bestemmelser <strong>for</strong> hvert enkelt delområde.<br />
De enkelte områder er nummereret med <strong>for</strong>tløbende numre.<br />
Generelle rammer<br />
De efterfølgende generelle rammebestemmelser gør sig gældende <strong>for</strong> hele kommunen.<br />
Rækkefølge <strong>for</strong> byudviklingen<br />
Rækkefølgen <strong>for</strong> udbygning af nye byområder skal tilrettelægges således, at<br />
udbygningen sker som en naturlig udvidelse af de eksisterende byområder, når<br />
en væsentlig del af disse er bebygget.<br />
På denne måde sikres, at eksisterende veje og tekniske anlæg og den offentlige<br />
service kan benyttes og udbygges på en <strong>for</strong>nuftig måde. Udbygningen kan ske<br />
samtidig i flere bydele, hvis der er grundlag <strong>for</strong> dette.<br />
Hvor særlige <strong>for</strong>hold (geografiske, trafikmæssige eller lignende) er væsentlige <strong>for</strong><br />
lokalisering af en byudvikling, kan byrådet godkende en sådan udbygning, når det<br />
i øvrigt skønnes hensigtsmæssigt <strong>for</strong> kommunen som helhed.<br />
Zoneændringer<br />
Lokalplaner, der omfatter områderne B6, B7, B10, B21, D24, D27, D30, D33, E2,<br />
E4, E5, E14 og E15 skal indeholde bestemmelser om, at arealerne eller dele af<br />
arealerne overføres til byzone.<br />
Bevaring af bebyggelse<br />
Kommuneplanen udpeger en række bevaringsværdige bygninger.<br />
Udpegningen medfører, at opfølgende lokalplaner, der omfatter de pågældende<br />
bygninger, skal omfatte bindende bevaringsbestemmelser. Udpegningen danner<br />
samtidig grundlag <strong>for</strong> den løbende kommunale sagsbehandling og <strong>for</strong> tildeling af
økonomisk støtte fra det kommunale bygnings<strong>for</strong>bedringsudvalg.<br />
Bevaringsværdige bygninger i Vejen<br />
• Grønvang, avlsbygninger, Grønvangs Allé 1<br />
• Margarinefabrikken Alfa’s gamle bygninger, Vestergade 2<br />
• Brejdablik, Askovvej 31<br />
• Vejen Kunstmuseum, Østergade 4<br />
• Det gamle kommunekontor, Østergade 2<br />
• Det gamle bibliotek, Lindegade 3<br />
• Det gamle posthus, Søndergade 5<br />
• Vejenhus, Nørregade 28<br />
Typiske ”bedre byggeskik”-huse:<br />
• Vestergade 5 (over<strong>for</strong> Alfa)<br />
• Vestergade 7<br />
• Skovvej 14<br />
• Østergade 13<br />
• Østergade 29<br />
• Øster Allé 26<br />
• Nørregade 45<br />
Typiske ”stationsby”-huse:<br />
• Begge sider af Nørregade fra Grunnetsgade til Kirketorvet<br />
Bevaringsværdige bygninger i Askov<br />
• Askov Højskoles bygninger, Maltvej 1 m.v.<br />
• Askov Forsøgsmølle, Møllevej 21<br />
• Askovhus, Møllevej 19<br />
• Møllevej 23<br />
• Møllehuset, Melvangvej 1<br />
• Bjerget, Melvangvej 7<br />
• Askov Forsøgsstation, Vejenvej 55<br />
• Maltvej 14<br />
• Vejenvej 15<br />
• Vejenvej 21<br />
• Vejenvej 46<br />
Bevaringsværdige bygninger i øvrigt<br />
• Vejen Vandmølle, Vandmøllevej 2<br />
• Bjergum, Esbjergvej 53<br />
• Ladelund Landbrugsskoles bygninger<br />
Fortegnelsen over bevaringsværdige bygninger bygger ikke på en systematisk<br />
registrering af bevaringsværdierne. De udpegede bygninger med hensyn til<br />
stationsbyhuse og bedre byggeskik-huse må der<strong>for</strong> kun betragtes som eksempler.<br />
Tilsvarende gælder de <strong>for</strong>holdsvis få udpegede bygninger i de øvrige mindre byer<br />
og det åbne land.<br />
Brejdablink.<br />
Det fredede hus i Borgergade i Vejen.<br />
7
Et af Vejens ældre bygninger som er flot restaureret.<br />
8<br />
C områder<br />
By<strong>for</strong>nyelse/Bolig<strong>for</strong>bedring<br />
Vejen Kommune har i de senere år gennemført en omfattende by<strong>for</strong>nyelse i Vejen<br />
bymidte.<br />
Kommunen fik i 2004 tilsagn om gennemførelse af helhedsorienteret by<strong>for</strong>nyelse.<br />
Den helhedsorienterede by<strong>for</strong>nyelse omfatter 4 hovedprojekter:<br />
- Socialt Kulturelt Samlingssted – Vejen Kino<br />
- Et hus <strong>for</strong> frivilligt arbejde – Huset<br />
- Rådhuspladsen, 1. etape<br />
- Byinventar og tilgængelighed<br />
Projekterne ventes udført i årene 2005-2007.<br />
Der er herudover som bygnings<strong>for</strong>nyelse <strong>for</strong>etaget nedrivning af eksisterende<br />
erhvervsbebyggelse og opført nye boligbebyggelser, herunder Støberigården<br />
ved Nørregade/Torvegade og Ribe Amt’s og Vejen Kommune’s bofællesskab på<br />
Nørregade.<br />
Hertil kommer bygnings<strong>for</strong>bedringsudvalgets tilskud til <strong>for</strong>bedring af karakteristiske<br />
og bevaringsværdige bygninger.<br />
Vejen Kommune vil i de kommende år søge by<strong>for</strong>nyelsesindsatsen <strong>for</strong>tsat.<br />
Kommunen vil i den <strong>for</strong>bindelse vurdere mulighederne <strong>for</strong> område<strong>for</strong>nyelse ved<br />
udpegning af byomdannelsesområder med henblik på ændring af ældre erhvervsområder<br />
til bolig<strong>for</strong>mål m.v.<br />
Centerområder<br />
Centerområder må generelt anvendes til erhverv, bolig og offentlige <strong>for</strong>mål.<br />
Erhverv er i <strong>for</strong>m af butikker, kontorer, klinikker, hoteller, restauranter o. lign.<br />
Det er Vejen Kommunes målsætning, at der skabes et godt og velfungerende<br />
centermiljø i Vejen midtby med god tilgængelighed og spændende oplevelsesrige<br />
byrum. Bebyggelse og byrum i centerområdet skal udføres i en høj arkitektonisk<br />
kvalitet og tilpasses det omkringliggende bymiljø.<br />
Centerområdet skal ligeledes fastholdes som centrum <strong>for</strong> dagligvarehandel således,<br />
at de handlende ikke trækkes væk fra Vejen bymidte.<br />
Udover hovedcentret i bymidten omfatter kommuneplanen et aflastningscenter <strong>for</strong><br />
større butikker ved Vestermarken og et bydelcenter ved Frederik den IIV´s gade<br />
Detailhandel<br />
Der kan, som hovedregel kun udlægges arealer til butikker inden <strong>for</strong> de afgrænsede<br />
bymidte- og aflastningcentre. Der kan dog kun planlægges butikker<br />
i aflastningscentre, såfremt at butikken af bevaringshensyn og bymiljø ikke kan<br />
placeres i bymidten. Der tales i det efterfølgende om butikkernes bruttoetageareal
og dermed menes det samlede areal dvs. salgsareal, gang- og adgangsarealer,<br />
indgangsparti, lager, administration, personalerum, overdækket varegård etc.<br />
Det maksimale bruttoetageareal <strong>for</strong> nybyggeri og omdannelse af eksisterende<br />
bebyggelse til butiks<strong>for</strong>mål fastsættes til 5.000 m² <strong>for</strong> område C1 (Vejen bymidte),<br />
5.000 m² <strong>for</strong> område C7 (Vestermarken), 1600 m² <strong>for</strong> C8 (Frederik den IIV´s<br />
gade) og 1.000 m² <strong>for</strong> områderne C2 (Askov), C3 (Bække), C4 (Gesten) og C6<br />
(St. Andst) som en samlet ramme <strong>for</strong> de fire lokalcentre.<br />
I område C1 (Vejen bymidte) fastsættes de maksimale butiksstørrelser til 3000 m 2<br />
bruttoetageareal <strong>for</strong> dagligvarebutikker og 1500 m 2 bruttoetageareal <strong>for</strong> udvalgsvarebutikker.<br />
I område C7 (Vestermarken) fastsættes den maksimale butiksstørrelse<br />
<strong>for</strong> udvalgsvarebutikker til 1500 m 2 . Der kan ikke etableres dagligvarebutikker<br />
i området. I område C9 (Frederik den IIV´s gade) fastsættes den maksimale<br />
butiksstørrelse til 1900 m².<br />
Butikker, der alene <strong>for</strong>handler pladskrævende varegrupper, som ikke kan<br />
indpasses i de afgrænsede centerområder, kan etableres i erhvervsområder.<br />
Den maksimale butiksstørrelse <strong>for</strong> butikker, der alene <strong>for</strong>handler pladskrævende<br />
varegrupper fastsættes til 3000 m 2 bruttoetageareal. I lokalcentrene fastsættes<br />
den maksimale butiksstørrelse til 1500 m 2 bruttoetageareal <strong>for</strong> dagligvarebutikker<br />
og 500 m 2 bruttoetageareal <strong>for</strong> udvalgsvarebutikker. Der er mulighed <strong>for</strong> i området<br />
ved Vestermarken i Vejen, at planlægge <strong>for</strong> butikker der alene <strong>for</strong>handler pladskrævende<br />
varegrupper. Inden<strong>for</strong> området må der etableres 2 butikker med et bruttoetageareal<br />
på 5000 m 2 og 1 butik med et bruttoetageareal på 3000 m 2 , mens<br />
øvrige butikker i området maksimalt må have et bruttoetageareal på 1500 m 2 .<br />
Dagligvarer: Kolonial, slagter, bager, tobak m.m.<br />
Andre udvalgsvarer: Tøj, sko, sport, genbrug, isenkram, blomster, bøger, radio/<br />
TV, galleri, gaveartikler o.l.<br />
Pladskrævende varer: Møbler, tæpper, køkkener, byggemarkeder, havecentre,<br />
biler, både, camping, landbrugsmaskiner o.l.<br />
Parkering<br />
Ved udarbejdelse af lokalplaner i Vejen bymidte skal der sættes fokus på at<br />
friholde centrale pladser i byen <strong>for</strong> parkering således, at der skabes mulighed<br />
<strong>for</strong> etableringen af et bedre bymiljø i bymidten. Samtidig skal det sikres, at der<br />
er let adgang til byens butikker fra de parkeringspladser/arealer, som placeres i<br />
bymidten. På den måde kan der skabes en synergieffekt mellem et bedre bymiljø<br />
og de mange handlende, som kommer i midtbyen.<br />
Der bør så vidt muligt <strong>for</strong>etages en individuel vurdering og beregning af parkeringsbehovet<br />
når der udarbejdes en ny lokalplan. I Vejen Kommune udlægges<br />
alm. p-pladser i en minimumstørrelse på 2,5 x 5,0 m. Der skal desuden ved<br />
ud<strong>for</strong>mning af parkeringspladser etableres et passende antal parkeringspladser<br />
der kan anvendes af personer, hvis funktionsevne er nedsat. Handicappladserne<br />
skal altid have en minimumstørrelse på 3,5 x 5,0 m.<br />
Østergade.<br />
Nørretorv.<br />
Nørregade.<br />
9
10<br />
D områder<br />
Vejen anlæg, som er et af byens rekreative åndehuller.<br />
B områder<br />
Tilgængelighed<br />
Man skal i Vejen Kommune ved udarbejdelse af lokalplaner <strong>for</strong>søge, at opnå<br />
den bedste mulige tilgængelighed <strong>for</strong> alle befolkningsgrupper. Der skal der<strong>for</strong> i<br />
lokalplanerne tages stilling til <strong>for</strong>skellige funktionskrav som handicapparkering,<br />
niveaufri adgangs<strong>for</strong>hold, ledelinier <strong>for</strong> blinde og svagtseende, tydelig og velbelyst<br />
skiltning, handicapegnet toilet og elevator og ramper.<br />
Offentlige områder<br />
Ved etablering eller <strong>for</strong>nyelse af offentlige områder skal der sikres egnede<br />
opholdsarealer, som gennem beplantning, belægning, udsmykning og andet som<br />
kan bidrage til et attraktivt offentligt område eller byrum.<br />
Offentligt byggeri skal kvalitetsmæssigt og arkitektonisk bidrage positivt til bybilledet.<br />
Rekreative områder<br />
Det er målet at give offentligheden stor mulighed <strong>for</strong> adgang til de rekreative<br />
områder i kommunen. Der skal sikres en samlet planlægning <strong>for</strong> de rekreative<br />
områder, så der skabes sammenhæng mellem områderne samt med den øvrige<br />
del af byen og kommunen. Dette kunne ske gennem sikring af stisystemer og<br />
sammenhængende opholdsarealer.<br />
I <strong>for</strong>bindelse med de rekreative arealer skal der også være fokus på oplevelser,<br />
leg og ud<strong>for</strong>dringer således, at kommunens borgere får mere glæde af de rekreative<br />
områder.<br />
Boligområder<br />
Kommunens boligområder skal i princippet kun indeholde boligfunktioner, og<br />
friholdes fra andre uvedkommende anvendelser, <strong>for</strong> derved at <strong>for</strong>ebygge miljøkonflikter.<br />
Dog bør funktioner som kan integreres i boliganvendelsen eller som<br />
tilbyder en service <strong>for</strong> lokalområdet, tillades, såfremt det sker under nøje afvejning<br />
af potentielle gener i <strong>for</strong>m af øget trafik og støj.<br />
I områder udlagt til lav boligbebyggelse må der på hver eksisterende boligparcel<br />
normalt ikke opføres mere end én beboelsesbygning og ikke indrettes mere end<br />
2 boliger.<br />
Der skal i boligområderne sikres tilfredsstillende lys<strong>for</strong>hold <strong>for</strong> ejendommens<br />
bebyggelse og evt. nabobebyggelse.<br />
I boligområder må der ikke opsættes individuelle antenner eller paraboler, der<br />
virker skæmmende i <strong>for</strong>hold til omgivelserne. Ligesom der heller ikke er mulighed<br />
<strong>for</strong> opsætning af flag, bannere, store firma skilte eller lignende i boligområderne.<br />
Der skal ved boligbebyggelser etableres friarealer og opholdsarealer af en passende<br />
størrelse i <strong>for</strong>hold til bebyggelsens benyttelse, omfang og beliggenhed.
Erhvervsområder<br />
Vejen Kommune skal være et attraktivt område <strong>for</strong> erhvervsudvikling og -lokalisering.<br />
Der skal være fokus på ved placeringen af de enkelte virksomheder,<br />
at placere rette virksomhed på rette sted. Der skal desuden ved etablering af<br />
deciderede erhvervsområder eller enkelte større virksomheder arbejdes ud fra<br />
princippet med A B C-lokalisering [se ”<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong>”].<br />
Ved planlægning af erhvervsområder skal der sikres bedst mulig indpasning i de<br />
landskabelige <strong>for</strong>hold og omgivelserne. I erhvervsområderne skal der sikres byggelinier<br />
og grønne bælter langs vejene. Bredden og karakteren fastlægges efter<br />
en samlet plan, der skal sikre et sammenhængende facade<strong>for</strong>løb.<br />
Der skal gøres en særlig indsats <strong>for</strong> at specielt virksomheder langs indfaldsvejene<br />
præsentere sig med harmonisk og spændende arkitektur og smukke facader, <strong>for</strong><br />
at skabe en god velkomst til Vejen.<br />
Der skal fastsættes miljøkrav til de enkelte virksomheder og erhvervsområder <strong>for</strong><br />
at <strong>for</strong>mindske gener <strong>for</strong> omgivelserne.<br />
Virksomhedsstøj<br />
I erhvervsområderne må der ikke opføres eller indrettes virksomhed, der udsender<br />
støj med et højere ækvivalent, konstant, korrigeret lydniveau end som angivet<br />
i Miljøministeriets vejledning ”Ekstern støj fra virksomheder”.<br />
Retningslinjer vedrørende ekstern støj fra virksomheder findes i bilag nr. 1. Hvis<br />
støjniveauerne i de enkelte områder afviger Miljøministeriets vejledninger fremgår<br />
det af rammebestemmelserne.<br />
Ved placering af virksomheder skal man ligeledes tage udgangspunkt i ”Håndbog<br />
om Miljø og Planlægning”. I denne håndbog som er udgivet af Miljøministeriet beskrives<br />
det hvorledes <strong>for</strong>skellige virksomhedstyper placeres mest hensigtsmæssig<br />
i bymassen. Der er desuden en klassificering af virksomhederne i 7 klasser,<br />
oversigtsskemaet med de 7 klasser og eksempler på virksomhedstyper inden<strong>for</strong><br />
de enkelte klasser findes på bilag nr. 3.<br />
Forsyning<br />
Vand- og energi<strong>for</strong>syning og affaldsbortskaffelse skal ske på en miljømæssig<br />
bæredygtig måde. Lokalplaner skal indeholde bestemmelser om kollektiv varme<strong>for</strong>syning.<br />
Nye lokalplaner skal sikre, at bebyggelser tilsluttes offentlig kloak efter spildevandsplanens<br />
bestemmelser. Ledninger skal så vidt muligt fremføres som jordkabler.<br />
Der henvises i øvrigt til de tema/sektorplaner, der måtte være gældende<br />
<strong>for</strong> de enkelte fagområder.<br />
Phønix i Vejen midtby.<br />
E områder<br />
11
dB(A)<br />
Banelegemet set fra Boulevarden mod Vejen centrum.<br />
12<br />
Vejstøj<br />
Der henvises her til Bilag nr. 2, hvor der findes et skema over støjgrænserne. Ny<br />
støjfølsom arealanvendelse skal så vidt muligt placeres, så støjbelastningen fra<br />
eksisterende eller planlagte veje ikke overstiger 55 dB (A) i hele det støjfølsomme<br />
område.<br />
En lokalplan skal indeholde dokumentation <strong>for</strong>, at eventuel nødvendig afskærmning<br />
eller andre støjdæmpende <strong>for</strong>anstaltninger sikrer, at trafikstøjniveauet på boligens<br />
primære opholdsarealer ikke overstiger maks. 55 dB (A), og at støjniveauet<br />
ved mindst en af boligens facader ikke overstiger 55 dB (A). Boligen skal samtidig<br />
isoleres mod støjen, således at det indvendige støjniveau i beboelsesrum ikke<br />
overstiger 30 dB (A).<br />
Hvor støjgrænsen overstiger maks. 55 dB (A), må der stilles særlige krav til<br />
ud<strong>for</strong>mning og placering af nyt boligbyggeri med henblik på at sikre støjhensynet.<br />
Støj og vibrationer fra jernbane<br />
Ny støjfølsom arealanvendelse skal som hovedregel placeres, så støjbelastningen<br />
fra eksisterende eller planlagt jernbanetrafik ikke overstiger 60 dB (A) i hele<br />
det støjfølsomme område.<br />
Ligeledes skal det tilstræbes, at vibrationer fra jernbanetrafik ikke overstiger en<br />
grænse på 75 dB (KB-vægtet accelerationsniveau). Se skemai bilag nr. 2.<br />
Jord<strong>for</strong>urening<br />
Inden der udarbejdes lokalplaner skal det undersøges, om der er affaldsdepoter<br />
(<strong>for</strong>urenede industrigrunde, lossepladser m.v.) inden <strong>for</strong> lokalplanområdet.<br />
På registrerede affaldsdepoter må der ikke <strong>for</strong>etages bygge- og anlægsarbejder<br />
uden tilladelse fra Ribe Amt.<br />
Er der mistanke om <strong>for</strong>urenede grunde, skal lokalplanen indeholde bestemmelser<br />
om, at såfremt der konstateres <strong>for</strong>urening af en ejendoms jord eller undergrund,<br />
skal dette jf. lovgivningen straks meddeles Vejen Kommune.<br />
Beskyttelse af grundvandet<br />
Ved udarbejdelse af lokalplaner i Vejen Kommune skal der tages hensyn til<br />
grundvandet. Der<strong>for</strong> skal der ved alle lokalplaner, som berører et område med<br />
særlig drikkevandsinteresse eller et vandindvindingsområde <strong>for</strong> almene vandværker,<br />
også udarbejdes bestemmelser vedrørende anvendelse af kunstgødning<br />
og sprøjte- og ukrudtsmidler inden<strong>for</strong> området. Der må desuden ikke placeres<br />
aktiviteter eller anlæg, der kan true grundvandet.<br />
Ved byggetilladelse til bygge- og anlægsarbejder inden<strong>for</strong> drikkevandsområder vil<br />
der blive stillet særlige vilkår <strong>for</strong> at undgå <strong>for</strong>urening af grundvandsressourcerne.
Arealanvendelse, der beskytter grundvandet skal fremmes i planlægningen.<br />
Vindmøller<br />
For placering af vindmøller i Vejen Kommune gælder følgende retningslinier:<br />
Vindmøller må kun opstilles med en placering og i et omfang som vist på kortbilag<br />
nr. 9. Det skal ved beregning påvises, at det samlede støjbidrag fra en vindmølleklynge<br />
eller enkeltstående mølle ikke overstiger de grænser, der er fastlagt i den<br />
til enhver tid gældende bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Vingerne skal være<br />
refleksfrie. Tårne skal udføres som koniske rørtårne i hvid eller lysegrå farve og<br />
være refleksfrie.<br />
Eksisterende møller (500 kW og derover) må udskiftes med nye møller af tilsvarende<br />
størrelse og udseende. Møller inden <strong>for</strong> samme klynge skal fremstå ens.<br />
De landbrugsmæssige interesser skal varetages bedst muligt i områder, der<br />
anvendes til opstillinger af vindmøller. Areal<strong>for</strong>bruget til vindmøller skal begrænses<br />
mest muligt, og møllerne skal opstilles under hensyn til de dyrkningsmæssige<br />
interesser. Vindmøller, som har været ude af drift mere end 1 år, skal fjernes uden<br />
udgifter <strong>for</strong> det offentlige.<br />
Bynær skovrejsning<br />
Kommuneplanen udlægger i alt ca. 300 ha til bynær skovrejsning omkring Vejen<br />
By. Skovplantningen omfatter arealer mellem byen og motorvejen og et areal ved<br />
Vejen Idrætscenter. Hertil kommer en større bynær skovrejsning på arealerne<br />
sydøst <strong>for</strong> byen frem til Kongeåvej. Denne skovplantning på ialt 250 ha <strong>for</strong>eslås<br />
disponeret således at dele af skoven på lang sigt kan ryddes til byudvikling. Se<br />
kortbilag nr. 9.<br />
Landsbyerne<br />
Landsbyerne er beskrevet i der eget selvstændige afsnit. Landsbyerne omfatter<br />
følgende byer med bymæssig bebyggelse: Asbo, Gammelby, Gamst, Læborg,<br />
Malt, Maltbæk, Veerst og Vester Thorsted. Det er vigtigt at huske at de genereller<br />
rammer også er gældende i landsbyerne<br />
Det åbne land<br />
Det åbne land inddeles i det åbne land og i anlæg i det åbne land. Der findes rammebestemmelser<br />
både <strong>for</strong> det åbne land og de enkelte anlæg.<br />
Det åbne land omkring Vejen.<br />
Gområder<br />
F områder<br />
13
14<br />
Vejen by som den tog sig ud i 1920.<br />
Restaurering af et af byens ældre huse.<br />
Vejen<br />
Jernbanen kom til Vejen i 1874. I løbet af få år voksede stationsbyen op langs<br />
landevejen mellem stationen og den gamle landsby. Landsbyen lå omkring kirken<br />
og kroen ved den gamle Kolding-Varde landevej, den nuværende hovedvej 1.<br />
Virksomhederne Alfa og Phønix lagde grunden til byens udvikling som industriby.<br />
Et bykort fra 1920 viser Vejen som en typisk stationsby, opvokset langs landevejen<br />
på begge sider af jernbanen.<br />
Byens trafikale ”nåleøje” var viadukten under jernbanen mellem Nørregade og<br />
Søndergade.<br />
Den ændrede trafikstruktur<br />
Omkring 1960 blev en del af den gennemgående trafik ført uden om bymidten<br />
ved anlæg af den østlige aflastningsvej Fuglesangsallé fra hovedvejen i nord til<br />
Skodborghusvej i syd.<br />
I 80’erne blev Boulevarden anlagt som aflastningsvej og <strong>for</strong>delingsvej i byens<br />
vestside fra hovedvejen til Sdr. Ringvej. Boulevarden er et hovedtræk i byens<br />
nyere byplanlægning og et vigtigt element i den ændrede trafikstruktur, som blev<br />
introduceret med dispositionsplanen fra 1966.<br />
Byens ændrede trafikstruktur er blevet fastholdt i den efterfølgende kommuneplanlægning<br />
og fulgt op i praksis ved udbygning og <strong>for</strong>bedring af de vigtigste<br />
tværgående trafikveje mellem Boulevarden og Fuglesangsallé, herunder især<br />
Askovvej-Plantagevej og Skovvej-Østergade.<br />
Et væsentligt <strong>for</strong>mål med den ændrede trafikstruktur har været at dæmpe<br />
trafikmængden på hovedgaden og dermed skabe grundlag <strong>for</strong> etablering af et<br />
moderne bymiljø med anlæg af gågader og sivegader.<br />
Det er målet, at disse <strong>for</strong>bedringer bliver fulgt op i de kommende års trafik- og<br />
lokalplanlægning i bymidten, netop <strong>for</strong> at skabe et godt bymiljø <strong>for</strong> de bløde<br />
trafikanter.<br />
Byens huse<br />
Vejen har med sine bygninger sine særlige kendetegn og atmosfære. Stationsbygningen<br />
er en af byens få fredede bygninger, men der er herudover en række<br />
værdifulde bevaringsværdige bygninger i bymidten. Vejen Museum er bevaringsværdig,<br />
ikke blot af arkitektoniske, men også af lokalhistoriske og kulturhistoriske<br />
grunde. Herudover skal nævnes det gamle elværk i Lindegade, det gamle mejeri<br />
og det gamle apotek i Nørregade, og det gamle posthus i Søndergade.<br />
De ældre boligkvarterer<br />
Den ældre del af stationsbyens boligbebyggelse deler sig i to hovedtyper: ”Stationsbyhuset”<br />
fra perioden 1880-1910 og ”Bedre Byggeskik-huset” fra perioden<br />
1910-1940.
Stationsbyhusene er især repræsenteret i kvarteret omkring Nørregades nordlige<br />
del, Grunnetsgade og Lynggårdsvej. Bedre byggeskik er byggestilen i de fine<br />
murermesterhuse i kvarteret omkring Vester Allé, Øster Allé og Østergade.<br />
Det er målet, at Vejens bevaringsværdige bygninger og helheder fastholdes, og at<br />
der gøres en indsats <strong>for</strong> at <strong>for</strong>bedre de bygninger, der er skæmmet af ombygninger,<br />
som ikke har taget tilstrækkelige hensyn til de arkitektoniske og kulturhistoriske<br />
værdier, som bygningerne repræsenterer.<br />
Bevaring af bebyggelse<br />
Det er målet, at kommunens kulturhistoriske værdifulde bygninger bevares.<br />
Kommuneplanen udpeger der<strong>for</strong> konkret en række bevaringsværdige bygninger.<br />
Udpegningen tager sigte på en opfølgning med bindende bevaringsbestemmelser<br />
i lokalplaner, men danner også grundlag <strong>for</strong> den løbende kommunale sagsbehandling.<br />
Udpegningen bygger ikke på en systematisk registrering af bevaringsværdierne.<br />
De udpegede emner med hensyn til Stationsbyhuse og Bedre Byggeskik-huse må<br />
der<strong>for</strong> kun betragtes som eksempler. En mere generel sikring af disse to karakteristiske<br />
bygningstyper <strong>for</strong>udsætter en egentlig registrering.<br />
Bymidten<br />
Det er vigtigt, at bymidten gøres levende og tiltrækkende <strong>for</strong> de mange brugere af<br />
centerfaciliteterne.<br />
Ved nybyggeri skal der sikres et bymiljø af høj kvalitet, hvad angår arkitektur og<br />
indpasning i <strong>for</strong>hold til omgivelserne.<br />
Det er kommunens ønske, at bevaringsbestemmelserne i lokalplan nr. 98 og<br />
retningslinjerne <strong>for</strong> facader og skilte i bymidten følges op af konkrete projekter <strong>for</strong><br />
renovering af eksisterende bygninger i bymidten, blandt andet ved fjernelse af<br />
baldakiner og ændring af butiksfacaderne i overensstemmelse med den oprindelige<br />
byggeskik. Kommunen vil gennem den fremtidige planlægning i midtbyen<br />
arbejde med udgangspunkt i den helhedsplan der er udarbejdet <strong>for</strong> midtbyen.<br />
For at fremme bygnings<strong>for</strong>bedringsindsatsen har kommunen nedsat et bygnings<strong>for</strong>bedringsudvalg<br />
med det <strong>for</strong>mål at yde økonomisk tilskud til sådanne renoveringer.<br />
Nye boligområder<br />
Det er målet <strong>for</strong> planlægningen i de enkelte boligområder, at der skabes et godt<br />
boligmiljø af høj kvalitet, hvad angår tidssvarende faciliteter, æstetik og muligheder<br />
<strong>for</strong> socialt samvær.<br />
De nye boligområder Mannehøj og Kongehøj ud<strong>for</strong>mes som selvstændige bydele,<br />
Facadedetalje fra Nørregade.<br />
Siddemøbler på Nørretorv.<br />
Platantræ på Rådhuspladsen.<br />
15
16<br />
Toyota på Vestermarksvej.<br />
Stemningsbilleder fra Vejen Å<br />
og Skøjtesøen.<br />
hver <strong>for</strong> sig opbygget omkring store midtergrønninger.<br />
I tilknytning til midtergrønningerne udlægges areal til fællesanlæg i <strong>for</strong>m af lokalbutikker<br />
og institutioner, herunder børneinstitutioner og eventuelt en skole. Det er<br />
målet, at kvartererne ud<strong>for</strong>mes som ”grønne” bydele med beplantninger mod de<br />
overordnede veje og det åbne land, og at områdets beliggenhed med udsigten<br />
over Kongeådalen udnyttes i planlægningen.<br />
Det planlagte boligområde ved Vamdrupvej vil afslutte Vamdrupvejkvarteret mod<br />
syd. Området planlægges udbygget med parcelhuse og tæt lav bebyggelse. Der<br />
etableres afgrænsende beplantning mod Sdr. Ringvejs <strong>for</strong>længelse.<br />
Udover disse områder er der udlagt et nyt boligområde, Ådalen, ved Vejen Å, hvor<br />
der vil kunne etableres en række grunde med udsigt til åen og det åbne land.<br />
Erhvervsområder<br />
Erhvervsudbygningen vil i planperioden især <strong>for</strong>egå i Industri Vest og i det nye<br />
erhvervsområde Vestermarken ved motorvejen. Det er målet, at Vestermarken<br />
ud<strong>for</strong>mes grønt og parkmæssigt som en erhvervspark, hvor de enkelte virksomheder<br />
fremtræder som ”græsplæneindustrier”. Der tænkes her på finindustri i <strong>for</strong>m<br />
af højteknologiske virksomheder og servicevirksomheder, som alene <strong>for</strong>handler<br />
pladskrævende varegrupper.<br />
Aflastningscenter<br />
I tilknytning til Vestermarken er der udlagt et aflastningscenter. Aflastningscentret<br />
placeres på begge sider af Asbovej, der er den vigtigste indfaldsvej til byen. I<br />
området kan der etableres detailhandelsbutikker, dog kun udvalgsvarebutikker.<br />
Det maksimale bruttoetageareal <strong>for</strong> de enkelte butikker er fastsat til 1.500 m².<br />
Grønne områder<br />
Det er vigtigt, at Vejens grønne karakter og byens grønne områder bevares.<br />
Området langs Vejen Å udgør et særligt værdifuldt landskabstræk i byens nordlige<br />
del. Det er vigtigt at få de kvaliteter, som åen giver, fremmet og synliggjort gennem<br />
en byomdannelse.<br />
Det planlagte boligområde ved åen placeres, så selve ådalen friholdes <strong>for</strong> bebyggelse.<br />
Planen kan hermed <strong>for</strong>enes med de mangeårige idéer om at gøre området<br />
ved Vejen Å til et aktivt rekreativt område med stianlæg m.v.<br />
Det store grønne område omkring Vejen Idrætscenter udgør et andet karakteristisk<br />
hovedtræk. Området skal friholdes <strong>for</strong> bebyggelse, og de fredede hegn og<br />
beplantninger i området mellem Vejen og Askov skal respekteres.<br />
Området mellem Vejen og Askov skal som helhed friholdes <strong>for</strong> bebyggelse og<br />
bevares som en grøn kile mellem de 2 byer, dog med mulighed <strong>for</strong> at indpasse<br />
større offentlige anlæg i lighed med idrætscentret og gymnasiet i parkmæssige<br />
omgivelser langs Boulevarden.
Rammeområder<br />
For Vejen gælder nedenstående rammer <strong>for</strong> lokalplanlægningen<br />
i byens enkelte delområder.<br />
Rammerne består af anvendelsesbestemmelser og særlige<br />
bestemmelser, som er beskrevet neden<strong>for</strong>. Disse skal<br />
suppleres med de <strong>for</strong>udgående generelle rammebestemmelser.<br />
Plannumrene henviser til kortbilag nr. 1 bagerst<br />
i mappen, som kan foldes ud og læses<br />
samtidig med skemaerne med rammebestemmelserne<br />
<strong>for</strong> de enkelte områder.<br />
Plannummer C1<br />
Plannavn<br />
Bymidten<br />
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv<br />
Specifik anvendelse Bycenterområde<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 1<br />
Højeste tilladte miljøklasse 3<br />
Byzone<br />
100%<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til center<strong>for</strong>mål (butikker,<br />
liberale erhverv samt mindre ikke-generende fremstillingsvirksomhed<br />
i tilknytning til butikkerne), boligbebyggelse og offentlige<br />
<strong>for</strong>mål. Bebyggelsen skal opføres som sluttet bebyggelse i<br />
vejskel. Bebyggelsen må højst opføres i 4 etager i delområde 1<br />
og i 3 etager i delområde 2.<br />
4<br />
-<br />
Plannummer C7<br />
Plannavn<br />
Vestermarken<br />
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv<br />
Specifik anvendelse Boliger og serviceerhverv<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 1<br />
Højeste tilladte miljøklasse 3<br />
Vejen midtby set fra luften.<br />
C områder<br />
Centerområder i Vejen<br />
Byzone<br />
50%<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til center<strong>for</strong>mål (butikker, dog<br />
kun udvalgsvarebutikker, liberale erhverv samt mindre ikkegenerende<br />
fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne)<br />
og offentlige <strong>for</strong>mål.<br />
3<br />
-<br />
17
B områder<br />
Boligområder i Vejen<br />
18<br />
Plannummer B1<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Dalgårdsvej i Vejen.<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 1<br />
Nørregade, Fr. d. VII´s gade,<br />
Øster Allé m.v.<br />
Boligområde<br />
Åben lav<br />
Blandet med tæt/lav byggeri<br />
Byzone<br />
25% el. 40%<br />
2<br />
8,5 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />
<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene<br />
<strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> den enkelte<br />
ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong> parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav<br />
bebyggelse eller blandet bebyggelse. Der reserveres areal til<br />
en grøn passage og sti til kirkegården fra Nørregade ved den<br />
tidligere Texaco station.<br />
Plannummer C9<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 1<br />
Højeste tilladte miljøklasse 3<br />
Frederik den IIV´s gade<br />
Blandet bolig og erhverv<br />
Detailhandel og servicestation<br />
Ingen<br />
Byzone<br />
40%<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til center<strong>for</strong>mål (bydelscenter<br />
med én dagligvarebutik og én tankstation med tilhørende<br />
kiosk). Bebyggelsen må højest opføres i 1 etage og bebyggelsesprocenten<br />
må ikke overstige 40. Det maksimale bruttoetageareal<br />
<strong>for</strong> nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse<br />
til butiks<strong>for</strong>mål fastsættes til 2000m 2 . Den maksimale<br />
butiksstørrelse fastsættes til 1900 m 2 . Der må kun etableres én<br />
dagligvarebutik i området.<br />
Plannummer B2<br />
Plannavn<br />
Vester Allé kvarteret<br />
Generel anvendelse Boligområde<br />
Specifik anvendelse Åben lav<br />
Underopdeling<br />
Blandet med tæt/lav byggeri<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 25% el. 40%<br />
Maximalt antal etager 2<br />
Maximal højde<br />
8,5 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 1<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />
<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene<br />
<strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> den enkelte<br />
ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong> parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav<br />
bebyggelse eller blandet bebyggelse.<br />
1<br />
-
Plannummer B3<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 1<br />
Søndergade og Plantagevej<br />
kvarteret<br />
Boligområde<br />
Åben lav<br />
Blandet med tæt/lav byggeri<br />
Byzone<br />
25% el. 40%<br />
2<br />
8,5 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets<br />
daglige <strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden<br />
gene <strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> den<br />
enkelte ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong> parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt<br />
lav bebyggelse eller blandet bebyggelse. Bebyggelsen langs<br />
Søndergade skal opføres som sluttet bebyggelse i vejskel.<br />
Plannummer B5<br />
Plannavn<br />
Fuglekvarteret, Stjernekvarteret<br />
og Skrænten m.v.<br />
Generel anvendelse Boligområde<br />
Specifik anvendelse Åben lav<br />
Underopdeling<br />
Blandet med tæt/lav byggeri<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 25% el. 40%<br />
Maximalt antal etager 2<br />
Maximal højde<br />
8,5 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 1<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />
<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene<br />
<strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> den enkelte<br />
ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong> parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav<br />
bebyggelse eller blandet bebyggelse. Der skal reserveres areal<br />
til skovagtig beplantning mod Boulevarden.<br />
Plannummer B4<br />
Plannavn<br />
Allégade og Askovvej kvarteret<br />
Generel anvendelse Boligområde<br />
Specifik anvendelse Åben lav<br />
Underopdeling<br />
Blandet med tæt/lav byggeri<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 25% el. 40%<br />
Maximalt antal etager 2<br />
Maximal højde<br />
8,5 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 1<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />
<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene<br />
<strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> den enkelte<br />
ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong> parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav<br />
bebyggelse eller blandet bebyggelse. Der skal reserveres areal<br />
til cykelstier langs Askovvej.<br />
Plannummer B6<br />
Plannavn<br />
Blomsterkvarteret og Gestenvej<br />
m.v.<br />
Generel anvendelse Boligområde<br />
Specifik anvendelse Åben lav<br />
Underopdeling<br />
Blandet med tæt/lav byggeri<br />
Zonestatus<br />
By- og landzone<br />
Bebyggelsesprocent 25% el. 40%<br />
Maximalt antal etager 2<br />
Maximal højde<br />
8,5 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 1<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />
<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene<br />
<strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> den enkelte<br />
ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong> parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav<br />
bebyggelse eller blandet bebyggelse. Bebyggelsen ved Vejen Å<br />
skal ud<strong>for</strong>mes parkmæssigt med huse på store grunde, tilpasset<br />
landskabet. Selve ådalen skal friholdes <strong>for</strong> bebyggelse.<br />
19
Plannummer B7<br />
Plannavn<br />
Vamdrupvejkvarteret<br />
Generel anvendelse Boligområde<br />
Specifik anvendelse Åben lav<br />
Underopdeling<br />
Blandet med tæt/lav byggeri<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 25% el. 40%<br />
Maximalt antal etager 2<br />
Maximal højde<br />
8,5 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
20<br />
Højeste tilladte miljøklasse 1<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />
<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene<br />
<strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> den enkelte<br />
ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong> parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav<br />
bebyggelse eller blandet bebyggelse. Der reserveres areal til<br />
skovagtig beplantning mod Sdr. Ringvejs <strong>for</strong>længelse.<br />
Plannummer B9<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 1<br />
Ellestrup<br />
Boligområde<br />
Åben lav<br />
Blandet med tæt/lav byggeri<br />
Byzone<br />
25% el. 40%<br />
2<br />
8,5 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />
<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene<br />
<strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> den enkelte<br />
ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong> parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav<br />
bebyggelse eller blandet bebyggelse. Der reserveres areal til<br />
skovplantning øst <strong>for</strong> boligområdet.<br />
Plannummer B8<br />
Plannavn<br />
Hvedevænget, Morbærvej, Kirsebærvej<br />
og Kildevænget m.v.<br />
Generel anvendelse Boligområde<br />
Specifik anvendelse Åben lav<br />
Underopdeling<br />
Blandet med tæt/lav byggeri<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 25% el. 40%<br />
Maximalt antal etager 2<br />
Maximal højde<br />
8,5 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 1<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />
<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene<br />
<strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> den enkelte<br />
ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong> parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav bebyggelse<br />
eller blandet bebyggelse. Der reserveres areal til grøn<br />
kile mellem Hvedevænget og Morbærvej/Kirsebærvej og areal til<br />
skovagtig beplantning mod Boulevarden og Sdr. Ringvej.<br />
Plannummer B10<br />
Plannavn<br />
Dalgårdsvej, Kongehøj og<br />
Mannehøj<br />
Generel anvendelse Boligområde<br />
Specifik anvendelse Åben lav<br />
Underopdeling<br />
Blandet med tæt/lav byggeri<br />
Zonestatus<br />
By- og landzone<br />
Bebyggelsesprocent 25% el. 40%<br />
Maximalt antal etager 2<br />
Maximal højde<br />
8,5 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 1<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />
<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene<br />
<strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> den enkelte<br />
ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong> parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav<br />
bebyggelse eller blandet bebyggelse. Der reserveres areal til<br />
skovagtig beplantning mod Boulevarden og Østre Skibelundvej.
Plannummer B11<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 1<br />
Ahornparken<br />
Boligområde<br />
Etagebebyggelse<br />
Ingen<br />
Byzone<br />
50%<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />
<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong><br />
omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50.<br />
Der reserveres areal til afgrænsende beplantning mod jernbanen<br />
og Fuglesangsallé.<br />
Plannummer B13<br />
Plannavn<br />
Lærkevej og Vesterled<br />
Generel anvendelse Boligområde<br />
Specifik anvendelse Etagebebyggelse<br />
Underopdeling<br />
Ingen<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 40%<br />
Maximalt antal etager 3<br />
Maximal højde<br />
-<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 1<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />
<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong><br />
omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> området under ét<br />
ikke overstige 40.<br />
3<br />
-<br />
Plannummer B12<br />
Plannavn<br />
Rolighedsvej<br />
Generel anvendelse Boligområde<br />
Specifik anvendelse Etagebebyggelse<br />
Underopdeling<br />
Ingen<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 40%<br />
Maximalt antal etager 3<br />
Maximal højde<br />
-<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 1<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />
<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong><br />
omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> området under ét<br />
ikke overstige 40.<br />
Plannummer B14<br />
Plannavn<br />
Rosengården<br />
Generel anvendelse Boligområde<br />
Specifik anvendelse Etagebebyggelse<br />
Underopdeling<br />
Ingen<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 40%<br />
Maximalt antal etager 3<br />
Maximal højde<br />
-<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 1<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />
<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong><br />
omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> området under ét<br />
ikke overstige 40. Der reserveres areal til afgrænsende beplantning<br />
mod Skolegade og Præstevænget.<br />
21
Plannummer B24<br />
Plannavn<br />
Grønvang<br />
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv<br />
Specifik anvendelse Boliger og serviceerhverv<br />
Underopdeling<br />
Ingen<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 25%<br />
Maximalt antal etager 2<br />
Maximal højde<br />
8,5 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 2<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål og erhvervs<strong>for</strong>mål,<br />
som kan indpasses uden væsentlige genevirkninger<br />
<strong>for</strong> omgivelserne samt offentligt <strong>for</strong>mål. Den eksisterende<br />
bebyggelse skal bevares. Ny bebyggelse må højst opføres i 1½<br />
etage. Bebyggelsesprocenten <strong>for</strong> den enkelte ejendom må ikke<br />
overstige 25.<br />
Plannummer B29<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 1<br />
22<br />
V. PLantagevej<br />
Boligområde<br />
Etagebebyggelse<br />
Ingen<br />
Byzone<br />
70%<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />
<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong><br />
omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> området under ét<br />
ikke overstige 70.<br />
3<br />
-<br />
Plannummer B25<br />
Plannavn<br />
Gl. Asbovej/Vejen Å<br />
Generel anvendelse Boligområde<br />
Specifik anvendelse Åben lav<br />
Underopdeling<br />
Blandet med tæt/lav byggeri<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 25% el. 40%<br />
Maximalt antal etager 2<br />
Maximal højde<br />
8,5 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 1<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre butikker til områdets daglige <strong>for</strong>syning<br />
og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong> omgivelserne.<br />
Bebyggelsen må opføres som blandet bebyggelse i <strong>for</strong>m<br />
af åben lav bebyggelse langs åen og lave etagehuse. Bebyggelsesprocenten<br />
må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke overstige 25<br />
<strong>for</strong> parcelhuse og 40 <strong>for</strong> anden bebyggelse. Vejen Ådal skal<br />
friholdes <strong>for</strong> bebyggelse og udlægges som offentlig tilgængelig<br />
grønt område.<br />
Plannummer B33<br />
Plannavn<br />
Præstevænget<br />
Generel anvendelse Boligområde<br />
Specifik anvendelse Etagebebyggelse<br />
Underopdeling<br />
Ingen<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 40%<br />
Maximalt antal etager 2<br />
Maximal højde<br />
-<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre butikker til områdets daglige<strong>for</strong>syning<br />
og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong> omgivelserne.<br />
Bebyggelsen må højest opføres i 2 etager og bebyggelsesprocenten<br />
må ikke overstige 40. Området udlægges som et<br />
byomdannelsesområde.
Plannummer B34<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 1<br />
Vester Allé<br />
Boligområde<br />
Etagebebyggelse<br />
Ingen<br />
Byzone<br />
50%<br />
2<br />
8,5 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />
<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong><br />
omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50.<br />
Plannummer B36<br />
Plannavn<br />
Søndergade/Torps Allé<br />
Generel anvendelse Boligområde<br />
Specifik anvendelse Etagebebyggelse<br />
Underopdeling<br />
Ingen<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 50%<br />
Maximalt antal etager 2<br />
Maximal højde<br />
10 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 1<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />
<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong><br />
omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50.<br />
Plannummer B35<br />
Plannavn<br />
Allégade<br />
Generel anvendelse Boligområde<br />
Specifik anvendelse Etagebebyggelse<br />
Underopdeling<br />
Ingen<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 50%<br />
Maximalt antal etager 2<br />
Maximal højde<br />
8,5 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 1<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />
<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong><br />
omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50.<br />
Plannummer B37<br />
Plannavn<br />
Gormsvej<br />
Generel anvendelse Boligområde<br />
Specifik anvendelse Etagebebyggelse<br />
Underopdeling<br />
Ingen<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 50%<br />
Maximalt antal etager 2<br />
Maximal højde<br />
8,5 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 1<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />
<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong><br />
omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50.<br />
23
Plannummer D2<br />
Plannavn<br />
Vejen Anlæg<br />
Generel anvendelse Offentligt <strong>for</strong>mål<br />
Specifik anvendelse Rekreativt grønt område<br />
Underopdeling<br />
Park<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent -<br />
Maximalt antal etager -<br />
Maximal højde<br />
-<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
24<br />
Grønvangskolen i Vejen.<br />
D områder<br />
Offentlige områder i Vejen<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, grønt<br />
område. Området må ikke bebygges, men der kan i <strong>for</strong>bindelse<br />
med områdets anvendelse som offentligt grønt areal kun opføres<br />
mindre servicebygninger i området, men kun med tilladelse<br />
fra Byrådet.<br />
Plannummer D1<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Vejen Idrætscenter<br />
Offentligt <strong>for</strong>mål<br />
Kulturelinstitution<br />
Ingen<br />
Byzone<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, idrætsanlæg<br />
med tilhørende bygninger. De eksisterende hegn og<br />
beplantninger i området skal bevares.<br />
Plannummer D3<br />
Plannavn<br />
Vorupvænget<br />
Generel anvendelse Offentligt <strong>for</strong>mål<br />
Specifik anvendelse Grønt område og sundheds-<br />
/socialinstitution<br />
Underopdeling<br />
Dag- og døgninstitution<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent -<br />
Maximalt antal etager -<br />
Maximal højde<br />
-<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, grønt<br />
område og børnehave.<br />
-<br />
-<br />
-
Plannummer D4<br />
Plannavn<br />
Vejen Stadion<br />
Generel anvendelse Rekreation og fritids<strong>for</strong>mål<br />
Specifik anvendelse Andre rekreative områder<br />
Underopdeling<br />
Stadion og boldbane<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 25%<br />
Maximalt antal etager -<br />
Maximal højde<br />
-<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 2<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, idrætsanlæg<br />
med tilhørende tribuneanlæg og bygninger.<br />
Plannummer D6<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Højbro<br />
Rekreation og fritids<strong>for</strong>mål<br />
Rekreativt grønt område<br />
Ingen<br />
Byzone<br />
ingen<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, grønt<br />
område.<br />
-<br />
-<br />
Plannummer D5<br />
Plannavn<br />
Knudebækken<br />
Generel anvendelse Rekreation og fritids<strong>for</strong>mål<br />
Specifik anvendelse Rekreativt grønt område<br />
Underopdeling<br />
Ingen<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent Ingen<br />
Maximalt antal etager -<br />
Maximal højde<br />
-<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, grønt<br />
område.<br />
Plannummer D7<br />
Plannavn<br />
Vejen kirke og kirkegård<br />
Generel anvendelse Offentligt <strong>for</strong>mål<br />
Specifik anvendelse Kulturel institution<br />
Underopdeling<br />
Kirke og kirkegård<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent -<br />
Maximalt antal etager -<br />
Maximal højde<br />
-<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, kirke med<br />
tilhørende sognegård samt kirkegård med tilhørende bygninger.<br />
25
26<br />
Plannummer D8<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Vejen Å<br />
Rekreation og fritids<strong>for</strong>mål<br />
Rekreativt grønt område<br />
Ingen<br />
Byzone<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige <strong>for</strong>mål, grønt<br />
område.<br />
Plannummer D10<br />
Plannavn<br />
Østerbyskole<br />
Generel anvendelse Offentligt <strong>for</strong>mål<br />
Specifik anvendelse Uddannelsesinstitution<br />
Underopdeling<br />
Folkeskole<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 40%<br />
Maximalt antal etager 2<br />
Maximal højde<br />
-<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, skole.<br />
Bebyggelsen må højst opføres i 2 etager. Bebyggelsesprocenten<br />
må ikke overstige 40.<br />
-<br />
-<br />
-<br />
Plannummer D9<br />
Plannavn<br />
Bakkely Skole<br />
Generel anvendelse Offentligt <strong>for</strong>mål<br />
Specifik anvendelse Uddannelsesinstitution<br />
Underopdeling<br />
Folkeskole<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 40%<br />
Maximalt antal etager 2<br />
Maximal højde<br />
-<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, skole.<br />
Bebyggelsen må højst opføres i 2 etager. Bebyggelsesprocenten<br />
må ikke overstige 40.<br />
Plannummer D11<br />
Plannavn<br />
Egebo<br />
Generel anvendelse Offentligt <strong>for</strong>mål<br />
Specifik anvendelse Social- og sundhedsinstitution<br />
Underopdeling<br />
Dag- og døgninstitutioner<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 40%<br />
Maximalt antal etager 2<br />
Maximal højde<br />
-<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige <strong>for</strong>mål, skole og<br />
institutioner <strong>for</strong> børn og unge. Bebyggelsen må højst opføres<br />
i 2 etager. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40. De<br />
eksisterende hegn og beplantninger i området skal bevares.
Plannummer D12<br />
Plannavn<br />
Vejen Gymnasium<br />
Generel anvendelse Offentlig <strong>for</strong>måll<br />
Specifik anvendelse Uddannelsesinstitution<br />
Underopdeling<br />
Gymnasie<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 40%<br />
Maximalt antal etager 2<br />
Maximal højde<br />
-<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, amtsgymnasium.<br />
Plannummer D15<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Kærhøjparken<br />
Offentligt <strong>for</strong>mål<br />
Social- og sundhedsinstitution<br />
Plejehjem og beskyttede<br />
boliger<br />
Byzone<br />
40%<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, dagcenter<br />
<strong>for</strong> fysisk og psykisk handicappede og ældrecenter med<br />
tilhørende boliger. Bebyggelsen må højst opføres i 2 etager.<br />
Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40. Området langs<br />
Fuglesangsallé reserveres som grønt område.<br />
2<br />
-<br />
Plannummer D13<br />
Plannavn<br />
VUC Vejen<br />
Generel anvendelse Offentligt <strong>for</strong>mål<br />
Specifik anvendelse Uddannelsesinstitution<br />
Underopdeling<br />
Folkeskole<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 40%<br />
Maximalt antal etager 2<br />
Maximal højde<br />
-<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, skole. Bebyggelsen<br />
må højst opføres i 2 etager. Bebyggelsesprocenten<br />
må ikke overstige 40. De eksisterende hegn og beplantninger i<br />
området skal bevares.<br />
Plannummer D16<br />
Plannavn<br />
Kærdalen<br />
Generel anvendelse Offentligt <strong>for</strong>mål<br />
Specifik anvendelse Social- og sundhedsinstitution<br />
Underopdeling<br />
Plejehjem og beskyttede<br />
boliger<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 40%<br />
Maximalt antal etager 2<br />
Maximal højde<br />
-<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, ældrecenter<br />
med tilhørende boliger. Bebyggelsen må højst opføres i 2<br />
etager. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40.<br />
27
28<br />
Plannummer D17<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Grønvang<br />
Offentlig <strong>for</strong>mål<br />
Ingen<br />
Ingen<br />
Byzone<br />
40%<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål og<br />
erhvervs<strong>for</strong>mål, som <strong>for</strong> eksempel uddannelsesinstitutioner,<br />
kulturelle institutioner, serviceanlæg, hotel og kongrescenter<br />
m.v., herunder institutioner og anlæg af regional betydning. Bebyggelsen<br />
må højst opføres i 3 etager. Bebyggelsesprocenten<br />
må ikke overstige 40. Der reserveres areal til en grøn kile med<br />
stianlæg gennem området fra Boulevarden til bymidten.<br />
Plannummer D19<br />
Plannavn<br />
Vejen gl. renseanlæg<br />
Generel anvendelse Teknisk anlæg<br />
Specifik anvendelse Rensningsanlæg<br />
Underopdeling<br />
ingen<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent -<br />
Maximalt antal etager -<br />
Maximal højde<br />
-<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, tekniske<br />
anlæg.<br />
3<br />
-<br />
Plannummer D18<br />
Plannavn<br />
Billingland<br />
Generel anvendelse Offentligt <strong>for</strong>mål<br />
Specifik anvendelse Social- og sundhedsinstitution<br />
Underopdeling<br />
Dag- og døgninstitution<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 25%<br />
Maximalt antal etager 2<br />
Maximal højde<br />
-<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, institutioner<br />
<strong>for</strong> børn og unge med tilhørende grønt område. Bebyggelsesprocenten<br />
må <strong>for</strong> området som helhed ikke overstige 25.<br />
Plannummer D35<br />
Plannavn<br />
Vejenvej<br />
Generel anvendelse Rekreation og fritids<strong>for</strong>mål<br />
Specifik anvendelse Rekreativt grønt område<br />
Underopdeling<br />
Ingen<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent -<br />
Maximalt antal etager -<br />
Maximal højde<br />
5 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige <strong>for</strong>mål, grønt<br />
område.
Plannummer D36<br />
Plannavn<br />
Kolonihaver, Vamdrupvej<br />
Generel anvendelse Rekreation og fritids<strong>for</strong>mål<br />
Specifik anvendelse Kolonihaver<br />
Underopdeling<br />
Ingen<br />
Zonestatus<br />
Landzone<br />
Bebyggelsesprocent -<br />
Maximalt antal etager -<br />
Maximal højde<br />
5 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til kolonihaver. Grundstørrelsen<br />
i området må ikke overstige 500 m². Bebyggelsen må på<br />
hver enkelt grund ikke overstige 30 m². Bebyggelsen må ikke<br />
opføres i større højde end 5 m.<br />
Plannummer E1<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 2<br />
Højeste tilladte miljøklasse 5<br />
Industri Øst<br />
Erhvervsområde<br />
Industri<br />
Ingen<br />
Byzone<br />
50%<br />
-<br />
11 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, såsom<br />
industri-, lager- og værkstedsvirksomhed, samt service- og <strong>for</strong>retningsvirksomhed<br />
og enkelte boliger (bestyrer-, portnerboliger<br />
og lignende) i tilknytning til den enkelte virksomhed. I området<br />
må der placeres virksomheder uden særlige beliggenhedskrav.<br />
Delområde 1 skal reserveres til håndværk og let industri med<br />
tilhørende boliger. Bebyggelsen må ikke opføres i større højde<br />
end 11 m. Det kan dog tillades, at visse afgrænsede bygningsdele,<br />
såsom siloer, højlagre og lignende, opføres i større<br />
højde. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke<br />
overstige 50. Der reserveres areal til afgrænsende beplantning<br />
mod Koldingvej, jernbanen og det åbne land.<br />
Plannummer E2<br />
Plannavn<br />
Industri Vest<br />
Generel anvendelse Erhvervsområde<br />
Specifik anvendelse Industri<br />
Underopdeling<br />
Ingen<br />
Zonestatus<br />
By- og landzone<br />
Bebyggelsesprocent 50%<br />
Maximalt antal etager -<br />
Maximal højde<br />
11 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 2<br />
Højeste tilladte miljøklasse 5<br />
E områder<br />
Erhvervsområder i Vejen<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, industri-,<br />
lager- og værkstedsvirksomhed, samt service- og <strong>for</strong>retningsvirksomhed<br />
og enkelte boliger (bestyrer-, portnerboliger og<br />
lignende) i tilknytning til den enkelte virksomhed. I området må<br />
der placeres virksomheder uden særlige beliggenhedskrav.<br />
Delområde 1 skal reserveres til håndværk og let industri med<br />
tilhørende boliger samt genbrugsplads. Bebyggelsen må ikke<br />
opføres i større højde end 11 m. Det kan dog tillades, at visse<br />
afgrænsede bygningsdele, såsom siloer, højlagre og lignende,<br />
opføres i større højde. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> den<br />
enkelte ejendom ikke overstige 50. Der reserveres areal til<br />
afgrænsende beplantning mod Esbjergvej og det åbne land.<br />
29
Solar A/S, Industri Vest i Vejen.<br />
30<br />
Plannummer E3<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 2<br />
Højeste tilladte miljøklasse 5<br />
Industri Syd<br />
Erhvervsområde<br />
Industri<br />
Ingen<br />
Byzone<br />
50%<br />
-<br />
11 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, såsom<br />
industri-, lager- og værkstedsvirksomhed, samt service- og <strong>for</strong>retningsvirksomhed<br />
og enkelte boliger (bestyrer-, portnerboliger<br />
og lignende) i tilknytning til den enkelte virksomhed. I området<br />
må der placeres virksomheder uden særlige beliggenhedskrav.<br />
Delområde 1 skal reserveres til håndværk og let industri med<br />
tilhørende boliger. Bebyggelsen må ikke opføres i større højde<br />
end 11 m. Det kan dog tillades, at visse afgrænsede bygningsdele,<br />
såsom siloer, højlagre og lignende, opføres i større<br />
højde. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke<br />
overstige 50. Der reserveres areal til afgrænsende beplantning<br />
mod Knudebækken og Sdr. Ringvej.<br />
Plannummer E4<br />
Plannavn<br />
Vestermarken<br />
Generel anvendelse Erhvervsområde<br />
Specifik anvendelse Industri<br />
Underopdeling<br />
Ingen<br />
Zonestatus<br />
By- og landzone<br />
Bebyggelsesprocent 50%<br />
Maximalt antal etager -<br />
Maximal højde<br />
11 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 2<br />
Højeste tilladte miljøklasse 5<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, såsom<br />
industri-, lager-, <strong>for</strong>sknings- service-, kontor- og <strong>for</strong>retningsvirksomhed,<br />
herunder virksomheder af regional betydning. I<br />
tilknytning til den enkelte virksomhed må der opføres enkelte<br />
boliger (bestyrer- og portnerboliger og lignende). I området må<br />
der placeres virksomheder uden særlige beliggenhedskrav.<br />
Den eksisterende bebyggelse langs Esbjergvej reserveres til<br />
bolig<strong>for</strong>mål. Bebyggelsen må ikke opføres i større højde end 11<br />
m. Det kan dog tillades, at afgrænsede bygningsdele, såsom siloer,<br />
højlagre og lignende, opføres i større højde. Bebyggelsesprocenten<br />
må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke overstige 50. Der<br />
reserveres areal til afgrænsende beplantning mod Esbjergvej,<br />
Asbovej, motorvejen og det åbne land.
Plannummer E5<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 2<br />
Højeste tilladte miljøklasse 5<br />
Engvej og Præstevænget<br />
Erhvervsområde<br />
Industri<br />
ingen<br />
By- landzone<br />
40%<br />
-<br />
11 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, såsom<br />
industri-, lager- og værkstedsvirksomhed, samt service og <strong>for</strong>retningsvirksomhed<br />
og enkelte boliger (bestyrer-, portnerboliger<br />
og lignende) i tilknytning til den enkelte virksomhed. I området<br />
må der placeres virksomheder uden særlige beliggenhedskrav.<br />
Delområde 1 skal reserveres til håndværk og let industri med<br />
tilhørende boliger. Bebyggelsen må ikke opføres i større højde<br />
end 11 m. Det kan dog tillades, at visse afgrænsede bygningsdele,<br />
såsom siloer, højlagre og lignende, opføres i større<br />
højde. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke<br />
overstige 40.<br />
Plannummer E7<br />
Plannavn<br />
Vestergade<br />
Generel anvendelse Erhvervsområde<br />
Specifik anvendelse Blandet erhverv<br />
Underopdeling<br />
Ingen<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 50%<br />
Maximalt antal etager -<br />
Maximal højde<br />
12 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 1<br />
Højeste tilladte miljøklasse 4<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, industri-,<br />
lager- og værkstedsvirksomhed, samt service- og <strong>for</strong>retningsvirksomhed<br />
og enkelte boliger (bestyrer-, portnerboliger og<br />
lignende) i tilknytning til den enkelte virksomhed. I området må<br />
der placeres virksomheder uden særlige beliggenhedskrav.<br />
Bebyggelsen må ikke opføres i større højde end 12 m. Det kan<br />
dog tillades, at visse afgrænsede bygningsdele, såsom siloer,<br />
højlagre og lignende opføres i større højde. Bebyggelsesprocenten<br />
må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke overstige 50.<br />
Plannummer E6<br />
Plannavn<br />
Phønix<br />
Generel anvendelse Erhvervsområde<br />
Specifik anvendelse Industri<br />
Underopdeling<br />
Ingen<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 50%<br />
Maximalt antal etager -<br />
Maximal højde<br />
12 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 3<br />
Højeste tilladte miljøklasse 6<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, såsom<br />
industri-, lager- og værkstedsvirksomhed, samt service- og <strong>for</strong>retningsvirksomhed<br />
og enkelte boliger (bestyrer-, portnerboliger<br />
og lignende) i tilknytning til den enkelte virksomhed. I området<br />
må der placeres virksomheder uden særlige beliggenhedskrav.<br />
Bebyggelsen må ikke opføres i større højde end 12 m. Det kan<br />
dog tillades, at visse afgrænsede bygningsdele, såsom siloer,<br />
højlagre og lignende, opføres i større højde. Bebyggelsesprocenten<br />
må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke overstige 50.<br />
Plus Garden System, Industri Syd i Vejen.<br />
31
32<br />
Plannummer E8<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 1<br />
Højeste tilladte miljøklasse 3<br />
DONG<br />
Erhvrvsområde<br />
Blandet erhverv<br />
Ingen<br />
Byzone<br />
50%<br />
2<br />
8,5 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, administration,<br />
lettere industri og værkstedsvirksomhed samt mindre lagervirksomhed.<br />
Der må indrettes enkelte boliger <strong>for</strong> bestyrere og<br />
portnere eller lignende i tilknytning til den enkelte virksomhed.<br />
I området må der placeres virksomheder som f.eks. håndværk<br />
og lettere industri. Bebyggelsens højde må ikke overstige 8,5<br />
m. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke<br />
overstige 50.<br />
Plannummer E17<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 1<br />
Højeste tilladte miljøklasse 3<br />
Gestenvej<br />
Erhvervsområde<br />
Blandet erhverv<br />
Ingen<br />
Byzone<br />
40%<br />
2<br />
12 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, administration,<br />
lettere industri og værkstedsvirksomhed samt mindre lagervirksomhed.<br />
Der må indrettes enkelte boliger <strong>for</strong> bestyrere og<br />
portnere eller lignende i tilknytning til den enkelte virksomhed.<br />
Bebyggelsens højde må ikke overstige 12 m. Bebyggelsesprocenten<br />
må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke overstige 40.<br />
Plannummer E16<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 1<br />
Højeste tilladte miljøklasse 3<br />
Plannummer E18<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 1<br />
Højeste tilladte miljøklasse 3<br />
Vejenvej<br />
Erhvervsområde<br />
Blandet erhverv<br />
Ingen<br />
Byzone<br />
40%<br />
1,5<br />
8,5 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål og i dette<br />
tilfælde ulægges området til gartneri, planteskole eller ligende,<br />
med mulighed <strong>for</strong> butik i tilknytning til virksomheden. Der må<br />
indrettes enkelte boliger <strong>for</strong> bestyrere og portnere eller lignende<br />
i tilknytning til den enkelte virksomhed.<br />
Fuglsangsallé<br />
Erhvervsområde<br />
Detailhandel<br />
Ingen<br />
Byzone<br />
40%<br />
2<br />
12 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål. Der må i<br />
området etableres detailhandle <strong>for</strong> udvalgsvarer og pladskrævende<br />
varergrupper. Bebyggelsen må højest opføres i 2 etage<br />
og bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40.
Askov<br />
Askov er vokset op som højskoleby omkring Askov Højskole. Før højskolen i 1864<br />
kom til Askov, var byen en landsby med nogle få gårde omkring bydammen. Området<br />
ved dammen udgør stadig bymidten i Askov, men selve byen har udviklet<br />
sig som en ca. 1,5 km lang vejby langs vejen mellem Vejen og Malt.<br />
Byens kirke og de fleste butikker ligger ved torvet midt i byen.<br />
Askov har som højskoleby sin særlige atmosfære, og byen har en række bygninger,<br />
der er bevaringsværdige af arkitektoniske og kulturhistoriske grunde.<br />
Det er vigtigt, at disse bygninger bevares, og at byens karakteristiske træk<br />
– bydammen, torvet, højskoleområdet – og byens markante grænser mod det<br />
åbne land fastholdes.<br />
Boligområdet Rølkjær <strong>for</strong>ventes udbygget i planperioden.<br />
Rammeområder<br />
For Askov gælder nedenstående rammer <strong>for</strong> lokalplanlægning i byens enkelte<br />
delområder.<br />
Rammerne består af anvendelsesbestemmelser og særlige bestemmelser, som<br />
er beskrevet neden<strong>for</strong>. Disse skal suppleres med de generelle bestemmelser<br />
<strong>for</strong>rest i dette hæfte.<br />
Plannumrene henviser til kortbilag nr. 2 bagerst i mappen, som<br />
kan foldes ud og læses samtidig med skemaerne med rammebestemmelserne<br />
<strong>for</strong> de enkelte områder.<br />
Stemningsbilleder fra Askov.<br />
33
C områder<br />
Centerområder i Askov<br />
B områder<br />
Boligområder i Askov<br />
Plannummer B15<br />
Plannavn<br />
Vejenvej, Møllevej og Skibelundvej<br />
Generel anvendelse Boligområde<br />
Specifik anvendelse Åben lav<br />
Underopdeling<br />
Blandet med tæt/lav byggeri<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 25% eller 40%<br />
Maximalt antal etager 1,5<br />
Maximal højde<br />
8,5 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
34<br />
Højeste tilladte miljøklasse 1<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre butikker til områdets daglige <strong>for</strong>syning<br />
og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong> omgivelserne.<br />
Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage. Bebyggelsesprocenten<br />
må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong><br />
parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav bebyggelse.<br />
Plannummer C2<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 1<br />
Højeste tilladte miljøklasse 3<br />
Bymidten<br />
Blandet bolig og erhverv<br />
Bycenterområde<br />
Ingen<br />
Byzone<br />
25% eller 50%<br />
2<br />
8,5 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til center<strong>for</strong>mål (butikker,<br />
liberale erhverv samt mindre ikke- generende fremstillingsvirksomhed<br />
i tilknytning til butikkerne), bolig<strong>for</strong>mål og offentlige<br />
<strong>for</strong>mål. Bebyggelsen må højst opføres i 2 etager. Bebyggelsesprocenten<br />
må <strong>for</strong> hver enkelt ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong><br />
boligbebyggelse og 50 ved anden bebyggelse. Området ved<br />
bydammen udlægges som offentligt grønt område.<br />
Plannummer B16<br />
Plannavn<br />
Maltvej, Egevænget, Sandmarken,<br />
Birkevænget, Damhus og<br />
Baslund<br />
Generel anvendelse Boligområde<br />
Specifik anvendelse Åben lav<br />
Underopdeling<br />
Blandet med tæt/lav byggeri<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 25% eller 40%<br />
Maximalt antal etager 1,5<br />
Maximal højde<br />
8,5 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 1<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre butikker til områdets daglige <strong>for</strong>syning<br />
og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong> omgivelserne.<br />
Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage. Bebyggelsesprocenten<br />
må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong><br />
parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav bebyggelse. Der reserveres areal<br />
til afgrænsende beplantning og stianlæg mod det åbne land ved<br />
Egevænget og Baslund.
Plannummer D20<br />
Plannavn<br />
Askov Højskole<br />
Generel anvendelse Offentlige <strong>for</strong>mål<br />
Specifik anvendelse Uddannelsesinstitution<br />
Underopdeling<br />
Højskole<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 40%<br />
Maximalt antal etager 2<br />
Maximal højde<br />
-<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål (højskole<br />
og institutioner) og bolig<strong>for</strong>mål. Bebyggelsen må højst opføres<br />
i 2 etager. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> området som helhed<br />
ikke overstige 40.<br />
Plannummer D21<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Askov Malt skole<br />
Offentlige <strong>for</strong>mål<br />
Uddannelsesinstitution<br />
Folkeskole<br />
Byzone<br />
40%<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, skole.<br />
Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage. Bebyggelsesprocenten<br />
må ikke overstige 40.<br />
1,5<br />
-<br />
Plannummer D22<br />
Plannavn<br />
Birkely<br />
Generel anvendelse Offentligt <strong>for</strong>mål<br />
Specifik anvendelse Social- og sundhedinstitution<br />
Underopdeling<br />
Plejehjem og beskyttede<br />
boliger<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 40%<br />
Maximalt antal etager 1,5<br />
Maximal højde<br />
8,5 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
D områder<br />
Offentlige områder i Askov<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, ældrecenter<br />
med tilhørende boliger. Bebyggelsen må højst opføres i 1½<br />
etage. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40.<br />
35
36<br />
Indkørsel til Epoke i Askov.<br />
E områder<br />
Erhvervsområder i Askov<br />
Plannummer D24<br />
Plannavn<br />
Askov kirke og kirkegård<br />
Generel anvendelse Offentligt <strong>for</strong>mål<br />
Specifik anvendelse Kulturel institution<br />
Underopdeling<br />
Kirke/kirkegård<br />
Zonestatus<br />
By- og landzone<br />
Bebyggelsesprocent -<br />
Maximalt antal etager -<br />
Maximal højde<br />
-<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, kirke og<br />
kirkegård med tilhørende bygninger.<br />
Plannummer D23<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
sportspladsen<br />
Rekreation og fritids<strong>for</strong>mål<br />
Andre rekreative områder<br />
Stadion og boldbane<br />
Byzone<br />
Ingen<br />
Ingen<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, sportsplads<br />
med tilhørende bygninger.<br />
Plannummer E9<br />
Plannavn<br />
Epoke<br />
Generel anvendelse Erhvervsområde<br />
Specifik anvendelse Industri<br />
Underopdeling<br />
Ingen<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 40%<br />
Maximalt antal etager 2<br />
Maximal højde<br />
11 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 1<br />
Højeste tilladte miljøklasse 5<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, såsom industri-,<br />
lager- og værkstedsvirksomhed, samt service- og <strong>for</strong>retningsvirksomhed<br />
og enkelte boliger (bestyrer- og portnerboliger<br />
og lignende) i tilknytning til den enkelte virksomhed. I området<br />
må der placeres virksomheder uden særlige beliggenhedskrav.<br />
Delområde 1 reserveres til skovplantning. Bebyggelsen må<br />
ikke opføres i større højde end 11 m. Det kan dog tillades, at<br />
visse afgrænsede bygningsdele, såsom siloer og højlagre og<br />
lignende, opføres i større højde. Bebyggelsesprocenten må<br />
ikke overstige 40.<br />
0
Plannummer E10<br />
Plannavn<br />
Lervad<br />
Generel anvendelse Erhvervsområde<br />
Specifik anvendelse Industri<br />
Underopdeling<br />
Ingen<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 40%<br />
Maximalt antal etager 2<br />
Maximal højde<br />
11 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 1<br />
Højeste tilladte miljøklasse 5<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, såsom industri-,<br />
lager- og værkstedsvirksomhed, samt service og <strong>for</strong>retningsvirksomhed<br />
og enkelte boliger (bestyrer- og portnerboliger<br />
og lignende) i tilknytning til den enkelte virksomhed. I området<br />
må der placeres virksomheder uden særlige beliggenhedskrav.<br />
Bebyggelsen må ikke opføres i større højde end 11 m. Det kan<br />
dog tillades, at visse afgrænsede bygningsdele, såsom siloer<br />
og højlagre og lignende, opføres i større højde.<br />
Plannummer E11<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 1<br />
Højeste tilladte miljøklasse 3<br />
Farmervej<br />
Erhvervsområde<br />
Blandet erhverv<br />
Ingen<br />
Byzone<br />
40%<br />
1,5<br />
11 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, såsom<br />
håndværk og lettere industri, service- og <strong>for</strong>retningsvirksomhed<br />
og én bolig i tilknytning til hver ejendom. Der må i området placeres<br />
virksomheder som f.eks håndværk og lettere industri med<br />
tilhørende boliger. Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage.<br />
37
38<br />
Bække Kirke.<br />
Hærvejsstenen ved Bække Rutebilstation.<br />
Bække<br />
Bække er vokset op omkring Ribe-Vejle Landevej. Landevejen <strong>for</strong>løb gennem<br />
byen svarer nogenlunde til den jyske hærvejs oprindelige linjeføring <strong>for</strong>bi Bække<br />
kirke og kro. På et tidligt tidspunkt er byen blevet udbygget langs sideveje og<br />
parallelveje til hovedgaden. Byen har der<strong>for</strong> i dag en kompakt <strong>for</strong>m og et internt<br />
vejsystem, der er lidt usædvanlig <strong>for</strong> en by af denne størrelse.<br />
Bække blev i 1917 stationsby på Kolding-Troldhede jernbanen. Banen blev nedlagt<br />
i 1969, men byen har stadig betydning som knudepunkt <strong>for</strong> rutebiltrafikken.<br />
Kirken, skolen og de fleste butikker ligger midt i byen i tilknytning til hovedgaden,<br />
Søndergade-Nørregade.<br />
Bække har i de senere år oplevet en stigende turisme med udgangspunkt i de<br />
regionale stiruter ”Hærvejen” og ”Holmeåen”, som krydser hinanden i Bække. Udviklingen<br />
har medført, at der på lokalt initiativ er indrettet turistin<strong>for</strong>mation i Bække<br />
Rutebilstation. Pladsen ved rutebilstationen er samtidig blevet omlagt, og der er<br />
rejst en moderne skulptur med motiver, som symboliserer Hærvejen, herunder<br />
ikke mindst perioden med runestenene.<br />
Bække er som bytype karakteristisk, og byen har flere bevaringsværdige bygninger.<br />
Det er målet, at disse hovedtræk bevares, og at byens grønne træk fastholdes og<br />
videreføres i de planlagte nye byområder, boligområdet Bækkegård og erhvervsområdet<br />
Fredsholmvej.<br />
Rammeområder<br />
For Bække gælder nedenstående rammer <strong>for</strong> lokalplanlægningen i byens enkelte<br />
delområder.<br />
Rammerne består af anvendelsesbestemmelser og særlige bestemmelser, som<br />
er beskrevet neden<strong>for</strong>. Disse skal suppleres med de generelle bestemmelser<br />
<strong>for</strong>rest i dette hæfte.<br />
Plannumrene henviser til kortbilag nr. 3 bagerst i mappen, som<br />
kan foldes ud og læses samtidig med skemaerne med rammebestemmelserne<br />
<strong>for</strong> de enkelte områder.
Plannummer C3<br />
Plannavn<br />
Bymidten<br />
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv<br />
Specifik anvendelse Byventerområde<br />
Underopdeling<br />
Ingen<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 25% eller 50%<br />
Maximalt antal etager 2<br />
Maximal højde<br />
8,5 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til center<strong>for</strong>mål (butikker,<br />
liberale erhvervs samt mindre ikke- generende fremstillingsvirksomhed<br />
i tilknytning til butikker), bolig<strong>for</strong>mål og offentlige <strong>for</strong>mål.<br />
Bebyggelsen må højst opføres i 2 etager. Bebyggelsesprocenten<br />
må <strong>for</strong> hver enkelt ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong> boligbebyggelse<br />
og 50 ved anden bebyggelse.<br />
Plannummer B17<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Elmeallé, Stationsvej og Nørregade<br />
m.v.<br />
Boligområde<br />
Åben lav<br />
Blandet med tæt/lav byggeri<br />
Byzone<br />
25% eller 40%<br />
1,5<br />
8,5 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre butikker til områdets daglige <strong>for</strong>syning<br />
og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong> omgivelserne.<br />
Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage. Bebyggelsesprocenten<br />
må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong><br />
parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav bebyggelse. Der reserveres areal<br />
til beplantning og stianlæg mod det åbne land.<br />
C områder<br />
Centerområder i Bække<br />
B områder<br />
Boligområder i Bække<br />
Plannummer B18<br />
Plannavn<br />
Teglgårdsvej, Vestergade og<br />
Møllevej m.v.<br />
Generel anvendelse Boligområde<br />
Specifik anvendelse Åben lav<br />
Underopdeling<br />
Blandet med tæt/lav byggeri<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 25% eller 40%<br />
Maximalt antal etager 1,5<br />
Maximal højde<br />
8,5 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre butikker til områdets daglige <strong>for</strong>syning<br />
og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong> omgivelserne.<br />
Bebyggelsen må højst opføres i 1 ½ etage. Bebyggelsesprocenten<br />
må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke overstige<br />
25 <strong>for</strong> parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav bebyggelse. Delområde 1<br />
udlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, materielgård og genbrugsplads.<br />
39
40<br />
Plannummer B19<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Bækkegård og Lindeparken<br />
m.v,<br />
Boligområde<br />
Åben lav<br />
Blandet med tæt/lav byggeri<br />
Byzone<br />
25% eller 40%<br />
1,5<br />
8,5 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre butikker til områdets daglige <strong>for</strong>syning<br />
og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong> omgivelserne.<br />
Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage. Bebyggelsesprocenten<br />
må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong><br />
parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav bebyggelse. Alléen til Bækkegård<br />
og den eksisterende beplantning omkring gården skal bevares.<br />
Plannummer B28<br />
Plannavn<br />
Kragelundvej/Ribe-Vejle<br />
Landevej<br />
Generel anvendelse Boligområde<br />
Specifik anvendelse Andre boligområder<br />
Underopdeling<br />
Jordbrugsparceller<br />
Zonestatus<br />
Landzone<br />
Bebyggelsesprocent 25%<br />
Maximalt antal etager 1,5<br />
Maximal højde<br />
8,5 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål i <strong>for</strong>m af jordbrugsparceller.<br />
Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage.<br />
Plannummer B26<br />
Plannavn<br />
Nørregade/stationsvej<br />
Generel anvendelse Boligområde<br />
Specifik anvendelse Andre boligområder<br />
Underopdeling<br />
Jordbrugsparceller<br />
Zonestatus<br />
Landzone<br />
Bebyggelsesprocent 25%<br />
Maximalt antal etager 1,5<br />
Maximal højde<br />
8,5 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål i <strong>for</strong>m af jordbrugsparceller.<br />
Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage.<br />
Plannummer B30<br />
Plannavn<br />
Nørregade/Pilehaven<br />
Generel anvendelse Boligområde<br />
Specifik anvendelse Tæt/lav byggeri<br />
Underopdeling<br />
ingen<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 40%<br />
Maximalt antal etager 2<br />
Maximal højde<br />
8,5 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål i <strong>for</strong>m af<br />
tæt/lav byggeri. Bebyggelsen må højst opføres i 2 etager og<br />
bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40.
Plannummer D25<br />
Plannavn<br />
Bække skole<br />
Generel anvendelse Offentligt <strong>for</strong>mål<br />
Specifik anvendelse Uddannelsesinstitution<br />
Underopdeling<br />
Folkeskole<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 40%<br />
Maximalt antal etager 2<br />
Maximal højde<br />
-<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, skole med<br />
tilhørende skolesportsplads og sportshal. Bebyggelsen må højst<br />
opføres i 2 etager. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40.<br />
Plannummer D26<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Lindecentret<br />
Offentligt <strong>for</strong>mål<br />
Social- og sundhedsinstitution<br />
Plejehjem og beskyttede<br />
boliger<br />
Byzone<br />
40%<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, ældrecenter<br />
med tilhørende boliger. Bebyggelsen må højst opføres i 2<br />
etager. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40.<br />
2<br />
-<br />
Plannummer D27<br />
Plannavn<br />
Bække kirke, kirkegård og<br />
anlæg<br />
Generel anvendelse Offentligt <strong>for</strong>mål<br />
Specifik anvendelse Kulturel institution<br />
Underopdeling<br />
Kirke/kirkegård<br />
Zonestatus<br />
Landzone<br />
Bebyggelsesprocent -<br />
Maximalt antal etager -<br />
Maximal højde<br />
-<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Hærvejshallen i Bække.<br />
D områder<br />
Offentlige områder i Bække<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, kirke<br />
og kirkegård med tilhørende bygninger samt offentligt grønt<br />
område.<br />
41
E områder<br />
Erhvervsområder i Bække<br />
42<br />
Plannummer D34<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Bulderbo m.v.<br />
Offentlig <strong>for</strong>mål<br />
Ingen<br />
Ingen<br />
Byzone<br />
40%<br />
2<br />
8,5 meter<br />
Rammetekst<br />
Området udlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, børnehave og bolig<strong>for</strong>mål<br />
med tilhørende fællesanlæg og grønne områder. Bebyggelsen<br />
må højst opføres i 2 etager. Bebyggelsesprocenten må<br />
ikke overstige 40.<br />
Grønne arealer ved Bække Skole.<br />
Plannummer E12<br />
Plannavn<br />
Industrivej og Fredsholmvej<br />
Generel anvendelse Erhvervsområde<br />
Specifik anvendelse Blandet erhverv<br />
Underopdeling<br />
Ingen<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 40%<br />
Maximalt antal etager 1,5<br />
Maximal højde<br />
8,5 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 1<br />
Højeste tilladte miljøklasse 3<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, såsom<br />
håndværk, lettere industri, samt service- og <strong>for</strong>retningsvirksomhed<br />
og en bolig i tilknytning til hver ejendom. Der må i<br />
området placeres virksomheder som f.eks. håndværk og lettere<br />
industri med tilhørende boliger. Bebyggelsen må højst opføres<br />
i 1½ etage. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40. Der<br />
reserveres areal til beplantning mod det åbne land.
Gesten<br />
Gesten er egentlig to landsbyer, Vester Gesten omkring kirken og Øster Gesten<br />
omkring Stilundvej.<br />
Den nuværende by er opstået langs den gamle landevej, den nuværende hovedgade.<br />
Da jernbanen i 1917 kom til byen, blev der tilføjet et stationskvarter med de<br />
retlinede gader, Stadionallé, Tværgade og Vestre Stationsvej.<br />
Gesten har flere bevaringsværdige bygninger. Den fine stationsbygning er en typisk<br />
repræsentant <strong>for</strong> stilperioden ”Bedre Byggeskik”. Den gamle købmandsgård<br />
og den gamle brugs<strong>for</strong>ening er andre gode eksempler.<br />
Det er målet, at disse bygninger bevares, og at der ved byens <strong>for</strong>tsatte udbygning<br />
tages hensyn til den eksisterende bebyggelsesstruktur.<br />
Boligområdet Villesholm <strong>for</strong>ventes udbygget i planperioden.<br />
Der er <strong>for</strong>tsat ledige arealer til erhvervs<strong>for</strong>mål ved Engholmvej.<br />
Rammeområder<br />
For Gesten gælder nedenstående rammer <strong>for</strong> lokalplanlægningen i byens enkelte<br />
delområder.<br />
Rammerne består af anvendelsesbestemmelser og særlige bestemmelser, som<br />
er beskrevet neden<strong>for</strong>. Disse skal suppleres med de generelle bestemmelser<br />
<strong>for</strong>rest i dette hæfte.<br />
Plannumrene henviser til kortbilag nr. 4 bagerst i mappen, som<br />
kan foldes ud og læses samtidig med skemaerne med rammebestemmelserne<br />
<strong>for</strong> de enkelte områder.<br />
Gesten Station.<br />
Taktilsten fra Gesten Torv.<br />
Hovedgade i Gesten.<br />
43
C områder<br />
Centerområder i Gesten<br />
B områder<br />
Boligområder i Gesten<br />
Plannummer C5<br />
Plannavn<br />
Stilundvej og Villesholm<br />
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv<br />
Specifik anvendelse Bolig og håndværk/let industri<br />
Underopdeling<br />
Ingeni<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 40%<br />
Maximalt antal etager 1,5<br />
Maximal højde<br />
8,5 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 1<br />
44<br />
Højeste tilladte miljøklasse 3<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til blandet bolig og erhverv<br />
(liberale erhverv og mindre ikke- generende fremstillingsvirksomhed,<br />
bolig<strong>for</strong>mål og offentlige <strong>for</strong>mål). Bebyggelsen må<br />
højst opføres i 1½ etage. Bebyggelsesprocenten må ikke<br />
overstige 40. Det eksisterende haveanlæg ved Villesholm skal<br />
friholdes <strong>for</strong> bebyggelse. Der skal reserveres areal til beplantning<br />
og sti mod det åbne land.<br />
Plannummer C4<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 1<br />
Højeste tilladte miljøklasse 3<br />
Bymidten<br />
Blandet bolig og erhverv<br />
Bycenterområde<br />
Ingen<br />
Byzone<br />
25% eller 50%<br />
2<br />
8,5 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til center<strong>for</strong>mål (butikker,<br />
liberale erhverv samt mindre ikke- generende fremstillingsvirksomhed<br />
i tilknytning til butikkerne), bolig<strong>for</strong>mål og offentlige<br />
<strong>for</strong>mål. Bebyggelsen må højst opføres i 2 etager. Bebyggelsesprocenten<br />
må <strong>for</strong> hver enkelt ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong><br />
boligbebyggelse og 50 ved anden bebyggelse.<br />
Plannummer B20<br />
Plannavn<br />
Gyvelvej og Villesholmvænget<br />
m.v.<br />
Generel anvendelse Boligområde<br />
Specifik anvendelse Åben lav<br />
Underopdeling<br />
Blandet med tæt/lav byggeri<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 25% eller 40%<br />
Maximalt antal etager 1,5<br />
Maximal højde<br />
8,5 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre butikker til områdets daglige <strong>for</strong>syning<br />
og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong> omgivelserne.<br />
Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage. Bebyggelsesprocenten<br />
må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong><br />
parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav bebyggelse. Der reserveres areal<br />
til beplantning mod Gestenvej.
Plannummer B21<br />
Plannavn<br />
Bækkevej, Tværgade, Nygade<br />
m.v.<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Plannummer D28<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Boligområde<br />
Åben lav<br />
Blandet med tæt/lav byggeri<br />
By- og landzone<br />
25% eller 40%<br />
Gesten Skole<br />
Offentligt <strong>for</strong>mål<br />
Uddannelsesinstitution<br />
Folkeskole<br />
Byzone<br />
40%<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, skole med<br />
tilhørende skolesportsplads. Bebyggelsen må højst opføres i 2<br />
etager. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40.<br />
1,5<br />
8,5 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre butikker til områdets daglige <strong>for</strong>syning<br />
og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong> omgivelserne.<br />
Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage. Bebyggelsesprocenten<br />
må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke overstige<br />
25 <strong>for</strong> parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav bebyggelse. Delområde 1<br />
udlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, materielgård og genbrugsplads.<br />
2<br />
-<br />
Plannummer B27<br />
Plannavn<br />
Staushedevejen<br />
Generel anvendelse Boligområde<br />
Specifik anvendelse Andre boligområder<br />
Underopdeling<br />
Jordbrugsparceller<br />
Zonestatus<br />
Landzone<br />
Bebyggelsesprocent 25%<br />
Maximalt antal etager 1,5<br />
Maximal højde<br />
8,5 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål i <strong>for</strong>m af jordbrugsparceller.<br />
Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage.<br />
Gesten Torv.<br />
D områder<br />
Offentlige områder i Gesten<br />
45
46<br />
Plannummer D29<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Bøgely<br />
Offentligt <strong>for</strong>mål<br />
Social- og sundhedsinstitution<br />
Plejehjem og beskyttede<br />
boliger<br />
Byzone<br />
40%<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, ældrecenter<br />
med tilhørende boliger. Bebyggelsen må højst opføres i 2<br />
etager. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40.<br />
Gesten Bådaptering.<br />
E områder<br />
Erhvervsområder i Gesten<br />
2<br />
-<br />
Plannummer D30<br />
Plannavn<br />
Gesten Stadion<br />
Generel anvendelse Rekreation/fritids<strong>for</strong>mål<br />
Specifik anvendelse Andre rekreativ områder<br />
Underopdeling<br />
Stadion og boldbane<br />
Zonestatus<br />
Landzone<br />
Bebyggelsesprocent -<br />
Maximalt antal etager -<br />
Maximal højde<br />
-<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, stadion<br />
med tilhørende sportshal m.v.<br />
Plannummer E13<br />
Plannavn<br />
Engholmvej<br />
Generel anvendelse Erhvervsområde<br />
Specifik anvendelse Industri<br />
Underopdeling<br />
Ingen<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 40%<br />
Maximalt antal etager 3<br />
Maximal højde<br />
11 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 2<br />
Højeste tilladte miljøklasse 5<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, såsom<br />
industri-, lager- og værkstedsvirksomhed, samt service- og <strong>for</strong>retningsvirksomhed<br />
og enkelte boliger (bestyrer-, portnerboliger<br />
og lignende) i tilknytning til den enkelte virksomhed. I området<br />
må der placeres virksomheder uden særlige beliggenhedskrav.<br />
Delområde 1 skal reserveres til håndværk og let industri med<br />
tilhørende boliger. Bebyggelsen må ikke opføres i større højde<br />
end 11 m. Det kan dog tillades, at visse afgrænsede bygningsdele,<br />
såsom siloer, højlagre og lignende, opføres i større højde.<br />
Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40. Der reserveres<br />
areal til beplantning mod det åbne land.
St. Andst<br />
St. Andst er vokset op omkring den store kirke, der ligger højt midt i landsbyen.<br />
Mod vest afgrænses byen af skrænterne mod Gamst Sø-enge. En udløber af<br />
engarealet skyder sig som en dalsænkning ind midt gennem byen, som herved<br />
opdeles klart i en nordlig og sydlig halvdel.<br />
St. Andst ligger smukt i landskabet. Det er målet, at dette karakteristiske træk,<br />
byens beliggenhed og afgrænsning i <strong>for</strong>hold til landskabet, bevares og styrkes<br />
ved byens <strong>for</strong>tsatte udbygning.<br />
I det planlagte boligområde Enggårdsvej nord <strong>for</strong> Gejsingvej kan der opføres<br />
parcelhuse og tæt lav bebyggelse. Det er målet, at beliggenheden langs dalsænkningen<br />
med Andst Bæk skal udnyttes i planlægningen med det <strong>for</strong>mål at skabe en<br />
bebyggelse, hvor mange boliger vil kunne udnytte udsigten over landskabet.<br />
Ved Stationsvej er der ledige arealer til erhvervs<strong>for</strong>mål.<br />
Rammeområder<br />
For St. Andst gælder nedenstående rammer <strong>for</strong> lokalplanlægningen i byens<br />
enkelte delområder.<br />
Rammerne består af anvendelsesbestemmelser og særlige bestemmelser, som<br />
er beskrevet neden<strong>for</strong>. Disse skal suppleres med de generelle bestemmelser<br />
<strong>for</strong>rest i hæftet.<br />
Plannumrene henviser til kortbilag nr. 5 bagerst i mappen, som<br />
kan foldes ud og læses samtidig med skemaerne med rammebestemmelserne<br />
<strong>for</strong> de enkelte områder.<br />
Stemningsbilleder fra St. Andst.<br />
47
C områder<br />
enterområder i St. Andst<br />
B områder<br />
oligområder i St. Andst<br />
Plannummer C8<br />
Plannavn<br />
Andst Stationsby<br />
Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv<br />
Specifik anvendelse Boliger og håndværk/let<br />
industri<br />
Underopdeling<br />
Ingen<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 25% eller 50%<br />
Maximalt antal etager 1,5<br />
Maximal højde<br />
8,5<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
48<br />
Højeste tilladte miljøklasse 2<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til blandet bolig og erhverv<br />
(liberale erhverv og mindre fremstillingsvirksomhed), som<br />
kan indpasses uden gene <strong>for</strong> omgivelserne, bolig<strong>for</strong>mål og<br />
offentlige <strong>for</strong>mål. Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage.<br />
Bebyggelsen må, hvor hver enkelt ejendom ikke overstiger 25<br />
<strong>for</strong> boligbebyggelse og 50 ved anden bebyggelse.<br />
Plannummer C6<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 2<br />
Bymidten<br />
Blandet bolig og erhverv<br />
Bycenterområde<br />
Ingen<br />
Byzone<br />
25% eller 50%<br />
2<br />
8,5 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til center<strong>for</strong>mål (butikker,<br />
liberale erhverv samt mindre ikke- generende fremstillingsvirksomhed<br />
i tilknytning til butikkerne), bolig<strong>for</strong>mål og offentlige<br />
<strong>for</strong>mål. Bebyggelsen må højst opføres i 2 etager. Bebyggelsesprocenten<br />
må <strong>for</strong> hver enkelt ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong><br />
boligbebyggelse og 50 ved anden bebyggelse.<br />
Plannummer B22<br />
Plannavn<br />
Frederiksbergvej, Ryttervej,<br />
Glibstrupvej og Bjergevænget<br />
m.v.<br />
Generel anvendelse Boligområde<br />
Specifik anvendelse Åben lav<br />
Underopdeling<br />
Ingen<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 25% eller 40%<br />
Maximalt antal etager 1,5<br />
Maximal højde<br />
8,5 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre butikker til områdets daglige <strong>for</strong>syning<br />
og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong> omgivelserne.<br />
Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage. Bebyggelsesprocenten<br />
må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong><br />
parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav bebyggelse. Der reserveres areal<br />
til afgrænsende beplantning mod det åbne land. Delområde 1<br />
reserveres til offentligt <strong>for</strong>mål, materielgård og genbrugsplads.
Plannummer B23<br />
Plannavn<br />
Solhøj, Lyngbakkevej, Markdannersvej<br />
og Gejsingvej m.v.<br />
Generel anvendelse Boligområde<br />
Specifik anvendelse Åben lav<br />
Underopdeling<br />
Blandet med tæt/lav byggeri<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent 25% eller 40%<br />
Maximalt antal etager 1,5<br />
Maximal højde<br />
8,5 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre butikker til områdets daglige <strong>for</strong>syning<br />
og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong> omgivelserne.<br />
Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage. Bebyggelsesprocenten<br />
må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong><br />
parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav bebyggelse. Der reserveres areal<br />
til afgrænsende beplantning mod det åbne land.<br />
Plannummer D31<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Andst Skole og Andst Efterskole<br />
Offentligt <strong>for</strong>mål<br />
Uddannelsesinstitution<br />
Folkeskole<br />
Byzone<br />
40%<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, skole med<br />
tilhørende sportsplads og sportshal m.v. Bebyggelsen må højst<br />
opføres i 2 etager. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40.<br />
2<br />
-<br />
Plannummer B31<br />
Plannavn<br />
Sandbjergvej<br />
Generel anvendelse Boligområde<br />
Specifik anvendelse Andre boligområder<br />
Underopdeling<br />
Jordbrugsparceller og åben/lav<br />
bebyggelse<br />
Zonestatus<br />
Landzone<br />
Bebyggelsesprocent 25%<br />
Maximalt antal etager 1,5<br />
Maximal højde<br />
8,5 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål i <strong>for</strong>m af jordbrugsparceller<br />
eller åben/lav bebyggelse. Bebyggelsen må højst<br />
opføres i 1½ etage.<br />
Plannummer D32<br />
Plannavn<br />
St. Andst anlæg og stadion<br />
Generel anvendelse Rekreation / fritids<strong>for</strong>mål<br />
Specifik anvendelse Andre rekreative områder<br />
Underopdeling<br />
Stadion og boldbane<br />
Zonestatus<br />
Byzone<br />
Bebyggelsesprocent -<br />
Maximalt antal etager -<br />
Maximal højde<br />
-<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, offentligt<br />
grønt område og stadion med tilhørende bygninger.<br />
49
D områder<br />
Offentlige områder i St. Andst<br />
E områder<br />
Erhvervsområder i St. Andst<br />
Plannummer E14<br />
Plannavn<br />
Tunetanken m.v.<br />
Generel anvendelse Erhvervsområde<br />
Specifik anvendelse Industri<br />
Underopdeling<br />
Ingen<br />
Zonestatus<br />
By- og landzone<br />
Bebyggelsesprocent 50%<br />
Maximalt antal etager 2<br />
Maximal højde<br />
11 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 2<br />
Højeste tilladte miljøklasse 5<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, såsom<br />
industri-, lager- og værkstedsvirksomhed, samt service- og <strong>for</strong>retningsvirksomhed<br />
og enkelte boliger (bestyrer-, portnerboliger<br />
og lignende) i tilknytning til den enkelte virksomhed. I området<br />
må der placeres virksomheder uden særlige beliggenhedskrav.<br />
Bebyggelsen må ikke opføres i større højde end 11 m. Det<br />
kan dog tillades, at visse afgrænsede bygningsdele, såsom<br />
siloer og højlagre og lignende opføres i større højde. Bebyggelsesprocenten<br />
må ikke overstige 50. Der reserveres areal til<br />
afgrænsende beplantning mod det åbne land.<br />
50<br />
Plannummer D33<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Andst kirke og kirkegård<br />
Offentligt <strong>for</strong>mål<br />
Kulturel institution<br />
Kirke/Kirkegård<br />
Landzone<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, kirke og<br />
kirkegård med tilhørende bygninger.<br />
Plannummer E15<br />
Plannavn<br />
Stationsvej<br />
Generel anvendelse Erhvervsområde<br />
Specifik anvendelse Blandet erhverv<br />
Underopdeling<br />
Ingen<br />
Zonestatus<br />
By- og landzone<br />
Bebyggelsesprocent 40%<br />
Maximalt antal etager 1,5<br />
Maximal højde<br />
11 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 1<br />
Højeste tilladte miljøklasse 3<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, håndværk<br />
og lettere industri, service- og <strong>for</strong>retningsvirksomhed samt én<br />
bolig i tilknytning til hver ejendom. Der må i området placeres<br />
virksomheder som f.eks. håndværk og lettere industri med<br />
tilhørende boliger. Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage.<br />
Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40. Der reserveres<br />
areal til afgrænsende beplantning mod det åbne land.<br />
-<br />
-<br />
-
Landsbyerne<br />
Landsbyerne omfatter følgende byer med bymæssig bebyggelse: Asbo, Gammelby,<br />
Gamst, Læborg, Malt, Maltbæk, Veerst og Vester Thorsted.<br />
Blandt landsbyerne har Læborg en særlig status. Byen har årgangsdelt skole med<br />
skolefritidsordning. I tilknytning til byen er der udlagt et nyt boligområde, Fru Mettes<br />
Vej, som vil kunne bebygges i planperioden.<br />
I Veerst er der udlagt areal til boliger i området ved Jordrupvej og Gyden.<br />
I de øvrige landsbyer er der udlagt arealer til enkelte byggegrunde.<br />
Landsbyerne har hver <strong>for</strong> sig karakteristiske træk med hensyn til såvel byernes<br />
<strong>for</strong>m, som deres beliggenhed i landskabet.<br />
Det er målet, at disse træk bevares og styrkes i den <strong>for</strong>tsatte planlægning.<br />
Rammeområder<br />
For landsbyerne gælder nedenstående rammer <strong>for</strong> lokalplanlægningen i de<br />
enkelte delområder.<br />
Rammerne består af anvendelsesbestemmelser og særlige bestemmelser, som<br />
er beskrevet neden<strong>for</strong>. Disse skal suppleres med de generelle bestemmelser<br />
<strong>for</strong>rest i dette hæfte.<br />
Plannumrene henviser til kortbilag nr. 6 og 7 bagerst i mappen,<br />
som kan foldes ud og læses samtidig med skemaerne med<br />
rammebestemmelserne <strong>for</strong> de enkelte områder.<br />
Kortbilag 6: Malt, Maltbæk, Gamst og Gammelby<br />
Kortbilag 7: Læborg, Asbo, Veerst og Vester Torsted<br />
Veerst Kirke.<br />
Udsigten fra Læborg Kirke.<br />
Gamst.<br />
51
F områder<br />
Landsbyer i Vejen Kommune<br />
52<br />
Plannummer F2<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 3<br />
Veerst<br />
Blandet bolig og erhverv<br />
Landsbyområde<br />
Ingen<br />
Landzone<br />
25%<br />
1,5<br />
8,5 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål, landbrugserhverv<br />
samt mindre erhverv, som kan indpasses uden gene<br />
<strong>for</strong> omgivelserne. Delområde 1 reserveres til erhvervs<strong>for</strong>mål,<br />
såsom håndværk og lettere industri. Delområde 2 reserveres til<br />
bolig<strong>for</strong>mål i <strong>for</strong>m af jordbrugsparceller. Bebyggelsen må højst<br />
opføres i 1½ etage. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige<br />
25. Delområde 1 skal afgrænses mod landsbyen og det åbne<br />
land med skovagtig beplantning. Arealet omkring Veerst Renseanlæg<br />
midt i byen udlægges til bynær skovrejsning.<br />
Plannummer F1<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 3<br />
Læborg<br />
Blandet bolig og erhverv<br />
Landsbyområde<br />
Ingen<br />
Landzone<br />
25%<br />
1,5<br />
8,5 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål, landbrugserhverv<br />
og offentlige <strong>for</strong>mål samt mindre erhverv, som kan<br />
indpasses uden gene <strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsen må højst<br />
opføres i 1½ etage. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige<br />
25.<br />
Plannummer F3<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 3<br />
Vester Torsted<br />
Blandet bolig og erhverv<br />
Landsbyområde<br />
Ingen<br />
Landzone<br />
25%<br />
1,5<br />
8,5 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål og landbrugserhverv<br />
samt mindre erhverv, som kan indpasses uden gene<br />
<strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage.<br />
Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25.
Plannummer F4<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 3<br />
Asbo<br />
Blandet bolig og erhverv<br />
Landsbyområder<br />
Inegn<br />
Landzone<br />
25%<br />
1,5<br />
8,5 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål og landbrugserhverv<br />
samt mindre erhverv, som kan indpasses uden gene<br />
<strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage.<br />
Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25.<br />
Plannummer F6<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 3<br />
Malt<br />
Blandet bolig og erhverv<br />
Landsbyområde<br />
Ingen<br />
Landzone<br />
25%<br />
1,5<br />
8,5 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål og landbrugserhverv<br />
samt mindre erhverv, som kan indpasses uden gene<br />
<strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage.<br />
Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25.<br />
Plannummer F5<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 3<br />
Plannummer F7<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 3<br />
Gammelby<br />
Blandet bolig og erhverv<br />
Landsbyområde<br />
Ingen<br />
Landzone<br />
25%<br />
Maltbæk<br />
Blandet bolig og erhverv<br />
Landsbyområde<br />
Ingen<br />
Landzone<br />
25%<br />
1,5<br />
8,5 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål og landbrugserhverv<br />
samt mindre erhverv, som kan indpasses uden gene<br />
<strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage.<br />
Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25.<br />
1,5<br />
8,5 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål og landbrugserhverv<br />
samt mindre erhverv, som kan indpasses uden gene<br />
<strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage.<br />
Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25.<br />
53
54<br />
Plannummer F8<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 3<br />
Gamst<br />
Blandet bolig og erhverv<br />
Landsbyområde<br />
Inegn<br />
Landzone<br />
25%<br />
1,5<br />
8,5 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål og landbrugserhverv<br />
samt mindre erhverv, som kan indpasses uden gene<br />
<strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage.<br />
Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25.<br />
Landsbykirken i Læborg.
Det åbne land<br />
Det åbne land er opdelt på følgende måde:<br />
• Det åbne land<br />
• Anlæg i det åbne land.<br />
Det åbne lands inddeling i landbrugsområder og naturområder m.v. følger regionplanens<br />
udpegning, og planlægningen skal følge regionplanens retningslinjer<br />
herom.<br />
Vejen-Gammelby Mose og dele af Kongeådalen er udlagt som EU-habitatområde.<br />
Følgende områder er udlagt som naturområde:<br />
• Gamst Søenge<br />
• Kragelund Mose<br />
• Gesten Mose<br />
• Tranekær Mose<br />
• Husted Mose<br />
• Ådalen langs Vejen Å<br />
• Ådalen langs Gesten Å<br />
• Ådalen langs Drostrup Å<br />
• Veerst Skov<br />
• Gesten Skov<br />
• Gejsing Skov<br />
• Staushede Plantage.<br />
De bynære landskaber af rekreativ betydning er omfattet af rammer <strong>for</strong> de enkelte<br />
bydele. I disse områder skal naturinteresserne tilgodeses samtidig med de<br />
rekreative interesser.<br />
Retningslinier <strong>for</strong> bebyggelse i landzone<br />
I det åbne land gives mulighed <strong>for</strong> at udnytte eksisterende bygninger og <strong>for</strong>etage<br />
udvidelser, når <strong>for</strong>holdene taler <strong>for</strong> det.<br />
Virksomheder kan i henhold til planloven lokalisere sig i tiloversblevne bygninger<br />
i det åbne land. Der kan herudover gives anbefaling til, at virksomheder <strong>for</strong>etager<br />
mindre og rimelig udvidelse, under <strong>for</strong>udsætning af at virksomheden ikke skaber<br />
miljømæssige problemer <strong>for</strong> omgivelserne.<br />
Anlæg i det åbne land<br />
De øvrige anlæg og virksomheder i det åbne land, der er omfattet af rammebestemmelser<br />
er følgende:<br />
• Golfbyen<br />
• Gartnerkolonien, Gamst<br />
• Sydjysk Damkultur, Lundgårdsvej<br />
• Hotel Skibelund Krat<br />
• Fritidområde ved Gestenvej, Vejen<br />
• Vejen Renseanlæg, Kongeåvej<br />
• Golfbanen ved Læborg<br />
Det åbne land.<br />
55
56<br />
• Gesten Flyveplads<br />
• Staushedevejen 2, erhverv<br />
• Staushedevejen 24, erhverv<br />
• Staushedevejen 10, erhverv<br />
• Ladelund, erhverv<br />
• Fritidsområde, Gesten<br />
• Glibstrupvej, erhverv<br />
• Sydjysk Trafikskole<br />
• Skydebanen, Kongeåvej 47A<br />
• Skydebanen, Gestenvej 13<br />
• Skydebanen, Staunsbjergvej<br />
• Skydebanen, Langbjergvej.<br />
Gartnerkolonien Gamst<br />
Gartnerkolonien er i kommuneplanen udlagt til jordbrugsparceller. Arealet ejes af<br />
staten ved Direktoratet <strong>for</strong> FødevareErhverv.<br />
Af det ca. 30 ha store område er omkring halvdelen byggemodnet. Her <strong>for</strong>eslås<br />
jordbrugsparcellerne etableret.<br />
Det resterende areal <strong>for</strong>eslås udlagt til offentlig skovrejsning. Skovplantningen vil<br />
eksempelvis kunne ske i et samarbejde mellem Direktoratet <strong>for</strong> FødevareErhverv<br />
og Skov- og Naturstyrelsen.<br />
Rammeområder<br />
For det åbne land gælder nedenstående rammer <strong>for</strong> lokalplanlægningen i de<br />
enkelte delområder.<br />
Rammerne består af anvendelsesbestemmelser og særlige bestemmelser, som<br />
er beskrevet neden<strong>for</strong>. Disse skal suppleres med de generelle bestemmelser<br />
<strong>for</strong>rest i dette hæfte.
Udsigten fra Boulevarden mod vest.<br />
Plannummer G1<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse -<br />
Højeste tilladte miljøklasse -<br />
Det åbne land<br />
Landområde<br />
-<br />
Ingen<br />
Landzone<br />
-<br />
1,5<br />
8,5 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til landbrugsområde og naturområde.Der kan ikke i<br />
landbrugsområde vedtages lokalplaner, som indebærer ophævelse af landbrugspligt.<br />
Undtaget fra denne regel er dog anvendelse, som er begrundet i kommuneplanens<br />
bestemmelser om landsbyer og større fritidsanlæg samt de undtagelsesbestemmelser,<br />
der fremgår af regionplanens retningsplaner <strong>for</strong> jordbrugsområder. Der kan normalt ikke i<br />
naturområde vedtages lokalplaner, som indebærer ændret arealanvendelse eller etablering<br />
af bygningsanlæg. Undtaget fra denne regel er dog anvendelse, som er begrundet i<br />
kommuneplanens bestemmelser om landsbyer og større fritidsanlæg samt de undtagelsesbestemmelser,<br />
der fremgår af regionplanens retningsplaner <strong>for</strong> jordbrugsområder.<br />
Undtaget er endvidere lokalplaner <strong>for</strong> ændret anvendelse af bygninger til kulturelle,<br />
rekreative eller undervisningsmæssige <strong>for</strong>mål. Uanset ovennævnte bestemmelser, kan<br />
der i det åbne land normalt opføres byggeri, der er nødvendigt <strong>for</strong> driften af landbrugsejendomme.<br />
Gområder<br />
Det åbne land<br />
57
58<br />
Plannummer G2<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Gartnerkolonien<br />
Boligområde<br />
Andre boligområder<br />
Ingen<br />
Landzone<br />
25%<br />
1,5<br />
8,5 meter<br />
Rammetekst<br />
Området udlægges til bolig<strong>for</strong>mål i <strong>for</strong>m af jordbrugsparceller<br />
og skovplantning.<br />
Plannummer G4<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Skibelund Krat<br />
Rekreation/fritids<strong>for</strong>mål<br />
Ferie/fritids<strong>for</strong>mål<br />
Hotel og konferencecenter<br />
Landzone<br />
25%<br />
1,5<br />
8,5 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til restaurations- og hotelvirksomhed<br />
med tilhørende grønt område. Bebyggelsens højde må<br />
ikke overstige 8,5 m. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige<br />
25.<br />
Plannummer G3<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 1<br />
Højeste tilladte miljøklasse 3<br />
Lundgårdsvej<br />
Erhvervsområde<br />
Blandet erhverv<br />
Ingen<br />
Landzone<br />
10%<br />
1,5<br />
5,6 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, virksomhed<br />
til opskæring og bearbejdning af konsumfisk. Bebyggelsens<br />
højde må ikke overstige 5,6 m. Bebyggelsesprocenten må<br />
ikke overstige 10.<br />
Plannummer G5<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Gestenvej<br />
Rekreation/fritids<strong>for</strong>mål<br />
Ferie/fritids<strong>for</strong>mål<br />
Hotel og konferencecenter<br />
Landzone<br />
15%<br />
1,5<br />
8,5 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til restaurations- og motelvirksomhed<br />
med tilhørende grønt område og lystfiskersø.<br />
Bebyggelsens højde må ikke overstige 8,5 m. Bebyggelsesprocenten<br />
må ikke overstige 15.
Plannummer G6<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Vejen Renseanlæg<br />
Teknisk anlæg<br />
Rensningsanlæg<br />
Ingen<br />
Landzone<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, renseanlæg<br />
med tilhørende bygninger og tekniske anlæg samt offentligt<br />
grønt område.<br />
Plannummer G8<br />
Plannavn<br />
Gesten flyveplads<br />
Generel anvendelse Rekreation/fritids<strong>for</strong>mål<br />
Specifik anvendelse Andre rekreative områder<br />
Underopdeling<br />
Ingen<br />
Zonestatus<br />
Landzone<br />
Bebyggelsesprocent -<br />
Maximalt antal etager -<br />
Maximal højde<br />
-<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 4<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til svæveflyveplads med<br />
tilhørende hangarer, værksteder og klublokaler samt en overnatningsplads<br />
<strong>for</strong> flyvepladsens brugere og gæster med indtil<br />
10 hytter på hver maksimalt 25 m².<br />
-<br />
-<br />
-<br />
Plannummer G7<br />
Plannavn<br />
Vejen Golfbane<br />
Generel anvendelse Rekreation/fritids<strong>for</strong>mål<br />
Specifik anvendelse Andre rekreative områder<br />
Underopdeling<br />
Golfbane<br />
Zonestatus<br />
Landzone<br />
Bebyggelsesprocent -<br />
Maximalt antal etager -<br />
Maximal højde<br />
-<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til golfbane med tilhørende<br />
bygningsanlæg.<br />
Plannummer G9<br />
Plannavn<br />
Staushedevej 2<br />
Generel anvendelse erhvervsområde<br />
Specifik anvendelse Industri<br />
Underopdeling<br />
Ingen<br />
Zonestatus<br />
Landzone<br />
Bebyggelsesprocent 40%<br />
Maximalt antal etager 1,5<br />
Maximal højde<br />
11 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 2<br />
Højeste tilladte miljøklasse 5<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, såsom<br />
industri-, lager- og værkstedsvirksomhed, samt én bolig <strong>for</strong><br />
indehaver, bestyrer, portner eller anden person med tilknytning<br />
til virksomheden. I området må kun placeres virksomheder<br />
uden særlige beliggenhedskrav. Bebyggelsen må ikke opføres<br />
i større højde end 11 m. Bebyggelsesprocenten må ikke<br />
overstige 40.<br />
59
60<br />
Plannummer G10<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 2<br />
Højeste tilladte miljøklasse 5<br />
Staushedevej 24<br />
Erhvervsområde<br />
Industri<br />
Ingen<br />
Landzone<br />
40%<br />
1,5<br />
11meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, såsom<br />
industri-, lager- og værkstedsvirksomhed, samt én bolig <strong>for</strong><br />
indehaver, bestyrer, portner eller anden person med tilknytning<br />
til virksomheden. I området må kun placeres virksomheder<br />
uden særlige beliggenhedskrav. Bebyggelsen må ikke opføres<br />
i større højde end 11 m. Bebyggelsesprocenten må ikke<br />
overstige 40.<br />
Plannummer G12<br />
Plannavn<br />
Ladelund<br />
Generel anvendelse Erhvervsområde<br />
Specifik anvendelse Blandet erhverv<br />
Underopdeling<br />
Ingen<br />
Zonestatus<br />
Landzone<br />
Bebyggelsesprocent 40 %<br />
Maximalt antal etager 1,5<br />
Maximal højde<br />
8,5 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 1<br />
Højeste tilladte miljøklasse 3<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål. Bebyggelsesprocenten<br />
må ikke overstige 40, og bebyggelsen må ikke<br />
opføres i større højde end 1,5 etager.<br />
Plannummer G11<br />
Plannavn<br />
Staushedevej 10<br />
Generel anvendelse Erhvervsområde<br />
Specifik anvendelse Industri<br />
Underopdeling<br />
Golfbane<br />
Zonestatus<br />
Landzone<br />
Bebyggelsesprocent 25 %<br />
Maximalt antal etager 1,5<br />
Maximal højde<br />
11 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 2<br />
Højeste tilladte miljøklasse 5<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, såsom<br />
industri-, lager- og værkstedsvirksomhed, samt én bolig <strong>for</strong><br />
indehaver, bestyrer, portner eller anden person med tilknytning<br />
til virksomheden. I området må kun placeres virksomheder<br />
uden særlige beliggenhedskrav. Bebyggelsen må ikke opføres<br />
i større højde end 11 m. Bebyggelsesprocenten må ikke<br />
overstige 25.<br />
Plannummer G13<br />
Plannavn<br />
Gestenvej 51<br />
Generel anvendelse Rekreation/fritids<strong>for</strong>mål<br />
Specifik anvendelse Campingplads<br />
Underopdeling<br />
Ingen<br />
Zonestatus<br />
Landzone<br />
Bebyggelsesprocent -<br />
Maximalt antal etager -<br />
Maximal højde<br />
-<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til fritids<strong>for</strong>mål med lystfiskersø<br />
og campingplads med tilhørende campinghytter, kiosk<br />
og toiletbygning samt en bolig <strong>for</strong> indehaver, bestyrer eller<br />
anden person med tilknytning til fritidsområdet.
Plannummer G14<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse 2<br />
Højeste tilladte miljøklasse 5<br />
Glibstrupvej<br />
Erhvervsområde<br />
Industri<br />
Ingen<br />
Landzone<br />
40%<br />
1,5<br />
11 meter<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, såsom<br />
lager, mindre industri- og kontorvirksomhed, samt én bolig <strong>for</strong><br />
indehaver, bestyrer, portner eller anden person med tilknytning<br />
til virksomheden. I området må kun placeres virksomhed i<br />
kategori I (industri uden særlige beliggenhedskrav). Virksomheden<br />
skal etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller<br />
tilbygges i væsentligt omfang. Bebyggelsen må ikke opføres i<br />
større højde end 11 m.<br />
Plannummer G16<br />
Plannavn<br />
Skydebanen, Kongeåvej 47A<br />
Generel anvendelse Rekreation/fritids<strong>for</strong>mål<br />
Specifik anvendelse Andre rekreative områder<br />
Underopdeling<br />
Skydebane<br />
Zonestatus<br />
Landzone<br />
Bebyggelsesprocent -<br />
Maximalt antal etager -<br />
Maximal højde<br />
-<br />
Mindste tilladte miljøklasse -<br />
Højeste tilladte miljøklasse -<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til skydebane med 200 m<br />
baneanlæg til riffelskydning. Den væsentligste lokaliseringsfaktor<br />
er støj. Der<strong>for</strong> bør skydebaner placeres i det åbne land med<br />
høj afstand til boliger (1000 m). Afstande kan dog reduceres<br />
afhængig af anvendelsen af skydebanen. Støjen kan dæmpes<br />
med jordvolde, høje træer, blændere eller skydehuse.<br />
Plannummer G15<br />
Plannavn<br />
Sydjysk Trafikskole<br />
Generel anvendelse Teknisk anlæg<br />
Specifik anvendelse Trafikanlæg<br />
Underopdeling<br />
Ingen<br />
Zonestatus<br />
Landzone<br />
Bebyggelsesprocent -<br />
Maximalt antal etager 1,5<br />
Maximal højde<br />
8,5 meter<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 3<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til trafikskole med manøvregård<br />
og køreteknisk anlæg.<br />
Plannummer G18<br />
Plannavn<br />
Skydebanen, Gestenevej 13<br />
Generel anvendelse Rekreation/fritids<strong>for</strong>mål<br />
Specifik anvendelse Andre rekreative områder<br />
Underopdeling<br />
Skydebanen<br />
Zonestatus<br />
Landzone<br />
Bebyggelsesprocent -<br />
Maximalt antal etager -<br />
Maximal højde<br />
-<br />
Mindste tilladte miljøklasse -<br />
Højeste tilladte miljøklasse -<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til skydebane med anlæg til<br />
flugtskydning. Den væsentligste lokaliseringsfaktor er støj. Der<strong>for</strong><br />
bør skydebaner placeres i det åbne land med høj afstand til<br />
boliger (1000 m). Afstande kan dog reduceres afhængig af anvendelsen<br />
af skydebanen. Støjen kan dæmpes med jordvolde,<br />
høje træer, blændere eller skydehuse.<br />
61
62<br />
Plannummer G19<br />
Plannavn<br />
Generel anvendelse<br />
Specifik anvendelse<br />
Underopdeling<br />
Zonestatus<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Maximalt antal etager<br />
Maximal højde<br />
Mindste tilladte miljøklasse -<br />
Højeste tilladte miljøklasse -<br />
Skydebanen, Staunsbjergvej<br />
11A<br />
Rekreation/fritid<strong>for</strong>mål<br />
Andre rekreative områder<br />
Skydebane<br />
Landzone<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til skydebane med anlæg til<br />
flugtskydning. Den væsentligste lokaliseringsfaktor er støj. Der<strong>for</strong><br />
bør skydebaner placeres i det åbne land med høj afstand til<br />
boliger (1000 m). Afstande kan dog reduceres afhængig af anvendelsen<br />
af skydebanen. Støjen kan dæmpes med jordvolde,<br />
høje træer, blændere eller skydehuse.<br />
Plannummer G22<br />
Plannavn<br />
Golfbyen<br />
Generel anvendelse Boligområde<br />
Specifik anvendelse Åben/lav<br />
Underopdeling<br />
Ingen<br />
Zonestatus<br />
Landzone<br />
Bebyggelsesprocent 25%<br />
Maximalt antal etager 2<br />
Maximal højde<br />
-<br />
Mindste tilladte miljøklasse 0<br />
Højeste tilladte miljøklasse 0<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />
kollektive anlæg, mindre butikkr til området daglige <strong>for</strong>syning<br />
og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong> omgivelserne.<br />
Bebyggelsen må højst opføres i 2 etager. Bebyggelsesprocenten<br />
må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke overstige 25.<br />
-<br />
-<br />
-<br />
Plannummer G20<br />
Plannavn<br />
Skydebanen, Langbjergvej 3<br />
Generel anvendelse Rekreation/fritids<strong>for</strong>mål<br />
Specifik anvendelse Andre rekreative områder<br />
Underopdeling<br />
Skydebane<br />
Zonestatus<br />
Landzone<br />
Bebyggelsesprocent -<br />
Maximalt antal etager -<br />
Maximal højde<br />
-<br />
Mindste tilladte miljøklasse -<br />
Højeste tilladte miljøklasse -<br />
Rammetekst<br />
Områdets anvendelse fastlægges til skydebane med 200 m<br />
baneanlæg til riffelskydning. Den væsentligste lokaliseringsfaktor<br />
er støj. Der<strong>for</strong> bør skydebaner placeres i det åbne land med<br />
høj afstand til boliger (1000 m). Afstande kan dog reduceres<br />
afhængig af anvendelsen af skydebanen. Støjen kan dæmpes<br />
med jordvolde, høje træer, blændere eller skydehuse.
Skemaet viser de vejledende<br />
grænseværdier <strong>for</strong> virksomheder.<br />
Der henvises iøvrigt til<br />
den til enhverv tid gældende<br />
vejledning fra Mijøstyrelsen om<br />
ekstern støj fra virksomheder.<br />
Bilag nr. 1<br />
Arealanvendelse<br />
Erhvervsområder <strong>for</strong> særlige virksomheder<br />
(miljøklasse 6-7)<br />
Erhvervsområder <strong>for</strong> industri m.m.<br />
(miljøklasse 3-5)<br />
Erhvervsområder <strong>for</strong> let industri<br />
m.m. (miljøklasse 1-3)<br />
Områder <strong>for</strong> boliger og erhverv<br />
(D-områder)<br />
Mandag – fredag<br />
07.00 - 18.00<br />
Lørdag<br />
07.00 - 14.00<br />
Mandag - fredag<br />
18.00 - 22.00<br />
Lørdag<br />
14.00 - 22.00<br />
Søn- og helligdage<br />
07.00 - 22.00<br />
70 70 70<br />
60 60 60<br />
60 60 60<br />
55 45 40 (55)<br />
Alle dage<br />
22.00 - 07.00<br />
(Maksimalværdier<br />
om natten er anført<br />
i parentes)<br />
Centerområder (C-områder) 55 45 40 (55)<br />
Etageboligområder og institutionsområder<br />
50 45 40 (55)<br />
Boligområder <strong>for</strong> åben og lav<br />
boligbebyggelse og særlig støjfølsomme<br />
institutioner (hospitaler,<br />
plejehjem m.v.)<br />
45 40 35 (50)<br />
Sommerhusområder, offentligt<br />
tilgængelige rekreative områder og<br />
særlige naturområder<br />
40 35 35 (50)<br />
Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder<br />
til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden<br />
(f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder),<br />
kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end <strong>for</strong> de<br />
områder, der betegnes ”Offentligt tilgængelige rekreative<br />
områder”. Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser<br />
<strong>for</strong>etages der en konkret vurdering <strong>for</strong> hvert enkelt område.<br />
Kolonihaveområder<br />
Det åbne land (incl. landsbyer og<br />
landbrugsarealer)<br />
Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest<br />
inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er<br />
<strong>for</strong>skel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver<br />
må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre<br />
områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes.<br />
Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser<br />
<strong>for</strong>etages der en konkret vurdering <strong>for</strong> hvert enkelt område.<br />
Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt.<br />
Der<strong>for</strong> er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder<br />
er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder,<br />
som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det<br />
imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere<br />
støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser<br />
<strong>for</strong>etages der der<strong>for</strong> i hvert enkelt tilfælde en konkret<br />
vurdering.<br />
63
64<br />
Vejtrafikstøj<br />
Anvendelse Udendørs<br />
støjniveau<br />
Rekreative områder i det åbne land:<br />
- Sommerhusområder<br />
- Grønne områder og campingpladser<br />
Rekreative områder i/nær byområde:<br />
f.eks parker og kolonihaver<br />
50 dB(A)<br />
50 dB(A)<br />
55 dB(A)<br />
Indendørs<br />
støjniveau<br />
30 dB(A)<br />
Boligområder 55 dB(A) 30 dB(A)<br />
Offentlige <strong>for</strong>mål:<br />
f.eks. institutioner 55 dB(A) 35 dB(A)<br />
Liberalt erhverv:<br />
- hoteller<br />
- butikker, kontorer mv.<br />
Trafikstøj fra veje må ikke overstige de grænseværdier,<br />
der er angivet i skemaet.<br />
Støj fra jernbaner<br />
60 dB(A)<br />
60 dB(A)<br />
Anvendelse Udendørs<br />
støjniveau<br />
Rekreative områder i det åbne land:<br />
- Sommerhusområder<br />
- Grønne områder og campingpladser<br />
55 dB(A)<br />
55 dB(A)<br />
30 dB(A)<br />
35 dB(A)<br />
Indendørs<br />
støjniveau<br />
30 dB(A)<br />
Rekreative områder i/nær byområde:<br />
f.eks parker og kolonihaver<br />
60 dB(A)<br />
Boligområder 60 dB(A) 30 dB(A)<br />
Offentlige <strong>for</strong>mål:<br />
f.eks. institutioner 60 dB(A) 35 dB(A)<br />
Liberalt erhverv:<br />
- hoteller<br />
- butikker, kontorer mv.<br />
65 dB(A)<br />
65 dB(A)<br />
Trafikstøj fra jernbaner må ikke overstige de grænseværdier,<br />
der er angivet i skemaet.<br />
Bilag nr. 2<br />
30 dB(A)<br />
35 dB(A)
Miljøstyrelsen har udarbejdet<br />
denne virksomhedsklassifikation<br />
som et hjælperedskab til<br />
planlægningen og placeringen<br />
af virksomheder inden<strong>for</strong><br />
erhvervsområder. Der opereres<br />
med 7 klasser og disse klassers<br />
afstand til boligområder.<br />
Bilag nr. 3<br />
Miljøklasse Beskrivelse og eksempler<br />
Virksomheder og anlæg, der ikke giver anledning til nævneværdig på-<br />
1 virkning af omgivelserne, f.eks. <strong>for</strong>retninger, liberale erhverv, kontorer<br />
og småværksteder med butik. Afstand til boliger er ikke nødvendig.<br />
Virksomheder med ”ubetydelig” påvirkning af de nærmeste omgivel-<br />
2 ser, f.eks. mindre bogbinderier, elektronikværksteder og laboratorier.<br />
Afstand til boliger ca. 20 m.<br />
Virksomheder, der fra udendørs aktiviteter (herunder transport) giver<br />
3 anledning til en mindre påvirkning af omgivelserne: ”Uvæsentlig<br />
<strong>for</strong>urening”. Mange håndværksprægede virksomheder og visse servicevirksomheder<br />
(f.eks. benzinstationer). Afstand til boliger ca. 50 m.<br />
Virksomheder, der kan medføre ”mindre væsentlig <strong>for</strong>urening”. Om-<br />
4 fatter de mindre belastende af de egentlige produktionsvirksomheder,<br />
f.eks. visse levnedsmiddelvirksomheder og mindre overfladebehanlende<br />
virksomheder. Afstanden til boliger bør være ca. 100 m.<br />
Virksomheder der kan medføre ”væsentlig <strong>for</strong>urening”. Omfatter<br />
5 f.eks. maskinfabrikker, betonfabrikker, samt farve- og lakindustrivirksomheder.<br />
Afstanden til boliger bør være ca. 150 m<br />
Virksomheder, der kan medføre ”betydelig <strong>for</strong>urening”. Kan f.eks.<br />
6 omfatte asfaltfabrikker, slagterier samt større maskin- og betonfabrikker.<br />
Afstanden til boliger bør være ca. 300 m.<br />
Virksomheder der kan give anledning til ”omfattende <strong>for</strong>urening” og<br />
7 som der<strong>for</strong> stiller særlige beliggenhedskrav. Kan f.eks. omfatte medicinal-<br />
og pesticidproduktion, kraftværker og svinefabrikker. Afstanden<br />
til boliger bør være mindst 500 m.<br />
65
Vejen Kommune<br />
Rådhuspassagen 3<br />
6600 Vejen<br />
tlf.: 79965000<br />
E-mail: post@vejenkommune.dk<br />
www.vejenkommune.dk<br />
Udarbejdelse: Vejen Kommune<br />
Lay-out: Vejen Kommune<br />
Foto: Vejen Kommune og Arkitema<br />
Tryk: Vejen Avis<br />
Vejen September 2005
Vejen Kommune - Rådhuspassagen 3 - 6600 Vejen - 79 96 50 00
E2<br />
E4<br />
B10<br />
Vejen by<br />
2<br />
D1<br />
D12<br />
D11<br />
D35<br />
E16<br />
D6<br />
D17<br />
1<br />
B8<br />
B4<br />
B24<br />
B9<br />
B5<br />
C7<br />
D16<br />
B4<br />
D9<br />
E7<br />
B13<br />
E6<br />
E8<br />
B25<br />
D9<br />
B2<br />
D13<br />
C1<br />
E5<br />
D7<br />
C1<br />
B29<br />
B12<br />
B3<br />
D18<br />
E3<br />
D8<br />
B33<br />
B14<br />
B1<br />
B11<br />
D4<br />
D15<br />
E18<br />
B: Boligområder<br />
C: Centerområder<br />
D: Offentlige områder<br />
E: Erhvervsområder<br />
G: Det åbne land<br />
Areal som skal overføres til byzone<br />
2<br />
1<br />
2<br />
1<br />
2<br />
D10<br />
D3<br />
G18<br />
C9<br />
D2<br />
B6<br />
B7<br />
D5<br />
B6<br />
1<br />
E5<br />
2<br />
E17<br />
E5<br />
D36<br />
G5<br />
E1<br />
D19<br />
G15<br />
Kortbilag nr. 1<br />
Vejen by<br />
Rammer <strong>for</strong> lokalplanlægning<br />
Vejen Kommune<br />
Juni 2005
Solitudevej<br />
3a<br />
2m<br />
2bm<br />
2h<br />
2bu<br />
2v<br />
2aq<br />
2bc<br />
2bt<br />
2t<br />
2ar<br />
2al<br />
2al<br />
2x 2y 2z<br />
2æ<br />
2ø<br />
2aa<br />
2bo<br />
4p<br />
2ae<br />
4ab<br />
2aæ<br />
2ag<br />
2ah<br />
2ah<br />
4aa<br />
2bs<br />
4k<br />
4k 4i<br />
2o<br />
2bb<br />
4ø<br />
4æ<br />
2af<br />
2as<br />
2am 2ba<br />
2ak<br />
4o<br />
4d<br />
2p<br />
2aø<br />
2aø<br />
3b<br />
2bl<br />
2bi<br />
4y<br />
4r<br />
4l<br />
4s<br />
4f 4e<br />
4u<br />
2be<br />
2be<br />
2at<br />
4g<br />
2bp<br />
2au<br />
2av<br />
4n<br />
2ax<br />
2ay<br />
2ac<br />
2ad<br />
2ad<br />
2bq<br />
4c<br />
2ab<br />
2br<br />
2u<br />
2u<br />
2n<br />
2ao<br />
2ap<br />
2ap<br />
2an<br />
2an<br />
2ai<br />
Fredskov<br />
Fredskov<br />
Fredskov<br />
Fredskov<br />
Fredskov<br />
Kortbilag nr. 6<br />
Landsbyerne kort 1<br />
Rammer <strong>for</strong> lokalplanlægning<br />
Vejen Kommune<br />
Juni 2005<br />
Læborg, Veerst<br />
& Vester Torsted<br />
Læborgvej<br />
Læborg Kirkevej<br />
Vigårdsvej<br />
Kirkegård<br />
4k<br />
3d<br />
3d<br />
17a<br />
18a<br />
22a<br />
18c<br />
3h<br />
18g<br />
18g<br />
3i<br />
3b<br />
17t<br />
1e<br />
19c<br />
19c<br />
11g<br />
1d<br />
17q<br />
17q<br />
17p<br />
17v<br />
18f<br />
18f<br />
1r<br />
1v<br />
18e<br />
18e<br />
1f<br />
11l<br />
1u<br />
1u<br />
1u<br />
18k<br />
18k<br />
1s<br />
1s<br />
1ap<br />
1aq<br />
1m<br />
1o<br />
1n<br />
1n<br />
1l<br />
1ar<br />
1k<br />
1i<br />
3r<br />
17e<br />
1ai<br />
1aa<br />
19d<br />
1al<br />
1ak<br />
16b<br />
17o<br />
1am<br />
1an<br />
1ao<br />
1ac<br />
3q<br />
3c<br />
19e<br />
18l<br />
18l<br />
1at<br />
19a<br />
18b<br />
1a<br />
1a<br />
1af<br />
11f<br />
11f 11e<br />
11m<br />
11a<br />
1as<br />
1ag<br />
1ag<br />
1ø<br />
1ø<br />
1ah<br />
19b<br />
1ae<br />
1ae<br />
1ad<br />
1as<br />
1ad<br />
1as<br />
1ab<br />
22b<br />
1p<br />
1y<br />
1y<br />
1h<br />
1h<br />
1q<br />
1z<br />
1x<br />
1g<br />
1g<br />
11i<br />
1b<br />
1b<br />
1t<br />
1t<br />
18d<br />
17b<br />
17m<br />
1æ<br />
11h<br />
11h<br />
17f<br />
29<br />
17d 17l<br />
17l<br />
17h<br />
17c<br />
11k<br />
11a<br />
"h"<br />
"e"<br />
"b"<br />
"g"<br />
"f"<br />
"f"<br />
2<br />
1<br />
Kronborgvej<br />
Varregårdsvej<br />
Kirkevej<br />
Gyden<br />
Gyden<br />
Jordrupvej<br />
SS<br />
D<br />
3am<br />
13q<br />
29a<br />
7ae<br />
7ae<br />
7bb<br />
7bb<br />
7bb<br />
7ba<br />
7ba<br />
7bf<br />
7bf<br />
2a<br />
2a<br />
6e<br />
7ab<br />
7ab<br />
7ab<br />
7ab<br />
7ak<br />
7ak<br />
7ak<br />
2d<br />
2d<br />
7ah<br />
7bg<br />
7bg<br />
7y<br />
7y<br />
1l<br />
1l<br />
28b<br />
28b<br />
7ag<br />
7ag<br />
28a<br />
28a<br />
1ab<br />
1ab<br />
7g<br />
1ag<br />
1ae<br />
1ae<br />
4a<br />
4a<br />
3ae<br />
3aa<br />
3aa<br />
3ab<br />
3ab<br />
3æ<br />
3æ<br />
3z<br />
3z<br />
13k<br />
3y<br />
3y<br />
3y<br />
3x<br />
3x<br />
13c<br />
3ø<br />
3ø<br />
3v<br />
3v<br />
3r<br />
3r<br />
3o<br />
3al<br />
3al<br />
3d<br />
13f<br />
13f<br />
13f<br />
7bh<br />
23i<br />
23i<br />
23d<br />
23d<br />
1q<br />
1q<br />
1ac<br />
24d<br />
20b<br />
20b<br />
23e<br />
3m<br />
3m<br />
3m<br />
9a<br />
47<br />
47<br />
9r<br />
10æ<br />
10æ<br />
1y<br />
8s<br />
8s<br />
8s<br />
8s<br />
8s<br />
9n<br />
9n<br />
8v<br />
8v<br />
9s<br />
8f<br />
8t<br />
8t<br />
8t<br />
8u<br />
8u<br />
8l<br />
26<br />
26<br />
9o<br />
9o<br />
8y<br />
1z<br />
7aa<br />
10y<br />
10y<br />
23c<br />
23c<br />
23c<br />
23c<br />
23c<br />
23c<br />
10u<br />
10u<br />
10u<br />
10u<br />
10v<br />
10v<br />
1d<br />
40<br />
1a<br />
23h<br />
23h<br />
10t<br />
10t<br />
2c<br />
2c<br />
46<br />
1af<br />
1af<br />
25a<br />
2e<br />
2e<br />
24a<br />
24a<br />
1ah<br />
42a<br />
1ai<br />
1ai<br />
25d<br />
25d<br />
1ak<br />
1ak<br />
3f<br />
1x<br />
1x<br />
1aa<br />
1aa<br />
3n<br />
3t<br />
3t<br />
13g<br />
13g<br />
13g<br />
3af<br />
3af<br />
3af<br />
7bl<br />
14h<br />
14h<br />
11ø<br />
11ø<br />
42b<br />
41<br />
Fredskov<br />
Fredskov<br />
Fredskov<br />
"a"<br />
"a"<br />
"f"<br />
F1<br />
Læborg<br />
F2<br />
Veerst<br />
Vester Torsted<br />
F3
Maltbæk By, Malt<br />
Jelshøjvej<br />
Gade<br />
10ax<br />
2n<br />
2n<br />
10ø<br />
2k<br />
2b<br />
2e<br />
19a<br />
9g<br />
16r<br />
10ar<br />
10o<br />
16t<br />
16q<br />
16l<br />
16d<br />
16u<br />
16v<br />
15a<br />
14m<br />
45<br />
8a<br />
27c<br />
14n<br />
16a<br />
72a<br />
16y<br />
72b<br />
2y<br />
2h<br />
27b 10t<br />
2g<br />
16x<br />
10af<br />
27a<br />
27a<br />
2ø<br />
10d<br />
11m<br />
10x<br />
11f<br />
"a"<br />
16r<br />
10ax<br />
10af<br />
10o<br />
10ar<br />
27b<br />
16x<br />
2y<br />
2k<br />
Rugholmvej<br />
Smedevej<br />
Gade<br />
Gade<br />
6k<br />
9i<br />
31b<br />
31b<br />
31a<br />
31a<br />
10b<br />
7y<br />
7y<br />
7s<br />
3ac<br />
3ac<br />
7q<br />
7q<br />
6i<br />
14f<br />
14f<br />
27b<br />
27b<br />
7ad<br />
7ad<br />
12o<br />
12o<br />
8k<br />
11b<br />
11b<br />
7ac<br />
7ac<br />
13c<br />
30<br />
30<br />
14e<br />
3v<br />
7æ<br />
13f<br />
9a<br />
9a<br />
11o<br />
7ab<br />
7h<br />
7h<br />
14h<br />
14h<br />
14h<br />
7ø<br />
7ø 7y<br />
7ø 7y<br />
7m<br />
7m<br />
7m<br />
8r<br />
7aa<br />
14i<br />
14i<br />
14i<br />
7r<br />
4g<br />
4g<br />
8h<br />
7n<br />
4c<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Maltvej<br />
Ladelundvej<br />
Kirkegård<br />
26b<br />
11d<br />
73<br />
26c<br />
18x<br />
18x<br />
20c<br />
18h<br />
17s<br />
2a<br />
18ac<br />
18ac<br />
10ag<br />
10ag<br />
10ag<br />
2x<br />
2v<br />
2u<br />
17m<br />
17l<br />
18ø<br />
2s<br />
18u<br />
18u<br />
10ao<br />
10ao<br />
10g<br />
10ap<br />
10ap<br />
11p<br />
12e<br />
13b<br />
19b<br />
31e<br />
31e<br />
31e<br />
10f<br />
10y<br />
10au<br />
10au<br />
10ah<br />
10at<br />
10at<br />
10av<br />
10av<br />
10ab<br />
10as<br />
10as<br />
10ac<br />
10aa<br />
10aa<br />
10c<br />
10c<br />
10ay<br />
10a<br />
10i<br />
10i 18s<br />
17i<br />
10al<br />
10ak<br />
10z<br />
10v<br />
10v<br />
10u<br />
10u<br />
10h<br />
10h<br />
10an<br />
10an<br />
10m<br />
10m<br />
10s<br />
10s<br />
18v<br />
18v<br />
26d<br />
26d<br />
26f<br />
26f<br />
12m<br />
12m<br />
18æ<br />
18æ<br />
"e"<br />
"g"<br />
Kortbilag nr. 7<br />
Landsbyerne kort 2<br />
Rammer <strong>for</strong> lokalplanlægning<br />
Vejen Kommune<br />
Juni 2005<br />
Asbo, Gammelby, Malt,<br />
Maltbæk & Gamst<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
F5<br />
Gammelby<br />
Asbo<br />
F4<br />
F8<br />
Gamst<br />
Malt Maltbæk<br />
F6<br />
F7
G12<br />
G7<br />
G19<br />
G16 G4<br />
Anlæg i det åbne land<br />
G22<br />
<br />
<br />
G18 G5<br />
G15<br />
G8<br />
G10<br />
G11<br />
G20<br />
G9<br />
G6<br />
G3<br />
G2<br />
G14<br />
G13<br />
Kortbilag nr. 8<br />
Anlæg i det åbne land<br />
Rammer <strong>for</strong> lokalplanlægning<br />
Vejen Kommune<br />
Juni 2005
l l<br />
P P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
PP<br />
P<br />
P P P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P P<br />
P P<br />
P P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
P<br />
Vindmøller<br />
Placering af vindmøller<br />
P<br />
K1<br />
Askov<br />
A<br />
A<br />
A<br />
A<br />
A<br />
A<br />
l<br />
l l<br />
Bække<br />
Vejen<br />
A<br />
A<br />
A<br />
K2<br />
K3<br />
K7<br />
K4<br />
K6<br />
Gesten<br />
K5<br />
K8<br />
K10 K9<br />
K11<br />
St. Andst<br />
K13<br />
K12<br />
Kortbilag nr. 10<br />
Vindmøller<br />
Rammer <strong>for</strong> lokalplanlægning<br />
Vejen Kommune<br />
December 2005<br />
l<br />
l<br />
l l<br />
l<br />
l
D23<br />
D21<br />
E11<br />
Askov<br />
G1<br />
D22<br />
B16<br />
D20<br />
B15<br />
G1<br />
C2<br />
B: Boligområder<br />
C: Centerområder<br />
D: Offentlige områder<br />
E: Erhvervsområder<br />
G: Det åbne land<br />
Areal som skal overføres til byzone<br />
D24<br />
B15<br />
E10<br />
E9<br />
Kortbilag nr. 2<br />
Askov<br />
Rammer <strong>for</strong> lokalplanlægning<br />
Vejen Kommune<br />
Juni 2005
G1<br />
B19<br />
Bække<br />
B18<br />
D34<br />
D26<br />
D25<br />
C3<br />
D27<br />
B17<br />
B30<br />
B26<br />
G1<br />
E12<br />
B: Boligområder<br />
C: Centerområder<br />
D: Offentlige områder<br />
E: Erhvervsområder<br />
G: Det åbne land<br />
Areal som skal overføres til byzone<br />
B17<br />
G1<br />
B28<br />
B17<br />
Kortbilag nr. 3<br />
Bække<br />
Rammer <strong>for</strong> lokalplanlægning<br />
Vejen Kommune<br />
Juni 2005
B27<br />
Gesten<br />
E13<br />
G1<br />
D30<br />
B21<br />
G1<br />
D29<br />
B: Boligområder<br />
C: Centerområder<br />
D: Offentlige områder<br />
E: Erhvervsområder<br />
G: Det åbne land<br />
Areal som skal overføres til byzone<br />
D28<br />
C4<br />
D28<br />
B20<br />
C5<br />
B20<br />
C5<br />
Kortbilag nr. 4<br />
Gesten<br />
Rammer <strong>for</strong> lokalplanlægning<br />
Vejen Kommune<br />
Juni 2005
G1<br />
G1<br />
St. Andst<br />
D32<br />
B22<br />
B23<br />
B23<br />
C6<br />
D33<br />
E14<br />
E15<br />
B31<br />
D31<br />
B: Boligområder<br />
C: Centerområder<br />
D: Offentlige områder<br />
E: Erhvervsområder<br />
G: Det åbne land<br />
Areal som skal overføres til byzone<br />
G1<br />
B23<br />
C8<br />
Kortbilag nr. 5<br />
St. Andst<br />
Rammer <strong>for</strong> lokalplanlægning<br />
Vejen Kommune<br />
Juni 2005
Kortbilag nr. 9<br />
Bynær skovrejning<br />
Rammer <strong>for</strong> lokalplanlægning<br />
Vejen Kommune<br />
Juni 2005<br />
Bynær skovrejsning<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Skovrejsningsområde<br />
Arealer som på sigt kan ryddes til byomdannelse