26.07.2013 Views

Hovedstruktur for Trekantområdet 2003 - 2014

Hovedstruktur for Trekantområdet 2003 - 2014

Hovedstruktur for Trekantområdet 2003 - 2014

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />

<strong>Trekantområdet</strong> er med 230.000 indbyggere Danmarks 3. største by...<br />

<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />

1


INDHOLD<br />

Forord...................<br />

Indledning............<br />

Vision...................<br />

Storbyliv...............<br />

Bosætning...........<br />

Erhverv.................<br />

Uddannelse.......... 20<br />

Godstransport.....<br />

Persontransport...<br />

Udgivelsesdato: 16. juni 2004<br />

Oplag: 5.000 stk.<br />

Udgivet af:<br />

<strong>Trekantområdet</strong> Danmark<br />

Udarbejdet af:<br />

Projektgruppen <strong>for</strong> den fælles<br />

hovedstruktur. Se kontaktpersoner<br />

på bagsiden af hæftet.<br />

Tryk: Prinfo Kolding<br />

Konsulent:<br />

NIRAS Konsulenterne<br />

2 Vision<br />

2<br />

3<br />

5<br />

6<br />

12<br />

16<br />

24<br />

28<br />

Forord<br />

De otte byråd i <strong>Trekantområdet</strong> Danmark har godkendt<br />

den fælles hovedstruktur. <strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong><br />

er en fælles overordnet del af kommuneplanerne i<br />

Børkop, Fredericia, Kolding, Lunderskov, Middelfart, Vamdrup,<br />

Vejen og Vejle kommuner.<br />

Den fælles hovedstruktur udvikler <strong>Trekantområdet</strong> mod<br />

visionen om en åben grøn storby. I dag bor der ca. 230.000<br />

indbyggere i den åbne grønne by, der dermed er Danmarks<br />

tredjestørste by. <strong>Trekantområdet</strong> er landsdelscenter<br />

<strong>for</strong> det sydøstjyske og vestfynske område.<br />

Som landsdelscenter ruster vi <strong>Trekantområdet</strong> og landsdelen<br />

til de bedste udviklingsmuligheder i den internationale<br />

konkurrence. Internationaliseringen fører til<br />

stigende specialisering og arbejdsdeling mellem byregionerne.<br />

Vores fælles mål skal sikre landsdelen en<br />

<strong>for</strong>tsat rolle i den internationale arbejdsdeling.<br />

<strong>Trekantområdet</strong>s placering ved Danmarks største vejkryds<br />

på den europæiske trafikakse mellem Centraleuropa,<br />

Øresundsregionen og Skandinavien giver gode muligheder<br />

<strong>for</strong> at gøre området gældende nationalt såvel som internationalt.<br />

Væksten i beskæftigelsen og antal indbyggere<br />

har således gennem de sidste 10 år været blandt de<br />

højeste i landet. <strong>Trekantområdet</strong>s opland er tilsvarende<br />

vokset, idet der pendles over større afstande. I alt bor der<br />

Godkendt i Børkop Byråd den 19.04. 2004<br />

Borgmester Leif Skov<br />

Godkendt i Fredericia Byråd den 03.05. 2004<br />

Borgmester Uffe Steiner Jensen, Fredericia Kommune<br />

Godkendt i Kolding Byråd den 10.05. 2004<br />

Borgmester Per Bødker Andersen<br />

Godkendt i Lunderskov Byråd den 27.04. 2004<br />

Borgmester Hans Peter Andersen<br />

ca. 80.000 indbyggere i <strong>Trekantområdet</strong>s nære opland.<br />

Vi vil placere <strong>Trekantområdet</strong> som en bæredygtig åben<br />

grøn storby på Danmarkskortet med en samlet strategi og<br />

planlægning af området. I fællesskab kan vi mere end hver<br />

<strong>for</strong> sig.<br />

<strong>Hovedstruktur</strong>en <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> er en fælles del af de<br />

otte kommuners kommuneplaner. Det er første gang i<br />

Danmark, at otte kommuner har udarbejdet fælles kommuneplanlægning.<br />

Det har krævet nytænkning og udvikling<br />

af vores planlægning. Det har været en vanskelig<br />

proces, hvor der er taget hensyn til mange interesser og<br />

<strong>for</strong>skellige plantraditioner.<br />

I december 2002 vedtog de otte byråd Strategi <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong><br />

som landsdelscenter. Som opfølgning på strategien<br />

fremlagde de otte byråd 16. december <strong>2003</strong> et <strong>for</strong>slag<br />

til hovedstruktur <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong>-<strong>2014</strong> i en fælles<br />

offentlighedsfase på 10 uger. Der har været afholdt en<br />

offentlig fælles konference i Vejle og borgermøder i<br />

Børkop, Fredericia, Kolding og Vejle. Der blev i offentlighedsfasen<br />

fremsat en række <strong>for</strong>slag, indsigelser og bemærkninger<br />

til hovedstruktur<strong>for</strong>slaget. De er efterfølgende<br />

behandlet i de otte byråd og indarbejdet i den endelige<br />

hovedstruktur i det omfang, byrådene har taget bemærkningerne<br />

til følge.<br />

Godkendt i Middelfart Byråd den 03.05. 2004<br />

Borgmester Steen Dahlstrøm<br />

Godkendt i Vamdrup Byråd den 24.05. 2004<br />

Borgmester Mike Legarth<br />

Godkendt i Vejen Byråd den 10.05. 2004<br />

Borgmester Regnar Busk<br />

Godkendt i Vejle Byråd den 18.05. 2004<br />

Borgmester Flemming Christensen


Indledning<br />

<strong>Hovedstruktur</strong>en indeholder <strong>Trekantområdet</strong>s visioner,<br />

mål og den overordnede planlægning <strong>for</strong> emnerne:<br />

• Storbyliv<br />

• Bosætning<br />

• Erhverv<br />

• Uddannelse<br />

• Godstransport<br />

• Persontransport<br />

Visionerne <strong>for</strong> de seks emner er godkendt i strategien og er<br />

kort resumeret her:<br />

• <strong>Trekantområdet</strong> opfattes som en grøn storby med et<br />

højt serviceniveau og mange fritids- og kulturtilbud.<br />

• <strong>Trekantområdet</strong> er et attraktivt sted at bo med boliger<br />

<strong>for</strong> alle.<br />

• <strong>Trekantområdet</strong> har en videnbaseret erhvervsudvik-<br />

ling.<br />

• <strong>Trekantområdet</strong> er en stærk uddannelsesby med <strong>for</strong>sk<br />

ning og udvikling.<br />

• <strong>Trekantområdet</strong> er et nordeuropæisk transport-<br />

knudepunkt.<br />

• <strong>Trekantområdet</strong> har et sammenhængende, kollektivt<br />

trafi ksystem.<br />

Læs mere i hæftet og se planerne under hvert emne.<br />

I hovedstrukturen beskriver vi kort de væsentligste udviklingstendenser.<br />

Vil du vide mere om grundlaget, henviser<br />

vi til <strong>for</strong>udsætningsredegørelsen.<br />

Forudsætningsredegørelsen indeholder beskrivelse af de<br />

eksisterende <strong>for</strong>hold i området, udviklingen de sidste 12 år<br />

samt prognoserne <strong>for</strong> udviklingen i de næste 12 år. Der er<br />

sammenlignende analyser <strong>for</strong> de otte kommuner og <strong>for</strong><br />

<strong>Trekantområdet</strong> som helhed.<br />

<strong>Hovedstruktur</strong>en og <strong>for</strong>udsætningsredegørelsen kan ses<br />

eller bestilles hos <strong>Trekantområdet</strong> Danmark og på www.<br />

trekantomraadet.dk eller hos kommunerne i <strong>Trekantområdet</strong>.<br />

Adresser fi ndes på bagsiden af dette hæfte.<br />

<strong>Trekantområdet</strong> Danmark består af otte kommuner:<br />

Vejen Kommune<br />

Lunderskov<br />

Kommune<br />

Vamdrup Kommune<br />

230.000<br />

80.000<br />

Vejle<br />

Kommune<br />

Kolding<br />

Kommune<br />

Børkop<br />

Kommune<br />

Fredericia Kommune<br />

Middelfart<br />

Kommune<br />

<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />

3


4<br />

FÆLLES FOR DE 8 KOMMUNER I TREKANTOMRÅDET<br />

DEN ENKELTE KOMMUNE<br />

Indledning<br />

KOMMUNEPLAN<br />

Rammer <strong>for</strong><br />

Lokalplanlægningen<br />

Strategier<br />

Temaplaner<br />

DEBAT<br />

STRATEGI<br />

Områdeplaner<br />

Planprocessen<br />

<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> Danmark <strong>2003</strong>-<strong>2014</strong> er<br />

en fælles del af kommuneplanerne <strong>for</strong> Børkop, Fredericia,<br />

Kolding, Lunderskov, Middelfart, Vamdrup, Vejen og Vejle<br />

kommuner.<br />

<strong>Hovedstruktur</strong>en indeholder en fælles, overordnet planlægning,<br />

som giver <strong>Trekantområdet</strong> mulighed <strong>for</strong> at spille<br />

en <strong>for</strong>tsat stærk rolle i udviklingen nationalt og internationalt.<br />

<strong>Hovedstruktur</strong>en er udarbejdet efter Lov om planlægning<br />

og erstatter, med vedtagelsen i det enkelte byråd, den hidtidige<br />

kommuneplans hovedstruktur.<br />

<strong>Hovedstruktur</strong>ens mål og retningslinier skal følges op af<br />

rammer <strong>for</strong> lokalplanlægningen, som den enkelte kommune<br />

selv udarbejder. Der er således tale om en fuld revision<br />

i lovens <strong>for</strong>stand.<br />

Den enkelte kommune kan supplere eller detaljere <strong>Trekantområdet</strong>s<br />

hovedstruktur med strategier og planer <strong>for</strong><br />

øvrige <strong>for</strong>hold, som er relevante <strong>for</strong> den enkelte kommune.<br />

Rammerne og andre planer skal være i overensstemmelse<br />

med den fælles hovedstruktur.<br />

Hidtidig planlægning<br />

<strong>Hovedstruktur</strong>en er udarbejdet på grundlag af den hidtidige<br />

planlægning i de enkelte kommuner og i <strong>Trekantområdet</strong>.<br />

Strategi <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> som landsdelscenter<br />

2002-2013 er udgangspunkt <strong>for</strong> hovedstrukturens indhold.<br />

Strategien blev til på baggrund af en debatperiode i 2001<br />

og en offentlighedsfase i 2002. De indkomne <strong>for</strong>slag og<br />

bemærkninger til strategien fra borgere, erhvervsliv, <strong>for</strong>eninger<br />

og interessegrupper er vurderet i arbejdet med<br />

hovedstrukturen.<br />

Arbejdet med en fælles hovedstruktur blev sat i gang med<br />

regeringens udnævnelse af <strong>Trekantområdet</strong> som landsdelscenter<br />

i 2000. <strong>Trekantområdet</strong> blev udnævnt som en<br />

ny type landsdelscenter i <strong>for</strong>m af et bynetværk, hvor kommunerne<br />

indgår i et koordineret, organiseret og <strong>for</strong>pligtende<br />

samarbejde.<br />

Landsdelscenter <strong>Trekantområdet</strong> er et dynamisk og udviklingsorienteret<br />

samarbejde, der fungerer som vækstcenter i<br />

den regionale udvikling. Landsdelscentrets fælles udvikling<br />

bygger på en rolle<strong>for</strong>deling mellem kommunernes<br />

specialer og særlige kendetegn.<br />

Regionplanlægning<br />

Efter planloven skal en kommuneplan være i overensstemmelse<br />

med regionplanen. <strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong><br />

ligger inden <strong>for</strong> rammerne af de gældende<br />

regionplaner i Vejle, Fyns og Ribe amter. <strong>Hovedstruktur</strong>en<br />

rummer også planønsker, som ligger uden <strong>for</strong> de gældende<br />

regionplaner. Det drejer sig om centerstrukturen <strong>for</strong> detailhandel,<br />

ny jernbane til Billund samt nye arealudlæg til<br />

bolig- og erhvervsområder.<br />

<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> er oplæg fra kommunerne<br />

i <strong>Trekantområdet</strong> til amternes revision af regionplanerne.<br />

I hovedstrukturens enkelte afsnit er det nærmere<br />

beskrevet, hvilke planønsker, der ligger uden <strong>for</strong> regionplanerne.<br />

Den endelige afgrænsning og udnyttelse af disse<br />

områder <strong>for</strong>udsætter nye godkendte regionplaner (eller regionplantillæg)<br />

og kommuneplantillæg.<br />

Figuren til venstre viser planprocessen. Strategi og hovedstruktur er fælles <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong>s kommuner og udarbejdes i<br />

fællesskab. Rammer <strong>for</strong> lokalplanlægningen, strategier, temaplaner, områdeplaner m.v., der supplerer og uddyber den fælles<br />

strategi og hovedstruktur, udarbejdes selvstændigt af den enkelte kommune.


VISION<br />

Visionen <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> er en åben grøn storby.<br />

Storbyen består af flere byområder, der tilsammen<br />

udgør en bred vifte af muligheder <strong>for</strong> erhvervsudvikling,<br />

bosætning, uddannelse, kultur, fritid og offentlig service<br />

på højt niveau.<br />

Livlige bymiljøer ...der ligger smukt i værdifulde ...og bindes sammen af overordne-<br />

landskaber<br />

de grønne og blå bånd, danner den<br />

åbne, grønne storby...<br />

Den åbne, grønne storby i fremtiden<br />

Den åbne, grønne storby har livlige bymiljøer, hvor attraktive<br />

byboliger, arbejdsliv, uddannelse og fritid smelter<br />

sammen. Byboligerne ligger tæt og med udsigt over byens<br />

oaser som parken, åen, fjorden eller den bynære skov.<br />

Videnbaserede virksomheder, handel og servicevirksomheder<br />

ligger centralt sammen med højere uddannelsesinstitutioner<br />

nær effektiv, kollektiv trafik. Universitetet er<br />

udbygget, og sammen med andre typer af højere uddannelser<br />

er det blevet attraktivt at uddanne og efteruddanne<br />

sig i <strong>Trekantområdet</strong>. Fritiden bruges bl.a. på storslåede<br />

koncerter, vandreture i landskabet eller fodboldkampe i<br />

det nye storstadion.<br />

Bymiljøerne omkranses af værdifulde landskabsbånd.<br />

Haveboliger grænser op til de store, grønne strøg eller til<br />

ny natur som skov og golfbane, der er en del af haveboligernes<br />

attraktion. Langs indfaldsvejene ligger plads-<br />

krævende butikker med god tilgængelighed <strong>for</strong> både bil og<br />

bus.<br />

Byområderne bindes sammen af store, gennemgående<br />

grønne bånd og en veludbygget infrastruktur. Nærbanesystemet,<br />

der består af tog og bus, kører hvert kvarter<br />

mellem byområderne. Med åbningen af de nye stationer er<br />

det blevet hurtigt og nemt at komme rundt med kollektiv<br />

trafik mellem byområderne. Motorvejene er udvidede på<br />

flere strækninger. Og med de nye motortrafikveje og en ny<br />

jernbane til Billund er det blevet nemt <strong>for</strong> indbyggerne i<br />

den åbne, grønne by at komme videre ud i verden, både<br />

<strong>for</strong> at arbejde og holde ferie. Nær motorvejsnettet ligger<br />

attraktive erhvervsarealer, hvor virksomheder får gode vilkår.<br />

Livet i landsbyerne leves i pagt med naturen. I de<br />

største landsbyer findes dagligvarebutikker og kommunal<br />

service.<br />

<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />

5


Lindknud<br />

Lintrup<br />

Hejnsvig<br />

CENTERSTRUKTUR FOR DETAILHANDEL<br />

Brørup<br />

6 Storbyliv<br />

Regionalt centerområde, bymidter<br />

Bymidte (butikker til dagligvarer og udvalgsvarer)<br />

Bydelscenter (butikker til dagligvarer og udvalgsvarer)<br />

Lokalcenter (butikker til dagligvarer)<br />

Askov<br />

Vorbasse<br />

10<br />

Rødding<br />

Billund<br />

Bække<br />

Vejen<br />

Skodborg<br />

Store Andst<br />

Kilometer<br />

Gesten<br />

Vandel<br />

Randbøldal<br />

Regionalt centerområde, periferi<br />

Aflastningcenter (dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker)<br />

Område der ønskes til butikker (butikker til udvalgsvarer og<br />

særlig pladskrævende varegrupper, herunder også store butikker)<br />

Ny Nørup<br />

Egtved<br />

Jordrup<br />

Lunderskov<br />

Vamdrup<br />

Skanderup<br />

Hjarup<br />

Ødis−<br />

Bramdrup<br />

Ødis<br />

Bredsten<br />

Ødsted<br />

V Nebel<br />

Jelling<br />

Gravens<br />

Skibet<br />

Jerlev<br />

Bramdrupdam<br />

Uhrhøj<br />

VEJLE<br />

Nr Vilstrup<br />

Viuf<br />

Almind<br />

KOLDING<br />

Vonsild<br />

Taps<br />

Ny Højen<br />

Grejs<br />

Christiansfeld<br />

Smidstrup<br />

Agtrup<br />

Sjølund<br />

Skærup<br />

Sønder<br />

Bjert<br />

Bredballe<br />

Herslev<br />

Hejls<br />

Taulov<br />

Landsdelscenterfunktioner og regionalt centerområde<br />

Område til landsdelscenterfunktioner (butikker til dagligvarer,<br />

udvalgsvarer samt særlig pladskrævende varegrupper)<br />

Anvendelsen af området til detailhandel er uden <strong>for</strong><br />

regionplanen<br />

Andkær<br />

Sønder<br />

Stenderup<br />

Bredal<br />

Skærbæk<br />

Børkop<br />

Pjedsted<br />

Bredstrup<br />

Snoghøj<br />

Brejning<br />

Fænø<br />

Gårslev<br />

Hedensted<br />

Daugård<br />

Bøgeskov<br />

Erritsø<br />

Middelfart<br />

Trelde<br />

Egeskov<br />

Stouby<br />

FREDERICIA<br />

Strib<br />

Østerby<br />

Vejlby<br />

Kauslunde<br />

Hornsyld


STORBYLIV<br />

VISION<br />

Visionen er, at <strong>Trekantområdet</strong> indadtil og udadtil opfattes<br />

som én stor by med meget højt serviceniveau og<br />

med mange fritids- og kulturudbud.<br />

MÅL<br />

<strong>Trekantområdet</strong> skal udvikles til en åben, grøn storby<br />

med et godt image, der både rummer storbyens og<br />

småbyens muligheder. <strong>Trekantområdet</strong> skal tilbyde et<br />

højt serviceniveau og et mangfoldigt kultur- og fritidsudbud<br />

på såvel landsdelscenterniveau som lokalniveau,<br />

så der er høj trivsel <strong>for</strong> såvel elite som bredde.<br />

Den åbne, grønne storby<br />

Den åbne, grønne storby indeholder <strong>for</strong>skellige typer bysamfund<br />

med hver deres kvaliteter. Vi har både de større<br />

byer med tæt bebyggelse og travle bycentre, mindre byer<br />

og landsbyer med åben bebyggelse og den spredte bebyggelse<br />

i det åbne land. Bysamfundene bindes sammen<br />

af landskaber med værdifuld natur og af et veludbygget<br />

vej- og banenet.<br />

Vi ønsker, at <strong>Trekantområdet</strong> skal udvikle sig til en stærk<br />

storby med mange nærheds<strong>for</strong>dele. Vi ønsker flere arbejdspladser<br />

med højt videnniveau, bo- og levevilkårene<br />

skal <strong>for</strong>bedres og vi skal specialisere os, så området er<br />

bedre rustet til konkurrencen om at tiltrække borgere og<br />

investeringer. Vi skal i de kommende år arbejde <strong>for</strong> at styrke,<br />

udvikle og koordinere storbyens kvaliteter, så borgere<br />

og besøgende i området oplever et storbysamfund med en<br />

høj livskvalitet og mange valgmuligheder.<br />

<strong>Trekantområdet</strong> skal være kendt <strong>for</strong> sine levende bymiljøer,<br />

kultur- og fritidstilbud af høj kvalitet, et højt offentligt<br />

og privat serviceniveau og en enestående natur.<br />

Levende bymiljøer<br />

Den åbne, grønne storbys attraktive og levende bymiljøer<br />

skal <strong>for</strong>bedres ved at skabe større tæthed og variation i de<br />

enkelte byer, og byerne skal tilsammen have de funktioner,<br />

som vi <strong>for</strong>venter, en moderne storby har.<br />

Byerne skal indrettes med gode pladser og byrum og med<br />

funktioner, der understøtter de enkelte byers særlige karakterer<br />

og muligheder.<br />

Der skal udarbejdes midtbyplaner med <strong>for</strong>slag til <strong>for</strong>tætning,<br />

byomdannelse, <strong>for</strong>skønnelse, trafik<strong>for</strong>bedringer og<br />

lignende. Arkitekturpolitikker skal sikre kvalitet i bebyggelser<br />

og byrum.<br />

Detailhandel<br />

Som et led i udarbejdelsen af hovedstrukturen er der igangsat<br />

en planlægning <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong>s detailhandel med<br />

det <strong>for</strong>mål at give nye muligheder <strong>for</strong> detailhandelsudviklingen<br />

i <strong>for</strong>hold til de gældende regionplaner. Vi ønsker, at<br />

dette arbejde medfører en revision af regionplanerne og at<br />

der efterfølgende udarbejdes tillæg til hovedstrukturen. I<br />

hovedstrukturen er der ikke ændret ved de gældende<br />

rammer <strong>for</strong> butiksstørrelser, placering og bruttoetagearealer<br />

<strong>for</strong> de enkelte områder. Af det følgende fremgår såvel<br />

den gældende hovedstruktur, som ønskerne til ændringen<br />

i hovedstruktur og regionplan.<br />

<strong>Trekantområdet</strong>s overordnede centerstruktur <strong>for</strong> detailhandel<br />

planlægges med otte bycentre og seks regionale<br />

centerområder (periferi), heraf ét til landsdelscenterfunktioner.<br />

Detailhandlen skal først og fremmest koncentreres i bycentrene<br />

<strong>for</strong> at udnytte den eksisterende infrastruktur og den<br />

kollektive trafik bedst muligt samt skabe et livligt bymiljø.<br />

Detailhandelsområderne i bycentrene må indeholde dagligvarebutikker<br />

på højst 3000 m 2 og udvalgsvarebutikker<br />

på højst 1500 m 2 .<br />

Butikker til særligt pladskrævende varegrupper kan placeres<br />

langs indfaldsvejene til byerne og må maksimalt være<br />

på 5000 m 2 i Vejle og Fyns amter og 3000 m 2 i Ribe Amt.<br />

De regionale centerområder indeholder regionale detailhandelscentre<br />

(aflastningsområder) og områder til butikker<br />

til pladskrævende varegrupper. <strong>Hovedstruktur</strong>en<br />

udpeger seks regionale centerområder i Fredericia Vest,<br />

Taulov, Kolding Nord, Middelfart Øst, Vejen Nord og<br />

Vejle Nord. Områderne er vist på kortet side 6.<br />

De regionale centerområder supplerer bycentrene med de<br />

butikker og andre funktioner, der på grund af deres størrelse<br />

eller funktion ikke kan indpasses i bycentrene, f.eks.<br />

butikker til pladskrævende varegrupper. I de regionale<br />

centerområder er der afgrænset fem aflastningscentre<br />

(kortet side 6). De kan indeholde butikker til dagligvarer<br />

og udvalgsvarer, f. eks lavprisvarehuse og butikscentre.<br />

I de enkelte byområder er der bydels- og lokalcentre til<br />

<strong>for</strong>syning af lokalområderne med dagligvarehandel og<br />

anden service. Bydels- og lokalcentrene fremgår af kortet<br />

side 6 og vil blive endeligt afgrænset i rammerne <strong>for</strong> lokalplanlægningen.<br />

Det regionale centerområde i Taulov udlægges til landsdelscenterfunktioner.<br />

Området kan anvendes til større<br />

pladskrævende anlæg til kultur, sport, service og lignende,<br />

der er fælles <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> og landsdelen.<br />

Den videre detailhandelsplanlægning<br />

Med <strong>Trekantområdet</strong>s status som landsdelscenter og<br />

udviklingen i områdets detailhandel, er det målet at ændre<br />

hovedstrukturen i den videre planlægning. Der skal skabes<br />

mulighed <strong>for</strong>, at området kan rumme nye butikskoncepter,<br />

der <strong>for</strong>udsætter andre butiksstørrelser og anden placering<br />

end den, der er gældende i dag. Det kan f. eks dreje sig om<br />

udvalgsvarebutikker på mere end 1500 m 2 , dagligvarebutikker<br />

på mere end 3000 m 2 og butikker til særligt pladskrævende<br />

varegrupper på mere end 5000 m 2 . Det kan<br />

også betyde, at indholdet af butikstyper i henholdsvis<br />

bymidten, aflastningsområder og regionale centerområder<br />

i højere grad kan tilpasses nye indkøbsmønstre. Bymidterne<br />

skal <strong>for</strong>tsat være de primære detailhandelsområder,<br />

men de trafikalt og arealmæssigt velbeliggende regionale<br />

centerområder skal spille en større rolle i den samlede<br />

detailhandelsstruktur. Sådanne muligheder vil vi arbejde<br />

<strong>for</strong> i den videre planlægning.<br />

Anvendelsen af hovedstrukturens regionale centerområder<br />

samt ønskerne til den videre planlægning fremgår af<br />

nedenstående oversigt:<br />

Fredericia bymidte<br />

I den videre planlægning ønsker vi mulighed <strong>for</strong> at etablere<br />

en ny dagligvarebutik på over 3000 m 2 i Fredericia<br />

bymidte.<br />

<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />

7


Lindknud<br />

Lintrup<br />

Hejnsvig<br />

8<br />

STINET OG REKREATIVE OMRÅDER<br />

Brørup<br />

Regionalt ferie- og fritidsområde<br />

National cykelrute<br />

Regional cykelrute<br />

Askov<br />

10<br />

Vorbasse<br />

Rødding<br />

Storbyliv<br />

Billund<br />

Bække<br />

Vejen<br />

Skodborg<br />

Kilometer<br />

Gesten<br />

Store Andst<br />

Vandel<br />

Randbøldal<br />

Ny Nørup<br />

Egtved<br />

Jordrup<br />

Lunderskov<br />

Vamdrup<br />

Varige kolonihaveområder<br />

Øvrige kolonihaveområder<br />

Ny rekreativ stirute<br />

Rekreative vandområder<br />

Skanderup<br />

Hjarup<br />

Ødis−<br />

Bramdrup<br />

Ødis<br />

Bredsten<br />

Ødsted<br />

V Nebel<br />

Jelling<br />

Gravens<br />

Skibet<br />

Jerlev<br />

Bramdrupdam<br />

Uhrhøj<br />

VEJLE<br />

Nr Vilstrup<br />

Viuf<br />

Almind<br />

KOLDING<br />

Vonsild<br />

Taps<br />

Ny Højen<br />

Grejs<br />

Christiansfeld<br />

Smidstrup<br />

Agtrup<br />

Sjølund<br />

Skærup<br />

Sønder<br />

Bjert<br />

Bredballe<br />

Herslev<br />

Hejls<br />

Landsdelscenterfunktioner<br />

Område til større pladskrævende fællesanlæg<br />

Taulov<br />

Andkær<br />

Sønder<br />

Stenderup<br />

Bredal<br />

Skærbæk<br />

Børkop<br />

Pjedsted<br />

Bredstrup<br />

Snoghøj<br />

Brejning<br />

Fænø<br />

Gårslev<br />

Hedensted<br />

Daugård<br />

Bøgeskov<br />

Erritsø<br />

Middelfart<br />

Trelde<br />

Egeskov<br />

Stouby<br />

FREDERICIA<br />

Strib<br />

Østerby<br />

Vejlby<br />

Kauslunde<br />

Hornsyld


Fredericia Vest<br />

Dagligvarebutikker op til 1500 m 2 , udvalgsvarebutikker op<br />

til 1000 m 2 , (to dog 1500 m 2 ) samt butikker til pladskrævende<br />

varegrupper op til 5000 m 2<br />

Taulov<br />

Butikker til særligt pladskrævende varegrupper op til 5000<br />

m 2 .<br />

Den videre planlægning: Vi ønsker området udviklet til<br />

også at kunne rumme dagligvarebutikker inden <strong>for</strong> et<br />

samlet etageareal på 2000 m 2 , udvalgsvarebutikker (herunder<br />

store butikker over 1500 m 2) samt butikker til særligt<br />

pladskrævende varegrupper også over 5000 m 2.<br />

Kolding Nord<br />

Aflastningsområdet omkring Kolding Storcenter udbygges<br />

i.h.t. lokalplan nr.0123-12. Det øvrige regionale centerområde<br />

kan udbygges med butikker til pladskrævende<br />

varegrupper op til 5000 m 2 .<br />

Den videre planlægning: Vi ønsker mulighed <strong>for</strong> en udvidelse<br />

af aflastningsområdet mod syd samt mulighed <strong>for</strong><br />

udvalgsvarebutikker (herunder store butikker over 1500<br />

m 2 ) samt i Bramdrup Erhvervspark butikker til pladskrævende<br />

varegrupper også over 5000 m 2 .<br />

Middelfart Øst<br />

Dagligvarebutikker op til 3000 m 2 , udvalgsvarebutikker op<br />

til 1000 m 2 med et samlet bruttoetageareal på 2000 m 2<br />

Vejen Nord<br />

Udvalgsvarebutikker op til 1500 m 2 og dagligvarebutikker<br />

op til 3000 m 2 samt butikker til særligt pladskrævende<br />

varegrupper op til 3000 m 2 .<br />

Den videre planlægning: Vi ønsker, at der i Vejen Nord<br />

kan placeres butikker til særligt pladskrævende varegrupper<br />

på op til 5000 m².<br />

Vejle Nord<br />

Aflastningsområdet omkring Bilka kan udbygges med<br />

7500 m 2 . Det øvrige regionale centerområde kan udbygges<br />

med butikker til særligpladskrævende varegrupper op<br />

til 5000 m 2 .<br />

Den videre planlægning: Vi ønsker aflastningsområdet<br />

omkring Bilka udbygget i henhold til gældende lokalplan<br />

nr. 89A og 89B. Vi ønsker mulighed <strong>for</strong> at udbygge det<br />

regionale centerområde (uden <strong>for</strong> Bilkaområdet) med<br />

udvalgsvarebutikker (herunder store butikker over 1500<br />

m 2 ) og butikker til særlig pladskrævende varegrupper også<br />

over 5000 m 2 .<br />

Kultur og fritid<br />

<strong>Trekantområdet</strong> og dets opland danner grundlag <strong>for</strong> at<br />

etablere kultur-, sports- og fritidstilbud på landsdelscenterniveau.<br />

<strong>Trekantområdet</strong> samarbejder om fælles sports- og kulturanlæg,<br />

f.eks. om etablering af et storstadion, sportshal og<br />

skøjtehal. <strong>Trekantområdet</strong> samarbejder også om kulturprojekter<br />

og andre begivenheder, og der arbejdes <strong>for</strong> at<br />

tiltrække internationale kulturprojekter, megaevents og<br />

store idrætsarrangementer.<br />

Større, fælles anlæg <strong>for</strong> landsdelen skal planlægges i<br />

fællesskab og placeres i tilknytning til bycentrene eller i et<br />

af de regionale centerområder. Større, pladskrævende fællesanlæg<br />

skal placeres i landsdelscenterområdet i Taulov.<br />

Der skal samtidig være muligheder <strong>for</strong> et bredt og mangfoldigt<br />

lokalt udbud af kultur- og fritidsaktiviteter.<br />

Servicetilbud<br />

<strong>Trekantområdet</strong> har et bredt udbud af offentlig og privat<br />

service. Det er vigtigt, at servicetilbuddene udvikler sig på<br />

et <strong>for</strong>tsat højt niveau, som lever op til befolkningens og<br />

erhvervslivets behov. Der skal skabes gode rammer <strong>for</strong> udvikling<br />

af de private servicetilbud i bycentrene.<br />

<strong>Trekantområdet</strong>s centrale placering i Danmark og områdets<br />

status som landsdelscenter giver grundlag <strong>for</strong> placering<br />

af statslige funktioner og regional service. Bycentrene<br />

rummer muligheder <strong>for</strong> placering af sådanne funktioner.<br />

Sygehusene i området skal udbygges og udvikles med et<br />

højt specialeniveau, der giver borgerne i landsdelen den<br />

bedste behandling og styrker landsdelscentrets status i den<br />

nationale sygehusstruktur.<br />

<strong>Trekantområdet</strong> søger at udvikle bedre offentlig service<br />

gennem samarbejde over kommunegrænser og ved øget<br />

brug af in<strong>for</strong>mationsteknologi.<br />

<strong>Trekantområdet</strong> arbejder på at få skabt fælles medier<br />

(aviser, TV og Internet) <strong>for</strong> området. Fælles medier skal<br />

Turisme og friluftsliv<br />

Naturen og de levende bymiljøer er grundlag <strong>for</strong> udvikling<br />

af turismen og <strong>for</strong> at skabe gode bomuligheder.<br />

<strong>Trekantområdet</strong> har et godt grundlag <strong>for</strong> ”værtskabsturisme”<br />

og en kombination af erhvervs-, event- og ferieturisme.<br />

Samarbejdet mellem kommunerne giver mulighed<br />

<strong>for</strong> værtskab <strong>for</strong> nationale og internationale begivenheder<br />

inden <strong>for</strong> messer, kongresser, kultur og sport.<br />

Kystlandskabet skal udvikles som et regionalt besøgsområde<br />

med bedre tilgængelighed <strong>for</strong> publikum. Der er mulighed<br />

<strong>for</strong> at skabe sammenhæng i attraktionerne med flere<br />

vandsportsfaciliteter og andre rekreative oplevelser i kystlandskabet.<br />

Lillebæltområdet har store rekreative muligheder. Visionen<br />

er at udvikle turismen til glæde <strong>for</strong> fastboende og besøgende<br />

i, på og ved bæltet. Konceptet er nærmere beskrevet<br />

i rapporten ”Netværk Lillebælt”, som <strong>for</strong>eslår projektet<br />

realiseret i et samarbejde mellem turisterhvervene, erhvervslivet<br />

i øvrigt, <strong>for</strong>eningslivet og myndighederne.<br />

Vejle Fjord indgår i landskabsplanen ”Det blå bånd” og er<br />

et rekreativt vandområde, hvor mindre landanlæg og stier<br />

skal give mulighed <strong>for</strong> ophold og ture.<br />

Kellers Park udlægges som regionalt centerområde bl.a.<br />

<strong>for</strong> ferie og fritid med feriehotel, marina og golfbane.<br />

Ved Hvidbjerg/Høll udlægges et areal til almene ferie- og<br />

fritids<strong>for</strong>mål i <strong>for</strong>m af hytter, campingplads og vandrerhjem<br />

med tilhørende fællesanlæg.<br />

Byturismen udvikles, så den udover de levende bymiljøer<br />

og gamle kulturhistoriske værdier også kommer til at omfatte<br />

større enkeltbegivenheder.<br />

<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />

9


Lindknud<br />

Lintrup<br />

Hejnsvig<br />

10<br />

LANDSKAB OG BYVÆKST<br />

Brørup<br />

Værdifulde landskaber<br />

Eksisterende skov<br />

Skovrejsningsområder<br />

Askov<br />

10<br />

Vorbasse<br />

Rødding<br />

Storbyliv<br />

Billund<br />

Bække<br />

Vejen<br />

Skodborg<br />

Kilometer<br />

Gesten<br />

Store Andst<br />

Vandel<br />

Randbøldal<br />

Byvækstretning <strong>for</strong> boligudbygning efter <strong>2014</strong><br />

Byvækstretning <strong>for</strong> erhvervsudbygning efter <strong>2014</strong><br />

Grøn kile ved Taulov<br />

Landskabsbånd, der binder de værdifulde landskaber sammen<br />

Ny Nørup<br />

Egtved<br />

Jordrup<br />

Lunderskov<br />

Vamdrup<br />

Skanderup<br />

Hjarup<br />

Ødis−<br />

Bramdrup<br />

Ødis<br />

Bredsten<br />

Ødsted<br />

V Nebel<br />

Jelling<br />

Gravens<br />

Skibet<br />

Jerlev<br />

Bramdrupdam<br />

Uhrhøj<br />

VEJLE<br />

Nr Vilstrup<br />

Viuf<br />

Almind<br />

KOLDING<br />

Vonsild<br />

Taps<br />

Ny Højen<br />

Grejs<br />

Christiansfeld<br />

Smidstrup<br />

Agtrup<br />

Sjølund<br />

Skærup<br />

Sønder<br />

Bjert<br />

Bredballe<br />

Herslev<br />

Hejls<br />

Taulov<br />

Andkær<br />

Sønder<br />

Stenderup<br />

Eksisterende byområder<br />

Nye byområder, der <strong>for</strong>ventes udbygget i løbet af<br />

planperioden (<strong>2003</strong> - <strong>2014</strong>)<br />

Nye byområder uden <strong>for</strong> regionplanen, der <strong>for</strong>ventes<br />

udbygget i løbet af planperioden (<strong>2003</strong> - <strong>2014</strong>)<br />

Bredal<br />

Skærbæk<br />

Børkop<br />

Pjedsted<br />

Bredstrup<br />

Snoghøj<br />

Brejning<br />

Fænø<br />

Gårslev<br />

Hedensted<br />

Daugård<br />

Bøgeskov<br />

Erritsø<br />

Middelfart<br />

Trelde<br />

Egeskov<br />

Stouby<br />

FREDERICIA<br />

Strib<br />

Østerby<br />

Vejlby<br />

Kauslunde<br />

Hornsyld


Kolonihaver<br />

Kolonihaver har stor rekreativ betydning <strong>for</strong> befolkningen<br />

i de større bysamfund i <strong>Trekantområdet</strong>. Der findes større<br />

kolonihaveområder i Fredericia, Kolding, Middelfart,<br />

Vamdrup, Vejen og Vejle kommuner. På baggrund af kolonihaveloven<br />

fra 2001 er de fleste af disse kolonihaveområder<br />

udpeget som ”varige kolonihaveområder” - de fremgår<br />

af kortet side 8. Der skal i kommuneplanens rammedel<br />

fastlægges rammer <strong>for</strong> denne bevaring. Endvidere vil det i<br />

den videre kommuneplanlægning blive vurderet, om der<br />

er behov <strong>for</strong> yderligere arealudlæg til kolonihaver.<br />

Landskabet<br />

Den åbne, grønne by bindes sammen af et landskabsbånd,<br />

der løber som en grøn korridor gennem hele <strong>Trekantområdet</strong>.<br />

Landskabsbåndet består af det åbne land og<br />

naturområder som skove, vådområder, enge, økologiske<br />

<strong>for</strong>bindelseslinier og Lillebælt. Landskabsbåndet ønskes<br />

udbygget med nye naturområder og skovrejsning.<br />

I landskabsbåndet skal der planlægges et sammenhængende<br />

stinet, som giver borgerne mulighed <strong>for</strong> at komme ud<br />

i naturen på tværs af området. De regionale stiruter fastholdes<br />

og suppleres med lokale stier, der binder byområderne<br />

og naturområderne sammen.<br />

Naturværdierne i det åbne land og de rekreative udflugtsmål<br />

skal bevares, beskyttes og <strong>for</strong>bedres, og der skal<br />

planlægges ny natur.<br />

I byområderne skal der arbejdes med at bevare og udvikle<br />

de grønne og blå strøg. Selv i den tætte by er disse strøg<br />

levesteder <strong>for</strong> dyr og planter og giver oplevelser og velvære<br />

<strong>for</strong> borgerne.<br />

De udlagte skovrejsningsområder i <strong>Trekantområdet</strong> danner<br />

skovporte syd <strong>for</strong> Kolding og øst <strong>for</strong> Middelfart og<br />

mellem Skærup og Pjedsted ved Herslev samt mellem<br />

Vejen og Vamdrup, hvor de er med til at underbygge det<br />

overordnede, grønne bånd. De bynære skovrejsningsområder<br />

skaber mulighed <strong>for</strong> attraktive boligområder tæt<br />

ved naturen.<br />

<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> landskab og byvækst<br />

Byvækst og landskab skal opfylde visionen om en åben,<br />

grøn storby. Storbyen består af flere byområder, der hver<br />

<strong>for</strong> sig er hele, bæredygtige samfund, men som tilsammen<br />

udgør en storby.<br />

Byområderne skal ikke vokse sammen, men skal bindes<br />

sammen af landskabsbånd og det åbne land med landbrug<br />

og landsbyer. Byvæksten skal ske på et bæredygtigt grundlag<br />

og tage hensyn til områder med grundvandsinteresser<br />

og bevarelse af kystlandskaber og særligt værdifulde naturområder.<br />

Der udlægges nye byområder, der kan rumme byvæksten<br />

til boliger og erhverv i planperioden, fra <strong>2003</strong> til <strong>2014</strong>.<br />

Byvæksten ud over planperioden, skal ske i pilenes retninger<br />

(se kort s.10). Kommunerne skal prioritere rækkefølgen<br />

<strong>for</strong> udbygning i den efterfølgende rammeplanlægning.<br />

Nye byområder skal planlægges, så de ligger godt i <strong>for</strong>hold<br />

til byens infrastruktur og service. Boligområderne skal indeholde<br />

særlige attraktioner som grønne strøg, særlige<br />

bo<strong>for</strong>mer, arkitektur, sociale kvaliteter og lignende.<br />

Erhvervsområderne skal planlægges efter ABC-princippet,<br />

som sikrer den rette virksomhed på det rette sted. Virksomhedernes<br />

transportbehov, personalebehov og miljø<strong>for</strong>hold<br />

er vigtige parametre i lokaliseringen, se side 17.<br />

Inden <strong>for</strong> de eksisterende byområder kan der ske <strong>for</strong>tætning,<br />

omdannelse og udfyldning. Midtbyerne og den nærmeste<br />

periferi rummer store muligheder <strong>for</strong> nye boliger og<br />

erhverv, også blandet bolig- og erhverv, se side 12.<br />

Landbrugsvirksomhed er en væsentlig del af det åbne<br />

land, og der skal <strong>for</strong>tsat være plads til et erhvervsmæssigt<br />

bæredygtigt landbrug på de vilkår, der gælder <strong>for</strong> erhvervet.<br />

<strong>Trekantområdet</strong> bindes sammen af værdifulde landskaber<br />

<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />

11


Lindknud<br />

Lintrup<br />

Hejnsvig<br />

AREALER TIL BOLIGFORMÅL<br />

Brørup<br />

12 Bosætning<br />

Områder til nye byboliger<br />

Omdannelsesområder, der kan rumme nye boliger<br />

Arealer til nye haveboliger<br />

Haveboligområder uden <strong>for</strong> regionplanen<br />

Askov<br />

10<br />

Vorbasse<br />

Rødding<br />

Billund<br />

Bække<br />

Vejen<br />

Skodborg<br />

Kilometer<br />

Gesten<br />

Store Andst<br />

Vandel<br />

Randbøldal<br />

Ny Nørup<br />

Egtved<br />

Jordrup<br />

Lunderskov<br />

Vamdrup<br />

Gadbjerg<br />

Skanderup<br />

Landsbyer hvor der planlægges boligudbygning<br />

Areal til nye landsbyboliger<br />

Landsbyboligområder uden <strong>for</strong> regionplanen<br />

Hjarup<br />

Ødis−<br />

Bramdrup<br />

Ødis<br />

Bredsten<br />

Ødsted<br />

V Nebel<br />

Jelling<br />

Gravens<br />

Skibet<br />

Jerlev<br />

Bramdrupdam<br />

Uhrhøj<br />

VEJLE<br />

Nr Vilstrup<br />

Viuf<br />

Almind<br />

KOLDING<br />

Vonsild<br />

Taps<br />

Ny Højen<br />

Grejs<br />

Christiansfeld<br />

Smidstrup<br />

Agtrup<br />

Sjølund<br />

Skærup<br />

Sønder<br />

Bjert<br />

Bredballe<br />

Herslev<br />

Hejls<br />

Taulov<br />

Andkær<br />

Sønder<br />

Stenderup<br />

Bredal<br />

Skærbæk<br />

Nye byområder uden <strong>for</strong> regionplanen<br />

Børkop<br />

Pjedsted<br />

Bredstrup<br />

Snoghøj<br />

Brejning<br />

Fænø<br />

Gårslev<br />

Hedensted<br />

Daugård<br />

Bøgeskov<br />

Erritsø<br />

Middelfart<br />

Trelde<br />

Egeskov<br />

Stouby<br />

FREDERICIA<br />

Strib<br />

Østerby<br />

Vejlby<br />

Kauslunde<br />

Hornsyld


BOSÆTNING<br />

VISION<br />

Visionen er et sammenhængende boligmarked i <strong>Trekantområdet</strong>,<br />

der opfylder fremtidens boligbehov <strong>for</strong><br />

alle befolkningsgrupper.<br />

MÅL<br />

<strong>Trekantområdet</strong> skal som åben, grøn storby være blandt<br />

Danmarks mest attraktive boligområder. <strong>Trekantområdet</strong>s<br />

boliger og boligområder skal udvikles på et bæredygtigt<br />

grundlag med hensyntagen til natur og miljø.<br />

Fortsat vækst i bosætning<br />

<strong>Trekantområdet</strong> har de sidste tolv år haft en befolkningstilvækst<br />

over landsgennemsnittet med den tredjestørste<br />

vækst efter hovedstadsområdet og Århus. I dag er der ca.<br />

230.000 indbyggere.<br />

Vi vil <strong>for</strong>tsætte den høje vækst ved at tilbyde attraktive<br />

bomiljøer med boligkvaliteter, der kan tiltrække nye borgere<br />

og fastholde, dem vi har.<br />

Vi vil bygge attraktive byboliger midt i byernes pulserende<br />

liv. Vi vil udvikle spændende boligkoncepter med<br />

nærhed til natur og golfbane, og vi vil puste liv i<br />

landsbyerne med nye landsbyhuse. Vi vil skabe varierede<br />

og attraktive bo<strong>for</strong>mer, som passer til fremtidens borgere.<br />

Vi vil arbejde <strong>for</strong> alternative bo<strong>for</strong>mer, arkitektonisk udvikling<br />

og miljørigtigt byggeri.<br />

<strong>Trekantområdet</strong> <strong>for</strong>venter, at der bygges mindst 10.000<br />

nye boliger i de næste tolv år.<br />

Fremtidens boligkvaliteter<br />

Vi satser særligt på tre boligtyper, som hver har deres<br />

kvaliteter og som afspejler fremtidens efterspørgsel:<br />

• Byboliger<br />

• Haveboliger<br />

• Landsbyboliger<br />

Byboligen er lejligheden eller byvillaen i byen. Byboligen<br />

ligger midt i byens liv og med nærhed til byens service.<br />

Attraktive byboliger opføres ved <strong>for</strong>tætning og udfyldning<br />

i de eksisterende byområder samt ved byomdannelse af<br />

gamle erhvervsarealer og havnearealer. Byboligerne udnytter<br />

byernes kvaliteter med åer, parker, pladser og havnemiljøer.<br />

Haveboligen er parcelhuset eller rækkehuset i byens periferi.<br />

Haveboligen er boligen i grønne omgivelser med friarealer<br />

og adgang til naturen. Nye koncepter udvikles med<br />

spændende bomiljøer med nærhed til naturen, kysten,<br />

marina, golfbane eller andre faciliteter.<br />

Landsbyboligen er parcelhuset eller rækkehuset i landsbymiljøet.<br />

Landsbyboligen knytter sig til landsbyens sociale<br />

liv og har nærhed til naturen. De fleste landsbyboliger<br />

kan bygges i landsbyer med service. I øvrige landsbyer<br />

bygges landsbyboliger i mindre omfang.<br />

Hvordan skal vi bo?<br />

Fremtidens boliger skal passe til fremtidens befolkning.<br />

Fremtidens boliger skal bestå af 40% byboliger, 50% haveboliger<br />

og 10% landsbyboliger.<br />

Vi regner med 10.000 nye boliger i hele <strong>Trekantområdet</strong>,<br />

og det betyder, at der skal bygges 4000 byboliger, 5000<br />

haveboliger og 1000 landsbyboliger.<br />

Byboliger<br />

40 %<br />

Landsbyboliger<br />

10 % Haveboliger<br />

50 %<br />

Hvor skal vi bo?<br />

De enkelte byområder i <strong>Trekantområdet</strong> har hver deres<br />

særlige kvaliteter <strong>for</strong> bosætning.<br />

De større byer kan tilbyde attraktive bymiljøer og her kan<br />

særligt satses på byboliger. Her er mulighed <strong>for</strong> omdannelse<br />

og <strong>for</strong>tætning af bymidterne til attraktive byboliger<br />

blandet med erhverv og offentlige <strong>for</strong>mål. Her er også<br />

mulighed <strong>for</strong> attraktive haveboliger ved de bynære landskaber.<br />

De mindre byer og landområderne kan tilbyde gode lokalmiljøer<br />

og attraktive landskaber, der er særligt velegnet til<br />

haveboliger og landsbyboliger.<br />

For at udnytte områdets kvaliteter optimalt planlægger vi<br />

<strong>for</strong>holdsvis flere byboliger i de større byområder og <strong>for</strong>holdsvis<br />

flere haveboliger i de mindre byer og i landområderne.<br />

Bybolig ved åen<br />

Havebolig med høj arkitektonisk kvalitet<br />

Landsbybolig med god plads<br />

<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />

13


14<br />

Princip <strong>for</strong> placering af boligtyper<br />

Arealer til nye boliger<br />

<strong>Hovedstruktur</strong>en udpeger byerne til <strong>for</strong>tætning, udfyldning<br />

og byomdannelse (se kort s. 12). Særlige områder udpeges<br />

som aktuelle omdannelsesområder. I byerne skal der<br />

bygges 4000 nye byboliger.<br />

<strong>Hovedstruktur</strong>en udpeger nye, attraktive områder til haveboliger<br />

(se kort s. 12). Områderne ligger tæt ved skove,<br />

søer og kystområder, hvor der er mulighed <strong>for</strong> at skabe<br />

I skemaet herunder er angivet hvor mange byboliger der i<br />

øjeblikket er plads til i byerne:<br />

Rummelighed til byboliger ved omdannelse og<br />

<strong>for</strong>tætning (inden <strong>for</strong> planperioden til <strong>2014</strong>)<br />

Byområde<br />

Børkop<br />

Fredericia<br />

Kolding<br />

Lunderskov<br />

Middelfart<br />

Vamdrup<br />

Vejen<br />

Vejle<br />

I alt<br />

Bosætning<br />

Antal boliger<br />

100<br />

800<br />

500<br />

100<br />

200<br />

100<br />

400<br />

850<br />

3050<br />

gode boligområder i kontakt med naturområderne. I områderne<br />

kan udvikles særlige boligkoncepter med golfbane,<br />

marina eller andre faciliteter. Der skal være plads til 5000<br />

nye haveboliger som parcelhuse, række-, klynge- eller<br />

gårdhuse.<br />

<strong>Hovedstruktur</strong>en udpeger områder til landsbyboliger (se<br />

kort s. 12). Nye landsbyboliger kan være med til at<br />

opretholde landsbyens servicefunktioner, og her kan<br />

bygges videre på et attraktivt landsbymiljø. Områderne<br />

indeholder plads til 1000 landsbyboliger, som består af<br />

åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Her skal være mulighed<br />

<strong>for</strong> haveboliger med store haver. De mindre landsbyer<br />

uden service kan udbygges med landsbyboliger i mindre<br />

omfang.<br />

Kommunerne skal fastlægge en rækkefølge <strong>for</strong> boligområdernes<br />

udbygning i den videre rammeplanlægning.<br />

Områder, der ligger uden <strong>for</strong> regionplanerne, er vist på<br />

kortet side 12. Den endelige afgrænsning og udnyttelse af<br />

disse områder <strong>for</strong>udsætter ny, godkendt regionplan og<br />

kommuneplantillæg.<br />

Udviklingstendenser<br />

<strong>Trekantområdet</strong> har de sidste tolv år haft en befolkningstilvækst<br />

over landsgennemsnittet med den tredjestørste<br />

Forventet befolkningstilvækst efter alder 2002 -2013<br />

vækst efter hovedstadsområdet og Århus. Befolkningen i<br />

<strong>Trekantområdet</strong> er steget med ca. 15.000 i perioden fra<br />

1991-2002. I 2002 var der ca. 228.000 indbyggere. I dag<br />

er vi ca. 230.000 indbyggere.<br />

De generelle <strong>for</strong>ventninger til befolkningsudviklingen i<br />

Danmark viser en lavere tilvækst. Både nettoindvandring<br />

og fødselsoverskud viser faldende tendens. Dette afspejler<br />

sig også i fremskrivningen <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong>, der viser, at<br />

der i 12 år fra 2002 bliver ca. 11.000 flere indbyggere, så<br />

der i <strong>2014</strong> vil være ca. 239.000 indbyggere.<br />

Væksten i antallet af boliger i <strong>Trekantområdet</strong> har i en<br />

periode på tolv år fra 1990 til 2001 ligget på 12,2% i<br />

<strong>for</strong>hold til landsgennemsnittet på 8%. Der er bygget<br />

10.200 nye boliger i perioden.<br />

Fremtidens befolkning i <strong>Trekantområdet</strong> har en anden<br />

sammensætning end nu, idet vi bliver flere unge og flere<br />

seniorer og ældre. Husstandsstørrelsen har været faldende,<br />

men <strong>for</strong>ventes ikke at falde meget mere.


Principper <strong>for</strong> planlægning af boligområder<br />

For at opfylde strategiens mål skal detailplanlægningen af boligområderne ske ud fra en række principper, der skal tilgodese udviklingen af den åbne, grønne storby til<br />

Danmarks mest attraktive bosætningsområde, hvor bosætningen sker på et bæredygtigt grundlag:<br />

Principper <strong>for</strong> boligtyper<br />

• Byboliger: Primært etageboliger og tæt-lave boliger<br />

• Haveboliger: Primært åben-lave og tæt-lave boliger<br />

• Landsbyboliger: Primært åben-lave og tæt-lave boliger<br />

Principper <strong>for</strong> planlægning af nye boligområder<br />

• Der skal primært ske en <strong>for</strong>tætning og omdannelse af den eksisterende by <strong>for</strong> at minimere nye arealudlæg mest muligt. Ved nyudlæg skal dette ske med størst mulig<br />

hensyn til landskabet.<br />

• Hvor det er nødvendigt med nyudlæg, skal disse placeres ved eksisterende byområder, så der kan ske en optimal udnyttelse af eksisterende infrastruktur og servicefa<br />

ciliteter.<br />

• I lokalplanlægningen skal bæredygtigheden styrkes gennem krav til materialevalg, taghældning o.lign.<br />

• Ved nyudlæg til bolig<strong>for</strong>mål skal der tages hensyn til grundvandsinteresserne.<br />

• Bebyggelsen skal placeres hensigĐ<br />

• Boligområder skal gøres attraktive med etablering af attraktioner som skov, park, grønne kiler, kanaler, søer o.lign.<br />

• Det eksisterende landskab skal understøttes og styrkes ved etablering af nye naturområder.<br />

• Der skal ske en klar afgrænsning melĐ<br />

hegn, skovplantning o.lign.<br />

• Der skal ske en bebyggelsesmæssig tilpasning til landskabet.<br />

• Der skal skabes god adgang til naturen gennem etablering af stier o.lign.<br />

Princip <strong>for</strong> renovering af eksisterende boliger og nybyggeri<br />

• Planlægning og bebyggelse af kommunale boliger, støttede by<strong>for</strong>nyelsesprojekter og støttet byggeri skal ske efter principperne om bæredygtighed. F.eks. krav om<br />

dagslysoptimering, naturlig ventilationĐ<br />

ring, permeable friarealer – sikring af nedsivning af regnvand, bevaring og etablering af beplantning på friarealer.<br />

Principper <strong>for</strong> byomdannelse og by<strong>for</strong>tætning<br />

• Byomdannelse og <strong>for</strong>tætning skal ske med respekt <strong>for</strong> det eksisterende, omgivende bymiljø.<br />

• Der udarbejdes en detaljeret helhedsplan <strong>for</strong> hvert byomdannelses- og <strong>for</strong>tætningsområde.<br />

• Byboliger skal blandes med andre byfunktioner <strong>for</strong> at sikre en aktiv og mangfoldig bykerne.<br />

• Der skal ske en blanding af boligtyper og størrelser <strong>for</strong> at sikre en alsidig beboersammensætning.<br />

• Byboliger placeres ved rekreatĐ .<br />

Principper <strong>for</strong> service<br />

• Nye boligudlæg placeres primært, hvor der er kollektive transportmuligheder og ved eksisterende vejnet.<br />

• Nye boligudlæg placeres primært, hvor eksisterende offentlig service kan udnyttes.<br />

• Ved planlægning af nye boligområder skal der udlægges sti<strong>for</strong>bindelser til servicefaciliteter og rekreative områder.<br />

Principper <strong>for</strong> kvalitet i boligområder<br />

• Krav til nye boligers arkitektur – materialevalg, farvevalg og ud<strong>for</strong>mning.<br />

• Krav til bevaring af arkitektonisk værdifulde kvarterer og bygninger.<br />

• Krav om tilpasning af nye boliger til det eksisterende bybillede.<br />

• Krav til kvalitet i omgivelsernes ud<strong>for</strong>mning og materialevalg.<br />

• Der skal være plads til spektakulære byggerier.<br />

• Alsidighed i byggeriet.<br />

<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />

15


Lindknud<br />

Lintrup<br />

Hejnsvig<br />

16<br />

AREALER TIL ERHVERVSFORMÅL<br />

Brørup<br />

A-områder (velegnede til kontor- og servicevirksomhed, detailhandel,<br />

uddannelse o.lign.)<br />

B-områder (velegnede til kontor- og servicevirksomhed, detailhandel,<br />

håndværksvirksomhed, lettere produktion o.lign.)<br />

C-områder (velegnede til håndværks- og produktionsvirksomhed, industri-,<br />

transportvirksomhed o.l.)<br />

Askov<br />

Erhverv<br />

Vorbasse<br />

10<br />

Rødding<br />

Billund<br />

Bække<br />

Vejen<br />

Skodborg<br />

Store Andst<br />

Kilometer<br />

Gesten<br />

Vandel<br />

Randbøldal<br />

Ny Nørup<br />

Egtved<br />

Jordrup<br />

Lunderskov<br />

Vamdrup<br />

Gadbjerg<br />

Skanderup<br />

L-områder (velegnede til lokale virksomheder som håndværks- og<br />

mindre produktionsvirksomheder)<br />

Ødis−<br />

Bramdrup<br />

Ledige erhvervsarealer og arealer under udbygning<br />

Hjarup<br />

Ødis<br />

Bredsten<br />

Ødsted<br />

V Nebel<br />

Jelling<br />

Gravens<br />

Skibet<br />

Jerlev<br />

Bramdrupdam<br />

Uhrhøj<br />

VEJLE<br />

Nr Vilstrup<br />

Viuf<br />

Almind<br />

KOLDING<br />

Vonsild<br />

Taps<br />

Ny Højen<br />

Grejs<br />

Christiansfeld<br />

Smidstrup<br />

Agtrup<br />

Sjølund<br />

Skærup<br />

Sønder<br />

Bjert<br />

Bredballe<br />

Herslev<br />

Hejls<br />

Taulov<br />

Andkær<br />

Sønder<br />

Stenderup<br />

Bredal<br />

Skærbæk<br />

Nye byområder uden <strong>for</strong> regionplanen<br />

B-områder uden <strong>for</strong> regionplanen<br />

C-områder uden <strong>for</strong> regionplanen<br />

L-områder uden <strong>for</strong> regionplanen<br />

Børkop<br />

Pjedsted<br />

Bredstrup<br />

Snoghøj<br />

Brejning<br />

Fænø<br />

Gårslev<br />

Hedensted<br />

Daugård<br />

Bøgeskov<br />

Erritsø<br />

Middelfart<br />

Trelde<br />

Egeskov<br />

Stouby<br />

FREDERICIA<br />

Strib<br />

Østerby<br />

Vejlby<br />

Kauslunde<br />

Hornsyld


ERHVERV<br />

VISION<br />

Visionen er et sammenhængende erhvervsliv og arbejdsmarked<br />

i <strong>Trekantområdet</strong> - med hovedvægt på videnbaseret<br />

udvikling af eksisterende og nye styrkepositioner.<br />

MÅL<br />

<strong>Trekantområdet</strong> skal være et attraktivt område <strong>for</strong> erhvervsudvikling,<br />

der særligt er kendetegnet ved de nuværende<br />

styrkebrancher, rustfrit stål, fødevarefremstilling, transport<br />

og distribution samt nye, markante erhvervskompetencer<br />

som IT, energi og miljø. Der skal <strong>for</strong>tsat være<br />

plads til et bæredygtigt landbrug.<br />

Høj vækst<br />

<strong>Trekantområdet</strong> har høj vækst i antallet af arbejdspladser.<br />

Gennem et sammenhængende arbejdsmarked og en målrettet<br />

planlægning vil <strong>Trekantområdet</strong> fastholde fremgangen<br />

og være drivkraft <strong>for</strong> erhvervsudviklingen i landsde-<br />

len.<br />

Rette virksomhed på rette sted<br />

(A) Centrum<br />

Erhvervsområde<br />

i Landdistrikt<br />

(B) Indfaldsveje samt<br />

togstationer / Miniterminaler<br />

i oplandet<br />

(C) Ydre erhvervsområder<br />

nær<br />

motorveje<br />

Erhvervsklynger<br />

Regionale styrker er med til at synliggøre et geografisk<br />

område i den nationale og internationale konkurrence. Erhvervsudviklingen<br />

går mod et mere specialiseret erhvervsliv<br />

og en øget anvendelse af videnbaseret arbejdskraft og<br />

brug af teknologi. Specialiseringen medfører, at der opstår<br />

erhvervsklynger, og regionerne i Danmark udvikler særlige<br />

erhvervsmæssige kompetencer.<br />

<strong>Trekantområdet</strong> har særligt mange arbejdspladser inden<br />

<strong>for</strong> transport og distribution, rustfrit stål og fødevareindustri.<br />

Vi vil udvikle områdets erhvervsmæssige styrker og samtidig<br />

opbygge nye. Vi arbejder med at udvikle nye kompetencer<br />

på IT-området og på energi- og miljøområdet.<br />

ABC-princip<br />

<strong>Trekantområdet</strong> har mange attraktive erhvervsarealer. Ved<br />

en fælles bæredygtig erhvervsplanlægning skaber vi mange<br />

velegnede og <strong>for</strong>skelligartede lokaliseringsmuligheder i<br />

hele <strong>Trekantområdet</strong>.<br />

En bæredygtig erhvervsplanlægning sikrer, at de mange<br />

<strong>for</strong>skellige interesser tilgodeses bedst muligt. Det kræver,<br />

at den rigtige virksomhed placerer sig det rigtige sted. Ved<br />

at opdele de nuværende og nye erhvervsområder efter<br />

ABC-princippet opnås attraktive og <strong>for</strong>skelligartede erhvervsarealer<br />

samtidig med, at miljøet tilgodeses og biltrafikken<br />

reduceres.<br />

Ved planlægning ud fra ABC-principperne sikres det:<br />

• at virksomhederne får mange velegnede<br />

lokaliseringsmuligheder i <strong>Trekantområdet</strong> som<br />

helhed,<br />

• at virksomhedernes trafikale miljøbelastning<br />

reduceres,<br />

• at den kollektive trafik udnyttes effektivt,<br />

• at virksomhederne får gode nabo<strong>for</strong>hold med na-<br />

boer, der ligner dem selv,<br />

• at virksomhedernes etablering fremtidssikres, så de<br />

kan være sikre på at blive i området fremover, og<br />

• at vi i <strong>Trekantområdet</strong> samlet set får overskuelige<br />

areal<strong>for</strong>hold med mulighed <strong>for</strong> at skræddersy<br />

erhvervsarealerne til de virksomhedstyper, vi satser<br />

på i de <strong>for</strong>skellige typer erhvervsområder.<br />

A-områder<br />

A-områderne er stationsnære områder i bymidterne (se<br />

kort s. 16). Bymidterne rummer store muligheder <strong>for</strong> spændende<br />

byerhverv på gamle fabriksarealer, gamle banearealer<br />

og havneområderne. <strong>Hovedstruktur</strong>en udpeger<br />

omdannelsesområder i alle byområderne i <strong>Trekantområdet</strong>.<br />

Områderne kan anvendes til blandet bolig, erhverv og offentlige<br />

<strong>for</strong>mål og vil medvirke til at skabe et levende<br />

bymiljø.<br />

Særligt de fire købstæder rummer mange muligheder <strong>for</strong><br />

attraktive A-områder til liberale erhverv, <strong>for</strong>skning, kreative<br />

erhverv og lignende. Beliggenheden i bymidterne giver<br />

nem adgang til byens andre tilbud inden <strong>for</strong> service og<br />

kultur og til kollektiv trafik. Byernes beliggenhed ved fjord<br />

og bælt giver mulighed <strong>for</strong> attraktive A-områder på nedlagte<br />

havneområder og på områder i tilknytning til havnene.<br />

Det <strong>for</strong>udsætter, at miljø<strong>for</strong>holdene afklares i <strong>for</strong>hold<br />

til de tungere havneindustrier.<br />

Havneparken i Vejle er et eksempel på et havnenært omdannelsesområde,<br />

hvor der bygges kontorer og boliger. I<br />

Kolding udpeges området ved inderhavnen langs med Buen<br />

til udviklingsområde <strong>for</strong> uddannelse og <strong>for</strong>skning.<br />

De mindre byer med station rummer også mulighed <strong>for</strong><br />

A-områder til servicevirksomheder. Åbning af nye stationer<br />

giver mulighed <strong>for</strong> at udpege flere A-områder, f.eks. ved<br />

Erritsø.<br />

B-områder<br />

B-områderne ligger ved indfaldsvejene til de større byer og<br />

anvendes til mindre produktionsvirksomheder, servicevirksomheder<br />

og <strong>for</strong>skellige butiks<strong>for</strong>mål. Med udbygning<br />

af den kollektive trafik, f. eks. med miniterminaler, kan Bområderne<br />

egne sig til mere serviceprægede virksomheder,<br />

videnerhverv og bolig<strong>for</strong>mål. Aflastningscentre <strong>for</strong><br />

detailhandel og områder til store butikker udlægges i Bområder<br />

ved Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og<br />

Vejle.<br />

C-områder<br />

<strong>Trekantområdet</strong> fastholder som det eneste landsdelscenter<br />

et stort antal arbejdspladser inden <strong>for</strong> industrien. Det skyldes<br />

bl.a. <strong>Trekantområdet</strong>s centrale placering i Danmarks<br />

motorvejskryds, der gør det optimalt <strong>for</strong> industrivirksomheder<br />

at producere og <strong>for</strong>dele til resten af landet fra <strong>Trekantområdet</strong>.<br />

Flere meget store virksomheder som Arla Foods, Tulip<br />

Food Company og Carlsberg Bryggeri har samlet produktionen<br />

på store produktionsenheder i <strong>Trekantområdet</strong>. For<br />

at kunne tiltrække nye ”megavirksomheder” er der udlagt<br />

to nye områder i Vejle Nord og Taulov i tilknytning til<br />

motorvejene. Her har virksomhederne mulighed <strong>for</strong> at finde<br />

meget store arealer.<br />

<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />

17


Lindknud<br />

Lintrup<br />

Hejnsvig<br />

18<br />

AREALER TIL SÆRLIGE ERHVERVSFORMÅL<br />

Brørup<br />

Erhvervsarealer med jernbanespor<br />

Erhvervsarealer til meget store virksomheder<br />

Erhvervsarealer til virksomheder med særlige<br />

beliggenhedskrav<br />

Askov<br />

Erhverv<br />

Vorbasse<br />

10<br />

Rødding<br />

Billund<br />

Bække<br />

Vejen<br />

Skodborg<br />

Store Andst<br />

Kilometer<br />

Gesten<br />

Vandel<br />

Randbøldal<br />

Ny Nørup<br />

Egtved<br />

Jordrup<br />

Lunderskov<br />

Vamdrup<br />

Erhvervsarealer med jernbanespor til virksomheder<br />

med særlige beliggenhedskrav<br />

Arealreservation til nyt jernbanespor<br />

Gadbjerg<br />

Skanderup<br />

Hjarup<br />

Ødis−<br />

Bramdrup<br />

Ødis<br />

Bredsten<br />

Ødsted<br />

V Nebel<br />

Jelling<br />

Gravens<br />

Skibet<br />

Jerlev<br />

Bramdrupdam<br />

Uhrhøj<br />

VEJLE<br />

Nr Vilstrup<br />

Viuf<br />

Almind<br />

KOLDING<br />

Vonsild<br />

Taps<br />

Ny Højen<br />

Grejs<br />

Christiansfeld<br />

Smidstrup<br />

Agtrup<br />

Sjølund<br />

Skærup<br />

Sønder<br />

Bjert<br />

Bredballe<br />

Herslev<br />

Hejls<br />

Ledige erhvervsarealer og arealer under udbygning<br />

Område til meget store virksomheder uden <strong>for</strong> regionplan<br />

Område med jernbanespor uden <strong>for</strong> regionplan<br />

Nye byområder uden <strong>for</strong> regionplanen<br />

Taulov<br />

Andkær<br />

Sønder<br />

Stenderup<br />

Bredal<br />

Skærbæk<br />

Børkop<br />

Pjedsted<br />

Bredstrup<br />

Snoghøj<br />

Brejning<br />

Fænø<br />

Gårslev<br />

Hedensted<br />

Daugård<br />

Bøgeskov<br />

Erritsø<br />

Middelfart<br />

Trelde<br />

Egeskov<br />

Stouby<br />

FREDERICIA<br />

Strib<br />

Østerby<br />

Vejlby<br />

Kauslunde<br />

Hornsyld


Til de store, mellemstore og mindre produktionsvirksomheder<br />

findes mange placeringsmuligheder i tilknytning<br />

til det overordnede vejnet. Til denne type virksomheder er<br />

der udlagt arealer ved alle otte hovedbyer i <strong>Trekantområdet</strong>.<br />

Virksomheder med behov <strong>for</strong> jernbanespor finder velegnede<br />

arealer i erhvervsområderne i Fredericia Nord, Taulov,<br />

Vamdrup og Vejen.<br />

Erhvervsområder i landdistrikt<br />

Vi ønsker mulighed <strong>for</strong> en bæredygtig udvikling i landdistrikterne<br />

med lokale arbejdspladser og service. Der<strong>for</strong><br />

udlægges mindre erhvervsområder i flere landsbyer. I de<br />

øvrige landsbyer er der mulighed <strong>for</strong> service og håndværk<br />

i blandede områder med boliger og landbrug. Der er også<br />

mulighed <strong>for</strong> indretning af butikker og håndværk i nedlagte<br />

landbrugsbygninger i det åbne land.<br />

Arealer til erhverv<br />

<strong>Trekantområdet</strong> satser på udvikling af attraktive erhvervsområder<br />

i midtbyerne ved <strong>for</strong>tætning og byomdannelse.<br />

Her kan indpasses erhverv inden <strong>for</strong> handel og kontor,<br />

kreative erhverv og <strong>for</strong>skning. Disse erhverv kan blandes<br />

med andre byfunktioner og boliger, så vi opnår et spændende<br />

byliv. Byernes mange kvaliteter med oplevelser,<br />

pladser, åer og havnemiljøer skal udnyttes til udvikling af<br />

mere videnerhverv. A-områdernes stationsnære placering<br />

understøtter en bæredygtig planlægning.<br />

Områderne langs indfaldsvejene med busbetjening og<br />

miniterminaler udpeges som B-områder til større kontorbyggeri,<br />

domiciler, lettere produktion og større butikker.<br />

Områderne udvikles både ved byomdannelse og udlæg af<br />

nye arealer.<br />

<strong>Trekantområdet</strong> tilbyder <strong>for</strong>tsat gode erhvervsarealer til<br />

produktion og transport i de udpegede C-områder. Områderne<br />

udlægges i byernes periferi tæt ved motorveje og<br />

jernbane på steder, hvor risikoen <strong>for</strong> miljøbelastning af<br />

boligområderne undgås.<br />

Havneområderne udpeges som C-områder på baggrund af<br />

deres regionale betydning som trafikterminaler <strong>for</strong> tung<br />

transport.<br />

Områder, der ligger uden <strong>for</strong> regionplanerne, er vist på<br />

kortene side 16 og 18. Den endelige afgrænsning og udnyttelse<br />

af disse områder <strong>for</strong>udsætter ny, godkendt regionplan<br />

og kommuneplantillæg.<br />

Principper <strong>for</strong> planlægning af erhvervsområder<br />

Planlægningen skal sikre, at vi har attraktive erhvervsområder.<br />

Planlægning efter ABC-princippet, eller ”rette<br />

virksomhed på rette sted”, skal sikre gode nabo<strong>for</strong>hold og<br />

harmoniske erhvervsområder uden miljøkonflikter. Virksomheder<br />

af samme type kan med <strong>for</strong>del indpasses i de<br />

samme områder og derved opnå en god signalvirkning og<br />

en attraktiv placering. Kontor- og servicevirksomheder bør<br />

indpasses i bymidterne, så de understøtter ønsket om liv-<br />

Princip <strong>for</strong> arealanvendelse langs indfaldsveje<br />

Store produktionsvirksomheder<br />

med megen lastbiltransport<br />

i kanten af byen,<br />

nær motorvej eller anden<br />

overordnet vej.<br />

Mindre håndværks- og produktionsvirksomheder<br />

med<br />

ringe miljøbelastning samt<br />

store butikker placeres tæt<br />

ved boliger, men i områder<br />

<strong>for</strong> sig selv. F.eks. langs indfaldsveje<br />

på den modsatte<br />

side af vejen end boligerne.<br />

C-område<br />

B-område<br />

MOTORVEJ<br />

CENTRUM<br />

lige bymiljøer. Det kræver attraktive lokaliseringsmuligheder<br />

i midtbyerne <strong>for</strong> at kunne tiltrække moderne,<br />

videnbaserede virksomheder.<br />

God arkitektur og kvalitet i bebyggelser og udendørsarealer<br />

skal fremmes gennem arkitekturpolitik. Arkitekturpolitikken<br />

skal bl.a. sikre, at bygninger og arealer langs de<br />

overordnede veje fremtræder i arkitektonisk høj kvalitet<br />

med grønne arealer, og at skiltning og flagning reguleres.<br />

Nye erhvervsarealer skal planlægges under hensyn til<br />

grundvandsinteresser og de landskabelige værdier. Miljøbelastningen<br />

skal mindskes ved den rigtige lokalisering og<br />

ved at fremme miljørigtig virksomhed.<br />

A-område<br />

Byggelinie<br />

Butikker (store enheder)<br />

langs vejen. Bagved kan<br />

der med <strong>for</strong>del placeres<br />

boliger, offentlige institutioner<br />

samt grønne områder.<br />

Boliger<br />

Blandede boliger med kontorvirksomheder.<br />

De blandede<br />

områder bør <strong>for</strong>synes<br />

med god kollektiv trafik og<br />

nem adgang <strong>for</strong> cyklende<br />

og gående.<br />

<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />

19


indknud<br />

Lintrup<br />

Hejnsvig<br />

Brørup<br />

20<br />

UDDANNELSERNES PLACERING<br />

Eksisterende gymnasial, erhvervsfaglig eller anden grunduddannelse<br />

Eksisterende kort, videregående uddannelse<br />

Eksisterende mellemlang, videregående uddannelse<br />

Eksisterende lang, videregående uddannelse<br />

Askov<br />

Vorbasse<br />

10<br />

Rødding<br />

Uddannelse<br />

Billund<br />

Bække<br />

Vejen<br />

Skodborg<br />

Store Andst<br />

Kilometer<br />

Gesten<br />

Vandel<br />

Randbøldal<br />

Ny Nørup<br />

Egtved<br />

Jordrup<br />

Lunderskov<br />

Vamdrup<br />

Gadbjerg<br />

Skanderup<br />

Hjarup<br />

Ødis−<br />

Bramdrup<br />

Ødis<br />

Bredsten<br />

Ødsted<br />

V Nebel<br />

Her skal fremtidens uddannelser placeres<br />

Jelling<br />

Gravens<br />

Skibet<br />

Jerlev<br />

Bramdrupdam<br />

Uhrhøj<br />

VEJLE<br />

Nr Vilstrup<br />

Viuf<br />

Almind<br />

KOLDING<br />

Vonsild<br />

Taps<br />

Ny Højen<br />

Grejs<br />

Christiansfeld<br />

Smidstrup<br />

Agtrup<br />

Sjølund<br />

Skærup<br />

Sønder<br />

Bjert<br />

Bredballe<br />

Herslev<br />

Hejls<br />

Taulov<br />

Andkær<br />

Sønder<br />

Stenderup<br />

Bredal<br />

Skærbæk<br />

Børkop<br />

Pjedsted<br />

Bredstrup<br />

Snoghøj<br />

Brejning<br />

Fænø<br />

Gårslev<br />

Hedensted<br />

Daugård<br />

Bøgeskov<br />

Erritsø<br />

Middelfart<br />

Trelde<br />

Egeskov<br />

Stouby<br />

FREDERICIA<br />

Strib<br />

Østerby<br />

Vejlby<br />

Kauslunde<br />

Hornsyld


UDDANNELSE<br />

VISION<br />

Visionen er, at <strong>Trekantområdet</strong> udgør én stærk uddannelsesby<br />

med <strong>for</strong>sknings- og udviklingsmiljøer, der understøtter<br />

områdets satsning på videntunge erhvervstyper<br />

samt erhvervsmæssige kompetencer.<br />

MÅL<br />

Uddannelsesniveauet skal hæves i <strong>Trekantområdet</strong> og i<br />

resten af regionen. Det skal bl.a. ske ved at udvikle<br />

<strong>Trekantområdet</strong> som universitetsregion og styrke efter-<br />

og videreuddannelse af den eksisterende arbejdskraft.<br />

Særligt skal der gøres en indsats <strong>for</strong> at styrke <strong>Trekantområdet</strong>s<br />

erhvervsmæssige kompetencer med innovations-,<br />

<strong>for</strong>sknings- og uddannelsesmiljøer.<br />

En stærk uddannelsesregion<br />

<strong>Trekantområdet</strong> skal være et stærkt uddannelsescenter <strong>for</strong><br />

landsdelen. <strong>Trekantområdet</strong> skal sikre gode efteruddannelsesmuligheder<br />

<strong>for</strong> virksomheder og ansatte i regionen<br />

og udvikle områdets position som universitetsregion <strong>for</strong><br />

områdets indbyggere. Gennem en fælles planlægning skal<br />

<strong>Trekantområdet</strong> øge uddannelsesniveauet i landsdelen.<br />

Uddannelse er grundlaget <strong>for</strong> udvikling af et mere videnbaseret<br />

erhvervsliv.<br />

Vi vil udvikle spændende studiemiljøer i bycentrene ved<br />

at skabe attraktive studieboliger og placere uddannelserne<br />

i centrum. Vi vil styrke samspillet mellem erhvervsliv<br />

og uddannelser ved opbygning af nye <strong>for</strong>sknings- og innovationsområder.<br />

Kolding udvikles som universitetsby. Her skal udvikles et<br />

større uddannelsescenter i midtbyen, hvor flere uddannelser<br />

samles i et spændende studiemiljø. Der udpeges<br />

arealer, hvor der er mulighed <strong>for</strong> tæt kontakt mellem uddannelser,<br />

videnerhverv samt <strong>for</strong>sknings- og innovationsmiljøer.<br />

De fem største byer udvikles som uddannelsesbyer med<br />

videregående og erhvervsfaglige uddannelser. Uddannelser<br />

og ungdomsboliger placeres i midtbyerne eller i særlige<br />

uddannelsescentre, hvor der skabes attraktive studiemiljøer.<br />

Særlige studiemiljøer udvikles i samspil med erhvervslivet,<br />

hvor <strong>Trekantområdet</strong>s styrkebrancher udvikles og nye<br />

kompetencer opstår.<br />

Fremtidens uddannelsesområder<br />

Vi vil opbygge spændende studiemiljøer i midtbyerne med<br />

flere uddannelser og ungdomsboliger i samspil med byens<br />

andre tilbud. Mange studerende er pendlere, og uddannelserne<br />

skal placeres stationsnært og tæt ved gode kollektive<br />

trafik<strong>for</strong>bindelser.<br />

Uddannelsesmiljøer udvikles i Fredericia, Kolding, Middelfart,<br />

Vejen og Vejle. Bymidterne i de fem byer har flere<br />

områder, hvor der kan placeres uddannelser og ungdomsboliger<br />

ved byomdannelse og <strong>for</strong>tætning.<br />

De eksisterende uddannelser skal udbygges og nye<br />

uddannelser oprettes. Der skal bygges flere ungdomsboliger.<br />

Uddannelserne og ungdomsboligerne vil indgå i en<br />

by<strong>for</strong>tætning, der kan tilføje de fem bymidter oplevelse af<br />

større bykvalitet. De unge er med til at skabe byliv, og<br />

bylivet tiltrækker de unge.<br />

I Vejle udpeges hele midtbyen til uddannelsescenter og<br />

ungdomsboliger. Der findes mulige byomdannelsesområder,<br />

f. eks. omkring Boulevarden og øst <strong>for</strong> banegården<br />

ved havnen, hvor uddannelserne kan udvides. Transportuddannelser<br />

udvikles i DTC i Vejle Nord med særlig tilknytning<br />

til transporterhvervet.<br />

I Kolding udpeges byomdannelsesområder ved Buen og<br />

arealer mellem Kolding Å og Skamlingvejen, hvor der kan<br />

skabes et uddannelsescenter med business academy, designskole<br />

og universitet i samspil med videnerhverv. Ungdomsboliger<br />

placeres i midtbyområdet.<br />

Fredericia bymidte udpeges til placering af nye uddannelser<br />

og ungdomsboliger, som kan indpasses i bystrukturen.<br />

Fredericia Uddannelsescenter udvikles ved Erritsø<br />

med gode kollektive trafik<strong>for</strong>bindelser til Fredericia midtby<br />

og ny station i Erritsø.<br />

I Middelfart udvikles et uddannelsesområde i Teglgårdsparken<br />

i samspil med videnerhverv. I midtbyen og Teglgårdsparken,<br />

der ligger tæt ved stationen, placeres<br />

ungdomsboliger.<br />

I Vejen udvikles Grønvangområdet og området omkring<br />

Vejen idrætscenter til et sammenhængende uddannelsesområde.<br />

Syddansk Universitet dækker region Fyn og Sydjylland<br />

Uddannelser i <strong>Trekantområdet</strong><br />

De fleste uddannelser ligger i købstæderne Fredericia,<br />

Kolding, Middelfart og Vejle. Studiemiljøet er karakteristisk<br />

ved, at der findes mange mindre uddannelsesinstitutioner.<br />

I <strong>for</strong>hold til de større universitetsbyer har vi ikke store<br />

institutioner, der i sig selv skaber et studiemiljø. For at<br />

skabe attraktive studiemiljøer skal uddannelsesinstitutionerne<br />

koncentreres i de fem byer.<br />

Uddannelsesinstitutionerne i <strong>Trekantområdet</strong> er overvejende<br />

korte- og mellemlange uddannelser. En del af uddannelsesinstitutionerne<br />

har udviklet specialafdelinger på et<br />

højt niveau.<br />

Der er lange, videregående uddannelser på Syddansk<br />

Universitet og på Designskolen i Kolding.<br />

<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />

21


UDDANNELSERNES PLACERING<br />

Eksisterende gymnasial, erhvervsfaglig eller anden grunduddannelse<br />

Eksisterende kort, videregående uddannelse<br />

Eksisterende mellemlang, videregående uddannelse<br />

Eksisterende lang, videregående uddannelse<br />

<strong>Trekantområdet</strong> indgår i et netværk af uddannelser uden<br />

<strong>for</strong> regionen, som har betydning <strong>for</strong> uddannelsesudbuddet<br />

i landsdelen, f. eks. Jelling Statsseminarium, Vitus<br />

Bering og CVU i Horsens.<br />

VUC spiller en stor rolle i arbejdskraftens efter- og videreuddannelse.<br />

De gymnasiale og erhvervsfaglige grunduddannelser<br />

er vigtige <strong>for</strong> rekrutteringen til de videregående<br />

uddannelser.<br />

Udviklingstendenser<br />

Behovet <strong>for</strong> uddannelse og udbygning af uddannelsesinstitutioner<br />

i <strong>Trekantområdet</strong> vil være stort i planperioden<br />

<strong>2003</strong>-<strong>2014</strong>. Erhvervslivet vil efterspørge arbejdskraft med<br />

et højere uddannelsesniveau i fremtiden. Hvis væksten i<br />

erhvervslivet skal fastholdes og udvikles, vil det kræve mere<br />

uddannet arbejdskraft.<br />

I planperioden fra <strong>2003</strong> til <strong>2014</strong> vil de 18-25 årige stige<br />

med ca. 4000 personer fra ca. 20.000 i <strong>2003</strong> til ca. 24.000<br />

i <strong>2014</strong>. I 2001 udgør antal studerende 3,64% på landsplan,<br />

mens antal studerende i <strong>Trekantområdet</strong> udgør 2,3<br />

% af indbyggertallet. Der er et stort potentiale i denne udvikling,<br />

og vi vil satse på at fastholde de unge i området.<br />

22 Uddannelse<br />

Uddannelser i <strong>Trekantområdet</strong> (listen omfatter ikke private uddannelser)<br />

Gymnasiale, erhvervsfaglige o.a.<br />

grunduddannelsesinstitutioner<br />

Center <strong>for</strong> Erhverv og Uddannelse, Kolding<br />

Fredericia Amtsgymnasium og HF-kursus<br />

Fredericia-Middelfart Tekniske Skole<br />

International Business College - Fredericia/Middelfart<br />

International Business College - Kolding<br />

Kolding Amtsgymnasium og HF-kursus<br />

Middelfart Gymnasium og HF<br />

Munkensdam Amtsgymnasium, Kolding<br />

Rosborg Amtsgymnasium og HF-kursus, Vejle<br />

Rødkilde Amtsgymnasium, Vejle<br />

Social- og Sundhedsskolen i Vejle amt, Fredericia<br />

Social- og Sundhedsskolen, Middelfart<br />

Vejen Gymnasium og HF<br />

S<br />

Vejen Handelsskole<br />

Vejle Handelsskole<br />

Vejle Tekniske Skole<br />

VUC Fredericia<br />

VUC Kolding<br />

VUC Middelfart<br />

VUC Vejen<br />

VUC Vejle<br />

Her skal fremtidens uddannelser placeres<br />

Togstation<br />

Vejen Gymnasium og HF<br />

0 0,5 1 Kilometer<br />

Område til placering af uddannelser i Vejen<br />

Korte videregående uddannelsesinstitutioner<br />

Center <strong>for</strong> Erhverv og Uddannelse, Kolding<br />

Center <strong>for</strong> offentlig kompetenceudvikling (COK), sydjylland<br />

EDB Skolen i Vejle<br />

Vejle Handelsskole<br />

Vejle Tekniske Akademi<br />

s<br />

Vejen Handelsskole<br />

VUC Vejen<br />

I Vejen udpeges Grønvangområdet og området omkring Vejen Idrætscenter som et sammenhængende<br />

uddannelsesområde. Området rummer i dag Vejen Handelsskole, Center <strong>for</strong> offentlig kompetenceud-<br />

vikling/COK Sydjylland, Teknologisk Institut/Center <strong>for</strong> ledelse og Vejen Amtsgymnasium. Områdets<br />

parkagtige karakter og centrale beliggenhed gør det velegnet til <strong>for</strong>tsat udbygning med videregående<br />

uddannelser og videntunge erhverv.<br />

Mellemlange, videregående<br />

uddannelsesinstitutioner<br />

Sygeplejeskolen i Vejle Amt, Vejle<br />

Maskinmesterskolen i Fredericia<br />

Det Danske Musicalakademi, Fredericia<br />

International Business Academy, Kolding<br />

Kolding Pædagogseminarium<br />

Lange, videregående uddannelsesinstitutioner<br />

Syddansk Universitet i Kolding<br />

Designskolen i Kolding


Område til placering af uddannelser i Kolding<br />

I Kolding er der store byomdannelsesområder ved Buen og store ubebyggede arealer mellem Kolding<br />

Å og Skamlingvejen, hvor der kan skabes et uddannelsescenter med Inter-national Business Academy,<br />

Designskolen Kolding og Syddansk Universitet i samspil med videnerhverv.<br />

Område til placering af uddannelser i Vejle<br />

I Vejle udpeges hele midtbyen til uddannelsescenter og ungdomsboliger. Der findes mulige byomdan-<br />

nelsesområder, f.eks. omkring Boulevarden og øst <strong>for</strong> banegården ved havnen, hvor uddannelsesinsti-<br />

tutionerne kan udvides. Transportuddannelser placeres i DTC i Vejle Nord med særlig tilknytning til<br />

transporterhvervet.<br />

Syddansk Universitet, Kolding<br />

VUC Kolding<br />

0 0,5 K 1 ilometer<br />

Vejle Tekniske Skole<br />

Vejle Handelsskole<br />

Rosborg Amtsgymnasium og HF Kursus<br />

VUC Vejle<br />

0 0,5 K 1 ilometer<br />

s<br />

Designskolen Kolding<br />

s<br />

s<br />

International Business College, Kolding<br />

International Business Academy, Kolding<br />

Vejle Tekniske Akademi<br />

EDB Skolen Vejle<br />

Rødkilde Amtsgymnasium<br />

Område til placering af uddannelser i Middelfart<br />

Middelfart bymidte og Teglgårdsparken udpeges til placering af uddannelsesinstitutioner og ungdoms-<br />

boliger, som kan indpasses i bystrukturen. Teglgårdsparken, der er et attraktivt omdannelsesområde,<br />

rummer i dag uddannelser, der ligger nær ved station og bymidte.<br />

s<br />

0 0,5 K 1 ilometer<br />

Område til placering af uddannelser i Fredericia<br />

Fredericia bymidte udpeges til placering af uddannelsesinstitutioner og ungdomsboliger, som kan<br />

indpasses i bystrukturen. Endvidere ligger der flere uddannelser i Erritsø. Der skal være gode kollektive<br />

trafik<strong>for</strong>bindelser mellem Erritsø og Fredericia midtby, og der skal arbejdes <strong>for</strong> en ny station i Erritsø.<br />

Der er mulighed <strong>for</strong> udbygning af eksisterende uddannelser i Erritsø.<br />

s<br />

Fredericia Middelfart Tekniske Skole<br />

Social− og Sundhedsskolen, Middelfart<br />

0 0,5 1 Kilometer<br />

Middelfart Gymnasium og HF<br />

VUC Middelfart<br />

Social og Sundhedsskolen i Vejle Amt<br />

Fredericia Maskinmesterskole<br />

Det Danske Musical Akademi<br />

<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />

23


Lindknud<br />

Lintrup<br />

Hejnsvig<br />

24<br />

AREALER TIL VIRKSOMHEDER MED BEHOV FOR TUNG TRANSPORT<br />

Brørup<br />

C-områder (velegnede til virksomheder med behov <strong>for</strong> tung<br />

transport)<br />

Transportcenter<br />

Tranportcenter, (Arealer velegnede til transport- og<br />

distributionsvirksomheder)<br />

Askov<br />

10<br />

Vorbasse<br />

Rødding<br />

Godstransport<br />

Billund<br />

Bække<br />

Vejen<br />

Skodborg<br />

Kilometer<br />

Gesten<br />

Store Andst<br />

Vandel<br />

Randbøldal<br />

Ny Nørup<br />

Egtved<br />

Jordrup<br />

Lunderskov<br />

Vamdrup<br />

Erhvervshavne<br />

Ledige erhvervsarealer og arealer under udbygning<br />

Arealreservation til nyt jernbanespor<br />

Gadbjerg<br />

Skanderup<br />

Hjarup<br />

Ødis−<br />

Bramdrup<br />

Ødis<br />

Bredsten<br />

Ødsted<br />

V Nebel<br />

Jelling<br />

Gravens<br />

Skibet<br />

Jerlev<br />

Bramdrupdam<br />

Uhrhøj<br />

VEJLE<br />

Nr Vilstrup<br />

Viuf<br />

Almind<br />

KOLDING<br />

Vonsild<br />

Taps<br />

Ny Højen<br />

Grejs<br />

Christiansfeld<br />

Smidstrup<br />

Agtrup<br />

Sjølund<br />

Skærup<br />

Sønder<br />

Bjert<br />

Bredballe<br />

Herslev<br />

Hejls<br />

Taulov<br />

Andkær<br />

Sønder<br />

Stenderup<br />

Områder til transportcenter uden <strong>for</strong> regionplanen<br />

Områder til C-områder uden <strong>for</strong> regionplanen<br />

Nye byområder uden <strong>for</strong> regionplanen<br />

Bredal<br />

Skærbæk<br />

Børkop<br />

Pjedsted<br />

Bredstrup<br />

Snoghøj<br />

Brejning<br />

Fænø<br />

Gårslev<br />

Hedensted<br />

Daugård<br />

Bøgeskov<br />

Erritsø<br />

Middelfart<br />

Trelde<br />

Egeskov<br />

Stouby<br />

FREDERICIA<br />

Strib<br />

Østerby<br />

Vejlby<br />

Kauslunde<br />

Hornsyld<br />

Barrit


GODSTRANSPORT<br />

VISION<br />

Visionen er, at <strong>Trekantområdet</strong> fungerer som nordeuropæisk<br />

transportknudepunkt - til vands, til lands og i<br />

luften - med tilhørende <strong>for</strong>sknings- og udviklingsmiljøer,<br />

der sikrer bæredygtige, logistiske løsninger.<br />

MÅL<br />

<strong>Trekantområdet</strong> skal <strong>for</strong>tsat være knudepunkt <strong>for</strong> national<br />

og international godstransport. Vi skal fastholde og<br />

udbygge kompetencerne på transportområdet, så vi<br />

kan tilbyde effektiv og miljøvenlig transport.<br />

<strong>Trekantområdet</strong>s rolle<br />

Industriproduktion <strong>for</strong>egår i større omfang i globale netværk<br />

og godset transporteres over længere afstande. Det<br />

skaber behov <strong>for</strong> et effektivt samspil mellem skib, jernbane<br />

og vejtransport, hvor transport<strong>for</strong>merne kombineres i<br />

samlede transportløsninger. Disse multimodale løsninger<br />

får stigende betydning <strong>for</strong> erhvervsudviklingen. De <strong>for</strong>skellige<br />

havne, godsterminaler, lufthavne og transportcentre<br />

i Danmark og Europa har hver deres rolle i det<br />

internationale transportsystem. <strong>Trekantområdet</strong> har en<br />

stærk rolle i kraft af den centrale placering i de nationale<br />

godsstrømme.<br />

Med anlæggelse af den nye motorvej fra Vejle Nord til<br />

Herning, vil områdets rolle som nationalt godstransportcenter<br />

blive yderligere <strong>for</strong>stærket.<br />

Den fælles planlægning <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> skal skabe<br />

grundlag <strong>for</strong> at fastholde og udbygge rollen som transportknudepunkt.<br />

Transport og distribution er en af <strong>Trekantområdet</strong>s<br />

styrkebrancher. Der er i området god adgang til<br />

alle fire transportmidler: fly, tog, skib og lastbil. Kombiterminalen<br />

i Taulov og Fredericia Havn er de væsentligste<br />

centre <strong>for</strong> gods vest <strong>for</strong> Storebælt og der er vigtige transportcentre<br />

i Taulov og DTC ved Vejle. Planlægningen skal<br />

give mulighed <strong>for</strong> udvikling af disse centre.<br />

<strong>Trekantområdet</strong> har en stor koncentration af virksomheder<br />

inden <strong>for</strong> transportbranchen og virksomheder med stort<br />

transportbehov. Den fælles planlægning udpeger placeringen<br />

af erhvervsarealer med god adgang til den overordnede<br />

infrastruktur <strong>for</strong> at sikre vækst af virksomheder, der er afhængig<br />

af gode transportmuligheder. Hermed sikres også<br />

en miljørigtig afvikling af trafikken.<br />

<strong>Trekantområdet</strong>s transportcentre<br />

Udpegningen af transportcentre er baseret på, hvordan<br />

<strong>Trekantområdet</strong> som samlet transportregion bedst kan<br />

sikre:<br />

• en optimal servicering af gods og virksomheder<br />

• værditilvækst i transportbranchen<br />

• videnudvikling<br />

• bæredygtighed<br />

Godshåndtering er hovedsageligt baseret på følgende<br />

centre:<br />

• Fredericia og Middelfart Havn<br />

• Kolding Havn<br />

• Vejle Havn<br />

• Billund Lufthavn<br />

• Taulov Transportcenter/Taulov Kombiterminal<br />

• DTC Vejle<br />

Tre stærke transportcentre<br />

Vi satser på de tre transportcentre: 1) Fredericia og Middelfart<br />

Havn, 2) Taulov Transportcenter/Taulov Kombiterminal<br />

og 3) Danmarks Transportcenter (DTC) som de<br />

vigtigste transportcentre i fremtiden. Disse centre skal<br />

udvikles med hensyn til den nationale og internationale<br />

transportstruktur.<br />

Fredericia Havn<br />

Fredericia Havn er regionens største målt i omsætning,<br />

kajlængde og faciliteter. Havnen skal <strong>for</strong>tsat fungere i<br />

national og international transport. Arealudvidelser <strong>for</strong><br />

Fredericia Havn er begrænsede, og havnen bør finde løsninger<br />

ved samdrift med andre havne og evt. Taulov<br />

Kombiterminal.<br />

Taulov Transportcenter / Taulov Kombiterminal<br />

Taulov Transportcenter omfatter ca. 200 ha og udgør et<br />

vigtigt knudepunkt <strong>for</strong> transport på jernbane mellem<br />

Skandinavien og Centraleuropa. Den unikke placering tæt<br />

ved motorvej centralt i Danmark gør terminalen til et<br />

vigtigt center <strong>for</strong> omladning mellem lastbil og jernbane.<br />

Kombiterminalen er netop udvidet til at kunne håndtere<br />

togstammer på op til 650 m.<br />

Der skal arbejdes med placering af servicefaciliteter (restaurant,<br />

benzin, diesel, værksted, overnatning, bank og<br />

IT), <strong>for</strong>bedret vejstruktur samt udlæg af nye arealer nord<br />

<strong>for</strong> hovedbanen og øst <strong>for</strong> motorvejen mod Vejle. I alt godt<br />

200 ha mere udlægges til transportvirksomheder.<br />

Kombiterminalen vil inden <strong>for</strong> en tidshorisont på få år få<br />

behov <strong>for</strong> en udvidelse, der sætter den i stand til at håndtere<br />

tog på 850 m.<br />

<strong>Trekantområdet</strong> er et nordeuropæisk transportknudepunkt.<br />

<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />

25


26 Godstransport<br />

Godstransport i<br />

Danmark<br />

Transportcenter<br />

Større danske byer<br />

<strong>Trekantområdet</strong><br />

Lastbiltrafik<br />

Over 6.000 lastbiler i døgnet<br />

4.000 - 6.000 lastbiler i døgnet<br />

2.000 - 4.000 lastbiler i døgnet<br />

1.000 - 2.000 lastbiler i døgnet<br />

0 - 1.000 lastbiler i døgnet<br />

(Årsdøgntrafik år 2000 på statsvejnettet. Køretøjer<br />

over 3,5 ton). Kilde: Landsplanredegørelsen, 2000


Danmarks Transport Center, DTC<br />

Transportcentret i og omkring DTC i Vejle er på ca. 100<br />

ha. Området er halvt udbygget og rummer et bredt spekter<br />

af servicefaciliteter <strong>for</strong> landtransport, transportuddannelse<br />

(Transport Akademi), distributionsvirksomheder og servicevirksomheder.<br />

Der er behov <strong>for</strong> supplering af DTC<br />

med arealer til transportfunktioner omkring motorvejstilslutningen<br />

til Herning.<br />

Der udlægges nye arealer nord og vest <strong>for</strong> DTC til supplering<br />

af området og til transporterhverv. Med motorvejen<br />

til Herning, som kobles på E45 ved DTC, vil der<br />

blive øget behov <strong>for</strong> udvikling af området til transporterhverv.<br />

Transporttunge virksomheder<br />

Udover egentlige transportvirksomheder (transportører og<br />

spedition) findes der i <strong>Trekantområdet</strong> et stort antal transporttunge<br />

virksomheder. <strong>Trekantområdet</strong>s centrale placering<br />

i den danske infrastruktur gør området velegnet til<br />

transportkrævende virksomheder. Der udpeges arealer<br />

med god adgang til de overordnede veje ved Fredericia,<br />

Kolding, Middelfart, Lunderskov, Vamdrup, Vejen og Vejle.<br />

Ved Fredericia, Lunderskov, Vamdrup og Vejen er der<br />

også mulighed <strong>for</strong> adgang til jernbane.<br />

Erhvervsarealer med jernbanespor findes også på havnearealerne<br />

i Kolding, Vejle og Fredericia.<br />

Forbedringer af veje og jernbaner<br />

For at understøtte transportcentrene og <strong>Trekantområdet</strong>s<br />

vækstpotentiale generelt er det nødvendigt også at se på<br />

behovet <strong>for</strong> udbygning af den overordnede trafikale infrastruktur<br />

se kort side 30.<br />

<strong>Trekantområdet</strong>s ønsker:<br />

• De særligt belastede dele af motorvejsnettet i<br />

<strong>Trekantområdet</strong> skal udbygges fra fire til seks spor.<br />

• Der skal ske en udbygning af de særligt belastede<br />

tilslutningsanlæg, jf. kort s. 30.<br />

• Der skal etableres nye tilslutningsanlæg ved:<br />

° Ødisvejs krydsning med motorvejen syd <strong>for</strong><br />

Kolding<br />

° Vranderupvejs krydsning med motorvejen vest<br />

<strong>for</strong> Kolding<br />

° Den kommende motortrafikvejs (Ødsted-Ny<br />

Højen- Vinding) skæring med motorvejen syd <strong>for</strong><br />

Vejle.<br />

• Motorvejen mod Herning, rute 18, der tilsluttes<br />

nord <strong>for</strong> Vejle, anlægges snarest muligt.<br />

• Motortrafikvejen mellem Kolding og Vamdrup skal<br />

fuldt udbygges.<br />

• Jernbanen fra Vamdrup til Vojens udvides til<br />

dobbeltspor.<br />

Transport er en af <strong>Trekantområdet</strong>s erhvervsmæssige styrker<br />

<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />

27


indknud<br />

Lintrup<br />

Hejnsvig<br />

Brørup<br />

28<br />

SAMMENHÆNGENDE KOLLEKTIVT TRAFIKSYSTEM<br />

Station <strong>for</strong> lokaltog<br />

Togstation<br />

Trafikterminal (stor togstation)<br />

Askov<br />

10<br />

Vorbasse<br />

Rødding<br />

Persontransport<br />

Billund<br />

Bække<br />

Vejen<br />

Skodborg<br />

Store Andst<br />

Kilometer<br />

Gesten<br />

Vandel<br />

Randbøldal<br />

Ny Nørup<br />

Egtved<br />

Jordrup<br />

Lunderskov<br />

Vamdrup<br />

Gadbjerg<br />

Skanderup<br />

Hjarup<br />

Ødis−<br />

Bramdrup<br />

Ønskede nye stationer<br />

Strækning med ønsket 20´minuttersdrift<br />

Strækning med ønsket halvtimedrift<br />

Strækning med ønsket timedrift<br />

Ødis<br />

Bredsten<br />

Ødsted<br />

V Nebel<br />

Jelling<br />

Gravens<br />

Skibet<br />

Jerlev<br />

Bramdrupdam<br />

Uhrhøj<br />

VEJLE<br />

Nr Vilstrup<br />

Viuf<br />

Almind<br />

KOLDING<br />

Vonsild<br />

Taps<br />

Ny Højen<br />

Grejs<br />

Smidstrup<br />

Agtrup<br />

Sjølund<br />

Skærup<br />

Sønder<br />

Bjert<br />

Bredballe<br />

Herslev<br />

Hejls<br />

Taulov<br />

Andkær<br />

Sønder<br />

Stenderup<br />

Bredal<br />

Skærbæk<br />

Børkop<br />

Pjedsted<br />

Bredstrup<br />

Snoghøj<br />

Brejning<br />

Fænø<br />

Nye miniterminaler<br />

Bus med timedrift<br />

Ønsket jernbane til Billund lufthavn<br />

Ønsket dobbeltspor Vamdrup-Vojens<br />

Gårslev<br />

Hedensted<br />

Daugård<br />

Bøgeskov<br />

Erritsø<br />

Middelfart<br />

Trelde<br />

Egeskov<br />

Stouby<br />

FREDERICIA<br />

Strib<br />

Østerby<br />

Vejlby<br />

Kauslunde<br />

Hornsyld<br />

Barrit


PERSONTRANSPORT<br />

VISION<br />

Visionen er ét sammenhængende transportsystem i<br />

<strong>Trekantområdet</strong>, der - med hovedvægt på kollektive<br />

transport<strong>for</strong>mer - kan knytte de enkelte byområder<br />

sammen i et funktionelt storbymiljø på et bæredygtigt<br />

grundlag.<br />

MÅL<br />

I <strong>Trekantområdet</strong> skal der være god fremkommelighed<br />

<strong>for</strong> alle i og mellem byområderne. Der<strong>for</strong> skal vi som<br />

alternativ til privatbilen udvikle et effektivt og højfrekvent<br />

kollektivt trafiksystem, der er godt <strong>for</strong>bundet<br />

med det øvrige Danmark og udlandet.<br />

Effektiv storbytrafik<br />

<strong>Trekantområdet</strong> skal bindes sammen af et effektivt trafiksystem,<br />

der gør det nemt at komme rundt i området samt<br />

til og fra området. Vi vil udvikle den kollektive trafik med<br />

<strong>for</strong>bedring af rejsetider, hyppigere afgange og bedre<br />

<strong>for</strong>hold på stationer og busterminaler.<br />

<strong>Trekantområdet</strong> skal bindes sammen af et ”nærbanenet”<br />

med 20 minutters drift og åbning af flere stationer.<br />

Busbetjeningen udbygges med ”miniterminaler” i byernes<br />

periferi, hvor der er mulighed <strong>for</strong> at skifte mellem bil eller<br />

cykel og bus og komme hurtigt til sit mål.<br />

Vejnettet skal udbygges med mere kapacitet på motorvejene<br />

og nye omfartsveje. De lokale veje og bymidterne<br />

skal fredeliggøres <strong>for</strong> gennemkørende trafik.<br />

Vi skal skabe optimal kollektiv trafik og fremkommelighed<br />

på vejnettet i en fælles trafikplanlægning.<br />

Bæredygtig storby<br />

<strong>Hovedstruktur</strong>en udpeger områder til service, boliger,<br />

arbejdspladser og uddannelser tæt på kollektiv trafik og<br />

tæt ved det overordnede vejnet <strong>for</strong> at skabe en miljørigtig<br />

trafikafvikling og hindre trafikkens miljøgener.<br />

Nærbane i <strong>Trekantområdet</strong><br />

Vi vil arbejde <strong>for</strong>, at <strong>Trekantområdet</strong> betjenes med et<br />

nærbanesystem med hyppige afgange. Betjeningen skal<br />

ske med tog med 20 minuttersdrift på hovedaksen Fredericia,<br />

Vejle og Kolding og med sammenhæng til de<br />

øvrige stationsbyer.<br />

Vi arbejder <strong>for</strong>, at der åbnes nye stationer i Erritsø, Taulov<br />

samt Fredericia Nord (Fredericia Messecenter, Dr. Margrethe<br />

Hallen) og ved Seest i Kolding Vest.<br />

Bedre busbetjening<br />

De perifere bysamfund i den åbne, grønne storby betjenes<br />

bedst med bus. Vi sigter mod sammenhængende busruter<br />

mellem byerne og internt i byerne. Som noget nyt vil vi<br />

etablere miniterminaler i byernes periferi.<br />

Miniterminaler er omstigningssteder ved trafikale knudepunkter,<br />

hvor man kan skifte fra de regionale ruter til<br />

bybusser, eller man kan skifte fra bil og cykel til bus. Hermed<br />

vil rejsetiden <strong>for</strong>bedres og pendlingstrafikken blive<br />

flexibel. Miniterminalerne indeholder parkeringspladser,<br />

cykelparkering og busstoppested.<br />

Miniterminaler er udpeget ved indfaldsvejene til Kolding,<br />

Fredericia og Vejle.<br />

Billund Lufthavn<br />

Vej<strong>for</strong>bindelserne til Billund Lufthavn er under udbygning.<br />

Vi ønsker også, at muligheden <strong>for</strong> jernbane til Billund Lufthavn<br />

<strong>for</strong>tsat holdes åben. Danmarks internationale lufthavn<br />

nr. 2 skal sikres <strong>for</strong>tsat vækst.<br />

Direkte tog til Billund vil <strong>for</strong>bedre mulighederne <strong>for</strong><br />

flypassagerer på samme måde som direkte tog til Kastrup<br />

eller Hamborg. En banelinie til Billund vil desuden<br />

understøtte trafikken til arbejdspladsen LEGO og til LEGO-<br />

LAND.<br />

Internationale <strong>for</strong>bindelser<br />

Internationale trafik<strong>for</strong>bindelser er vigtige <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong>s<br />

rolle i Europa. Vi skal have gode, internationale<br />

tog<strong>for</strong>bindelser og gode <strong>for</strong>bindelser med fly.<br />

<strong>Trekantområdet</strong> har i dag kun tre timer med tog til Hamborg.<br />

Med Storebælts- og Øresunds<strong>for</strong>bindelsen er Sverige<br />

også kommet tæt på. I dag betjenes Vejle, Fredericia,<br />

Kolding og Vamdrup af internationale tog. <strong>Trekantområdet</strong><br />

har otte daglige afgange til Hamborg, heraf en direkte<br />

med IC3-tog. <strong>Trekantområdet</strong> skal <strong>for</strong>tsat betjenes af internationale<br />

tog, og sammen med Århus skal vi arbejde <strong>for</strong><br />

flere direkte tog til Hamborg.<br />

For at <strong>for</strong>bedre rejsetiden på de internationale tog<strong>for</strong>bindelser<br />

ønsker <strong>Trekantområdet</strong>, at der etableres dobbeltspor<br />

på strækningen fra Vamdrup til Vojens.<br />

Femern<strong>for</strong>bindelsens betydning <strong>for</strong> den internationale<br />

togtrafik i <strong>Trekantområdet</strong> vil blive vurderet løbende.<br />

Biltrafikken<br />

Vi ønsker god fremkommelighed <strong>for</strong> trafikken til og fra<br />

<strong>Trekantområdet</strong>, <strong>for</strong> den gennemkørende trafik og <strong>for</strong> den<br />

interne trafik i <strong>Trekantområdet</strong>. De overordnede veje som<br />

motorveje og landeveje skal udbygges i takt med stigningen<br />

i trafikmængderne. Udbygningen af vejene skal<br />

medvirke til at nedbringe antallet af trafikulykker og integrere<br />

motorvejsnettet i <strong>Trekantområdet</strong>s trafiknet.<br />

Vi vil samtidig arbejde <strong>for</strong>, at trafikken reduceres. Dette<br />

sker ved en bæredygtig planlægning af byfunktionerne, så<br />

de placeres rigtigt i <strong>for</strong>hold til transportarbejdet. Vi har<br />

særlig fokus på, at trafikgenerne mindskes i midtbyerne og<br />

boligområderne.<br />

God kollektiv trafik binder <strong>Trekantområdet</strong> sammen<br />

<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />

29


Lindknud<br />

Lintrup<br />

Hejnsvig<br />

UDBYGNING AF VEJNETTET<br />

Brørup<br />

Forbedring af motorvejstilslutning<br />

Ny motorvejstilslutning<br />

Udvidelse af motorvej<br />

Ny motorvej<br />

Askov<br />

10<br />

Vorbasse<br />

Rødding<br />

30 Persontransport<br />

Billund<br />

Bække<br />

Vejen<br />

Skodborg<br />

Store Andst<br />

Kilometer<br />

Gesten<br />

Vandel<br />

Randbøldal<br />

Eksisterende parker og rejspladser<br />

Nye parkér og rejspladser<br />

Planlagt motortrafikvej<br />

Ønsket opgradering af vej til motortrafikvej<br />

Ny Nørup<br />

Egtved<br />

Jordrup<br />

Lunderskov<br />

Vamdrup<br />

Gadbjerg<br />

Skanderup<br />

Hjarup<br />

Ødis−<br />

Bramdrup<br />

Ødis<br />

Bredsten<br />

Ødsted<br />

V Nebel<br />

Jelling<br />

Gravens<br />

Skibet<br />

Jerlev<br />

Bramdrupdam<br />

Uhrhøj<br />

VEJLE<br />

Nr Vilstrup<br />

Viuf<br />

Almind<br />

KOLDING<br />

Vonsild<br />

Taps<br />

Ny Højen<br />

Grejs<br />

Christiansfeld<br />

Smidstrup<br />

Agtrup<br />

Sjølund<br />

Skærup<br />

Sønder<br />

Bjert<br />

Bredballe<br />

Herslev<br />

Hejls<br />

Taulov<br />

Andkær<br />

Sønder<br />

Stenderup<br />

Bredal<br />

Skærbæk<br />

Børkop<br />

Pjedsted<br />

Bredstrup<br />

Snoghøj<br />

Brejning<br />

Fænø<br />

Gårslev<br />

Hedensted<br />

Daugård<br />

Bøgeskov<br />

Erritsø<br />

Middelfart<br />

Trelde<br />

Egeskov<br />

Stouby<br />

FREDERICIA<br />

Strib<br />

Østerby<br />

Vejlby<br />

Kauslunde<br />

Hornsyld<br />

Barrit


Parker- og rejspladser<br />

Pendlingstrafikken søges reduceret ved etablering af<br />

parker- og rejspladser. Parker- og rejspladser etableres ved<br />

trafikale knudepunkter, f. eks. tilslutningsanlæg til motorvejene.<br />

Parker- og rejspladser giver mulighed <strong>for</strong> samkørsel<br />

i private biler.<br />

<strong>Hovedstruktur</strong>en udpeger nye parker- og rejspladser i<br />

tilknytning til de større byer.<br />

Motorveje<br />

Vi ønsker motorvejsnettet udbygget og <strong>for</strong>bedret med<br />

følgende anlæg:<br />

• De særligt belastede dele af motorvejsnettet i<br />

<strong>Trekantområdet</strong> skal udbygges fra fire til seks spor.<br />

• Der skal ske en udbygning af de særligt belastede<br />

tilslutningsanlæg.<br />

• Der skal etableres nye tilslutningsanlæg i <strong>for</strong>bindelse<br />

med:<br />

° Ødisvejs krydsning med motorvejen syd <strong>for</strong><br />

Kolding<br />

° Vranderupvejs krydsning med motorvejen<br />

vest <strong>for</strong> Kolding<br />

° Den kommende motortrafikvejs (Ødsted-Ny<br />

Højen-Vinding) skæring med motorvejen<br />

syd <strong>for</strong> Vejle.<br />

• I <strong>for</strong>bindelse med udbygningen af motorvejsnettet<br />

skal der ske udbygning og nyanlæg af parker- og<br />

rejspladser ved tilslutningsanlæggene.<br />

• Motorvejen mod Herning, rute 18, der tilsluttes nord<br />

<strong>for</strong> Vejle, skal anlægges snarest muligt.<br />

Jernbane<br />

• Jernbanen fra Vamdrup til Vojens udvides til<br />

dobbeltspor.<br />

• Ny jernbane Vejle-Billund.<br />

Landeveje<br />

Det overordnede landevejsnet skal sikre sammenhængen i<br />

<strong>Trekantområdet</strong> og knytte de enkelte bydele sammen til<br />

den åbne, grønne storby. Udbygningen af det overordnede<br />

landevejsnet skal samordnes med byudviklingen, så der<br />

sker en nedsættelse af antallet af trafikulykker og trafikskabte<br />

miljøgener.<br />

Motorveje og landeveje binder den åbne, grønne storby<br />

sammen<br />

Vi ønsker følgende anlæg:<br />

• Ny motortrafikvej mellem Ødsted-Ny Højen-Vinding<br />

med tilslutning til motorvejen og videreførsel af<br />

motortrafikvejen til den eksisterende motortrafikvej<br />

mellem Vejle og Fredericia.<br />

• Forlægning af landevej 161 nordvest om Nørre Bjert.<br />

• Anlæg af ny vejstrækning mellem Bramdrupdam og<br />

Dons.<br />

• Anlæg af ny rundkørsel i Lunderskov i <strong>for</strong>bindelse<br />

med Dakavejs tilslutning til landevej 469.<br />

• Forlægning af hovedlandevej 361 øst om Vejen.<br />

• Opgradering af vejstrækningen Kolding - Vamdrup til<br />

motortrafikvej på hele strækningen (der mangler 4,5<br />

km).<br />

• Herudover er det væsentligt <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong>, at<br />

udbygningen af vej<strong>for</strong>bindelsen til Billund <strong>for</strong>tsættes<br />

med anlæg af en ny motortrafikvej mellem Bredsten<br />

og Vandel.<br />

Lokale veje<br />

De lokale veje skal planlægges, så de sikrer fremkommelighed<br />

til erhvervsområder, centerdannelser og kultur-<br />

og fritidsanlæg af regional betydning.<br />

Veje i boligområder skal ud<strong>for</strong>mes med hensyn til trafiksikkerheden<br />

og mindst mulig miljøbelastning.<br />

Bymidterne skal fredeliggøres <strong>for</strong> gennemkørende trafik og<br />

trafikkens støjbelastning mindskes, så der opnås attraktive<br />

bymiljøer med gode bomuligheder. Der skal sikres en god<br />

parkeringsdækning til bymidternes aktiviteter og detailhandel.<br />

Parkering i bymidterne bør ske i parkeringskældre eller i<br />

parkeringshuse <strong>for</strong> at begrænse areal<strong>for</strong>bruget og øge kvaliteten<br />

af det offentlige byrum.<br />

Udviklingstendenser<br />

Samfundsudviklingen medfører et stigende transportbehov.<br />

Service og arbejdspladser koncentreres i større enheder,<br />

og flere pendler længere efter arbejde. Trekanområdets<br />

pendlingsopland er blevet større de sidste tolv år, og antallet<br />

af pendlere er steget - også mellem byområderne internt<br />

i området.<br />

<strong>Trekantområdet</strong> har et pendlingsoverskud på ca. 12.000<br />

personer. Internt i området er pendlingsoverskuddet størst<br />

i de tre største byer Fredericia, Kolding og Vejle.<br />

Stigningen i biltrafikken i <strong>Trekantområdet</strong> er markant. På ti<br />

år fra 1992 til 2002 er årsdøgntrafikken på Vejle Fjord<br />

Broen steget fra 32.900 til 53.000. Det svarer til en stigning<br />

på ca. 61%. På Lillebæltsbroen har der i den tilsvarende<br />

periode været en stigning fra 29.600 biler i døgnet til<br />

50.200 svarende til ca. 70%. Der er tale om stigninger, der<br />

ligger over landsgennemsnittet <strong>for</strong> motorveje.<br />

Stigningen i vejtrafikken skyldes <strong>for</strong> en stor del den gennemkørende<br />

trafik, men også en markant vækst i pendlingen<br />

internt i <strong>Trekantområdet</strong>. På fire år, fra 1997 til 2001,<br />

er antallet af personer, der pendler mellem kommunerne<br />

inden <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong>, steget med 13%.<br />

<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong><br />

31


32<br />

Danmarks 3. største by har 8 byområder...<br />

Børkop Kommune<br />

Aagade 6<br />

7080 Børkop<br />

www.borkopkom.dk<br />

Kontakt:<br />

Arne Bak<br />

Tlf. 75 86 62 32 + 323<br />

arbak@borkopkom.dk<br />

Middelfart Kommune<br />

Østergade 11<br />

5500 Middelfart<br />

www.middelfart.dk<br />

Kontakt:<br />

Terkel Knudsen<br />

Tlf. 88 88 50 20<br />

terkel.knudsen@middelfart.dk<br />

VISION<br />

Fredericia Kommune<br />

Gothersgade 20<br />

7000 Fredericia<br />

www.fredericiakommune.dk<br />

Kontakt:<br />

Charlotte Lorentzen<br />

Tlf. 72 10 76 56<br />

tecl@fredericiakom.dk<br />

Vamdrup Kommune<br />

Idrætsvej 1<br />

6580 Vamdrup<br />

www.vamdrup.dk<br />

Kontakt:<br />

Jan Krarup Laursen<br />

Tlf. 76 92 22 77<br />

jala@vamdrup.dk<br />

Kolding Kommune<br />

Nytorv 11<br />

6000 Kolding<br />

www.koldingkom.dk<br />

Kontakt:<br />

Sten Krarup<br />

Tlf. 79 30 13 20<br />

stkr@kolding.dk<br />

Vejen Kommune<br />

Rådhuset<br />

6600 Vejen<br />

www.vejenkommune.dk<br />

Kontakt:<br />

Niels Fjord<br />

Tlf. 79 96 51 75<br />

nielsf@vejenkommune.dk<br />

Lunderskov Kommune<br />

Kobbelvænget 2<br />

6640 Lunderskov<br />

www.lunderskov.dk<br />

Kontakt:<br />

Jørgen S. Jørgensen<br />

Tlf. 76 84 07 76<br />

jj@lunderskov.dk<br />

Vejle Kommune<br />

Skolegade 1<br />

7100 Vejle<br />

www.vejle.dk<br />

Kontakt:<br />

Ulla Sandgaard<br />

Tlf. 76 44 49 20<br />

uls@vejle.dk<br />

Visionen <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> er en åben grøn storby. Storbyen består af flere byområder, der tilsammen udgør en bred vifte af muligheder <strong>for</strong> erhvervsudvikling, bosætning, uddannelse,<br />

kultur, fritid og offentlig service på højt niveau.<br />

TREKANTOMRÅDET DANMARK · FREDERICIAGADE 32 · 6000 KOLDING · TELEFON 75 50 83 83 · TELEFAX 75 50 03 63 · INFO@TREKANTOMRAADET.DK ∙ WWW.TREKANTOMRAADET.DK


Rammer <strong>for</strong> lokalplanlægning<br />

Kommuneplan<br />

Vejen Kommune


2<br />

Forord<br />

Rammer <strong>for</strong> lokalplanlægning i Vejen Kommune 2005 er udarbejdet i overensstemmelse<br />

med ”<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong>-<strong>2014</strong>” som samtidig<br />

også er Vejen Kommunes hovedstruktur. Byrådet har ved udarbejdelsen gjort<br />

planen mere overskuelig og ajourført både de generelle og de specifikke rammer.<br />

Derved håber vi, at rammerne er blevet lettere tilgængelig og samtidig blevet et<br />

bedre arbejdsredskab <strong>for</strong> Byrådet frem mod kommunesammenlægningen. Ved<br />

revisionen af rammerne er der i øvrigt lagt særlig vægt på, at <strong>for</strong>berede vores<br />

rammer til en eventuel kommende digital kommuneplan.<br />

Kommuneplanens rammebestemmelser er grundlag <strong>for</strong> kommunens udarbejdelse<br />

af lokalplaner <strong>for</strong> de enkelte områder. I rammebestemmelserne angives<br />

de rammer, inden <strong>for</strong> hvilke en lokalplan kan udarbejdes. En lokalplan må ikke<br />

overskride disse rammer. Rammebestemmelserne skal sikre, at retningslinierne<br />

fra hovedstrukturen kommer til udtryk i lokalplanernes indhold. Rammerne er<br />

bindende <strong>for</strong> byrådet men vejledende <strong>for</strong> de enkelte grundejere. Bestemmelserne<br />

er først bindende <strong>for</strong> grundejeren, når der f.eks. er udarbejdet en lokalplan <strong>for</strong> det<br />

pågældende område.<br />

På byrådets vegne<br />

Regnar Busk<br />

Borgmester


Indholds<strong>for</strong>tegnelse<br />

Indledning 4<br />

Retsvirkninger 5<br />

Områdeinddeling 6<br />

Generelle rammer 6<br />

Rækkefølge <strong>for</strong> byudvikling 6<br />

Zoneændringer 6<br />

Bevaring af bebyggelse 6<br />

By<strong>for</strong>nyelse/Bolig<strong>for</strong>bedring 8<br />

Centerområder 8<br />

Detailhandel 8<br />

Parkering 9<br />

Tilgængelighed 9<br />

Offentlige områder 10<br />

Rekreative områder 10<br />

Boligområder 10<br />

Erhvervsområder 11<br />

Virksomhedsstøj 11<br />

Forsyning 11<br />

Vejstøj 12<br />

Støj og vibrationer fra jernbane 12<br />

Jord<strong>for</strong>urening 12<br />

Beskyttelse af grundvandet 12<br />

Vindmøller 13<br />

Bynær skovrejsning 13<br />

Landsbyerne 13<br />

Det åbne land 13<br />

Vejen 14<br />

C-områder 17<br />

B-områder 18<br />

D-områder 23<br />

E-områder 28<br />

Askov 32<br />

C-områder 33<br />

B-områder 33<br />

D-områder 34<br />

E-områder 35<br />

Bække 37<br />

C-områder 38<br />

B-områder 38<br />

D-områder 40<br />

E-områder 41<br />

Gesten 42<br />

C-områder 43<br />

B-områder 43<br />

D-områder 44<br />

E-områder 45<br />

St. Andst 46<br />

C-områder 47<br />

B-områder 47<br />

D-områder 49<br />

E-områder 49<br />

Landsbyerne (F-områder) 50<br />

Det åbne land (G-områder) 54<br />

Bilag 1 - Støjgrænseværdier 62<br />

Bilag 2 - Støj fra veje og jernbaner 63<br />

Bilag 3 - Virksomhedsklassificering 64<br />

3


Hovestruktur <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong>, samt den<br />

gældende planstrategi.<br />

4<br />

Indledning<br />

Den samlede kommuneplans styrke er at den sammenfatter og konkretiserer<br />

de overordnede politiske mål <strong>for</strong> udviklingen i kommunen. De centrale emner er<br />

ud<strong>for</strong>mning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige<br />

institutioner som skoler, børnehaver og plejehjem, trafik og grønne områder. I<br />

kommuneplanen fastlægges kommunalbestyrelsen politik <strong>for</strong> byens udvikling<br />

og <strong>for</strong> udvikling i de enkelte områder. Kommuneplanen udgør det nødvendige<br />

bindeled mellem regionplanen og lokalplanens bestemmelser og anvendelse om<br />

bebyggelse af de enkelte delområder [Planloven i praksis - Landsplanafdelingen,<br />

2002].<br />

Dette hæfte udgør den del af kommuneplanen, som fastsætter rammerne <strong>for</strong><br />

lokalplanlægningen. Her konkretiseres de overordnede mål, som findes i den<br />

fælles ”<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> - <strong>2014</strong>”. Her beskrives hvad der<br />

bør bestemmes i en lokalplan <strong>for</strong> de enkelte områder, <strong>for</strong> at sikre den sammenhængende<br />

bystruktur og de overordnede mål. Der fastlægges bestemmelser<br />

<strong>for</strong> anvendelse, bebyggelses<strong>for</strong>hold, <strong>for</strong>syning med offentlige og private service,<br />

institutioner og tekniske anlæg, trafikbetjening og områder til fritids<strong>for</strong>mål.<br />

Rammedelen kan også bestemme hvilke arealer, der skal overføres fra landzone<br />

til byzone og i hvilken rækkefølge arealerne skal udbygges. Samtidig er der<br />

mulighed <strong>for</strong>, at rammedelen kan benyttes til at <strong>for</strong>hindre uønsket bebyggelse<br />

i byzonen. I byzoneområder hvor der ikke findes gældende lokalplaner er det rammerne<br />

i dette hæfte som danner det planlægningsmæssige grundlag.<br />

Vejen Kommunes Kommuneplan består således af:<br />

- Strategi <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> som landsdelscenter 2002-2013<br />

- <strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong> <strong>2003</strong> – <strong>2014</strong><br />

- Rammer <strong>for</strong> lokalplanlægning 2005<br />

Med ”Rammer <strong>for</strong> lokalplanlægning i Vejen Kommune 2005” ajourføres de tidligere<br />

rammer fra Kommuneplan 2000 i <strong>for</strong>hold til vedtagne tillæg etc. De generelle<br />

rammebestemmelser har gennemgået en opdatering og der er tilføjet nye og<br />

tidssvarende afsnit.<br />

Arbejdet med rammebestemmelserne blev påbegyndt i marts 2005.<br />

Rammerne er udarbejdet i overensstemmelse med den gældende hovedstruktur.


Retsvirkninger<br />

Kommuneplanen og dermed rammerne <strong>for</strong> lokalplanlægningen har ikke direkte<br />

bindende virkning <strong>for</strong> den enkelte grundejer. Men byrådet er ifølge loven <strong>for</strong>pligtet<br />

til at arbejde <strong>for</strong>, at planen gennemføres.<br />

Gældende tinglyste lokalplaner og byplanvedtægter samt deklarationer berøres<br />

ikke af kommuneplanen, men kan ophæves eller ændres ved en ny lokalplan.<br />

Planloven giver mulighed <strong>for</strong>, at rammebestemmelserne kan udgøre et direkte<br />

administrationsgrundlag i en del sager om byggeri og anvendelse.<br />

Byrådet kan modsætte sig eller endog nedlægge <strong>for</strong>bud mod en ændret anvendelse<br />

eller bebyggelse, når den strider imod bestemmelserne i rammerne, uden at<br />

dette automatisk udløser krav om udarbejdelse af en lokalplan.<br />

Rammebestemmelserne er ud<strong>for</strong>met som generelle og åbne bestemmelser,<br />

således, at en mere detaljeret regulering fastlægges i den efterfølgende lokalplanlægning.<br />

§<br />

5


Et af de typiske ”bedre-byggeskik huse” på Øster Allé.<br />

6<br />

Områdeopdeling<br />

Vejen Kommune er i rammebestemmelserne opdelt i 7 planområder: Vejen,<br />

Askov, Bække, Gesten, St. Andst, landsbyerne og det åbne land.<br />

For hvert planområde er der vist en plan over området, som er underopdelt i<br />

delområder efter <strong>for</strong>skellige funktioner. Derefter følger en beskrivelse af områdets<br />

status og udvikling.<br />

De egentlige rammebestemmelser består af de generelle rammer samt særlige<br />

bestemmelser <strong>for</strong> hvert enkelt delområde.<br />

De enkelte områder er nummereret med <strong>for</strong>tløbende numre.<br />

Generelle rammer<br />

De efterfølgende generelle rammebestemmelser gør sig gældende <strong>for</strong> hele kommunen.<br />

Rækkefølge <strong>for</strong> byudviklingen<br />

Rækkefølgen <strong>for</strong> udbygning af nye byområder skal tilrettelægges således, at<br />

udbygningen sker som en naturlig udvidelse af de eksisterende byområder, når<br />

en væsentlig del af disse er bebygget.<br />

På denne måde sikres, at eksisterende veje og tekniske anlæg og den offentlige<br />

service kan benyttes og udbygges på en <strong>for</strong>nuftig måde. Udbygningen kan ske<br />

samtidig i flere bydele, hvis der er grundlag <strong>for</strong> dette.<br />

Hvor særlige <strong>for</strong>hold (geografiske, trafikmæssige eller lignende) er væsentlige <strong>for</strong><br />

lokalisering af en byudvikling, kan byrådet godkende en sådan udbygning, når det<br />

i øvrigt skønnes hensigtsmæssigt <strong>for</strong> kommunen som helhed.<br />

Zoneændringer<br />

Lokalplaner, der omfatter områderne B6, B7, B10, B21, D24, D27, D30, D33, E2,<br />

E4, E5, E14 og E15 skal indeholde bestemmelser om, at arealerne eller dele af<br />

arealerne overføres til byzone.<br />

Bevaring af bebyggelse<br />

Kommuneplanen udpeger en række bevaringsværdige bygninger.<br />

Udpegningen medfører, at opfølgende lokalplaner, der omfatter de pågældende<br />

bygninger, skal omfatte bindende bevaringsbestemmelser. Udpegningen danner<br />

samtidig grundlag <strong>for</strong> den løbende kommunale sagsbehandling og <strong>for</strong> tildeling af


økonomisk støtte fra det kommunale bygnings<strong>for</strong>bedringsudvalg.<br />

Bevaringsværdige bygninger i Vejen<br />

• Grønvang, avlsbygninger, Grønvangs Allé 1<br />

• Margarinefabrikken Alfa’s gamle bygninger, Vestergade 2<br />

• Brejdablik, Askovvej 31<br />

• Vejen Kunstmuseum, Østergade 4<br />

• Det gamle kommunekontor, Østergade 2<br />

• Det gamle bibliotek, Lindegade 3<br />

• Det gamle posthus, Søndergade 5<br />

• Vejenhus, Nørregade 28<br />

Typiske ”bedre byggeskik”-huse:<br />

• Vestergade 5 (over<strong>for</strong> Alfa)<br />

• Vestergade 7<br />

• Skovvej 14<br />

• Østergade 13<br />

• Østergade 29<br />

• Øster Allé 26<br />

• Nørregade 45<br />

Typiske ”stationsby”-huse:<br />

• Begge sider af Nørregade fra Grunnetsgade til Kirketorvet<br />

Bevaringsværdige bygninger i Askov<br />

• Askov Højskoles bygninger, Maltvej 1 m.v.<br />

• Askov Forsøgsmølle, Møllevej 21<br />

• Askovhus, Møllevej 19<br />

• Møllevej 23<br />

• Møllehuset, Melvangvej 1<br />

• Bjerget, Melvangvej 7<br />

• Askov Forsøgsstation, Vejenvej 55<br />

• Maltvej 14<br />

• Vejenvej 15<br />

• Vejenvej 21<br />

• Vejenvej 46<br />

Bevaringsværdige bygninger i øvrigt<br />

• Vejen Vandmølle, Vandmøllevej 2<br />

• Bjergum, Esbjergvej 53<br />

• Ladelund Landbrugsskoles bygninger<br />

Fortegnelsen over bevaringsværdige bygninger bygger ikke på en systematisk<br />

registrering af bevaringsværdierne. De udpegede bygninger med hensyn til<br />

stationsbyhuse og bedre byggeskik-huse må der<strong>for</strong> kun betragtes som eksempler.<br />

Tilsvarende gælder de <strong>for</strong>holdsvis få udpegede bygninger i de øvrige mindre byer<br />

og det åbne land.<br />

Brejdablink.<br />

Det fredede hus i Borgergade i Vejen.<br />

7


Et af Vejens ældre bygninger som er flot restaureret.<br />

8<br />

C områder<br />

By<strong>for</strong>nyelse/Bolig<strong>for</strong>bedring<br />

Vejen Kommune har i de senere år gennemført en omfattende by<strong>for</strong>nyelse i Vejen<br />

bymidte.<br />

Kommunen fik i 2004 tilsagn om gennemførelse af helhedsorienteret by<strong>for</strong>nyelse.<br />

Den helhedsorienterede by<strong>for</strong>nyelse omfatter 4 hovedprojekter:<br />

- Socialt Kulturelt Samlingssted – Vejen Kino<br />

- Et hus <strong>for</strong> frivilligt arbejde – Huset<br />

- Rådhuspladsen, 1. etape<br />

- Byinventar og tilgængelighed<br />

Projekterne ventes udført i årene 2005-2007.<br />

Der er herudover som bygnings<strong>for</strong>nyelse <strong>for</strong>etaget nedrivning af eksisterende<br />

erhvervsbebyggelse og opført nye boligbebyggelser, herunder Støberigården<br />

ved Nørregade/Torvegade og Ribe Amt’s og Vejen Kommune’s bofællesskab på<br />

Nørregade.<br />

Hertil kommer bygnings<strong>for</strong>bedringsudvalgets tilskud til <strong>for</strong>bedring af karakteristiske<br />

og bevaringsværdige bygninger.<br />

Vejen Kommune vil i de kommende år søge by<strong>for</strong>nyelsesindsatsen <strong>for</strong>tsat.<br />

Kommunen vil i den <strong>for</strong>bindelse vurdere mulighederne <strong>for</strong> område<strong>for</strong>nyelse ved<br />

udpegning af byomdannelsesområder med henblik på ændring af ældre erhvervsområder<br />

til bolig<strong>for</strong>mål m.v.<br />

Centerområder<br />

Centerområder må generelt anvendes til erhverv, bolig og offentlige <strong>for</strong>mål.<br />

Erhverv er i <strong>for</strong>m af butikker, kontorer, klinikker, hoteller, restauranter o. lign.<br />

Det er Vejen Kommunes målsætning, at der skabes et godt og velfungerende<br />

centermiljø i Vejen midtby med god tilgængelighed og spændende oplevelsesrige<br />

byrum. Bebyggelse og byrum i centerområdet skal udføres i en høj arkitektonisk<br />

kvalitet og tilpasses det omkringliggende bymiljø.<br />

Centerområdet skal ligeledes fastholdes som centrum <strong>for</strong> dagligvarehandel således,<br />

at de handlende ikke trækkes væk fra Vejen bymidte.<br />

Udover hovedcentret i bymidten omfatter kommuneplanen et aflastningscenter <strong>for</strong><br />

større butikker ved Vestermarken og et bydelcenter ved Frederik den IIV´s gade<br />

Detailhandel<br />

Der kan, som hovedregel kun udlægges arealer til butikker inden <strong>for</strong> de afgrænsede<br />

bymidte- og aflastningcentre. Der kan dog kun planlægges butikker<br />

i aflastningscentre, såfremt at butikken af bevaringshensyn og bymiljø ikke kan<br />

placeres i bymidten. Der tales i det efterfølgende om butikkernes bruttoetageareal


og dermed menes det samlede areal dvs. salgsareal, gang- og adgangsarealer,<br />

indgangsparti, lager, administration, personalerum, overdækket varegård etc.<br />

Det maksimale bruttoetageareal <strong>for</strong> nybyggeri og omdannelse af eksisterende<br />

bebyggelse til butiks<strong>for</strong>mål fastsættes til 5.000 m² <strong>for</strong> område C1 (Vejen bymidte),<br />

5.000 m² <strong>for</strong> område C7 (Vestermarken), 1600 m² <strong>for</strong> C8 (Frederik den IIV´s<br />

gade) og 1.000 m² <strong>for</strong> områderne C2 (Askov), C3 (Bække), C4 (Gesten) og C6<br />

(St. Andst) som en samlet ramme <strong>for</strong> de fire lokalcentre.<br />

I område C1 (Vejen bymidte) fastsættes de maksimale butiksstørrelser til 3000 m 2<br />

bruttoetageareal <strong>for</strong> dagligvarebutikker og 1500 m 2 bruttoetageareal <strong>for</strong> udvalgsvarebutikker.<br />

I område C7 (Vestermarken) fastsættes den maksimale butiksstørrelse<br />

<strong>for</strong> udvalgsvarebutikker til 1500 m 2 . Der kan ikke etableres dagligvarebutikker<br />

i området. I område C9 (Frederik den IIV´s gade) fastsættes den maksimale<br />

butiksstørrelse til 1900 m².<br />

Butikker, der alene <strong>for</strong>handler pladskrævende varegrupper, som ikke kan<br />

indpasses i de afgrænsede centerområder, kan etableres i erhvervsområder.<br />

Den maksimale butiksstørrelse <strong>for</strong> butikker, der alene <strong>for</strong>handler pladskrævende<br />

varegrupper fastsættes til 3000 m 2 bruttoetageareal. I lokalcentrene fastsættes<br />

den maksimale butiksstørrelse til 1500 m 2 bruttoetageareal <strong>for</strong> dagligvarebutikker<br />

og 500 m 2 bruttoetageareal <strong>for</strong> udvalgsvarebutikker. Der er mulighed <strong>for</strong> i området<br />

ved Vestermarken i Vejen, at planlægge <strong>for</strong> butikker der alene <strong>for</strong>handler pladskrævende<br />

varegrupper. Inden<strong>for</strong> området må der etableres 2 butikker med et bruttoetageareal<br />

på 5000 m 2 og 1 butik med et bruttoetageareal på 3000 m 2 , mens<br />

øvrige butikker i området maksimalt må have et bruttoetageareal på 1500 m 2 .<br />

Dagligvarer: Kolonial, slagter, bager, tobak m.m.<br />

Andre udvalgsvarer: Tøj, sko, sport, genbrug, isenkram, blomster, bøger, radio/<br />

TV, galleri, gaveartikler o.l.<br />

Pladskrævende varer: Møbler, tæpper, køkkener, byggemarkeder, havecentre,<br />

biler, både, camping, landbrugsmaskiner o.l.<br />

Parkering<br />

Ved udarbejdelse af lokalplaner i Vejen bymidte skal der sættes fokus på at<br />

friholde centrale pladser i byen <strong>for</strong> parkering således, at der skabes mulighed<br />

<strong>for</strong> etableringen af et bedre bymiljø i bymidten. Samtidig skal det sikres, at der<br />

er let adgang til byens butikker fra de parkeringspladser/arealer, som placeres i<br />

bymidten. På den måde kan der skabes en synergieffekt mellem et bedre bymiljø<br />

og de mange handlende, som kommer i midtbyen.<br />

Der bør så vidt muligt <strong>for</strong>etages en individuel vurdering og beregning af parkeringsbehovet<br />

når der udarbejdes en ny lokalplan. I Vejen Kommune udlægges<br />

alm. p-pladser i en minimumstørrelse på 2,5 x 5,0 m. Der skal desuden ved<br />

ud<strong>for</strong>mning af parkeringspladser etableres et passende antal parkeringspladser<br />

der kan anvendes af personer, hvis funktionsevne er nedsat. Handicappladserne<br />

skal altid have en minimumstørrelse på 3,5 x 5,0 m.<br />

Østergade.<br />

Nørretorv.<br />

Nørregade.<br />

9


10<br />

D områder<br />

Vejen anlæg, som er et af byens rekreative åndehuller.<br />

B områder<br />

Tilgængelighed<br />

Man skal i Vejen Kommune ved udarbejdelse af lokalplaner <strong>for</strong>søge, at opnå<br />

den bedste mulige tilgængelighed <strong>for</strong> alle befolkningsgrupper. Der skal der<strong>for</strong> i<br />

lokalplanerne tages stilling til <strong>for</strong>skellige funktionskrav som handicapparkering,<br />

niveaufri adgangs<strong>for</strong>hold, ledelinier <strong>for</strong> blinde og svagtseende, tydelig og velbelyst<br />

skiltning, handicapegnet toilet og elevator og ramper.<br />

Offentlige områder<br />

Ved etablering eller <strong>for</strong>nyelse af offentlige områder skal der sikres egnede<br />

opholdsarealer, som gennem beplantning, belægning, udsmykning og andet som<br />

kan bidrage til et attraktivt offentligt område eller byrum.<br />

Offentligt byggeri skal kvalitetsmæssigt og arkitektonisk bidrage positivt til bybilledet.<br />

Rekreative områder<br />

Det er målet at give offentligheden stor mulighed <strong>for</strong> adgang til de rekreative<br />

områder i kommunen. Der skal sikres en samlet planlægning <strong>for</strong> de rekreative<br />

områder, så der skabes sammenhæng mellem områderne samt med den øvrige<br />

del af byen og kommunen. Dette kunne ske gennem sikring af stisystemer og<br />

sammenhængende opholdsarealer.<br />

I <strong>for</strong>bindelse med de rekreative arealer skal der også være fokus på oplevelser,<br />

leg og ud<strong>for</strong>dringer således, at kommunens borgere får mere glæde af de rekreative<br />

områder.<br />

Boligområder<br />

Kommunens boligområder skal i princippet kun indeholde boligfunktioner, og<br />

friholdes fra andre uvedkommende anvendelser, <strong>for</strong> derved at <strong>for</strong>ebygge miljøkonflikter.<br />

Dog bør funktioner som kan integreres i boliganvendelsen eller som<br />

tilbyder en service <strong>for</strong> lokalområdet, tillades, såfremt det sker under nøje afvejning<br />

af potentielle gener i <strong>for</strong>m af øget trafik og støj.<br />

I områder udlagt til lav boligbebyggelse må der på hver eksisterende boligparcel<br />

normalt ikke opføres mere end én beboelsesbygning og ikke indrettes mere end<br />

2 boliger.<br />

Der skal i boligområderne sikres tilfredsstillende lys<strong>for</strong>hold <strong>for</strong> ejendommens<br />

bebyggelse og evt. nabobebyggelse.<br />

I boligområder må der ikke opsættes individuelle antenner eller paraboler, der<br />

virker skæmmende i <strong>for</strong>hold til omgivelserne. Ligesom der heller ikke er mulighed<br />

<strong>for</strong> opsætning af flag, bannere, store firma skilte eller lignende i boligområderne.<br />

Der skal ved boligbebyggelser etableres friarealer og opholdsarealer af en passende<br />

størrelse i <strong>for</strong>hold til bebyggelsens benyttelse, omfang og beliggenhed.


Erhvervsområder<br />

Vejen Kommune skal være et attraktivt område <strong>for</strong> erhvervsudvikling og -lokalisering.<br />

Der skal være fokus på ved placeringen af de enkelte virksomheder,<br />

at placere rette virksomhed på rette sted. Der skal desuden ved etablering af<br />

deciderede erhvervsområder eller enkelte større virksomheder arbejdes ud fra<br />

princippet med A B C-lokalisering [se ”<strong>Hovedstruktur</strong> <strong>for</strong> <strong>Trekantområdet</strong>”].<br />

Ved planlægning af erhvervsområder skal der sikres bedst mulig indpasning i de<br />

landskabelige <strong>for</strong>hold og omgivelserne. I erhvervsområderne skal der sikres byggelinier<br />

og grønne bælter langs vejene. Bredden og karakteren fastlægges efter<br />

en samlet plan, der skal sikre et sammenhængende facade<strong>for</strong>løb.<br />

Der skal gøres en særlig indsats <strong>for</strong> at specielt virksomheder langs indfaldsvejene<br />

præsentere sig med harmonisk og spændende arkitektur og smukke facader, <strong>for</strong><br />

at skabe en god velkomst til Vejen.<br />

Der skal fastsættes miljøkrav til de enkelte virksomheder og erhvervsområder <strong>for</strong><br />

at <strong>for</strong>mindske gener <strong>for</strong> omgivelserne.<br />

Virksomhedsstøj<br />

I erhvervsområderne må der ikke opføres eller indrettes virksomhed, der udsender<br />

støj med et højere ækvivalent, konstant, korrigeret lydniveau end som angivet<br />

i Miljøministeriets vejledning ”Ekstern støj fra virksomheder”.<br />

Retningslinjer vedrørende ekstern støj fra virksomheder findes i bilag nr. 1. Hvis<br />

støjniveauerne i de enkelte områder afviger Miljøministeriets vejledninger fremgår<br />

det af rammebestemmelserne.<br />

Ved placering af virksomheder skal man ligeledes tage udgangspunkt i ”Håndbog<br />

om Miljø og Planlægning”. I denne håndbog som er udgivet af Miljøministeriet beskrives<br />

det hvorledes <strong>for</strong>skellige virksomhedstyper placeres mest hensigtsmæssig<br />

i bymassen. Der er desuden en klassificering af virksomhederne i 7 klasser,<br />

oversigtsskemaet med de 7 klasser og eksempler på virksomhedstyper inden<strong>for</strong><br />

de enkelte klasser findes på bilag nr. 3.<br />

Forsyning<br />

Vand- og energi<strong>for</strong>syning og affaldsbortskaffelse skal ske på en miljømæssig<br />

bæredygtig måde. Lokalplaner skal indeholde bestemmelser om kollektiv varme<strong>for</strong>syning.<br />

Nye lokalplaner skal sikre, at bebyggelser tilsluttes offentlig kloak efter spildevandsplanens<br />

bestemmelser. Ledninger skal så vidt muligt fremføres som jordkabler.<br />

Der henvises i øvrigt til de tema/sektorplaner, der måtte være gældende<br />

<strong>for</strong> de enkelte fagområder.<br />

Phønix i Vejen midtby.<br />

E områder<br />

11


dB(A)<br />

Banelegemet set fra Boulevarden mod Vejen centrum.<br />

12<br />

Vejstøj<br />

Der henvises her til Bilag nr. 2, hvor der findes et skema over støjgrænserne. Ny<br />

støjfølsom arealanvendelse skal så vidt muligt placeres, så støjbelastningen fra<br />

eksisterende eller planlagte veje ikke overstiger 55 dB (A) i hele det støjfølsomme<br />

område.<br />

En lokalplan skal indeholde dokumentation <strong>for</strong>, at eventuel nødvendig afskærmning<br />

eller andre støjdæmpende <strong>for</strong>anstaltninger sikrer, at trafikstøjniveauet på boligens<br />

primære opholdsarealer ikke overstiger maks. 55 dB (A), og at støjniveauet<br />

ved mindst en af boligens facader ikke overstiger 55 dB (A). Boligen skal samtidig<br />

isoleres mod støjen, således at det indvendige støjniveau i beboelsesrum ikke<br />

overstiger 30 dB (A).<br />

Hvor støjgrænsen overstiger maks. 55 dB (A), må der stilles særlige krav til<br />

ud<strong>for</strong>mning og placering af nyt boligbyggeri med henblik på at sikre støjhensynet.<br />

Støj og vibrationer fra jernbane<br />

Ny støjfølsom arealanvendelse skal som hovedregel placeres, så støjbelastningen<br />

fra eksisterende eller planlagt jernbanetrafik ikke overstiger 60 dB (A) i hele<br />

det støjfølsomme område.<br />

Ligeledes skal det tilstræbes, at vibrationer fra jernbanetrafik ikke overstiger en<br />

grænse på 75 dB (KB-vægtet accelerationsniveau). Se skemai bilag nr. 2.<br />

Jord<strong>for</strong>urening<br />

Inden der udarbejdes lokalplaner skal det undersøges, om der er affaldsdepoter<br />

(<strong>for</strong>urenede industrigrunde, lossepladser m.v.) inden <strong>for</strong> lokalplanområdet.<br />

På registrerede affaldsdepoter må der ikke <strong>for</strong>etages bygge- og anlægsarbejder<br />

uden tilladelse fra Ribe Amt.<br />

Er der mistanke om <strong>for</strong>urenede grunde, skal lokalplanen indeholde bestemmelser<br />

om, at såfremt der konstateres <strong>for</strong>urening af en ejendoms jord eller undergrund,<br />

skal dette jf. lovgivningen straks meddeles Vejen Kommune.<br />

Beskyttelse af grundvandet<br />

Ved udarbejdelse af lokalplaner i Vejen Kommune skal der tages hensyn til<br />

grundvandet. Der<strong>for</strong> skal der ved alle lokalplaner, som berører et område med<br />

særlig drikkevandsinteresse eller et vandindvindingsområde <strong>for</strong> almene vandværker,<br />

også udarbejdes bestemmelser vedrørende anvendelse af kunstgødning<br />

og sprøjte- og ukrudtsmidler inden<strong>for</strong> området. Der må desuden ikke placeres<br />

aktiviteter eller anlæg, der kan true grundvandet.<br />

Ved byggetilladelse til bygge- og anlægsarbejder inden<strong>for</strong> drikkevandsområder vil<br />

der blive stillet særlige vilkår <strong>for</strong> at undgå <strong>for</strong>urening af grundvandsressourcerne.


Arealanvendelse, der beskytter grundvandet skal fremmes i planlægningen.<br />

Vindmøller<br />

For placering af vindmøller i Vejen Kommune gælder følgende retningslinier:<br />

Vindmøller må kun opstilles med en placering og i et omfang som vist på kortbilag<br />

nr. 9. Det skal ved beregning påvises, at det samlede støjbidrag fra en vindmølleklynge<br />

eller enkeltstående mølle ikke overstiger de grænser, der er fastlagt i den<br />

til enhver tid gældende bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Vingerne skal være<br />

refleksfrie. Tårne skal udføres som koniske rørtårne i hvid eller lysegrå farve og<br />

være refleksfrie.<br />

Eksisterende møller (500 kW og derover) må udskiftes med nye møller af tilsvarende<br />

størrelse og udseende. Møller inden <strong>for</strong> samme klynge skal fremstå ens.<br />

De landbrugsmæssige interesser skal varetages bedst muligt i områder, der<br />

anvendes til opstillinger af vindmøller. Areal<strong>for</strong>bruget til vindmøller skal begrænses<br />

mest muligt, og møllerne skal opstilles under hensyn til de dyrkningsmæssige<br />

interesser. Vindmøller, som har været ude af drift mere end 1 år, skal fjernes uden<br />

udgifter <strong>for</strong> det offentlige.<br />

Bynær skovrejsning<br />

Kommuneplanen udlægger i alt ca. 300 ha til bynær skovrejsning omkring Vejen<br />

By. Skovplantningen omfatter arealer mellem byen og motorvejen og et areal ved<br />

Vejen Idrætscenter. Hertil kommer en større bynær skovrejsning på arealerne<br />

sydøst <strong>for</strong> byen frem til Kongeåvej. Denne skovplantning på ialt 250 ha <strong>for</strong>eslås<br />

disponeret således at dele af skoven på lang sigt kan ryddes til byudvikling. Se<br />

kortbilag nr. 9.<br />

Landsbyerne<br />

Landsbyerne er beskrevet i der eget selvstændige afsnit. Landsbyerne omfatter<br />

følgende byer med bymæssig bebyggelse: Asbo, Gammelby, Gamst, Læborg,<br />

Malt, Maltbæk, Veerst og Vester Thorsted. Det er vigtigt at huske at de genereller<br />

rammer også er gældende i landsbyerne<br />

Det åbne land<br />

Det åbne land inddeles i det åbne land og i anlæg i det åbne land. Der findes rammebestemmelser<br />

både <strong>for</strong> det åbne land og de enkelte anlæg.<br />

Det åbne land omkring Vejen.<br />

Gområder<br />

F områder<br />

13


14<br />

Vejen by som den tog sig ud i 1920.<br />

Restaurering af et af byens ældre huse.<br />

Vejen<br />

Jernbanen kom til Vejen i 1874. I løbet af få år voksede stationsbyen op langs<br />

landevejen mellem stationen og den gamle landsby. Landsbyen lå omkring kirken<br />

og kroen ved den gamle Kolding-Varde landevej, den nuværende hovedvej 1.<br />

Virksomhederne Alfa og Phønix lagde grunden til byens udvikling som industriby.<br />

Et bykort fra 1920 viser Vejen som en typisk stationsby, opvokset langs landevejen<br />

på begge sider af jernbanen.<br />

Byens trafikale ”nåleøje” var viadukten under jernbanen mellem Nørregade og<br />

Søndergade.<br />

Den ændrede trafikstruktur<br />

Omkring 1960 blev en del af den gennemgående trafik ført uden om bymidten<br />

ved anlæg af den østlige aflastningsvej Fuglesangsallé fra hovedvejen i nord til<br />

Skodborghusvej i syd.<br />

I 80’erne blev Boulevarden anlagt som aflastningsvej og <strong>for</strong>delingsvej i byens<br />

vestside fra hovedvejen til Sdr. Ringvej. Boulevarden er et hovedtræk i byens<br />

nyere byplanlægning og et vigtigt element i den ændrede trafikstruktur, som blev<br />

introduceret med dispositionsplanen fra 1966.<br />

Byens ændrede trafikstruktur er blevet fastholdt i den efterfølgende kommuneplanlægning<br />

og fulgt op i praksis ved udbygning og <strong>for</strong>bedring af de vigtigste<br />

tværgående trafikveje mellem Boulevarden og Fuglesangsallé, herunder især<br />

Askovvej-Plantagevej og Skovvej-Østergade.<br />

Et væsentligt <strong>for</strong>mål med den ændrede trafikstruktur har været at dæmpe<br />

trafikmængden på hovedgaden og dermed skabe grundlag <strong>for</strong> etablering af et<br />

moderne bymiljø med anlæg af gågader og sivegader.<br />

Det er målet, at disse <strong>for</strong>bedringer bliver fulgt op i de kommende års trafik- og<br />

lokalplanlægning i bymidten, netop <strong>for</strong> at skabe et godt bymiljø <strong>for</strong> de bløde<br />

trafikanter.<br />

Byens huse<br />

Vejen har med sine bygninger sine særlige kendetegn og atmosfære. Stationsbygningen<br />

er en af byens få fredede bygninger, men der er herudover en række<br />

værdifulde bevaringsværdige bygninger i bymidten. Vejen Museum er bevaringsværdig,<br />

ikke blot af arkitektoniske, men også af lokalhistoriske og kulturhistoriske<br />

grunde. Herudover skal nævnes det gamle elværk i Lindegade, det gamle mejeri<br />

og det gamle apotek i Nørregade, og det gamle posthus i Søndergade.<br />

De ældre boligkvarterer<br />

Den ældre del af stationsbyens boligbebyggelse deler sig i to hovedtyper: ”Stationsbyhuset”<br />

fra perioden 1880-1910 og ”Bedre Byggeskik-huset” fra perioden<br />

1910-1940.


Stationsbyhusene er især repræsenteret i kvarteret omkring Nørregades nordlige<br />

del, Grunnetsgade og Lynggårdsvej. Bedre byggeskik er byggestilen i de fine<br />

murermesterhuse i kvarteret omkring Vester Allé, Øster Allé og Østergade.<br />

Det er målet, at Vejens bevaringsværdige bygninger og helheder fastholdes, og at<br />

der gøres en indsats <strong>for</strong> at <strong>for</strong>bedre de bygninger, der er skæmmet af ombygninger,<br />

som ikke har taget tilstrækkelige hensyn til de arkitektoniske og kulturhistoriske<br />

værdier, som bygningerne repræsenterer.<br />

Bevaring af bebyggelse<br />

Det er målet, at kommunens kulturhistoriske værdifulde bygninger bevares.<br />

Kommuneplanen udpeger der<strong>for</strong> konkret en række bevaringsværdige bygninger.<br />

Udpegningen tager sigte på en opfølgning med bindende bevaringsbestemmelser<br />

i lokalplaner, men danner også grundlag <strong>for</strong> den løbende kommunale sagsbehandling.<br />

Udpegningen bygger ikke på en systematisk registrering af bevaringsværdierne.<br />

De udpegede emner med hensyn til Stationsbyhuse og Bedre Byggeskik-huse må<br />

der<strong>for</strong> kun betragtes som eksempler. En mere generel sikring af disse to karakteristiske<br />

bygningstyper <strong>for</strong>udsætter en egentlig registrering.<br />

Bymidten<br />

Det er vigtigt, at bymidten gøres levende og tiltrækkende <strong>for</strong> de mange brugere af<br />

centerfaciliteterne.<br />

Ved nybyggeri skal der sikres et bymiljø af høj kvalitet, hvad angår arkitektur og<br />

indpasning i <strong>for</strong>hold til omgivelserne.<br />

Det er kommunens ønske, at bevaringsbestemmelserne i lokalplan nr. 98 og<br />

retningslinjerne <strong>for</strong> facader og skilte i bymidten følges op af konkrete projekter <strong>for</strong><br />

renovering af eksisterende bygninger i bymidten, blandt andet ved fjernelse af<br />

baldakiner og ændring af butiksfacaderne i overensstemmelse med den oprindelige<br />

byggeskik. Kommunen vil gennem den fremtidige planlægning i midtbyen<br />

arbejde med udgangspunkt i den helhedsplan der er udarbejdet <strong>for</strong> midtbyen.<br />

For at fremme bygnings<strong>for</strong>bedringsindsatsen har kommunen nedsat et bygnings<strong>for</strong>bedringsudvalg<br />

med det <strong>for</strong>mål at yde økonomisk tilskud til sådanne renoveringer.<br />

Nye boligområder<br />

Det er målet <strong>for</strong> planlægningen i de enkelte boligområder, at der skabes et godt<br />

boligmiljø af høj kvalitet, hvad angår tidssvarende faciliteter, æstetik og muligheder<br />

<strong>for</strong> socialt samvær.<br />

De nye boligområder Mannehøj og Kongehøj ud<strong>for</strong>mes som selvstændige bydele,<br />

Facadedetalje fra Nørregade.<br />

Siddemøbler på Nørretorv.<br />

Platantræ på Rådhuspladsen.<br />

15


16<br />

Toyota på Vestermarksvej.<br />

Stemningsbilleder fra Vejen Å<br />

og Skøjtesøen.<br />

hver <strong>for</strong> sig opbygget omkring store midtergrønninger.<br />

I tilknytning til midtergrønningerne udlægges areal til fællesanlæg i <strong>for</strong>m af lokalbutikker<br />

og institutioner, herunder børneinstitutioner og eventuelt en skole. Det er<br />

målet, at kvartererne ud<strong>for</strong>mes som ”grønne” bydele med beplantninger mod de<br />

overordnede veje og det åbne land, og at områdets beliggenhed med udsigten<br />

over Kongeådalen udnyttes i planlægningen.<br />

Det planlagte boligområde ved Vamdrupvej vil afslutte Vamdrupvejkvarteret mod<br />

syd. Området planlægges udbygget med parcelhuse og tæt lav bebyggelse. Der<br />

etableres afgrænsende beplantning mod Sdr. Ringvejs <strong>for</strong>længelse.<br />

Udover disse områder er der udlagt et nyt boligområde, Ådalen, ved Vejen Å, hvor<br />

der vil kunne etableres en række grunde med udsigt til åen og det åbne land.<br />

Erhvervsområder<br />

Erhvervsudbygningen vil i planperioden især <strong>for</strong>egå i Industri Vest og i det nye<br />

erhvervsområde Vestermarken ved motorvejen. Det er målet, at Vestermarken<br />

ud<strong>for</strong>mes grønt og parkmæssigt som en erhvervspark, hvor de enkelte virksomheder<br />

fremtræder som ”græsplæneindustrier”. Der tænkes her på finindustri i <strong>for</strong>m<br />

af højteknologiske virksomheder og servicevirksomheder, som alene <strong>for</strong>handler<br />

pladskrævende varegrupper.<br />

Aflastningscenter<br />

I tilknytning til Vestermarken er der udlagt et aflastningscenter. Aflastningscentret<br />

placeres på begge sider af Asbovej, der er den vigtigste indfaldsvej til byen. I<br />

området kan der etableres detailhandelsbutikker, dog kun udvalgsvarebutikker.<br />

Det maksimale bruttoetageareal <strong>for</strong> de enkelte butikker er fastsat til 1.500 m².<br />

Grønne områder<br />

Det er vigtigt, at Vejens grønne karakter og byens grønne områder bevares.<br />

Området langs Vejen Å udgør et særligt værdifuldt landskabstræk i byens nordlige<br />

del. Det er vigtigt at få de kvaliteter, som åen giver, fremmet og synliggjort gennem<br />

en byomdannelse.<br />

Det planlagte boligområde ved åen placeres, så selve ådalen friholdes <strong>for</strong> bebyggelse.<br />

Planen kan hermed <strong>for</strong>enes med de mangeårige idéer om at gøre området<br />

ved Vejen Å til et aktivt rekreativt område med stianlæg m.v.<br />

Det store grønne område omkring Vejen Idrætscenter udgør et andet karakteristisk<br />

hovedtræk. Området skal friholdes <strong>for</strong> bebyggelse, og de fredede hegn og<br />

beplantninger i området mellem Vejen og Askov skal respekteres.<br />

Området mellem Vejen og Askov skal som helhed friholdes <strong>for</strong> bebyggelse og<br />

bevares som en grøn kile mellem de 2 byer, dog med mulighed <strong>for</strong> at indpasse<br />

større offentlige anlæg i lighed med idrætscentret og gymnasiet i parkmæssige<br />

omgivelser langs Boulevarden.


Rammeområder<br />

For Vejen gælder nedenstående rammer <strong>for</strong> lokalplanlægningen<br />

i byens enkelte delområder.<br />

Rammerne består af anvendelsesbestemmelser og særlige<br />

bestemmelser, som er beskrevet neden<strong>for</strong>. Disse skal<br />

suppleres med de <strong>for</strong>udgående generelle rammebestemmelser.<br />

Plannumrene henviser til kortbilag nr. 1 bagerst<br />

i mappen, som kan foldes ud og læses<br />

samtidig med skemaerne med rammebestemmelserne<br />

<strong>for</strong> de enkelte områder.<br />

Plannummer C1<br />

Plannavn<br />

Bymidten<br />

Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv<br />

Specifik anvendelse Bycenterområde<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 1<br />

Højeste tilladte miljøklasse 3<br />

Byzone<br />

100%<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til center<strong>for</strong>mål (butikker,<br />

liberale erhverv samt mindre ikke-generende fremstillingsvirksomhed<br />

i tilknytning til butikkerne), boligbebyggelse og offentlige<br />

<strong>for</strong>mål. Bebyggelsen skal opføres som sluttet bebyggelse i<br />

vejskel. Bebyggelsen må højst opføres i 4 etager i delområde 1<br />

og i 3 etager i delområde 2.<br />

4<br />

-<br />

Plannummer C7<br />

Plannavn<br />

Vestermarken<br />

Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv<br />

Specifik anvendelse Boliger og serviceerhverv<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 1<br />

Højeste tilladte miljøklasse 3<br />

Vejen midtby set fra luften.<br />

C områder<br />

Centerområder i Vejen<br />

Byzone<br />

50%<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til center<strong>for</strong>mål (butikker, dog<br />

kun udvalgsvarebutikker, liberale erhverv samt mindre ikkegenerende<br />

fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne)<br />

og offentlige <strong>for</strong>mål.<br />

3<br />

-<br />

17


B områder<br />

Boligområder i Vejen<br />

18<br />

Plannummer B1<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Dalgårdsvej i Vejen.<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 1<br />

Nørregade, Fr. d. VII´s gade,<br />

Øster Allé m.v.<br />

Boligområde<br />

Åben lav<br />

Blandet med tæt/lav byggeri<br />

Byzone<br />

25% el. 40%<br />

2<br />

8,5 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />

<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene<br />

<strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> den enkelte<br />

ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong> parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav<br />

bebyggelse eller blandet bebyggelse. Der reserveres areal til<br />

en grøn passage og sti til kirkegården fra Nørregade ved den<br />

tidligere Texaco station.<br />

Plannummer C9<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 1<br />

Højeste tilladte miljøklasse 3<br />

Frederik den IIV´s gade<br />

Blandet bolig og erhverv<br />

Detailhandel og servicestation<br />

Ingen<br />

Byzone<br />

40%<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til center<strong>for</strong>mål (bydelscenter<br />

med én dagligvarebutik og én tankstation med tilhørende<br />

kiosk). Bebyggelsen må højest opføres i 1 etage og bebyggelsesprocenten<br />

må ikke overstige 40. Det maksimale bruttoetageareal<br />

<strong>for</strong> nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse<br />

til butiks<strong>for</strong>mål fastsættes til 2000m 2 . Den maksimale<br />

butiksstørrelse fastsættes til 1900 m 2 . Der må kun etableres én<br />

dagligvarebutik i området.<br />

Plannummer B2<br />

Plannavn<br />

Vester Allé kvarteret<br />

Generel anvendelse Boligområde<br />

Specifik anvendelse Åben lav<br />

Underopdeling<br />

Blandet med tæt/lav byggeri<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 25% el. 40%<br />

Maximalt antal etager 2<br />

Maximal højde<br />

8,5 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 1<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />

<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene<br />

<strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> den enkelte<br />

ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong> parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav<br />

bebyggelse eller blandet bebyggelse.<br />

1<br />

-


Plannummer B3<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 1<br />

Søndergade og Plantagevej<br />

kvarteret<br />

Boligområde<br />

Åben lav<br />

Blandet med tæt/lav byggeri<br />

Byzone<br />

25% el. 40%<br />

2<br />

8,5 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets<br />

daglige <strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden<br />

gene <strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> den<br />

enkelte ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong> parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt<br />

lav bebyggelse eller blandet bebyggelse. Bebyggelsen langs<br />

Søndergade skal opføres som sluttet bebyggelse i vejskel.<br />

Plannummer B5<br />

Plannavn<br />

Fuglekvarteret, Stjernekvarteret<br />

og Skrænten m.v.<br />

Generel anvendelse Boligområde<br />

Specifik anvendelse Åben lav<br />

Underopdeling<br />

Blandet med tæt/lav byggeri<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 25% el. 40%<br />

Maximalt antal etager 2<br />

Maximal højde<br />

8,5 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 1<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />

<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene<br />

<strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> den enkelte<br />

ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong> parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav<br />

bebyggelse eller blandet bebyggelse. Der skal reserveres areal<br />

til skovagtig beplantning mod Boulevarden.<br />

Plannummer B4<br />

Plannavn<br />

Allégade og Askovvej kvarteret<br />

Generel anvendelse Boligområde<br />

Specifik anvendelse Åben lav<br />

Underopdeling<br />

Blandet med tæt/lav byggeri<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 25% el. 40%<br />

Maximalt antal etager 2<br />

Maximal højde<br />

8,5 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 1<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />

<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene<br />

<strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> den enkelte<br />

ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong> parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav<br />

bebyggelse eller blandet bebyggelse. Der skal reserveres areal<br />

til cykelstier langs Askovvej.<br />

Plannummer B6<br />

Plannavn<br />

Blomsterkvarteret og Gestenvej<br />

m.v.<br />

Generel anvendelse Boligområde<br />

Specifik anvendelse Åben lav<br />

Underopdeling<br />

Blandet med tæt/lav byggeri<br />

Zonestatus<br />

By- og landzone<br />

Bebyggelsesprocent 25% el. 40%<br />

Maximalt antal etager 2<br />

Maximal højde<br />

8,5 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 1<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />

<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene<br />

<strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> den enkelte<br />

ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong> parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav<br />

bebyggelse eller blandet bebyggelse. Bebyggelsen ved Vejen Å<br />

skal ud<strong>for</strong>mes parkmæssigt med huse på store grunde, tilpasset<br />

landskabet. Selve ådalen skal friholdes <strong>for</strong> bebyggelse.<br />

19


Plannummer B7<br />

Plannavn<br />

Vamdrupvejkvarteret<br />

Generel anvendelse Boligområde<br />

Specifik anvendelse Åben lav<br />

Underopdeling<br />

Blandet med tæt/lav byggeri<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 25% el. 40%<br />

Maximalt antal etager 2<br />

Maximal højde<br />

8,5 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

20<br />

Højeste tilladte miljøklasse 1<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />

<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene<br />

<strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> den enkelte<br />

ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong> parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav<br />

bebyggelse eller blandet bebyggelse. Der reserveres areal til<br />

skovagtig beplantning mod Sdr. Ringvejs <strong>for</strong>længelse.<br />

Plannummer B9<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 1<br />

Ellestrup<br />

Boligområde<br />

Åben lav<br />

Blandet med tæt/lav byggeri<br />

Byzone<br />

25% el. 40%<br />

2<br />

8,5 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />

<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene<br />

<strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> den enkelte<br />

ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong> parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav<br />

bebyggelse eller blandet bebyggelse. Der reserveres areal til<br />

skovplantning øst <strong>for</strong> boligområdet.<br />

Plannummer B8<br />

Plannavn<br />

Hvedevænget, Morbærvej, Kirsebærvej<br />

og Kildevænget m.v.<br />

Generel anvendelse Boligområde<br />

Specifik anvendelse Åben lav<br />

Underopdeling<br />

Blandet med tæt/lav byggeri<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 25% el. 40%<br />

Maximalt antal etager 2<br />

Maximal højde<br />

8,5 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 1<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />

<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene<br />

<strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> den enkelte<br />

ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong> parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav bebyggelse<br />

eller blandet bebyggelse. Der reserveres areal til grøn<br />

kile mellem Hvedevænget og Morbærvej/Kirsebærvej og areal til<br />

skovagtig beplantning mod Boulevarden og Sdr. Ringvej.<br />

Plannummer B10<br />

Plannavn<br />

Dalgårdsvej, Kongehøj og<br />

Mannehøj<br />

Generel anvendelse Boligområde<br />

Specifik anvendelse Åben lav<br />

Underopdeling<br />

Blandet med tæt/lav byggeri<br />

Zonestatus<br />

By- og landzone<br />

Bebyggelsesprocent 25% el. 40%<br />

Maximalt antal etager 2<br />

Maximal højde<br />

8,5 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 1<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />

<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene<br />

<strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> den enkelte<br />

ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong> parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav<br />

bebyggelse eller blandet bebyggelse. Der reserveres areal til<br />

skovagtig beplantning mod Boulevarden og Østre Skibelundvej.


Plannummer B11<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 1<br />

Ahornparken<br />

Boligområde<br />

Etagebebyggelse<br />

Ingen<br />

Byzone<br />

50%<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />

<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong><br />

omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50.<br />

Der reserveres areal til afgrænsende beplantning mod jernbanen<br />

og Fuglesangsallé.<br />

Plannummer B13<br />

Plannavn<br />

Lærkevej og Vesterled<br />

Generel anvendelse Boligområde<br />

Specifik anvendelse Etagebebyggelse<br />

Underopdeling<br />

Ingen<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 40%<br />

Maximalt antal etager 3<br />

Maximal højde<br />

-<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 1<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />

<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong><br />

omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> området under ét<br />

ikke overstige 40.<br />

3<br />

-<br />

Plannummer B12<br />

Plannavn<br />

Rolighedsvej<br />

Generel anvendelse Boligområde<br />

Specifik anvendelse Etagebebyggelse<br />

Underopdeling<br />

Ingen<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 40%<br />

Maximalt antal etager 3<br />

Maximal højde<br />

-<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 1<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />

<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong><br />

omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> området under ét<br />

ikke overstige 40.<br />

Plannummer B14<br />

Plannavn<br />

Rosengården<br />

Generel anvendelse Boligområde<br />

Specifik anvendelse Etagebebyggelse<br />

Underopdeling<br />

Ingen<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 40%<br />

Maximalt antal etager 3<br />

Maximal højde<br />

-<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 1<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />

<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong><br />

omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> området under ét<br />

ikke overstige 40. Der reserveres areal til afgrænsende beplantning<br />

mod Skolegade og Præstevænget.<br />

21


Plannummer B24<br />

Plannavn<br />

Grønvang<br />

Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv<br />

Specifik anvendelse Boliger og serviceerhverv<br />

Underopdeling<br />

Ingen<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 25%<br />

Maximalt antal etager 2<br />

Maximal højde<br />

8,5 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 2<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål og erhvervs<strong>for</strong>mål,<br />

som kan indpasses uden væsentlige genevirkninger<br />

<strong>for</strong> omgivelserne samt offentligt <strong>for</strong>mål. Den eksisterende<br />

bebyggelse skal bevares. Ny bebyggelse må højst opføres i 1½<br />

etage. Bebyggelsesprocenten <strong>for</strong> den enkelte ejendom må ikke<br />

overstige 25.<br />

Plannummer B29<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 1<br />

22<br />

V. PLantagevej<br />

Boligområde<br />

Etagebebyggelse<br />

Ingen<br />

Byzone<br />

70%<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />

<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong><br />

omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> området under ét<br />

ikke overstige 70.<br />

3<br />

-<br />

Plannummer B25<br />

Plannavn<br />

Gl. Asbovej/Vejen Å<br />

Generel anvendelse Boligområde<br />

Specifik anvendelse Åben lav<br />

Underopdeling<br />

Blandet med tæt/lav byggeri<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 25% el. 40%<br />

Maximalt antal etager 2<br />

Maximal højde<br />

8,5 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 1<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre butikker til områdets daglige <strong>for</strong>syning<br />

og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong> omgivelserne.<br />

Bebyggelsen må opføres som blandet bebyggelse i <strong>for</strong>m<br />

af åben lav bebyggelse langs åen og lave etagehuse. Bebyggelsesprocenten<br />

må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke overstige 25<br />

<strong>for</strong> parcelhuse og 40 <strong>for</strong> anden bebyggelse. Vejen Ådal skal<br />

friholdes <strong>for</strong> bebyggelse og udlægges som offentlig tilgængelig<br />

grønt område.<br />

Plannummer B33<br />

Plannavn<br />

Præstevænget<br />

Generel anvendelse Boligområde<br />

Specifik anvendelse Etagebebyggelse<br />

Underopdeling<br />

Ingen<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 40%<br />

Maximalt antal etager 2<br />

Maximal højde<br />

-<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre butikker til områdets daglige<strong>for</strong>syning<br />

og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong> omgivelserne.<br />

Bebyggelsen må højest opføres i 2 etager og bebyggelsesprocenten<br />

må ikke overstige 40. Området udlægges som et<br />

byomdannelsesområde.


Plannummer B34<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 1<br />

Vester Allé<br />

Boligområde<br />

Etagebebyggelse<br />

Ingen<br />

Byzone<br />

50%<br />

2<br />

8,5 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />

<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong><br />

omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50.<br />

Plannummer B36<br />

Plannavn<br />

Søndergade/Torps Allé<br />

Generel anvendelse Boligområde<br />

Specifik anvendelse Etagebebyggelse<br />

Underopdeling<br />

Ingen<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 50%<br />

Maximalt antal etager 2<br />

Maximal højde<br />

10 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 1<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />

<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong><br />

omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50.<br />

Plannummer B35<br />

Plannavn<br />

Allégade<br />

Generel anvendelse Boligområde<br />

Specifik anvendelse Etagebebyggelse<br />

Underopdeling<br />

Ingen<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 50%<br />

Maximalt antal etager 2<br />

Maximal højde<br />

8,5 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 1<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />

<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong><br />

omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50.<br />

Plannummer B37<br />

Plannavn<br />

Gormsvej<br />

Generel anvendelse Boligområde<br />

Specifik anvendelse Etagebebyggelse<br />

Underopdeling<br />

Ingen<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 50%<br />

Maximalt antal etager 2<br />

Maximal højde<br />

8,5 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 1<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre dagligvarebutikker til områdets daglige<br />

<strong>for</strong>syning og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong><br />

omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50.<br />

23


Plannummer D2<br />

Plannavn<br />

Vejen Anlæg<br />

Generel anvendelse Offentligt <strong>for</strong>mål<br />

Specifik anvendelse Rekreativt grønt område<br />

Underopdeling<br />

Park<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent -<br />

Maximalt antal etager -<br />

Maximal højde<br />

-<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

24<br />

Grønvangskolen i Vejen.<br />

D områder<br />

Offentlige områder i Vejen<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, grønt<br />

område. Området må ikke bebygges, men der kan i <strong>for</strong>bindelse<br />

med områdets anvendelse som offentligt grønt areal kun opføres<br />

mindre servicebygninger i området, men kun med tilladelse<br />

fra Byrådet.<br />

Plannummer D1<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Vejen Idrætscenter<br />

Offentligt <strong>for</strong>mål<br />

Kulturelinstitution<br />

Ingen<br />

Byzone<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, idrætsanlæg<br />

med tilhørende bygninger. De eksisterende hegn og<br />

beplantninger i området skal bevares.<br />

Plannummer D3<br />

Plannavn<br />

Vorupvænget<br />

Generel anvendelse Offentligt <strong>for</strong>mål<br />

Specifik anvendelse Grønt område og sundheds-<br />

/socialinstitution<br />

Underopdeling<br />

Dag- og døgninstitution<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent -<br />

Maximalt antal etager -<br />

Maximal højde<br />

-<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, grønt<br />

område og børnehave.<br />

-<br />

-<br />

-


Plannummer D4<br />

Plannavn<br />

Vejen Stadion<br />

Generel anvendelse Rekreation og fritids<strong>for</strong>mål<br />

Specifik anvendelse Andre rekreative områder<br />

Underopdeling<br />

Stadion og boldbane<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 25%<br />

Maximalt antal etager -<br />

Maximal højde<br />

-<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 2<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, idrætsanlæg<br />

med tilhørende tribuneanlæg og bygninger.<br />

Plannummer D6<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Højbro<br />

Rekreation og fritids<strong>for</strong>mål<br />

Rekreativt grønt område<br />

Ingen<br />

Byzone<br />

ingen<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, grønt<br />

område.<br />

-<br />

-<br />

Plannummer D5<br />

Plannavn<br />

Knudebækken<br />

Generel anvendelse Rekreation og fritids<strong>for</strong>mål<br />

Specifik anvendelse Rekreativt grønt område<br />

Underopdeling<br />

Ingen<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent Ingen<br />

Maximalt antal etager -<br />

Maximal højde<br />

-<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, grønt<br />

område.<br />

Plannummer D7<br />

Plannavn<br />

Vejen kirke og kirkegård<br />

Generel anvendelse Offentligt <strong>for</strong>mål<br />

Specifik anvendelse Kulturel institution<br />

Underopdeling<br />

Kirke og kirkegård<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent -<br />

Maximalt antal etager -<br />

Maximal højde<br />

-<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, kirke med<br />

tilhørende sognegård samt kirkegård med tilhørende bygninger.<br />

25


26<br />

Plannummer D8<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Vejen Å<br />

Rekreation og fritids<strong>for</strong>mål<br />

Rekreativt grønt område<br />

Ingen<br />

Byzone<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentlige <strong>for</strong>mål, grønt<br />

område.<br />

Plannummer D10<br />

Plannavn<br />

Østerbyskole<br />

Generel anvendelse Offentligt <strong>for</strong>mål<br />

Specifik anvendelse Uddannelsesinstitution<br />

Underopdeling<br />

Folkeskole<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 40%<br />

Maximalt antal etager 2<br />

Maximal højde<br />

-<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, skole.<br />

Bebyggelsen må højst opføres i 2 etager. Bebyggelsesprocenten<br />

må ikke overstige 40.<br />

-<br />

-<br />

-<br />

Plannummer D9<br />

Plannavn<br />

Bakkely Skole<br />

Generel anvendelse Offentligt <strong>for</strong>mål<br />

Specifik anvendelse Uddannelsesinstitution<br />

Underopdeling<br />

Folkeskole<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 40%<br />

Maximalt antal etager 2<br />

Maximal højde<br />

-<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, skole.<br />

Bebyggelsen må højst opføres i 2 etager. Bebyggelsesprocenten<br />

må ikke overstige 40.<br />

Plannummer D11<br />

Plannavn<br />

Egebo<br />

Generel anvendelse Offentligt <strong>for</strong>mål<br />

Specifik anvendelse Social- og sundhedsinstitution<br />

Underopdeling<br />

Dag- og døgninstitutioner<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 40%<br />

Maximalt antal etager 2<br />

Maximal højde<br />

-<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentlige <strong>for</strong>mål, skole og<br />

institutioner <strong>for</strong> børn og unge. Bebyggelsen må højst opføres<br />

i 2 etager. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40. De<br />

eksisterende hegn og beplantninger i området skal bevares.


Plannummer D12<br />

Plannavn<br />

Vejen Gymnasium<br />

Generel anvendelse Offentlig <strong>for</strong>måll<br />

Specifik anvendelse Uddannelsesinstitution<br />

Underopdeling<br />

Gymnasie<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 40%<br />

Maximalt antal etager 2<br />

Maximal højde<br />

-<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, amtsgymnasium.<br />

Plannummer D15<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Kærhøjparken<br />

Offentligt <strong>for</strong>mål<br />

Social- og sundhedsinstitution<br />

Plejehjem og beskyttede<br />

boliger<br />

Byzone<br />

40%<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, dagcenter<br />

<strong>for</strong> fysisk og psykisk handicappede og ældrecenter med<br />

tilhørende boliger. Bebyggelsen må højst opføres i 2 etager.<br />

Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40. Området langs<br />

Fuglesangsallé reserveres som grønt område.<br />

2<br />

-<br />

Plannummer D13<br />

Plannavn<br />

VUC Vejen<br />

Generel anvendelse Offentligt <strong>for</strong>mål<br />

Specifik anvendelse Uddannelsesinstitution<br />

Underopdeling<br />

Folkeskole<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 40%<br />

Maximalt antal etager 2<br />

Maximal højde<br />

-<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, skole. Bebyggelsen<br />

må højst opføres i 2 etager. Bebyggelsesprocenten<br />

må ikke overstige 40. De eksisterende hegn og beplantninger i<br />

området skal bevares.<br />

Plannummer D16<br />

Plannavn<br />

Kærdalen<br />

Generel anvendelse Offentligt <strong>for</strong>mål<br />

Specifik anvendelse Social- og sundhedsinstitution<br />

Underopdeling<br />

Plejehjem og beskyttede<br />

boliger<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 40%<br />

Maximalt antal etager 2<br />

Maximal højde<br />

-<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, ældrecenter<br />

med tilhørende boliger. Bebyggelsen må højst opføres i 2<br />

etager. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40.<br />

27


28<br />

Plannummer D17<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Grønvang<br />

Offentlig <strong>for</strong>mål<br />

Ingen<br />

Ingen<br />

Byzone<br />

40%<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål og<br />

erhvervs<strong>for</strong>mål, som <strong>for</strong> eksempel uddannelsesinstitutioner,<br />

kulturelle institutioner, serviceanlæg, hotel og kongrescenter<br />

m.v., herunder institutioner og anlæg af regional betydning. Bebyggelsen<br />

må højst opføres i 3 etager. Bebyggelsesprocenten<br />

må ikke overstige 40. Der reserveres areal til en grøn kile med<br />

stianlæg gennem området fra Boulevarden til bymidten.<br />

Plannummer D19<br />

Plannavn<br />

Vejen gl. renseanlæg<br />

Generel anvendelse Teknisk anlæg<br />

Specifik anvendelse Rensningsanlæg<br />

Underopdeling<br />

ingen<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent -<br />

Maximalt antal etager -<br />

Maximal højde<br />

-<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, tekniske<br />

anlæg.<br />

3<br />

-<br />

Plannummer D18<br />

Plannavn<br />

Billingland<br />

Generel anvendelse Offentligt <strong>for</strong>mål<br />

Specifik anvendelse Social- og sundhedsinstitution<br />

Underopdeling<br />

Dag- og døgninstitution<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 25%<br />

Maximalt antal etager 2<br />

Maximal højde<br />

-<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, institutioner<br />

<strong>for</strong> børn og unge med tilhørende grønt område. Bebyggelsesprocenten<br />

må <strong>for</strong> området som helhed ikke overstige 25.<br />

Plannummer D35<br />

Plannavn<br />

Vejenvej<br />

Generel anvendelse Rekreation og fritids<strong>for</strong>mål<br />

Specifik anvendelse Rekreativt grønt område<br />

Underopdeling<br />

Ingen<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent -<br />

Maximalt antal etager -<br />

Maximal højde<br />

5 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentlige <strong>for</strong>mål, grønt<br />

område.


Plannummer D36<br />

Plannavn<br />

Kolonihaver, Vamdrupvej<br />

Generel anvendelse Rekreation og fritids<strong>for</strong>mål<br />

Specifik anvendelse Kolonihaver<br />

Underopdeling<br />

Ingen<br />

Zonestatus<br />

Landzone<br />

Bebyggelsesprocent -<br />

Maximalt antal etager -<br />

Maximal højde<br />

5 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til kolonihaver. Grundstørrelsen<br />

i området må ikke overstige 500 m². Bebyggelsen må på<br />

hver enkelt grund ikke overstige 30 m². Bebyggelsen må ikke<br />

opføres i større højde end 5 m.<br />

Plannummer E1<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 2<br />

Højeste tilladte miljøklasse 5<br />

Industri Øst<br />

Erhvervsområde<br />

Industri<br />

Ingen<br />

Byzone<br />

50%<br />

-<br />

11 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, såsom<br />

industri-, lager- og værkstedsvirksomhed, samt service- og <strong>for</strong>retningsvirksomhed<br />

og enkelte boliger (bestyrer-, portnerboliger<br />

og lignende) i tilknytning til den enkelte virksomhed. I området<br />

må der placeres virksomheder uden særlige beliggenhedskrav.<br />

Delområde 1 skal reserveres til håndværk og let industri med<br />

tilhørende boliger. Bebyggelsen må ikke opføres i større højde<br />

end 11 m. Det kan dog tillades, at visse afgrænsede bygningsdele,<br />

såsom siloer, højlagre og lignende, opføres i større<br />

højde. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke<br />

overstige 50. Der reserveres areal til afgrænsende beplantning<br />

mod Koldingvej, jernbanen og det åbne land.<br />

Plannummer E2<br />

Plannavn<br />

Industri Vest<br />

Generel anvendelse Erhvervsområde<br />

Specifik anvendelse Industri<br />

Underopdeling<br />

Ingen<br />

Zonestatus<br />

By- og landzone<br />

Bebyggelsesprocent 50%<br />

Maximalt antal etager -<br />

Maximal højde<br />

11 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 2<br />

Højeste tilladte miljøklasse 5<br />

E områder<br />

Erhvervsområder i Vejen<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, industri-,<br />

lager- og værkstedsvirksomhed, samt service- og <strong>for</strong>retningsvirksomhed<br />

og enkelte boliger (bestyrer-, portnerboliger og<br />

lignende) i tilknytning til den enkelte virksomhed. I området må<br />

der placeres virksomheder uden særlige beliggenhedskrav.<br />

Delområde 1 skal reserveres til håndværk og let industri med<br />

tilhørende boliger samt genbrugsplads. Bebyggelsen må ikke<br />

opføres i større højde end 11 m. Det kan dog tillades, at visse<br />

afgrænsede bygningsdele, såsom siloer, højlagre og lignende,<br />

opføres i større højde. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> den<br />

enkelte ejendom ikke overstige 50. Der reserveres areal til<br />

afgrænsende beplantning mod Esbjergvej og det åbne land.<br />

29


Solar A/S, Industri Vest i Vejen.<br />

30<br />

Plannummer E3<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 2<br />

Højeste tilladte miljøklasse 5<br />

Industri Syd<br />

Erhvervsområde<br />

Industri<br />

Ingen<br />

Byzone<br />

50%<br />

-<br />

11 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, såsom<br />

industri-, lager- og værkstedsvirksomhed, samt service- og <strong>for</strong>retningsvirksomhed<br />

og enkelte boliger (bestyrer-, portnerboliger<br />

og lignende) i tilknytning til den enkelte virksomhed. I området<br />

må der placeres virksomheder uden særlige beliggenhedskrav.<br />

Delområde 1 skal reserveres til håndværk og let industri med<br />

tilhørende boliger. Bebyggelsen må ikke opføres i større højde<br />

end 11 m. Det kan dog tillades, at visse afgrænsede bygningsdele,<br />

såsom siloer, højlagre og lignende, opføres i større<br />

højde. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke<br />

overstige 50. Der reserveres areal til afgrænsende beplantning<br />

mod Knudebækken og Sdr. Ringvej.<br />

Plannummer E4<br />

Plannavn<br />

Vestermarken<br />

Generel anvendelse Erhvervsområde<br />

Specifik anvendelse Industri<br />

Underopdeling<br />

Ingen<br />

Zonestatus<br />

By- og landzone<br />

Bebyggelsesprocent 50%<br />

Maximalt antal etager -<br />

Maximal højde<br />

11 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 2<br />

Højeste tilladte miljøklasse 5<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, såsom<br />

industri-, lager-, <strong>for</strong>sknings- service-, kontor- og <strong>for</strong>retningsvirksomhed,<br />

herunder virksomheder af regional betydning. I<br />

tilknytning til den enkelte virksomhed må der opføres enkelte<br />

boliger (bestyrer- og portnerboliger og lignende). I området må<br />

der placeres virksomheder uden særlige beliggenhedskrav.<br />

Den eksisterende bebyggelse langs Esbjergvej reserveres til<br />

bolig<strong>for</strong>mål. Bebyggelsen må ikke opføres i større højde end 11<br />

m. Det kan dog tillades, at afgrænsede bygningsdele, såsom siloer,<br />

højlagre og lignende, opføres i større højde. Bebyggelsesprocenten<br />

må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke overstige 50. Der<br />

reserveres areal til afgrænsende beplantning mod Esbjergvej,<br />

Asbovej, motorvejen og det åbne land.


Plannummer E5<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 2<br />

Højeste tilladte miljøklasse 5<br />

Engvej og Præstevænget<br />

Erhvervsområde<br />

Industri<br />

ingen<br />

By- landzone<br />

40%<br />

-<br />

11 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, såsom<br />

industri-, lager- og værkstedsvirksomhed, samt service og <strong>for</strong>retningsvirksomhed<br />

og enkelte boliger (bestyrer-, portnerboliger<br />

og lignende) i tilknytning til den enkelte virksomhed. I området<br />

må der placeres virksomheder uden særlige beliggenhedskrav.<br />

Delområde 1 skal reserveres til håndværk og let industri med<br />

tilhørende boliger. Bebyggelsen må ikke opføres i større højde<br />

end 11 m. Det kan dog tillades, at visse afgrænsede bygningsdele,<br />

såsom siloer, højlagre og lignende, opføres i større<br />

højde. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke<br />

overstige 40.<br />

Plannummer E7<br />

Plannavn<br />

Vestergade<br />

Generel anvendelse Erhvervsområde<br />

Specifik anvendelse Blandet erhverv<br />

Underopdeling<br />

Ingen<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 50%<br />

Maximalt antal etager -<br />

Maximal højde<br />

12 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 1<br />

Højeste tilladte miljøklasse 4<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, industri-,<br />

lager- og værkstedsvirksomhed, samt service- og <strong>for</strong>retningsvirksomhed<br />

og enkelte boliger (bestyrer-, portnerboliger og<br />

lignende) i tilknytning til den enkelte virksomhed. I området må<br />

der placeres virksomheder uden særlige beliggenhedskrav.<br />

Bebyggelsen må ikke opføres i større højde end 12 m. Det kan<br />

dog tillades, at visse afgrænsede bygningsdele, såsom siloer,<br />

højlagre og lignende opføres i større højde. Bebyggelsesprocenten<br />

må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke overstige 50.<br />

Plannummer E6<br />

Plannavn<br />

Phønix<br />

Generel anvendelse Erhvervsområde<br />

Specifik anvendelse Industri<br />

Underopdeling<br />

Ingen<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 50%<br />

Maximalt antal etager -<br />

Maximal højde<br />

12 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 3<br />

Højeste tilladte miljøklasse 6<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, såsom<br />

industri-, lager- og værkstedsvirksomhed, samt service- og <strong>for</strong>retningsvirksomhed<br />

og enkelte boliger (bestyrer-, portnerboliger<br />

og lignende) i tilknytning til den enkelte virksomhed. I området<br />

må der placeres virksomheder uden særlige beliggenhedskrav.<br />

Bebyggelsen må ikke opføres i større højde end 12 m. Det kan<br />

dog tillades, at visse afgrænsede bygningsdele, såsom siloer,<br />

højlagre og lignende, opføres i større højde. Bebyggelsesprocenten<br />

må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke overstige 50.<br />

Plus Garden System, Industri Syd i Vejen.<br />

31


32<br />

Plannummer E8<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 1<br />

Højeste tilladte miljøklasse 3<br />

DONG<br />

Erhvrvsområde<br />

Blandet erhverv<br />

Ingen<br />

Byzone<br />

50%<br />

2<br />

8,5 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, administration,<br />

lettere industri og værkstedsvirksomhed samt mindre lagervirksomhed.<br />

Der må indrettes enkelte boliger <strong>for</strong> bestyrere og<br />

portnere eller lignende i tilknytning til den enkelte virksomhed.<br />

I området må der placeres virksomheder som f.eks. håndværk<br />

og lettere industri. Bebyggelsens højde må ikke overstige 8,5<br />

m. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke<br />

overstige 50.<br />

Plannummer E17<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 1<br />

Højeste tilladte miljøklasse 3<br />

Gestenvej<br />

Erhvervsområde<br />

Blandet erhverv<br />

Ingen<br />

Byzone<br />

40%<br />

2<br />

12 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, administration,<br />

lettere industri og værkstedsvirksomhed samt mindre lagervirksomhed.<br />

Der må indrettes enkelte boliger <strong>for</strong> bestyrere og<br />

portnere eller lignende i tilknytning til den enkelte virksomhed.<br />

Bebyggelsens højde må ikke overstige 12 m. Bebyggelsesprocenten<br />

må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke overstige 40.<br />

Plannummer E16<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 1<br />

Højeste tilladte miljøklasse 3<br />

Plannummer E18<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 1<br />

Højeste tilladte miljøklasse 3<br />

Vejenvej<br />

Erhvervsområde<br />

Blandet erhverv<br />

Ingen<br />

Byzone<br />

40%<br />

1,5<br />

8,5 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål og i dette<br />

tilfælde ulægges området til gartneri, planteskole eller ligende,<br />

med mulighed <strong>for</strong> butik i tilknytning til virksomheden. Der må<br />

indrettes enkelte boliger <strong>for</strong> bestyrere og portnere eller lignende<br />

i tilknytning til den enkelte virksomhed.<br />

Fuglsangsallé<br />

Erhvervsområde<br />

Detailhandel<br />

Ingen<br />

Byzone<br />

40%<br />

2<br />

12 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål. Der må i<br />

området etableres detailhandle <strong>for</strong> udvalgsvarer og pladskrævende<br />

varergrupper. Bebyggelsen må højest opføres i 2 etage<br />

og bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40.


Askov<br />

Askov er vokset op som højskoleby omkring Askov Højskole. Før højskolen i 1864<br />

kom til Askov, var byen en landsby med nogle få gårde omkring bydammen. Området<br />

ved dammen udgør stadig bymidten i Askov, men selve byen har udviklet<br />

sig som en ca. 1,5 km lang vejby langs vejen mellem Vejen og Malt.<br />

Byens kirke og de fleste butikker ligger ved torvet midt i byen.<br />

Askov har som højskoleby sin særlige atmosfære, og byen har en række bygninger,<br />

der er bevaringsværdige af arkitektoniske og kulturhistoriske grunde.<br />

Det er vigtigt, at disse bygninger bevares, og at byens karakteristiske træk<br />

– bydammen, torvet, højskoleområdet – og byens markante grænser mod det<br />

åbne land fastholdes.<br />

Boligområdet Rølkjær <strong>for</strong>ventes udbygget i planperioden.<br />

Rammeområder<br />

For Askov gælder nedenstående rammer <strong>for</strong> lokalplanlægning i byens enkelte<br />

delområder.<br />

Rammerne består af anvendelsesbestemmelser og særlige bestemmelser, som<br />

er beskrevet neden<strong>for</strong>. Disse skal suppleres med de generelle bestemmelser<br />

<strong>for</strong>rest i dette hæfte.<br />

Plannumrene henviser til kortbilag nr. 2 bagerst i mappen, som<br />

kan foldes ud og læses samtidig med skemaerne med rammebestemmelserne<br />

<strong>for</strong> de enkelte områder.<br />

Stemningsbilleder fra Askov.<br />

33


C områder<br />

Centerområder i Askov<br />

B områder<br />

Boligområder i Askov<br />

Plannummer B15<br />

Plannavn<br />

Vejenvej, Møllevej og Skibelundvej<br />

Generel anvendelse Boligområde<br />

Specifik anvendelse Åben lav<br />

Underopdeling<br />

Blandet med tæt/lav byggeri<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 25% eller 40%<br />

Maximalt antal etager 1,5<br />

Maximal højde<br />

8,5 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

34<br />

Højeste tilladte miljøklasse 1<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre butikker til områdets daglige <strong>for</strong>syning<br />

og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong> omgivelserne.<br />

Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage. Bebyggelsesprocenten<br />

må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong><br />

parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav bebyggelse.<br />

Plannummer C2<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 1<br />

Højeste tilladte miljøklasse 3<br />

Bymidten<br />

Blandet bolig og erhverv<br />

Bycenterområde<br />

Ingen<br />

Byzone<br />

25% eller 50%<br />

2<br />

8,5 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til center<strong>for</strong>mål (butikker,<br />

liberale erhverv samt mindre ikke- generende fremstillingsvirksomhed<br />

i tilknytning til butikkerne), bolig<strong>for</strong>mål og offentlige<br />

<strong>for</strong>mål. Bebyggelsen må højst opføres i 2 etager. Bebyggelsesprocenten<br />

må <strong>for</strong> hver enkelt ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong><br />

boligbebyggelse og 50 ved anden bebyggelse. Området ved<br />

bydammen udlægges som offentligt grønt område.<br />

Plannummer B16<br />

Plannavn<br />

Maltvej, Egevænget, Sandmarken,<br />

Birkevænget, Damhus og<br />

Baslund<br />

Generel anvendelse Boligområde<br />

Specifik anvendelse Åben lav<br />

Underopdeling<br />

Blandet med tæt/lav byggeri<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 25% eller 40%<br />

Maximalt antal etager 1,5<br />

Maximal højde<br />

8,5 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 1<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre butikker til områdets daglige <strong>for</strong>syning<br />

og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong> omgivelserne.<br />

Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage. Bebyggelsesprocenten<br />

må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong><br />

parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav bebyggelse. Der reserveres areal<br />

til afgrænsende beplantning og stianlæg mod det åbne land ved<br />

Egevænget og Baslund.


Plannummer D20<br />

Plannavn<br />

Askov Højskole<br />

Generel anvendelse Offentlige <strong>for</strong>mål<br />

Specifik anvendelse Uddannelsesinstitution<br />

Underopdeling<br />

Højskole<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 40%<br />

Maximalt antal etager 2<br />

Maximal højde<br />

-<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål (højskole<br />

og institutioner) og bolig<strong>for</strong>mål. Bebyggelsen må højst opføres<br />

i 2 etager. Bebyggelsesprocenten må <strong>for</strong> området som helhed<br />

ikke overstige 40.<br />

Plannummer D21<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Askov Malt skole<br />

Offentlige <strong>for</strong>mål<br />

Uddannelsesinstitution<br />

Folkeskole<br />

Byzone<br />

40%<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, skole.<br />

Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage. Bebyggelsesprocenten<br />

må ikke overstige 40.<br />

1,5<br />

-<br />

Plannummer D22<br />

Plannavn<br />

Birkely<br />

Generel anvendelse Offentligt <strong>for</strong>mål<br />

Specifik anvendelse Social- og sundhedinstitution<br />

Underopdeling<br />

Plejehjem og beskyttede<br />

boliger<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 40%<br />

Maximalt antal etager 1,5<br />

Maximal højde<br />

8,5 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

D områder<br />

Offentlige områder i Askov<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, ældrecenter<br />

med tilhørende boliger. Bebyggelsen må højst opføres i 1½<br />

etage. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40.<br />

35


36<br />

Indkørsel til Epoke i Askov.<br />

E områder<br />

Erhvervsområder i Askov<br />

Plannummer D24<br />

Plannavn<br />

Askov kirke og kirkegård<br />

Generel anvendelse Offentligt <strong>for</strong>mål<br />

Specifik anvendelse Kulturel institution<br />

Underopdeling<br />

Kirke/kirkegård<br />

Zonestatus<br />

By- og landzone<br />

Bebyggelsesprocent -<br />

Maximalt antal etager -<br />

Maximal højde<br />

-<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, kirke og<br />

kirkegård med tilhørende bygninger.<br />

Plannummer D23<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

sportspladsen<br />

Rekreation og fritids<strong>for</strong>mål<br />

Andre rekreative områder<br />

Stadion og boldbane<br />

Byzone<br />

Ingen<br />

Ingen<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, sportsplads<br />

med tilhørende bygninger.<br />

Plannummer E9<br />

Plannavn<br />

Epoke<br />

Generel anvendelse Erhvervsområde<br />

Specifik anvendelse Industri<br />

Underopdeling<br />

Ingen<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 40%<br />

Maximalt antal etager 2<br />

Maximal højde<br />

11 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 1<br />

Højeste tilladte miljøklasse 5<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, såsom industri-,<br />

lager- og værkstedsvirksomhed, samt service- og <strong>for</strong>retningsvirksomhed<br />

og enkelte boliger (bestyrer- og portnerboliger<br />

og lignende) i tilknytning til den enkelte virksomhed. I området<br />

må der placeres virksomheder uden særlige beliggenhedskrav.<br />

Delområde 1 reserveres til skovplantning. Bebyggelsen må<br />

ikke opføres i større højde end 11 m. Det kan dog tillades, at<br />

visse afgrænsede bygningsdele, såsom siloer og højlagre og<br />

lignende, opføres i større højde. Bebyggelsesprocenten må<br />

ikke overstige 40.<br />

0


Plannummer E10<br />

Plannavn<br />

Lervad<br />

Generel anvendelse Erhvervsområde<br />

Specifik anvendelse Industri<br />

Underopdeling<br />

Ingen<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 40%<br />

Maximalt antal etager 2<br />

Maximal højde<br />

11 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 1<br />

Højeste tilladte miljøklasse 5<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, såsom industri-,<br />

lager- og værkstedsvirksomhed, samt service og <strong>for</strong>retningsvirksomhed<br />

og enkelte boliger (bestyrer- og portnerboliger<br />

og lignende) i tilknytning til den enkelte virksomhed. I området<br />

må der placeres virksomheder uden særlige beliggenhedskrav.<br />

Bebyggelsen må ikke opføres i større højde end 11 m. Det kan<br />

dog tillades, at visse afgrænsede bygningsdele, såsom siloer<br />

og højlagre og lignende, opføres i større højde.<br />

Plannummer E11<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 1<br />

Højeste tilladte miljøklasse 3<br />

Farmervej<br />

Erhvervsområde<br />

Blandet erhverv<br />

Ingen<br />

Byzone<br />

40%<br />

1,5<br />

11 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, såsom<br />

håndværk og lettere industri, service- og <strong>for</strong>retningsvirksomhed<br />

og én bolig i tilknytning til hver ejendom. Der må i området placeres<br />

virksomheder som f.eks håndværk og lettere industri med<br />

tilhørende boliger. Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage.<br />

37


38<br />

Bække Kirke.<br />

Hærvejsstenen ved Bække Rutebilstation.<br />

Bække<br />

Bække er vokset op omkring Ribe-Vejle Landevej. Landevejen <strong>for</strong>løb gennem<br />

byen svarer nogenlunde til den jyske hærvejs oprindelige linjeføring <strong>for</strong>bi Bække<br />

kirke og kro. På et tidligt tidspunkt er byen blevet udbygget langs sideveje og<br />

parallelveje til hovedgaden. Byen har der<strong>for</strong> i dag en kompakt <strong>for</strong>m og et internt<br />

vejsystem, der er lidt usædvanlig <strong>for</strong> en by af denne størrelse.<br />

Bække blev i 1917 stationsby på Kolding-Troldhede jernbanen. Banen blev nedlagt<br />

i 1969, men byen har stadig betydning som knudepunkt <strong>for</strong> rutebiltrafikken.<br />

Kirken, skolen og de fleste butikker ligger midt i byen i tilknytning til hovedgaden,<br />

Søndergade-Nørregade.<br />

Bække har i de senere år oplevet en stigende turisme med udgangspunkt i de<br />

regionale stiruter ”Hærvejen” og ”Holmeåen”, som krydser hinanden i Bække. Udviklingen<br />

har medført, at der på lokalt initiativ er indrettet turistin<strong>for</strong>mation i Bække<br />

Rutebilstation. Pladsen ved rutebilstationen er samtidig blevet omlagt, og der er<br />

rejst en moderne skulptur med motiver, som symboliserer Hærvejen, herunder<br />

ikke mindst perioden med runestenene.<br />

Bække er som bytype karakteristisk, og byen har flere bevaringsværdige bygninger.<br />

Det er målet, at disse hovedtræk bevares, og at byens grønne træk fastholdes og<br />

videreføres i de planlagte nye byområder, boligområdet Bækkegård og erhvervsområdet<br />

Fredsholmvej.<br />

Rammeområder<br />

For Bække gælder nedenstående rammer <strong>for</strong> lokalplanlægningen i byens enkelte<br />

delområder.<br />

Rammerne består af anvendelsesbestemmelser og særlige bestemmelser, som<br />

er beskrevet neden<strong>for</strong>. Disse skal suppleres med de generelle bestemmelser<br />

<strong>for</strong>rest i dette hæfte.<br />

Plannumrene henviser til kortbilag nr. 3 bagerst i mappen, som<br />

kan foldes ud og læses samtidig med skemaerne med rammebestemmelserne<br />

<strong>for</strong> de enkelte områder.


Plannummer C3<br />

Plannavn<br />

Bymidten<br />

Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv<br />

Specifik anvendelse Byventerområde<br />

Underopdeling<br />

Ingen<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 25% eller 50%<br />

Maximalt antal etager 2<br />

Maximal højde<br />

8,5 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til center<strong>for</strong>mål (butikker,<br />

liberale erhvervs samt mindre ikke- generende fremstillingsvirksomhed<br />

i tilknytning til butikker), bolig<strong>for</strong>mål og offentlige <strong>for</strong>mål.<br />

Bebyggelsen må højst opføres i 2 etager. Bebyggelsesprocenten<br />

må <strong>for</strong> hver enkelt ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong> boligbebyggelse<br />

og 50 ved anden bebyggelse.<br />

Plannummer B17<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Elmeallé, Stationsvej og Nørregade<br />

m.v.<br />

Boligområde<br />

Åben lav<br />

Blandet med tæt/lav byggeri<br />

Byzone<br />

25% eller 40%<br />

1,5<br />

8,5 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre butikker til områdets daglige <strong>for</strong>syning<br />

og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong> omgivelserne.<br />

Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage. Bebyggelsesprocenten<br />

må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong><br />

parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav bebyggelse. Der reserveres areal<br />

til beplantning og stianlæg mod det åbne land.<br />

C områder<br />

Centerområder i Bække<br />

B områder<br />

Boligområder i Bække<br />

Plannummer B18<br />

Plannavn<br />

Teglgårdsvej, Vestergade og<br />

Møllevej m.v.<br />

Generel anvendelse Boligområde<br />

Specifik anvendelse Åben lav<br />

Underopdeling<br />

Blandet med tæt/lav byggeri<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 25% eller 40%<br />

Maximalt antal etager 1,5<br />

Maximal højde<br />

8,5 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre butikker til områdets daglige <strong>for</strong>syning<br />

og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong> omgivelserne.<br />

Bebyggelsen må højst opføres i 1 ½ etage. Bebyggelsesprocenten<br />

må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke overstige<br />

25 <strong>for</strong> parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav bebyggelse. Delområde 1<br />

udlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, materielgård og genbrugsplads.<br />

39


40<br />

Plannummer B19<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Bækkegård og Lindeparken<br />

m.v,<br />

Boligområde<br />

Åben lav<br />

Blandet med tæt/lav byggeri<br />

Byzone<br />

25% eller 40%<br />

1,5<br />

8,5 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre butikker til områdets daglige <strong>for</strong>syning<br />

og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong> omgivelserne.<br />

Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage. Bebyggelsesprocenten<br />

må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong><br />

parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav bebyggelse. Alléen til Bækkegård<br />

og den eksisterende beplantning omkring gården skal bevares.<br />

Plannummer B28<br />

Plannavn<br />

Kragelundvej/Ribe-Vejle<br />

Landevej<br />

Generel anvendelse Boligområde<br />

Specifik anvendelse Andre boligområder<br />

Underopdeling<br />

Jordbrugsparceller<br />

Zonestatus<br />

Landzone<br />

Bebyggelsesprocent 25%<br />

Maximalt antal etager 1,5<br />

Maximal højde<br />

8,5 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål i <strong>for</strong>m af jordbrugsparceller.<br />

Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage.<br />

Plannummer B26<br />

Plannavn<br />

Nørregade/stationsvej<br />

Generel anvendelse Boligområde<br />

Specifik anvendelse Andre boligområder<br />

Underopdeling<br />

Jordbrugsparceller<br />

Zonestatus<br />

Landzone<br />

Bebyggelsesprocent 25%<br />

Maximalt antal etager 1,5<br />

Maximal højde<br />

8,5 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål i <strong>for</strong>m af jordbrugsparceller.<br />

Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage.<br />

Plannummer B30<br />

Plannavn<br />

Nørregade/Pilehaven<br />

Generel anvendelse Boligområde<br />

Specifik anvendelse Tæt/lav byggeri<br />

Underopdeling<br />

ingen<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 40%<br />

Maximalt antal etager 2<br />

Maximal højde<br />

8,5 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål i <strong>for</strong>m af<br />

tæt/lav byggeri. Bebyggelsen må højst opføres i 2 etager og<br />

bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40.


Plannummer D25<br />

Plannavn<br />

Bække skole<br />

Generel anvendelse Offentligt <strong>for</strong>mål<br />

Specifik anvendelse Uddannelsesinstitution<br />

Underopdeling<br />

Folkeskole<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 40%<br />

Maximalt antal etager 2<br />

Maximal højde<br />

-<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, skole med<br />

tilhørende skolesportsplads og sportshal. Bebyggelsen må højst<br />

opføres i 2 etager. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40.<br />

Plannummer D26<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Lindecentret<br />

Offentligt <strong>for</strong>mål<br />

Social- og sundhedsinstitution<br />

Plejehjem og beskyttede<br />

boliger<br />

Byzone<br />

40%<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, ældrecenter<br />

med tilhørende boliger. Bebyggelsen må højst opføres i 2<br />

etager. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40.<br />

2<br />

-<br />

Plannummer D27<br />

Plannavn<br />

Bække kirke, kirkegård og<br />

anlæg<br />

Generel anvendelse Offentligt <strong>for</strong>mål<br />

Specifik anvendelse Kulturel institution<br />

Underopdeling<br />

Kirke/kirkegård<br />

Zonestatus<br />

Landzone<br />

Bebyggelsesprocent -<br />

Maximalt antal etager -<br />

Maximal højde<br />

-<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Hærvejshallen i Bække.<br />

D områder<br />

Offentlige områder i Bække<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, kirke<br />

og kirkegård med tilhørende bygninger samt offentligt grønt<br />

område.<br />

41


E områder<br />

Erhvervsområder i Bække<br />

42<br />

Plannummer D34<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Bulderbo m.v.<br />

Offentlig <strong>for</strong>mål<br />

Ingen<br />

Ingen<br />

Byzone<br />

40%<br />

2<br />

8,5 meter<br />

Rammetekst<br />

Området udlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, børnehave og bolig<strong>for</strong>mål<br />

med tilhørende fællesanlæg og grønne områder. Bebyggelsen<br />

må højst opføres i 2 etager. Bebyggelsesprocenten må<br />

ikke overstige 40.<br />

Grønne arealer ved Bække Skole.<br />

Plannummer E12<br />

Plannavn<br />

Industrivej og Fredsholmvej<br />

Generel anvendelse Erhvervsområde<br />

Specifik anvendelse Blandet erhverv<br />

Underopdeling<br />

Ingen<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 40%<br />

Maximalt antal etager 1,5<br />

Maximal højde<br />

8,5 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 1<br />

Højeste tilladte miljøklasse 3<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, såsom<br />

håndværk, lettere industri, samt service- og <strong>for</strong>retningsvirksomhed<br />

og en bolig i tilknytning til hver ejendom. Der må i<br />

området placeres virksomheder som f.eks. håndværk og lettere<br />

industri med tilhørende boliger. Bebyggelsen må højst opføres<br />

i 1½ etage. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40. Der<br />

reserveres areal til beplantning mod det åbne land.


Gesten<br />

Gesten er egentlig to landsbyer, Vester Gesten omkring kirken og Øster Gesten<br />

omkring Stilundvej.<br />

Den nuværende by er opstået langs den gamle landevej, den nuværende hovedgade.<br />

Da jernbanen i 1917 kom til byen, blev der tilføjet et stationskvarter med de<br />

retlinede gader, Stadionallé, Tværgade og Vestre Stationsvej.<br />

Gesten har flere bevaringsværdige bygninger. Den fine stationsbygning er en typisk<br />

repræsentant <strong>for</strong> stilperioden ”Bedre Byggeskik”. Den gamle købmandsgård<br />

og den gamle brugs<strong>for</strong>ening er andre gode eksempler.<br />

Det er målet, at disse bygninger bevares, og at der ved byens <strong>for</strong>tsatte udbygning<br />

tages hensyn til den eksisterende bebyggelsesstruktur.<br />

Boligområdet Villesholm <strong>for</strong>ventes udbygget i planperioden.<br />

Der er <strong>for</strong>tsat ledige arealer til erhvervs<strong>for</strong>mål ved Engholmvej.<br />

Rammeområder<br />

For Gesten gælder nedenstående rammer <strong>for</strong> lokalplanlægningen i byens enkelte<br />

delområder.<br />

Rammerne består af anvendelsesbestemmelser og særlige bestemmelser, som<br />

er beskrevet neden<strong>for</strong>. Disse skal suppleres med de generelle bestemmelser<br />

<strong>for</strong>rest i dette hæfte.<br />

Plannumrene henviser til kortbilag nr. 4 bagerst i mappen, som<br />

kan foldes ud og læses samtidig med skemaerne med rammebestemmelserne<br />

<strong>for</strong> de enkelte områder.<br />

Gesten Station.<br />

Taktilsten fra Gesten Torv.<br />

Hovedgade i Gesten.<br />

43


C områder<br />

Centerområder i Gesten<br />

B områder<br />

Boligområder i Gesten<br />

Plannummer C5<br />

Plannavn<br />

Stilundvej og Villesholm<br />

Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv<br />

Specifik anvendelse Bolig og håndværk/let industri<br />

Underopdeling<br />

Ingeni<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 40%<br />

Maximalt antal etager 1,5<br />

Maximal højde<br />

8,5 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 1<br />

44<br />

Højeste tilladte miljøklasse 3<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til blandet bolig og erhverv<br />

(liberale erhverv og mindre ikke- generende fremstillingsvirksomhed,<br />

bolig<strong>for</strong>mål og offentlige <strong>for</strong>mål). Bebyggelsen må<br />

højst opføres i 1½ etage. Bebyggelsesprocenten må ikke<br />

overstige 40. Det eksisterende haveanlæg ved Villesholm skal<br />

friholdes <strong>for</strong> bebyggelse. Der skal reserveres areal til beplantning<br />

og sti mod det åbne land.<br />

Plannummer C4<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 1<br />

Højeste tilladte miljøklasse 3<br />

Bymidten<br />

Blandet bolig og erhverv<br />

Bycenterområde<br />

Ingen<br />

Byzone<br />

25% eller 50%<br />

2<br />

8,5 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til center<strong>for</strong>mål (butikker,<br />

liberale erhverv samt mindre ikke- generende fremstillingsvirksomhed<br />

i tilknytning til butikkerne), bolig<strong>for</strong>mål og offentlige<br />

<strong>for</strong>mål. Bebyggelsen må højst opføres i 2 etager. Bebyggelsesprocenten<br />

må <strong>for</strong> hver enkelt ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong><br />

boligbebyggelse og 50 ved anden bebyggelse.<br />

Plannummer B20<br />

Plannavn<br />

Gyvelvej og Villesholmvænget<br />

m.v.<br />

Generel anvendelse Boligområde<br />

Specifik anvendelse Åben lav<br />

Underopdeling<br />

Blandet med tæt/lav byggeri<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 25% eller 40%<br />

Maximalt antal etager 1,5<br />

Maximal højde<br />

8,5 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre butikker til områdets daglige <strong>for</strong>syning<br />

og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong> omgivelserne.<br />

Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage. Bebyggelsesprocenten<br />

må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong><br />

parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav bebyggelse. Der reserveres areal<br />

til beplantning mod Gestenvej.


Plannummer B21<br />

Plannavn<br />

Bækkevej, Tværgade, Nygade<br />

m.v.<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Plannummer D28<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Boligområde<br />

Åben lav<br />

Blandet med tæt/lav byggeri<br />

By- og landzone<br />

25% eller 40%<br />

Gesten Skole<br />

Offentligt <strong>for</strong>mål<br />

Uddannelsesinstitution<br />

Folkeskole<br />

Byzone<br />

40%<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, skole med<br />

tilhørende skolesportsplads. Bebyggelsen må højst opføres i 2<br />

etager. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40.<br />

1,5<br />

8,5 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre butikker til områdets daglige <strong>for</strong>syning<br />

og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong> omgivelserne.<br />

Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage. Bebyggelsesprocenten<br />

må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke overstige<br />

25 <strong>for</strong> parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav bebyggelse. Delområde 1<br />

udlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, materielgård og genbrugsplads.<br />

2<br />

-<br />

Plannummer B27<br />

Plannavn<br />

Staushedevejen<br />

Generel anvendelse Boligområde<br />

Specifik anvendelse Andre boligområder<br />

Underopdeling<br />

Jordbrugsparceller<br />

Zonestatus<br />

Landzone<br />

Bebyggelsesprocent 25%<br />

Maximalt antal etager 1,5<br />

Maximal højde<br />

8,5 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål i <strong>for</strong>m af jordbrugsparceller.<br />

Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage.<br />

Gesten Torv.<br />

D områder<br />

Offentlige områder i Gesten<br />

45


46<br />

Plannummer D29<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Bøgely<br />

Offentligt <strong>for</strong>mål<br />

Social- og sundhedsinstitution<br />

Plejehjem og beskyttede<br />

boliger<br />

Byzone<br />

40%<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, ældrecenter<br />

med tilhørende boliger. Bebyggelsen må højst opføres i 2<br />

etager. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40.<br />

Gesten Bådaptering.<br />

E områder<br />

Erhvervsområder i Gesten<br />

2<br />

-<br />

Plannummer D30<br />

Plannavn<br />

Gesten Stadion<br />

Generel anvendelse Rekreation/fritids<strong>for</strong>mål<br />

Specifik anvendelse Andre rekreativ områder<br />

Underopdeling<br />

Stadion og boldbane<br />

Zonestatus<br />

Landzone<br />

Bebyggelsesprocent -<br />

Maximalt antal etager -<br />

Maximal højde<br />

-<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, stadion<br />

med tilhørende sportshal m.v.<br />

Plannummer E13<br />

Plannavn<br />

Engholmvej<br />

Generel anvendelse Erhvervsområde<br />

Specifik anvendelse Industri<br />

Underopdeling<br />

Ingen<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 40%<br />

Maximalt antal etager 3<br />

Maximal højde<br />

11 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 2<br />

Højeste tilladte miljøklasse 5<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, såsom<br />

industri-, lager- og værkstedsvirksomhed, samt service- og <strong>for</strong>retningsvirksomhed<br />

og enkelte boliger (bestyrer-, portnerboliger<br />

og lignende) i tilknytning til den enkelte virksomhed. I området<br />

må der placeres virksomheder uden særlige beliggenhedskrav.<br />

Delområde 1 skal reserveres til håndværk og let industri med<br />

tilhørende boliger. Bebyggelsen må ikke opføres i større højde<br />

end 11 m. Det kan dog tillades, at visse afgrænsede bygningsdele,<br />

såsom siloer, højlagre og lignende, opføres i større højde.<br />

Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40. Der reserveres<br />

areal til beplantning mod det åbne land.


St. Andst<br />

St. Andst er vokset op omkring den store kirke, der ligger højt midt i landsbyen.<br />

Mod vest afgrænses byen af skrænterne mod Gamst Sø-enge. En udløber af<br />

engarealet skyder sig som en dalsænkning ind midt gennem byen, som herved<br />

opdeles klart i en nordlig og sydlig halvdel.<br />

St. Andst ligger smukt i landskabet. Det er målet, at dette karakteristiske træk,<br />

byens beliggenhed og afgrænsning i <strong>for</strong>hold til landskabet, bevares og styrkes<br />

ved byens <strong>for</strong>tsatte udbygning.<br />

I det planlagte boligområde Enggårdsvej nord <strong>for</strong> Gejsingvej kan der opføres<br />

parcelhuse og tæt lav bebyggelse. Det er målet, at beliggenheden langs dalsænkningen<br />

med Andst Bæk skal udnyttes i planlægningen med det <strong>for</strong>mål at skabe en<br />

bebyggelse, hvor mange boliger vil kunne udnytte udsigten over landskabet.<br />

Ved Stationsvej er der ledige arealer til erhvervs<strong>for</strong>mål.<br />

Rammeområder<br />

For St. Andst gælder nedenstående rammer <strong>for</strong> lokalplanlægningen i byens<br />

enkelte delområder.<br />

Rammerne består af anvendelsesbestemmelser og særlige bestemmelser, som<br />

er beskrevet neden<strong>for</strong>. Disse skal suppleres med de generelle bestemmelser<br />

<strong>for</strong>rest i hæftet.<br />

Plannumrene henviser til kortbilag nr. 5 bagerst i mappen, som<br />

kan foldes ud og læses samtidig med skemaerne med rammebestemmelserne<br />

<strong>for</strong> de enkelte områder.<br />

Stemningsbilleder fra St. Andst.<br />

47


C områder<br />

enterområder i St. Andst<br />

B områder<br />

oligområder i St. Andst<br />

Plannummer C8<br />

Plannavn<br />

Andst Stationsby<br />

Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv<br />

Specifik anvendelse Boliger og håndværk/let<br />

industri<br />

Underopdeling<br />

Ingen<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 25% eller 50%<br />

Maximalt antal etager 1,5<br />

Maximal højde<br />

8,5<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

48<br />

Højeste tilladte miljøklasse 2<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til blandet bolig og erhverv<br />

(liberale erhverv og mindre fremstillingsvirksomhed), som<br />

kan indpasses uden gene <strong>for</strong> omgivelserne, bolig<strong>for</strong>mål og<br />

offentlige <strong>for</strong>mål. Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage.<br />

Bebyggelsen må, hvor hver enkelt ejendom ikke overstiger 25<br />

<strong>for</strong> boligbebyggelse og 50 ved anden bebyggelse.<br />

Plannummer C6<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 2<br />

Bymidten<br />

Blandet bolig og erhverv<br />

Bycenterområde<br />

Ingen<br />

Byzone<br />

25% eller 50%<br />

2<br />

8,5 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til center<strong>for</strong>mål (butikker,<br />

liberale erhverv samt mindre ikke- generende fremstillingsvirksomhed<br />

i tilknytning til butikkerne), bolig<strong>for</strong>mål og offentlige<br />

<strong>for</strong>mål. Bebyggelsen må højst opføres i 2 etager. Bebyggelsesprocenten<br />

må <strong>for</strong> hver enkelt ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong><br />

boligbebyggelse og 50 ved anden bebyggelse.<br />

Plannummer B22<br />

Plannavn<br />

Frederiksbergvej, Ryttervej,<br />

Glibstrupvej og Bjergevænget<br />

m.v.<br />

Generel anvendelse Boligområde<br />

Specifik anvendelse Åben lav<br />

Underopdeling<br />

Ingen<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 25% eller 40%<br />

Maximalt antal etager 1,5<br />

Maximal højde<br />

8,5 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre butikker til områdets daglige <strong>for</strong>syning<br />

og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong> omgivelserne.<br />

Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage. Bebyggelsesprocenten<br />

må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong><br />

parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav bebyggelse. Der reserveres areal<br />

til afgrænsende beplantning mod det åbne land. Delområde 1<br />

reserveres til offentligt <strong>for</strong>mål, materielgård og genbrugsplads.


Plannummer B23<br />

Plannavn<br />

Solhøj, Lyngbakkevej, Markdannersvej<br />

og Gejsingvej m.v.<br />

Generel anvendelse Boligområde<br />

Specifik anvendelse Åben lav<br />

Underopdeling<br />

Blandet med tæt/lav byggeri<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent 25% eller 40%<br />

Maximalt antal etager 1,5<br />

Maximal højde<br />

8,5 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre butikker til områdets daglige <strong>for</strong>syning<br />

og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong> omgivelserne.<br />

Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage. Bebyggelsesprocenten<br />

må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke overstige 25 <strong>for</strong><br />

parcelhuse og 40 <strong>for</strong> tæt lav bebyggelse. Der reserveres areal<br />

til afgrænsende beplantning mod det åbne land.<br />

Plannummer D31<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Andst Skole og Andst Efterskole<br />

Offentligt <strong>for</strong>mål<br />

Uddannelsesinstitution<br />

Folkeskole<br />

Byzone<br />

40%<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, skole med<br />

tilhørende sportsplads og sportshal m.v. Bebyggelsen må højst<br />

opføres i 2 etager. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40.<br />

2<br />

-<br />

Plannummer B31<br />

Plannavn<br />

Sandbjergvej<br />

Generel anvendelse Boligområde<br />

Specifik anvendelse Andre boligområder<br />

Underopdeling<br />

Jordbrugsparceller og åben/lav<br />

bebyggelse<br />

Zonestatus<br />

Landzone<br />

Bebyggelsesprocent 25%<br />

Maximalt antal etager 1,5<br />

Maximal højde<br />

8,5 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål i <strong>for</strong>m af jordbrugsparceller<br />

eller åben/lav bebyggelse. Bebyggelsen må højst<br />

opføres i 1½ etage.<br />

Plannummer D32<br />

Plannavn<br />

St. Andst anlæg og stadion<br />

Generel anvendelse Rekreation / fritids<strong>for</strong>mål<br />

Specifik anvendelse Andre rekreative områder<br />

Underopdeling<br />

Stadion og boldbane<br />

Zonestatus<br />

Byzone<br />

Bebyggelsesprocent -<br />

Maximalt antal etager -<br />

Maximal højde<br />

-<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, offentligt<br />

grønt område og stadion med tilhørende bygninger.<br />

49


D områder<br />

Offentlige områder i St. Andst<br />

E områder<br />

Erhvervsområder i St. Andst<br />

Plannummer E14<br />

Plannavn<br />

Tunetanken m.v.<br />

Generel anvendelse Erhvervsområde<br />

Specifik anvendelse Industri<br />

Underopdeling<br />

Ingen<br />

Zonestatus<br />

By- og landzone<br />

Bebyggelsesprocent 50%<br />

Maximalt antal etager 2<br />

Maximal højde<br />

11 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 2<br />

Højeste tilladte miljøklasse 5<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, såsom<br />

industri-, lager- og værkstedsvirksomhed, samt service- og <strong>for</strong>retningsvirksomhed<br />

og enkelte boliger (bestyrer-, portnerboliger<br />

og lignende) i tilknytning til den enkelte virksomhed. I området<br />

må der placeres virksomheder uden særlige beliggenhedskrav.<br />

Bebyggelsen må ikke opføres i større højde end 11 m. Det<br />

kan dog tillades, at visse afgrænsede bygningsdele, såsom<br />

siloer og højlagre og lignende opføres i større højde. Bebyggelsesprocenten<br />

må ikke overstige 50. Der reserveres areal til<br />

afgrænsende beplantning mod det åbne land.<br />

50<br />

Plannummer D33<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Andst kirke og kirkegård<br />

Offentligt <strong>for</strong>mål<br />

Kulturel institution<br />

Kirke/Kirkegård<br />

Landzone<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, kirke og<br />

kirkegård med tilhørende bygninger.<br />

Plannummer E15<br />

Plannavn<br />

Stationsvej<br />

Generel anvendelse Erhvervsområde<br />

Specifik anvendelse Blandet erhverv<br />

Underopdeling<br />

Ingen<br />

Zonestatus<br />

By- og landzone<br />

Bebyggelsesprocent 40%<br />

Maximalt antal etager 1,5<br />

Maximal højde<br />

11 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 1<br />

Højeste tilladte miljøklasse 3<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, håndværk<br />

og lettere industri, service- og <strong>for</strong>retningsvirksomhed samt én<br />

bolig i tilknytning til hver ejendom. Der må i området placeres<br />

virksomheder som f.eks. håndværk og lettere industri med<br />

tilhørende boliger. Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage.<br />

Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40. Der reserveres<br />

areal til afgrænsende beplantning mod det åbne land.<br />

-<br />

-<br />

-


Landsbyerne<br />

Landsbyerne omfatter følgende byer med bymæssig bebyggelse: Asbo, Gammelby,<br />

Gamst, Læborg, Malt, Maltbæk, Veerst og Vester Thorsted.<br />

Blandt landsbyerne har Læborg en særlig status. Byen har årgangsdelt skole med<br />

skolefritidsordning. I tilknytning til byen er der udlagt et nyt boligområde, Fru Mettes<br />

Vej, som vil kunne bebygges i planperioden.<br />

I Veerst er der udlagt areal til boliger i området ved Jordrupvej og Gyden.<br />

I de øvrige landsbyer er der udlagt arealer til enkelte byggegrunde.<br />

Landsbyerne har hver <strong>for</strong> sig karakteristiske træk med hensyn til såvel byernes<br />

<strong>for</strong>m, som deres beliggenhed i landskabet.<br />

Det er målet, at disse træk bevares og styrkes i den <strong>for</strong>tsatte planlægning.<br />

Rammeområder<br />

For landsbyerne gælder nedenstående rammer <strong>for</strong> lokalplanlægningen i de<br />

enkelte delområder.<br />

Rammerne består af anvendelsesbestemmelser og særlige bestemmelser, som<br />

er beskrevet neden<strong>for</strong>. Disse skal suppleres med de generelle bestemmelser<br />

<strong>for</strong>rest i dette hæfte.<br />

Plannumrene henviser til kortbilag nr. 6 og 7 bagerst i mappen,<br />

som kan foldes ud og læses samtidig med skemaerne med<br />

rammebestemmelserne <strong>for</strong> de enkelte områder.<br />

Kortbilag 6: Malt, Maltbæk, Gamst og Gammelby<br />

Kortbilag 7: Læborg, Asbo, Veerst og Vester Torsted<br />

Veerst Kirke.<br />

Udsigten fra Læborg Kirke.<br />

Gamst.<br />

51


F områder<br />

Landsbyer i Vejen Kommune<br />

52<br />

Plannummer F2<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 3<br />

Veerst<br />

Blandet bolig og erhverv<br />

Landsbyområde<br />

Ingen<br />

Landzone<br />

25%<br />

1,5<br />

8,5 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål, landbrugserhverv<br />

samt mindre erhverv, som kan indpasses uden gene<br />

<strong>for</strong> omgivelserne. Delområde 1 reserveres til erhvervs<strong>for</strong>mål,<br />

såsom håndværk og lettere industri. Delområde 2 reserveres til<br />

bolig<strong>for</strong>mål i <strong>for</strong>m af jordbrugsparceller. Bebyggelsen må højst<br />

opføres i 1½ etage. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige<br />

25. Delområde 1 skal afgrænses mod landsbyen og det åbne<br />

land med skovagtig beplantning. Arealet omkring Veerst Renseanlæg<br />

midt i byen udlægges til bynær skovrejsning.<br />

Plannummer F1<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 3<br />

Læborg<br />

Blandet bolig og erhverv<br />

Landsbyområde<br />

Ingen<br />

Landzone<br />

25%<br />

1,5<br />

8,5 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål, landbrugserhverv<br />

og offentlige <strong>for</strong>mål samt mindre erhverv, som kan<br />

indpasses uden gene <strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsen må højst<br />

opføres i 1½ etage. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige<br />

25.<br />

Plannummer F3<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 3<br />

Vester Torsted<br />

Blandet bolig og erhverv<br />

Landsbyområde<br />

Ingen<br />

Landzone<br />

25%<br />

1,5<br />

8,5 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål og landbrugserhverv<br />

samt mindre erhverv, som kan indpasses uden gene<br />

<strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage.<br />

Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25.


Plannummer F4<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 3<br />

Asbo<br />

Blandet bolig og erhverv<br />

Landsbyområder<br />

Inegn<br />

Landzone<br />

25%<br />

1,5<br />

8,5 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål og landbrugserhverv<br />

samt mindre erhverv, som kan indpasses uden gene<br />

<strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage.<br />

Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25.<br />

Plannummer F6<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 3<br />

Malt<br />

Blandet bolig og erhverv<br />

Landsbyområde<br />

Ingen<br />

Landzone<br />

25%<br />

1,5<br />

8,5 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål og landbrugserhverv<br />

samt mindre erhverv, som kan indpasses uden gene<br />

<strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage.<br />

Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25.<br />

Plannummer F5<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 3<br />

Plannummer F7<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 3<br />

Gammelby<br />

Blandet bolig og erhverv<br />

Landsbyområde<br />

Ingen<br />

Landzone<br />

25%<br />

Maltbæk<br />

Blandet bolig og erhverv<br />

Landsbyområde<br />

Ingen<br />

Landzone<br />

25%<br />

1,5<br />

8,5 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål og landbrugserhverv<br />

samt mindre erhverv, som kan indpasses uden gene<br />

<strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage.<br />

Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25.<br />

1,5<br />

8,5 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål og landbrugserhverv<br />

samt mindre erhverv, som kan indpasses uden gene<br />

<strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage.<br />

Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25.<br />

53


54<br />

Plannummer F8<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 3<br />

Gamst<br />

Blandet bolig og erhverv<br />

Landsbyområde<br />

Inegn<br />

Landzone<br />

25%<br />

1,5<br />

8,5 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål og landbrugserhverv<br />

samt mindre erhverv, som kan indpasses uden gene<br />

<strong>for</strong> omgivelserne. Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage.<br />

Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25.<br />

Landsbykirken i Læborg.


Det åbne land<br />

Det åbne land er opdelt på følgende måde:<br />

• Det åbne land<br />

• Anlæg i det åbne land.<br />

Det åbne lands inddeling i landbrugsområder og naturområder m.v. følger regionplanens<br />

udpegning, og planlægningen skal følge regionplanens retningslinjer<br />

herom.<br />

Vejen-Gammelby Mose og dele af Kongeådalen er udlagt som EU-habitatområde.<br />

Følgende områder er udlagt som naturområde:<br />

• Gamst Søenge<br />

• Kragelund Mose<br />

• Gesten Mose<br />

• Tranekær Mose<br />

• Husted Mose<br />

• Ådalen langs Vejen Å<br />

• Ådalen langs Gesten Å<br />

• Ådalen langs Drostrup Å<br />

• Veerst Skov<br />

• Gesten Skov<br />

• Gejsing Skov<br />

• Staushede Plantage.<br />

De bynære landskaber af rekreativ betydning er omfattet af rammer <strong>for</strong> de enkelte<br />

bydele. I disse områder skal naturinteresserne tilgodeses samtidig med de<br />

rekreative interesser.<br />

Retningslinier <strong>for</strong> bebyggelse i landzone<br />

I det åbne land gives mulighed <strong>for</strong> at udnytte eksisterende bygninger og <strong>for</strong>etage<br />

udvidelser, når <strong>for</strong>holdene taler <strong>for</strong> det.<br />

Virksomheder kan i henhold til planloven lokalisere sig i tiloversblevne bygninger<br />

i det åbne land. Der kan herudover gives anbefaling til, at virksomheder <strong>for</strong>etager<br />

mindre og rimelig udvidelse, under <strong>for</strong>udsætning af at virksomheden ikke skaber<br />

miljømæssige problemer <strong>for</strong> omgivelserne.<br />

Anlæg i det åbne land<br />

De øvrige anlæg og virksomheder i det åbne land, der er omfattet af rammebestemmelser<br />

er følgende:<br />

• Golfbyen<br />

• Gartnerkolonien, Gamst<br />

• Sydjysk Damkultur, Lundgårdsvej<br />

• Hotel Skibelund Krat<br />

• Fritidområde ved Gestenvej, Vejen<br />

• Vejen Renseanlæg, Kongeåvej<br />

• Golfbanen ved Læborg<br />

Det åbne land.<br />

55


56<br />

• Gesten Flyveplads<br />

• Staushedevejen 2, erhverv<br />

• Staushedevejen 24, erhverv<br />

• Staushedevejen 10, erhverv<br />

• Ladelund, erhverv<br />

• Fritidsområde, Gesten<br />

• Glibstrupvej, erhverv<br />

• Sydjysk Trafikskole<br />

• Skydebanen, Kongeåvej 47A<br />

• Skydebanen, Gestenvej 13<br />

• Skydebanen, Staunsbjergvej<br />

• Skydebanen, Langbjergvej.<br />

Gartnerkolonien Gamst<br />

Gartnerkolonien er i kommuneplanen udlagt til jordbrugsparceller. Arealet ejes af<br />

staten ved Direktoratet <strong>for</strong> FødevareErhverv.<br />

Af det ca. 30 ha store område er omkring halvdelen byggemodnet. Her <strong>for</strong>eslås<br />

jordbrugsparcellerne etableret.<br />

Det resterende areal <strong>for</strong>eslås udlagt til offentlig skovrejsning. Skovplantningen vil<br />

eksempelvis kunne ske i et samarbejde mellem Direktoratet <strong>for</strong> FødevareErhverv<br />

og Skov- og Naturstyrelsen.<br />

Rammeområder<br />

For det åbne land gælder nedenstående rammer <strong>for</strong> lokalplanlægningen i de<br />

enkelte delområder.<br />

Rammerne består af anvendelsesbestemmelser og særlige bestemmelser, som<br />

er beskrevet neden<strong>for</strong>. Disse skal suppleres med de generelle bestemmelser<br />

<strong>for</strong>rest i dette hæfte.


Udsigten fra Boulevarden mod vest.<br />

Plannummer G1<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse -<br />

Højeste tilladte miljøklasse -<br />

Det åbne land<br />

Landområde<br />

-<br />

Ingen<br />

Landzone<br />

-<br />

1,5<br />

8,5 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til landbrugsområde og naturområde.Der kan ikke i<br />

landbrugsområde vedtages lokalplaner, som indebærer ophævelse af landbrugspligt.<br />

Undtaget fra denne regel er dog anvendelse, som er begrundet i kommuneplanens<br />

bestemmelser om landsbyer og større fritidsanlæg samt de undtagelsesbestemmelser,<br />

der fremgår af regionplanens retningsplaner <strong>for</strong> jordbrugsområder. Der kan normalt ikke i<br />

naturområde vedtages lokalplaner, som indebærer ændret arealanvendelse eller etablering<br />

af bygningsanlæg. Undtaget fra denne regel er dog anvendelse, som er begrundet i<br />

kommuneplanens bestemmelser om landsbyer og større fritidsanlæg samt de undtagelsesbestemmelser,<br />

der fremgår af regionplanens retningsplaner <strong>for</strong> jordbrugsområder.<br />

Undtaget er endvidere lokalplaner <strong>for</strong> ændret anvendelse af bygninger til kulturelle,<br />

rekreative eller undervisningsmæssige <strong>for</strong>mål. Uanset ovennævnte bestemmelser, kan<br />

der i det åbne land normalt opføres byggeri, der er nødvendigt <strong>for</strong> driften af landbrugsejendomme.<br />

Gområder<br />

Det åbne land<br />

57


58<br />

Plannummer G2<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Gartnerkolonien<br />

Boligområde<br />

Andre boligområder<br />

Ingen<br />

Landzone<br />

25%<br />

1,5<br />

8,5 meter<br />

Rammetekst<br />

Området udlægges til bolig<strong>for</strong>mål i <strong>for</strong>m af jordbrugsparceller<br />

og skovplantning.<br />

Plannummer G4<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Skibelund Krat<br />

Rekreation/fritids<strong>for</strong>mål<br />

Ferie/fritids<strong>for</strong>mål<br />

Hotel og konferencecenter<br />

Landzone<br />

25%<br />

1,5<br />

8,5 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til restaurations- og hotelvirksomhed<br />

med tilhørende grønt område. Bebyggelsens højde må<br />

ikke overstige 8,5 m. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige<br />

25.<br />

Plannummer G3<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 1<br />

Højeste tilladte miljøklasse 3<br />

Lundgårdsvej<br />

Erhvervsområde<br />

Blandet erhverv<br />

Ingen<br />

Landzone<br />

10%<br />

1,5<br />

5,6 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, virksomhed<br />

til opskæring og bearbejdning af konsumfisk. Bebyggelsens<br />

højde må ikke overstige 5,6 m. Bebyggelsesprocenten må<br />

ikke overstige 10.<br />

Plannummer G5<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Gestenvej<br />

Rekreation/fritids<strong>for</strong>mål<br />

Ferie/fritids<strong>for</strong>mål<br />

Hotel og konferencecenter<br />

Landzone<br />

15%<br />

1,5<br />

8,5 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til restaurations- og motelvirksomhed<br />

med tilhørende grønt område og lystfiskersø.<br />

Bebyggelsens højde må ikke overstige 8,5 m. Bebyggelsesprocenten<br />

må ikke overstige 15.


Plannummer G6<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Vejen Renseanlæg<br />

Teknisk anlæg<br />

Rensningsanlæg<br />

Ingen<br />

Landzone<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til offentligt <strong>for</strong>mål, renseanlæg<br />

med tilhørende bygninger og tekniske anlæg samt offentligt<br />

grønt område.<br />

Plannummer G8<br />

Plannavn<br />

Gesten flyveplads<br />

Generel anvendelse Rekreation/fritids<strong>for</strong>mål<br />

Specifik anvendelse Andre rekreative områder<br />

Underopdeling<br />

Ingen<br />

Zonestatus<br />

Landzone<br />

Bebyggelsesprocent -<br />

Maximalt antal etager -<br />

Maximal højde<br />

-<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 4<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til svæveflyveplads med<br />

tilhørende hangarer, værksteder og klublokaler samt en overnatningsplads<br />

<strong>for</strong> flyvepladsens brugere og gæster med indtil<br />

10 hytter på hver maksimalt 25 m².<br />

-<br />

-<br />

-<br />

Plannummer G7<br />

Plannavn<br />

Vejen Golfbane<br />

Generel anvendelse Rekreation/fritids<strong>for</strong>mål<br />

Specifik anvendelse Andre rekreative områder<br />

Underopdeling<br />

Golfbane<br />

Zonestatus<br />

Landzone<br />

Bebyggelsesprocent -<br />

Maximalt antal etager -<br />

Maximal højde<br />

-<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til golfbane med tilhørende<br />

bygningsanlæg.<br />

Plannummer G9<br />

Plannavn<br />

Staushedevej 2<br />

Generel anvendelse erhvervsområde<br />

Specifik anvendelse Industri<br />

Underopdeling<br />

Ingen<br />

Zonestatus<br />

Landzone<br />

Bebyggelsesprocent 40%<br />

Maximalt antal etager 1,5<br />

Maximal højde<br />

11 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 2<br />

Højeste tilladte miljøklasse 5<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, såsom<br />

industri-, lager- og værkstedsvirksomhed, samt én bolig <strong>for</strong><br />

indehaver, bestyrer, portner eller anden person med tilknytning<br />

til virksomheden. I området må kun placeres virksomheder<br />

uden særlige beliggenhedskrav. Bebyggelsen må ikke opføres<br />

i større højde end 11 m. Bebyggelsesprocenten må ikke<br />

overstige 40.<br />

59


60<br />

Plannummer G10<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 2<br />

Højeste tilladte miljøklasse 5<br />

Staushedevej 24<br />

Erhvervsområde<br />

Industri<br />

Ingen<br />

Landzone<br />

40%<br />

1,5<br />

11meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, såsom<br />

industri-, lager- og værkstedsvirksomhed, samt én bolig <strong>for</strong><br />

indehaver, bestyrer, portner eller anden person med tilknytning<br />

til virksomheden. I området må kun placeres virksomheder<br />

uden særlige beliggenhedskrav. Bebyggelsen må ikke opføres<br />

i større højde end 11 m. Bebyggelsesprocenten må ikke<br />

overstige 40.<br />

Plannummer G12<br />

Plannavn<br />

Ladelund<br />

Generel anvendelse Erhvervsområde<br />

Specifik anvendelse Blandet erhverv<br />

Underopdeling<br />

Ingen<br />

Zonestatus<br />

Landzone<br />

Bebyggelsesprocent 40 %<br />

Maximalt antal etager 1,5<br />

Maximal højde<br />

8,5 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 1<br />

Højeste tilladte miljøklasse 3<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål. Bebyggelsesprocenten<br />

må ikke overstige 40, og bebyggelsen må ikke<br />

opføres i større højde end 1,5 etager.<br />

Plannummer G11<br />

Plannavn<br />

Staushedevej 10<br />

Generel anvendelse Erhvervsområde<br />

Specifik anvendelse Industri<br />

Underopdeling<br />

Golfbane<br />

Zonestatus<br />

Landzone<br />

Bebyggelsesprocent 25 %<br />

Maximalt antal etager 1,5<br />

Maximal højde<br />

11 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 2<br />

Højeste tilladte miljøklasse 5<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, såsom<br />

industri-, lager- og værkstedsvirksomhed, samt én bolig <strong>for</strong><br />

indehaver, bestyrer, portner eller anden person med tilknytning<br />

til virksomheden. I området må kun placeres virksomheder<br />

uden særlige beliggenhedskrav. Bebyggelsen må ikke opføres<br />

i større højde end 11 m. Bebyggelsesprocenten må ikke<br />

overstige 25.<br />

Plannummer G13<br />

Plannavn<br />

Gestenvej 51<br />

Generel anvendelse Rekreation/fritids<strong>for</strong>mål<br />

Specifik anvendelse Campingplads<br />

Underopdeling<br />

Ingen<br />

Zonestatus<br />

Landzone<br />

Bebyggelsesprocent -<br />

Maximalt antal etager -<br />

Maximal højde<br />

-<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til fritids<strong>for</strong>mål med lystfiskersø<br />

og campingplads med tilhørende campinghytter, kiosk<br />

og toiletbygning samt en bolig <strong>for</strong> indehaver, bestyrer eller<br />

anden person med tilknytning til fritidsområdet.


Plannummer G14<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse 2<br />

Højeste tilladte miljøklasse 5<br />

Glibstrupvej<br />

Erhvervsområde<br />

Industri<br />

Ingen<br />

Landzone<br />

40%<br />

1,5<br />

11 meter<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs<strong>for</strong>mål, såsom<br />

lager, mindre industri- og kontorvirksomhed, samt én bolig <strong>for</strong><br />

indehaver, bestyrer, portner eller anden person med tilknytning<br />

til virksomheden. I området må kun placeres virksomhed i<br />

kategori I (industri uden særlige beliggenhedskrav). Virksomheden<br />

skal etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller<br />

tilbygges i væsentligt omfang. Bebyggelsen må ikke opføres i<br />

større højde end 11 m.<br />

Plannummer G16<br />

Plannavn<br />

Skydebanen, Kongeåvej 47A<br />

Generel anvendelse Rekreation/fritids<strong>for</strong>mål<br />

Specifik anvendelse Andre rekreative områder<br />

Underopdeling<br />

Skydebane<br />

Zonestatus<br />

Landzone<br />

Bebyggelsesprocent -<br />

Maximalt antal etager -<br />

Maximal højde<br />

-<br />

Mindste tilladte miljøklasse -<br />

Højeste tilladte miljøklasse -<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til skydebane med 200 m<br />

baneanlæg til riffelskydning. Den væsentligste lokaliseringsfaktor<br />

er støj. Der<strong>for</strong> bør skydebaner placeres i det åbne land med<br />

høj afstand til boliger (1000 m). Afstande kan dog reduceres<br />

afhængig af anvendelsen af skydebanen. Støjen kan dæmpes<br />

med jordvolde, høje træer, blændere eller skydehuse.<br />

Plannummer G15<br />

Plannavn<br />

Sydjysk Trafikskole<br />

Generel anvendelse Teknisk anlæg<br />

Specifik anvendelse Trafikanlæg<br />

Underopdeling<br />

Ingen<br />

Zonestatus<br />

Landzone<br />

Bebyggelsesprocent -<br />

Maximalt antal etager 1,5<br />

Maximal højde<br />

8,5 meter<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 3<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til trafikskole med manøvregård<br />

og køreteknisk anlæg.<br />

Plannummer G18<br />

Plannavn<br />

Skydebanen, Gestenevej 13<br />

Generel anvendelse Rekreation/fritids<strong>for</strong>mål<br />

Specifik anvendelse Andre rekreative områder<br />

Underopdeling<br />

Skydebanen<br />

Zonestatus<br />

Landzone<br />

Bebyggelsesprocent -<br />

Maximalt antal etager -<br />

Maximal højde<br />

-<br />

Mindste tilladte miljøklasse -<br />

Højeste tilladte miljøklasse -<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til skydebane med anlæg til<br />

flugtskydning. Den væsentligste lokaliseringsfaktor er støj. Der<strong>for</strong><br />

bør skydebaner placeres i det åbne land med høj afstand til<br />

boliger (1000 m). Afstande kan dog reduceres afhængig af anvendelsen<br />

af skydebanen. Støjen kan dæmpes med jordvolde,<br />

høje træer, blændere eller skydehuse.<br />

61


62<br />

Plannummer G19<br />

Plannavn<br />

Generel anvendelse<br />

Specifik anvendelse<br />

Underopdeling<br />

Zonestatus<br />

Bebyggelsesprocent<br />

Maximalt antal etager<br />

Maximal højde<br />

Mindste tilladte miljøklasse -<br />

Højeste tilladte miljøklasse -<br />

Skydebanen, Staunsbjergvej<br />

11A<br />

Rekreation/fritid<strong>for</strong>mål<br />

Andre rekreative områder<br />

Skydebane<br />

Landzone<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til skydebane med anlæg til<br />

flugtskydning. Den væsentligste lokaliseringsfaktor er støj. Der<strong>for</strong><br />

bør skydebaner placeres i det åbne land med høj afstand til<br />

boliger (1000 m). Afstande kan dog reduceres afhængig af anvendelsen<br />

af skydebanen. Støjen kan dæmpes med jordvolde,<br />

høje træer, blændere eller skydehuse.<br />

Plannummer G22<br />

Plannavn<br />

Golfbyen<br />

Generel anvendelse Boligområde<br />

Specifik anvendelse Åben/lav<br />

Underopdeling<br />

Ingen<br />

Zonestatus<br />

Landzone<br />

Bebyggelsesprocent 25%<br />

Maximalt antal etager 2<br />

Maximal højde<br />

-<br />

Mindste tilladte miljøklasse 0<br />

Højeste tilladte miljøklasse 0<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til bolig<strong>for</strong>mål med tilhørende<br />

kollektive anlæg, mindre butikkr til området daglige <strong>for</strong>syning<br />

og mindre erhverv, der kan indpasses uden gene <strong>for</strong> omgivelserne.<br />

Bebyggelsen må højst opføres i 2 etager. Bebyggelsesprocenten<br />

må <strong>for</strong> den enkelte ejendom ikke overstige 25.<br />

-<br />

-<br />

-<br />

Plannummer G20<br />

Plannavn<br />

Skydebanen, Langbjergvej 3<br />

Generel anvendelse Rekreation/fritids<strong>for</strong>mål<br />

Specifik anvendelse Andre rekreative områder<br />

Underopdeling<br />

Skydebane<br />

Zonestatus<br />

Landzone<br />

Bebyggelsesprocent -<br />

Maximalt antal etager -<br />

Maximal højde<br />

-<br />

Mindste tilladte miljøklasse -<br />

Højeste tilladte miljøklasse -<br />

Rammetekst<br />

Områdets anvendelse fastlægges til skydebane med 200 m<br />

baneanlæg til riffelskydning. Den væsentligste lokaliseringsfaktor<br />

er støj. Der<strong>for</strong> bør skydebaner placeres i det åbne land med<br />

høj afstand til boliger (1000 m). Afstande kan dog reduceres<br />

afhængig af anvendelsen af skydebanen. Støjen kan dæmpes<br />

med jordvolde, høje træer, blændere eller skydehuse.


Skemaet viser de vejledende<br />

grænseværdier <strong>for</strong> virksomheder.<br />

Der henvises iøvrigt til<br />

den til enhverv tid gældende<br />

vejledning fra Mijøstyrelsen om<br />

ekstern støj fra virksomheder.<br />

Bilag nr. 1<br />

Arealanvendelse<br />

Erhvervsområder <strong>for</strong> særlige virksomheder<br />

(miljøklasse 6-7)<br />

Erhvervsområder <strong>for</strong> industri m.m.<br />

(miljøklasse 3-5)<br />

Erhvervsområder <strong>for</strong> let industri<br />

m.m. (miljøklasse 1-3)<br />

Områder <strong>for</strong> boliger og erhverv<br />

(D-områder)<br />

Mandag – fredag<br />

07.00 - 18.00<br />

Lørdag<br />

07.00 - 14.00<br />

Mandag - fredag<br />

18.00 - 22.00<br />

Lørdag<br />

14.00 - 22.00<br />

Søn- og helligdage<br />

07.00 - 22.00<br />

70 70 70<br />

60 60 60<br />

60 60 60<br />

55 45 40 (55)<br />

Alle dage<br />

22.00 - 07.00<br />

(Maksimalværdier<br />

om natten er anført<br />

i parentes)<br />

Centerområder (C-områder) 55 45 40 (55)<br />

Etageboligområder og institutionsområder<br />

50 45 40 (55)<br />

Boligområder <strong>for</strong> åben og lav<br />

boligbebyggelse og særlig støjfølsomme<br />

institutioner (hospitaler,<br />

plejehjem m.v.)<br />

45 40 35 (50)<br />

Sommerhusområder, offentligt<br />

tilgængelige rekreative områder og<br />

særlige naturområder<br />

40 35 35 (50)<br />

Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder<br />

til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden<br />

(f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder),<br />

kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end <strong>for</strong> de<br />

områder, der betegnes ”Offentligt tilgængelige rekreative<br />

områder”. Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser<br />

<strong>for</strong>etages der en konkret vurdering <strong>for</strong> hvert enkelt område.<br />

Kolonihaveområder<br />

Det åbne land (incl. landsbyer og<br />

landbrugsarealer)<br />

Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest<br />

inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er<br />

<strong>for</strong>skel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver<br />

må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre<br />

områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes.<br />

Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser<br />

<strong>for</strong>etages der en konkret vurdering <strong>for</strong> hvert enkelt område.<br />

Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt.<br />

Der<strong>for</strong> er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder<br />

er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder,<br />

som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det<br />

imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere<br />

støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser<br />

<strong>for</strong>etages der der<strong>for</strong> i hvert enkelt tilfælde en konkret<br />

vurdering.<br />

63


64<br />

Vejtrafikstøj<br />

Anvendelse Udendørs<br />

støjniveau<br />

Rekreative områder i det åbne land:<br />

- Sommerhusområder<br />

- Grønne områder og campingpladser<br />

Rekreative områder i/nær byområde:<br />

f.eks parker og kolonihaver<br />

50 dB(A)<br />

50 dB(A)<br />

55 dB(A)<br />

Indendørs<br />

støjniveau<br />

30 dB(A)<br />

Boligområder 55 dB(A) 30 dB(A)<br />

Offentlige <strong>for</strong>mål:<br />

f.eks. institutioner 55 dB(A) 35 dB(A)<br />

Liberalt erhverv:<br />

- hoteller<br />

- butikker, kontorer mv.<br />

Trafikstøj fra veje må ikke overstige de grænseværdier,<br />

der er angivet i skemaet.<br />

Støj fra jernbaner<br />

60 dB(A)<br />

60 dB(A)<br />

Anvendelse Udendørs<br />

støjniveau<br />

Rekreative områder i det åbne land:<br />

- Sommerhusområder<br />

- Grønne områder og campingpladser<br />

55 dB(A)<br />

55 dB(A)<br />

30 dB(A)<br />

35 dB(A)<br />

Indendørs<br />

støjniveau<br />

30 dB(A)<br />

Rekreative områder i/nær byområde:<br />

f.eks parker og kolonihaver<br />

60 dB(A)<br />

Boligområder 60 dB(A) 30 dB(A)<br />

Offentlige <strong>for</strong>mål:<br />

f.eks. institutioner 60 dB(A) 35 dB(A)<br />

Liberalt erhverv:<br />

- hoteller<br />

- butikker, kontorer mv.<br />

65 dB(A)<br />

65 dB(A)<br />

Trafikstøj fra jernbaner må ikke overstige de grænseværdier,<br />

der er angivet i skemaet.<br />

Bilag nr. 2<br />

30 dB(A)<br />

35 dB(A)


Miljøstyrelsen har udarbejdet<br />

denne virksomhedsklassifikation<br />

som et hjælperedskab til<br />

planlægningen og placeringen<br />

af virksomheder inden<strong>for</strong><br />

erhvervsområder. Der opereres<br />

med 7 klasser og disse klassers<br />

afstand til boligområder.<br />

Bilag nr. 3<br />

Miljøklasse Beskrivelse og eksempler<br />

Virksomheder og anlæg, der ikke giver anledning til nævneværdig på-<br />

1 virkning af omgivelserne, f.eks. <strong>for</strong>retninger, liberale erhverv, kontorer<br />

og småværksteder med butik. Afstand til boliger er ikke nødvendig.<br />

Virksomheder med ”ubetydelig” påvirkning af de nærmeste omgivel-<br />

2 ser, f.eks. mindre bogbinderier, elektronikværksteder og laboratorier.<br />

Afstand til boliger ca. 20 m.<br />

Virksomheder, der fra udendørs aktiviteter (herunder transport) giver<br />

3 anledning til en mindre påvirkning af omgivelserne: ”Uvæsentlig<br />

<strong>for</strong>urening”. Mange håndværksprægede virksomheder og visse servicevirksomheder<br />

(f.eks. benzinstationer). Afstand til boliger ca. 50 m.<br />

Virksomheder, der kan medføre ”mindre væsentlig <strong>for</strong>urening”. Om-<br />

4 fatter de mindre belastende af de egentlige produktionsvirksomheder,<br />

f.eks. visse levnedsmiddelvirksomheder og mindre overfladebehanlende<br />

virksomheder. Afstanden til boliger bør være ca. 100 m.<br />

Virksomheder der kan medføre ”væsentlig <strong>for</strong>urening”. Omfatter<br />

5 f.eks. maskinfabrikker, betonfabrikker, samt farve- og lakindustrivirksomheder.<br />

Afstanden til boliger bør være ca. 150 m<br />

Virksomheder, der kan medføre ”betydelig <strong>for</strong>urening”. Kan f.eks.<br />

6 omfatte asfaltfabrikker, slagterier samt større maskin- og betonfabrikker.<br />

Afstanden til boliger bør være ca. 300 m.<br />

Virksomheder der kan give anledning til ”omfattende <strong>for</strong>urening” og<br />

7 som der<strong>for</strong> stiller særlige beliggenhedskrav. Kan f.eks. omfatte medicinal-<br />

og pesticidproduktion, kraftværker og svinefabrikker. Afstanden<br />

til boliger bør være mindst 500 m.<br />

65


Vejen Kommune<br />

Rådhuspassagen 3<br />

6600 Vejen<br />

tlf.: 79965000<br />

E-mail: post@vejenkommune.dk<br />

www.vejenkommune.dk<br />

Udarbejdelse: Vejen Kommune<br />

Lay-out: Vejen Kommune<br />

Foto: Vejen Kommune og Arkitema<br />

Tryk: Vejen Avis<br />

Vejen September 2005


Vejen Kommune - Rådhuspassagen 3 - 6600 Vejen - 79 96 50 00


E2<br />

E4<br />

B10<br />

Vejen by<br />

2<br />

D1<br />

D12<br />

D11<br />

D35<br />

E16<br />

D6<br />

D17<br />

1<br />

B8<br />

B4<br />

B24<br />

B9<br />

B5<br />

C7<br />

D16<br />

B4<br />

D9<br />

E7<br />

B13<br />

E6<br />

E8<br />

B25<br />

D9<br />

B2<br />

D13<br />

C1<br />

E5<br />

D7<br />

C1<br />

B29<br />

B12<br />

B3<br />

D18<br />

E3<br />

D8<br />

B33<br />

B14<br />

B1<br />

B11<br />

D4<br />

D15<br />

E18<br />

B: Boligområder<br />

C: Centerområder<br />

D: Offentlige områder<br />

E: Erhvervsområder<br />

G: Det åbne land<br />

Areal som skal overføres til byzone<br />

2<br />

1<br />

2<br />

1<br />

2<br />

D10<br />

D3<br />

G18<br />

C9<br />

D2<br />

B6<br />

B7<br />

D5<br />

B6<br />

1<br />

E5<br />

2<br />

E17<br />

E5<br />

D36<br />

G5<br />

E1<br />

D19<br />

G15<br />

Kortbilag nr. 1<br />

Vejen by<br />

Rammer <strong>for</strong> lokalplanlægning<br />

Vejen Kommune<br />

Juni 2005


Solitudevej<br />

3a<br />

2m<br />

2bm<br />

2h<br />

2bu<br />

2v<br />

2aq<br />

2bc<br />

2bt<br />

2t<br />

2ar<br />

2al<br />

2al<br />

2x 2y 2z<br />

2æ<br />

2ø<br />

2aa<br />

2bo<br />

4p<br />

2ae<br />

4ab<br />

2aæ<br />

2ag<br />

2ah<br />

2ah<br />

4aa<br />

2bs<br />

4k<br />

4k 4i<br />

2o<br />

2bb<br />

4ø<br />

4æ<br />

2af<br />

2as<br />

2am 2ba<br />

2ak<br />

4o<br />

4d<br />

2p<br />

2aø<br />

2aø<br />

3b<br />

2bl<br />

2bi<br />

4y<br />

4r<br />

4l<br />

4s<br />

4f 4e<br />

4u<br />

2be<br />

2be<br />

2at<br />

4g<br />

2bp<br />

2au<br />

2av<br />

4n<br />

2ax<br />

2ay<br />

2ac<br />

2ad<br />

2ad<br />

2bq<br />

4c<br />

2ab<br />

2br<br />

2u<br />

2u<br />

2n<br />

2ao<br />

2ap<br />

2ap<br />

2an<br />

2an<br />

2ai<br />

Fredskov<br />

Fredskov<br />

Fredskov<br />

Fredskov<br />

Fredskov<br />

Kortbilag nr. 6<br />

Landsbyerne kort 1<br />

Rammer <strong>for</strong> lokalplanlægning<br />

Vejen Kommune<br />

Juni 2005<br />

Læborg, Veerst<br />

& Vester Torsted<br />

Læborgvej<br />

Læborg Kirkevej<br />

Vigårdsvej<br />

Kirkegård<br />

4k<br />

3d<br />

3d<br />

17a<br />

18a<br />

22a<br />

18c<br />

3h<br />

18g<br />

18g<br />

3i<br />

3b<br />

17t<br />

1e<br />

19c<br />

19c<br />

11g<br />

1d<br />

17q<br />

17q<br />

17p<br />

17v<br />

18f<br />

18f<br />

1r<br />

1v<br />

18e<br />

18e<br />

1f<br />

11l<br />

1u<br />

1u<br />

1u<br />

18k<br />

18k<br />

1s<br />

1s<br />

1ap<br />

1aq<br />

1m<br />

1o<br />

1n<br />

1n<br />

1l<br />

1ar<br />

1k<br />

1i<br />

3r<br />

17e<br />

1ai<br />

1aa<br />

19d<br />

1al<br />

1ak<br />

16b<br />

17o<br />

1am<br />

1an<br />

1ao<br />

1ac<br />

3q<br />

3c<br />

19e<br />

18l<br />

18l<br />

1at<br />

19a<br />

18b<br />

1a<br />

1a<br />

1af<br />

11f<br />

11f 11e<br />

11m<br />

11a<br />

1as<br />

1ag<br />

1ag<br />

1ø<br />

1ø<br />

1ah<br />

19b<br />

1ae<br />

1ae<br />

1ad<br />

1as<br />

1ad<br />

1as<br />

1ab<br />

22b<br />

1p<br />

1y<br />

1y<br />

1h<br />

1h<br />

1q<br />

1z<br />

1x<br />

1g<br />

1g<br />

11i<br />

1b<br />

1b<br />

1t<br />

1t<br />

18d<br />

17b<br />

17m<br />

1æ<br />

11h<br />

11h<br />

17f<br />

29<br />

17d 17l<br />

17l<br />

17h<br />

17c<br />

11k<br />

11a<br />

"h"<br />

"e"<br />

"b"<br />

"g"<br />

"f"<br />

"f"<br />

2<br />

1<br />

Kronborgvej<br />

Varregårdsvej<br />

Kirkevej<br />

Gyden<br />

Gyden<br />

Jordrupvej<br />

SS<br />

D<br />

3am<br />

13q<br />

29a<br />

7ae<br />

7ae<br />

7bb<br />

7bb<br />

7bb<br />

7ba<br />

7ba<br />

7bf<br />

7bf<br />

2a<br />

2a<br />

6e<br />

7ab<br />

7ab<br />

7ab<br />

7ab<br />

7ak<br />

7ak<br />

7ak<br />

2d<br />

2d<br />

7ah<br />

7bg<br />

7bg<br />

7y<br />

7y<br />

1l<br />

1l<br />

28b<br />

28b<br />

7ag<br />

7ag<br />

28a<br />

28a<br />

1ab<br />

1ab<br />

7g<br />

1ag<br />

1ae<br />

1ae<br />

4a<br />

4a<br />

3ae<br />

3aa<br />

3aa<br />

3ab<br />

3ab<br />

3æ<br />

3æ<br />

3z<br />

3z<br />

13k<br />

3y<br />

3y<br />

3y<br />

3x<br />

3x<br />

13c<br />

3ø<br />

3ø<br />

3v<br />

3v<br />

3r<br />

3r<br />

3o<br />

3al<br />

3al<br />

3d<br />

13f<br />

13f<br />

13f<br />

7bh<br />

23i<br />

23i<br />

23d<br />

23d<br />

1q<br />

1q<br />

1ac<br />

24d<br />

20b<br />

20b<br />

23e<br />

3m<br />

3m<br />

3m<br />

9a<br />

47<br />

47<br />

9r<br />

10æ<br />

10æ<br />

1y<br />

8s<br />

8s<br />

8s<br />

8s<br />

8s<br />

9n<br />

9n<br />

8v<br />

8v<br />

9s<br />

8f<br />

8t<br />

8t<br />

8t<br />

8u<br />

8u<br />

8l<br />

26<br />

26<br />

9o<br />

9o<br />

8y<br />

1z<br />

7aa<br />

10y<br />

10y<br />

23c<br />

23c<br />

23c<br />

23c<br />

23c<br />

23c<br />

10u<br />

10u<br />

10u<br />

10u<br />

10v<br />

10v<br />

1d<br />

40<br />

1a<br />

23h<br />

23h<br />

10t<br />

10t<br />

2c<br />

2c<br />

46<br />

1af<br />

1af<br />

25a<br />

2e<br />

2e<br />

24a<br />

24a<br />

1ah<br />

42a<br />

1ai<br />

1ai<br />

25d<br />

25d<br />

1ak<br />

1ak<br />

3f<br />

1x<br />

1x<br />

1aa<br />

1aa<br />

3n<br />

3t<br />

3t<br />

13g<br />

13g<br />

13g<br />

3af<br />

3af<br />

3af<br />

7bl<br />

14h<br />

14h<br />

11ø<br />

11ø<br />

42b<br />

41<br />

Fredskov<br />

Fredskov<br />

Fredskov<br />

"a"<br />

"a"<br />

"f"<br />

F1<br />

Læborg<br />

F2<br />

Veerst<br />

Vester Torsted<br />

F3


Maltbæk By, Malt<br />

Jelshøjvej<br />

Gade<br />

10ax<br />

2n<br />

2n<br />

10ø<br />

2k<br />

2b<br />

2e<br />

19a<br />

9g<br />

16r<br />

10ar<br />

10o<br />

16t<br />

16q<br />

16l<br />

16d<br />

16u<br />

16v<br />

15a<br />

14m<br />

45<br />

8a<br />

27c<br />

14n<br />

16a<br />

72a<br />

16y<br />

72b<br />

2y<br />

2h<br />

27b 10t<br />

2g<br />

16x<br />

10af<br />

27a<br />

27a<br />

2ø<br />

10d<br />

11m<br />

10x<br />

11f<br />

"a"<br />

16r<br />

10ax<br />

10af<br />

10o<br />

10ar<br />

27b<br />

16x<br />

2y<br />

2k<br />

Rugholmvej<br />

Smedevej<br />

Gade<br />

Gade<br />

6k<br />

9i<br />

31b<br />

31b<br />

31a<br />

31a<br />

10b<br />

7y<br />

7y<br />

7s<br />

3ac<br />

3ac<br />

7q<br />

7q<br />

6i<br />

14f<br />

14f<br />

27b<br />

27b<br />

7ad<br />

7ad<br />

12o<br />

12o<br />

8k<br />

11b<br />

11b<br />

7ac<br />

7ac<br />

13c<br />

30<br />

30<br />

14e<br />

3v<br />

7æ<br />

13f<br />

9a<br />

9a<br />

11o<br />

7ab<br />

7h<br />

7h<br />

14h<br />

14h<br />

14h<br />

7ø<br />

7ø 7y<br />

7ø 7y<br />

7m<br />

7m<br />

7m<br />

8r<br />

7aa<br />

14i<br />

14i<br />

14i<br />

7r<br />

4g<br />

4g<br />

8h<br />

7n<br />

4c<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Maltvej<br />

Ladelundvej<br />

Kirkegård<br />

26b<br />

11d<br />

73<br />

26c<br />

18x<br />

18x<br />

20c<br />

18h<br />

17s<br />

2a<br />

18ac<br />

18ac<br />

10ag<br />

10ag<br />

10ag<br />

2x<br />

2v<br />

2u<br />

17m<br />

17l<br />

18ø<br />

2s<br />

18u<br />

18u<br />

10ao<br />

10ao<br />

10g<br />

10ap<br />

10ap<br />

11p<br />

12e<br />

13b<br />

19b<br />

31e<br />

31e<br />

31e<br />

10f<br />

10y<br />

10au<br />

10au<br />

10ah<br />

10at<br />

10at<br />

10av<br />

10av<br />

10ab<br />

10as<br />

10as<br />

10ac<br />

10aa<br />

10aa<br />

10c<br />

10c<br />

10ay<br />

10a<br />

10i<br />

10i 18s<br />

17i<br />

10al<br />

10ak<br />

10z<br />

10v<br />

10v<br />

10u<br />

10u<br />

10h<br />

10h<br />

10an<br />

10an<br />

10m<br />

10m<br />

10s<br />

10s<br />

18v<br />

18v<br />

26d<br />

26d<br />

26f<br />

26f<br />

12m<br />

12m<br />

18æ<br />

18æ<br />

"e"<br />

"g"<br />

Kortbilag nr. 7<br />

Landsbyerne kort 2<br />

Rammer <strong>for</strong> lokalplanlægning<br />

Vejen Kommune<br />

Juni 2005<br />

Asbo, Gammelby, Malt,<br />

Maltbæk & Gamst<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

F5<br />

Gammelby<br />

Asbo<br />

F4<br />

F8<br />

Gamst<br />

Malt Maltbæk<br />

F6<br />

F7


G12<br />

G7<br />

G19<br />

G16 G4<br />

Anlæg i det åbne land<br />

G22<br />

<br />

<br />

G18 G5<br />

G15<br />

G8<br />

G10<br />

G11<br />

G20<br />

G9<br />

G6<br />

G3<br />

G2<br />

G14<br />

G13<br />

Kortbilag nr. 8<br />

Anlæg i det åbne land<br />

Rammer <strong>for</strong> lokalplanlægning<br />

Vejen Kommune<br />

Juni 2005


l l<br />

P P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

PP<br />

P<br />

P P P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P P<br />

P P<br />

P P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

P<br />

Vindmøller<br />

Placering af vindmøller<br />

P<br />

K1<br />

Askov<br />

A<br />

A<br />

A<br />

A<br />

A<br />

A<br />

l<br />

l l<br />

Bække<br />

Vejen<br />

A<br />

A<br />

A<br />

K2<br />

K3<br />

K7<br />

K4<br />

K6<br />

Gesten<br />

K5<br />

K8<br />

K10 K9<br />

K11<br />

St. Andst<br />

K13<br />

K12<br />

Kortbilag nr. 10<br />

Vindmøller<br />

Rammer <strong>for</strong> lokalplanlægning<br />

Vejen Kommune<br />

December 2005<br />

l<br />

l<br />

l l<br />

l<br />

l


D23<br />

D21<br />

E11<br />

Askov<br />

G1<br />

D22<br />

B16<br />

D20<br />

B15<br />

G1<br />

C2<br />

B: Boligområder<br />

C: Centerområder<br />

D: Offentlige områder<br />

E: Erhvervsområder<br />

G: Det åbne land<br />

Areal som skal overføres til byzone<br />

D24<br />

B15<br />

E10<br />

E9<br />

Kortbilag nr. 2<br />

Askov<br />

Rammer <strong>for</strong> lokalplanlægning<br />

Vejen Kommune<br />

Juni 2005


G1<br />

B19<br />

Bække<br />

B18<br />

D34<br />

D26<br />

D25<br />

C3<br />

D27<br />

B17<br />

B30<br />

B26<br />

G1<br />

E12<br />

B: Boligområder<br />

C: Centerområder<br />

D: Offentlige områder<br />

E: Erhvervsområder<br />

G: Det åbne land<br />

Areal som skal overføres til byzone<br />

B17<br />

G1<br />

B28<br />

B17<br />

Kortbilag nr. 3<br />

Bække<br />

Rammer <strong>for</strong> lokalplanlægning<br />

Vejen Kommune<br />

Juni 2005


B27<br />

Gesten<br />

E13<br />

G1<br />

D30<br />

B21<br />

G1<br />

D29<br />

B: Boligområder<br />

C: Centerområder<br />

D: Offentlige områder<br />

E: Erhvervsområder<br />

G: Det åbne land<br />

Areal som skal overføres til byzone<br />

D28<br />

C4<br />

D28<br />

B20<br />

C5<br />

B20<br />

C5<br />

Kortbilag nr. 4<br />

Gesten<br />

Rammer <strong>for</strong> lokalplanlægning<br />

Vejen Kommune<br />

Juni 2005


G1<br />

G1<br />

St. Andst<br />

D32<br />

B22<br />

B23<br />

B23<br />

C6<br />

D33<br />

E14<br />

E15<br />

B31<br />

D31<br />

B: Boligområder<br />

C: Centerområder<br />

D: Offentlige områder<br />

E: Erhvervsområder<br />

G: Det åbne land<br />

Areal som skal overføres til byzone<br />

G1<br />

B23<br />

C8<br />

Kortbilag nr. 5<br />

St. Andst<br />

Rammer <strong>for</strong> lokalplanlægning<br />

Vejen Kommune<br />

Juni 2005


Kortbilag nr. 9<br />

Bynær skovrejning<br />

Rammer <strong>for</strong> lokalplanlægning<br />

Vejen Kommune<br />

Juni 2005<br />

Bynær skovrejsning<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Skovrejsningsområde<br />

Arealer som på sigt kan ryddes til byomdannelse

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!