Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af
Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af
Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Ingeniør</strong> <strong>Sv</strong>. <strong>Aa</strong>. <strong>Oustrups</strong> <strong>billeder</strong> <strong>fra</strong> <strong>af</strong>-<br />
vandingen <strong>af</strong> Åmosen 1954-64<br />
1
<strong>Ingeniør</strong> <strong>Sv</strong>. <strong>Aa</strong>. <strong>Oustrups</strong> <strong>billeder</strong><br />
<strong>fra</strong> <strong><strong>af</strong>vandingen</strong> <strong>af</strong> Åmosen 1954-64<br />
Af Claus Helweg Ovesen, Naturparkprojekt<br />
Åmosen<br />
I perioden 1954-64 tog ingeniør <strong>Sv</strong>end<br />
<strong>Aa</strong>ge Oustrup et stort antal fotogr<strong>af</strong>ier <strong>af</strong><br />
Åmosens <strong>af</strong>vanding. Han var en <strong>af</strong> Hedeselskabets<br />
ledende medarbejdere på projektet,<br />
og hans <strong>billeder</strong> <strong>fra</strong> før, under og lige efter<br />
<strong><strong>af</strong>vandingen</strong> giver et levende indtryk <strong>af</strong><br />
både arbejdets omfang og de voldsomme<br />
ændringer i Åmosen, som det førte med<br />
sig.<br />
Fotogr<strong>af</strong>ierne (ca. 110 dias og 20 s/hv<br />
<strong>billeder</strong>) har <strong>Oustrups</strong> barnebarn, landskabsarkitekt,<br />
Ph.D. Liv Oustrup nu via<br />
Landbohøjskolen stillet til rådighed for Naturparkprojekt<br />
Åmosen og den planlagte<br />
naturgenopretning. En stor tak til Liv Oustrup,<br />
fordi <strong>billeder</strong>ne på denne måde bl.a.<br />
kan bidrage til at udvide vores kendskab til<br />
Åmosens nyeste historie.<br />
<strong>Sv</strong>. <strong>Aa</strong>. Oustrup<br />
(1912-2001)<br />
stammede <strong>fra</strong><br />
Jylland, havde<br />
konstruktøruddannelse<br />
og<br />
fungerede som<br />
ingeniør i Hedeselskabet.<br />
Selskabet var<br />
dengang en helt<br />
dominerende<br />
entreprenør på de mange store <strong>af</strong>vandingsprojekter,<br />
som blev gennemført med statsstøtte<br />
i efterkrigsårene <strong>fra</strong> 40’rne og til op i<br />
60’erne. Privat foto.<br />
Tissø<br />
Store Åmose<br />
Afvanding i 30’rne og det<br />
store projekt i 50’erne<br />
Der er gennem årene gennemført flere<br />
vandstandssænkninger i Åmosen.<br />
I 1931-33 foretog man en større regulering<br />
og uddybning <strong>af</strong> Åmose Å, især for at undgå<br />
oversvømmelser <strong>af</strong> mosens landbrugsarealer,<br />
men også for at lette udnyttelsen<br />
<strong>af</strong> tørven. Projektet blev gennemført uden<br />
offentlig støtte. Udvidelse <strong>af</strong> dimensionerne<br />
på den regulerede å blev derfor ret beskedne<br />
for at begrænse omkostningerne.<br />
Ønskerne om bedre <strong>af</strong>vanding <strong>af</strong> Åmosen<br />
blev igen aktualiseret <strong>af</strong> besættelsens og<br />
efterkrigsårenes intensive tørvegravning,<br />
som havde sænket mosens overflade op til<br />
2 meter, hvilket gav generende oversvømmelser<br />
i våde år.<br />
I 1951 anmodede et udvalg <strong>af</strong> lodsejere<br />
Hedeselskabet om at fremkomme med et<br />
større projekt, som lå færdigt <strong>fra</strong> selskabet i<br />
Fortsættes næste side<br />
2
1953. Det indebar, at en 17 km lang strækning<br />
<strong>af</strong> selve Åmose Å skulle udrettes og<br />
uddybes. I alt skulle 34 km vandløb i moseområdet<br />
reguleres og stedvis rørlægges, så<br />
vandstanden i mosen kunne sænkes ca. 2 m<br />
i forhold til daværende vandstand.<br />
Projektet involverede mere end ca. 300<br />
lodsejere med 2600 ha jord. Arbejdet<br />
foregik under forsæde <strong>af</strong> et udvalg med<br />
repræsentanter for lodsejerne, Staten og<br />
Hedeselskabet. Omkostningerne blev i 1953<br />
anslået til 4 mio.kr., men budgettet skred,<br />
fordi arbejdet også kom til at omfatte anlæggelse<br />
<strong>af</strong> den 900 m lange tunnel ved<br />
Bromølle, der kostede 3⁄4 mio. Landvindingsudvalget<br />
indstillede projektet til støtte<br />
i sommeren 1956, og Landbrugsministeriets<br />
tilsagn forelå så i slutningen <strong>af</strong> dette år.<br />
Oversvømmelse i 1954 <strong>af</strong> en havremark og<br />
et græsningsareal i Lillemosen – et område<br />
på åens sydside lige syd for Niløse Holme.<br />
Billeder som dette var nok med til at styrke<br />
forståelsen for, at der skulle <strong>af</strong>vandes.<br />
Oversigtskort <strong>fra</strong> 1956 over Åmoseåen med angivelse <strong>af</strong> de strækninger og områder, som<br />
indgik i reguleringen og var <strong>af</strong> interesse for <strong><strong>af</strong>vandingen</strong>. Fra Hedeselskabets Tidsskr. 1956.<br />
Fortsættes næste side<br />
3
Oversvømmelser i 1954 nord for åen mellem<br />
Mosegård og Fugleå.<br />
Da arbejdet sluttede først i 60’erne, havde<br />
<strong><strong>af</strong>vandingen</strong> i alt kostet 6.8 mio svarende<br />
til 60-65 mio. i vore dages penge. To tredjedele<br />
<strong>af</strong> lodsejerne gik ind for den, men<br />
når loven var vedtaget, måtte alle bidrage.<br />
Staten dækkede 55%, og der var også et<br />
amtsligt tilskud.<br />
Åen i Kattrup Skov med slugten med leret<br />
bund, hvor tunnelen senere kom. 1957.<br />
Pælesikringen <strong>af</strong> åens bred stammer formodentlig<br />
<strong>fra</strong> reguleringen 1931-33.<br />
Nyt, kanaliseret løb graves vest for Skellingsted; det gamle løb ses i baggrunden. Billedet<br />
giver et indtryk <strong>af</strong>, hvor meget bredere åen blev. 1958.<br />
Fortsættes næste side<br />
4
Smuldskrabning på Åmosen ved Bodal.<br />
Tørvesmulden blev presset til briketter på<br />
en fabrik ved Øgård på Lilleø, der ligger på<br />
åens sydside. 1959.<br />
Udsigt <strong>fra</strong> Maglebjerg (44m) over den østligste<br />
Åmose og Maglelyng. Jorden er dyrket<br />
neden for skrænten. Længere væk ses<br />
høslæt og i baggrunden tørvegrave under<br />
tilgroning med buske og træer. 1959.<br />
Den gamle Bromøllebro med Slagelsevej set<br />
<strong>fra</strong> østsiden. 1957.<br />
Sprængning <strong>af</strong> den gamle Skellingsted Bro.<br />
Samtidig blev et slyng på åen på stedet gennemgravet,<br />
så der blev tale om en helt ny<br />
placering. Den sprængte Skellingsted Bro<br />
inspiceres <strong>af</strong> militærfolk. 1961.<br />
Den nye Bromøllebro set <strong>fra</strong> østsiden mod<br />
NV. En passage gav adgang for fodgængere<br />
til området med forlystelser der dengang var<br />
på vejens østside. Naturfredningsmyndighederne<br />
var med til at udforme den lidt usædvanlige<br />
bro og fik holdt åen i åbent forløb<br />
nogle hundrede meter neden for kroen.1960.<br />
Fortsættes næste side<br />
5
Den nye Skellingsted Bro blev <strong>af</strong> strategiske<br />
grunde bygget så solidt, at tunge, militære<br />
køretøjer som kampvogne kunne passere<br />
Åmosen på dette sted. Foto C. Helweg Ovesen<br />
2007.<br />
Afgrøder på Bodal - og den nu helt udrettede<br />
Åmose Å til venstre. 1960.<br />
Landvindingsudvalget godkender det gennemførte projekt <strong>fra</strong> båd i den regulerede å.<br />
Vandfladen i forhold til det omgivende terræn og de endnu ikke tilgroede bredder giver et<br />
indtryk <strong>af</strong> indgrebets store omfang. 1964.<br />
6
Change language