Vestjyske gårde - Vestjysk Landboforening

Vestjyske gårde
INFORMATION FRA VESTJYSK LANDBOFORENING
Afgræsning Side 5
Højtydende malkekøer er meget
krævende, og det fordrer en
stærk styring, hvis ydelsen skal
holdes hen over sommeren.
Det kan lade sig gøre med reguleret
storfold.
Nr. 45 · JUNI 2008
Rakkertur Side 6
Vestjysk Landboforening arrangerer
en sommeraften for medlemmer
med familie. Det er en aften
for både børn og voksne.
Vi mødes på:
Bundsbæk Mølle,
Bundsbækvej 27, Dejbjerg, Skjern
torsdag, den 19. juni kl. 19.00.
Markplanlægning – før høst besøg Side 11
Vi kan på planteavlskontoret
være behjælpelige med at lave
markplanen for 2009 inklusive
sortsvalg.
Samtidig kan vi diskutere, hvordan
det gik i 2008, og hvilke tiltag
der eventuelt skal sættes i værk til
næste høstår.
Danmarks mest overvågede køer Side 12
Som testbesætning for Herd
Navigator er gdr. Bente Tang og
Jens Tylvad vant til at få gæster
fra hele verden i stalden på
Hanninggaard.

Indholdsfortegnelse
Kloge hoveder skal matche
fremtidens landbrug ..................... 2
Bag om næstformanden ................ 2
Fem af de rå til Rejkjær ................
ØkonomiRådgivnning:
3
Familiehandeler – planlæg i tide ......
Vandløb og søer er omfattet
3
af 2 meter bræmmer ....................
ForsikringsRådgivning:
4
Farligt at sms’e under kørselen .......
ForsikringsRådgivning:
Kørselskasko vedrørende
traktorer, mejetærskere og
4
andre landbrugsmaskiner .............. 4
Team Kvæg: Afgræsning ................ 5
Store Plantedag ..........................
Natur- og MiljøRådgivning:
5
Hold vejene rene ........................ 5
Rakkertur .................................
Vær med til at gøre egnens
6
historie spændende .....................
Natur- og MiljøRådgivning:
6
Afdeling under udvikling ................ 6
Team Kvæg: Halm redder køer! ......
Byggeri og teknik:
7
Moderne tider ...........................
Bliver 2013 året for afvikling
8
eller udvikling af ejendommen? ....... 8
Bedre betingelser for biogasanlæg ... 8
Nyansættelser ............................ 8
Bedriftsbesøg .............................
PlanteRådgivning:
8
Store Plantedag 17. juni i Idom ........
ØkonomiRådgivning:
9
Nyt fra familiejura .......................
ØkonomiRådgivning:
9
Nyheder på socialområdet ............ 9
Landsskue i Herning ....................
SocialRådgivning:
10
Ros og anerkendelse ....................
PlanteRådgivning:
10
Markplanlægning - før høst besøg .... 11
Åbent Landbrug på Holmsland ....... 11
Danmarks mest overvågede køer .... 12
Åben gård på ”Hanninggaard” ........ 12
Udgiver:
Vestjysk Landboforening
Ansvarshavende:
Direktør
Jens Møller Nielsen
Reproduktion:
Kun tilladt efter afltale
Redaktion og annoncer:
Sekretær
Ingrid Jensen
Tlf. 96 81 42 07 · E-mail: VJL@VJL.dk
Tryk: Tarm Bogtryk A/S
Udgives seks gange årligt
Oplag: 3500
Kloge hoveder skal matche
fremtidens landbrug
Af Anita Corpas
Svineområdet hænger lidt med ørene.
Høje foderpriser gør svineproduktionen
urentabel
Fremtidens landbrug stiller krav til en
fremsynet rådgiverstab, der tør satse
og tage chancer. Især områder som
ledelse og samarbejde bliver de kommende
rådgivningsmagneter, mener
landbo foreningens nye næstformand
Svinekrisen giver i øjeblikket rådgiverne i Svinerådgivning
Vest stor travlhed med langsigtede
og individuelle strategiløsninger til områdets
svindeproducenter.
For mens en gunstig prisudvikling får mælken
til at løbe hurtigt i malkerobotterne, går
det skidt for svineproduktionen. Foderpriserne
er fordoblet, uden at afregningspriserne
tilsvarende er gået med op.
Forude venter tillige nye millioninvesteringer,
eftersom drægtige søer inden 2013 skal i
løsdrift. Derfor overvejer mange svineproducenter
allerede nu at lukke produktionen.
Men heldigvis er svineproducenterne godt
hjulpet af SvineRådgivning Vest, påpeger foreningens
nye næstformand, Lars Christian Rejkjær.
– Vi er det kontor på landsplan, der er
længst fremme. Og det skyldes, at der aldrig
har været tvivl om, at vi skulle forene kræfterne.
Mens andre splittede op, gjorde vi det
stik modsatte. Det betyder, at vi i dag har 17
Chilli må være Danmarks mærkeligste hund. Hun
klatrer flere meter op i træerne, og hun optræder
især, når der kommer gæster, fortæller ejer og
næstformand i VJL, Lars Christian Rejkjær.
konsulenter på svinerådgivningskontoret i
Herning, og vi har aldrig problemer med at få
nye ansatte. De unge ringer selv, fastslår han.
Fundamentet er gode råd
Gode råd til store og mellemstore bedrifter
er i forvejen Vestjysk Landboforenings mest
massive fundament.
– 20 procent af vores medlemmer lægger
Bag om næstformanden
Af Anita Corpas
Lars Christian Rejkjær er 47 år og svineproducent
på slægtsgården ”Skovgaard” i udkanten
af No ved Ringkøbing.
Bedriften består af 600 årssøer med en
produktion på 25 grise pr. årsso og cirka
15.500 30-kilos slagtesvin om året.
Derudover drives der 250 hektar planteavl,
hvoraf der er forpagtet 120 hektar.
Virksomheden har en fodermester og to
landbrugsmedhjælpere ansat.
”Skovgaard” forventes at bygge ny stald til
løsgående søer inden udgangen af 2013 og
har derfor ansøgt Ringkøbing-Skjern Kommune
om at få tilladelse til at udvide bedriften
med 400 årsøer
80 procent af omsætningen i landboforeningens
rådgivning. Dem skal vi fastholde ved
fortsat at yde nye rådgivningstilbud, der matcher
fremtidens landbrug, fastslår Lars Christian
Rejkjær,
Den nye næstformand taler i det hele taget
varmt for at gå nye veje.
Der skal tages chancer, og der skal satses i
bestræbelserne på at sikre en rådgivning, der
er solid og foran med nye løsninger.
Især områder som ledelse og virksomhedskonstellationer
bliver fremtidens helt
store rådgivningsmagneter, mener Lars Christian
Rejkjær.
Store bedrifter er en fordel
– Stigende omkostninger og krav om effekti’visering
giver færre brug i fremtiden. Men
det betyder også flere kompagniskaber, hvor
2-3 landmænd går sammen med hver sit ansvarsområde,
siger Lars Christian Rejkjær.
Han peger desuden på, at med den rette
rådgivning er større bedrifter en fordel.
– Det er absolut en fordel, at flere arbejdsområder
kan blive styrket i et samarbejde, ligesom
flere kolleger fagligt kan dele og drøfte
eventuelle problemer, understreger han.
De store brug vinder også i kampen om at
fastholde de unge, fordi arbejdspladsen bidrager
til det sociale netværk og giver alsidige
faglige udfordringer.
Men i det hele taget trænger landbruget til
en større politisk opmærksomhed, hvis erhvervet
skal bestå, mener Lars Christian Rejkjær.
– Hvis vi skal fortsætte et fornuftigt landbrug,
skal vi have rammer i stedet for byrder.
Vi trænger i det hele taget til en sanering af
regelsættet og til et nyt med helt klare linier.
– Psyken kan ikke holde til, at man hele tiden
går og er bange for at gøre noget forkert,
pointerer han.
Fremtidens landbrug får brug for visionær rådgivning,
mener ny næstformand i VJL, Lars Christian Rejkjær.
Lars Christian har henover sammenlægninger
og fusioner i landboforeningen været aktivt
bestyrelsesmedlem i uafbrudt 18 år.
Nu er han netop blevet næstformand i
Vest jysk Landboforening. Foruden er Lars
Christian også formand for Svinerådgivning
Vest og for den private landbrugsordning;
”Vestjysk VikarService”.
Privat er Lars Christian tredje generation
på ”Skovgaard” og ældste og eneste søn ud af
en søskendeflok på fire. Han er gift med Ulla,
som er økonomimedarbejder i Ringkjøbing
Bank, og parret har sammen Marie på 20 år,
Simon på 18 år og Jakob på 15 år.
SIDE 2 JUNI 2008

Fem af de rå til Rejkjær
Af Anita Corpas
Hvorfor vil du være næstformand i Vestjysk Landboforening?
- Det er spændende at stå for tiltag, der følger
i de kommende år, for især vores rådgivning
skal matche det landbrug, vi får i fremtiden.
Hvad kan du gøre for Vestjysk Landboforening
(VJL)?
- Jeg kan være med til at sikre, at vi fortsat har
en god, solid stab i rådgivningen, at VJL er en
god arbejdsplads med teamånd, hvor der er
ØkonomiRådgivning
I en familiehandel kan handelsprisen for fast
ejendom frit aftales i intervallet seneste vurdering
+ 15% til seneste vurdering – 15%.
Ansættes prisen uden for dette interval,
skal prisen sættes til værdien i fri handel.
Skat vurderer ejerboliger i ulige år, og erhvervsejendomme,
herunder landbrug, i lige
år. Herudover foretager Skat en omvurdering
af ejendommen, når der er foretaget
større til – og ombygninger eller tilkøb af
jord
Skat foretager vurderingen 1. oktober i
vurderingsåret. Landbrugsejendomme bliver
vurderet 1. oktober 2008. Vurderingen
bliver offentliggjort det efterfølgende år i
januar kvartal. Vurderingen er gældende fra
den dag, den er modtaget af ejeren i papirudgave.
Hvornår er aftalen indgået?
Ved ejendomshandel er det tidspunktet for
underskrift af en bindende aftale, der er gældende.
Underskrives aftalen i 2008, har handelen
skattemæssig virkning og skal selvangives
i 2008, selv om overtagelsen først sker
i 2009.
Succession i ejendomsavance og
genvundne afskrivninger.
I familiehandeler og i visse andre tilfælde er
der mulighed for succession i sælgers skattemæssige
forhold. Det betyder, at den for-
JH
Familiehandeler
- planlæg i tide
Af ejendomskonsulent Olav Kristensen
ADVOKATFIRMAET
JØRGEN HAUTORP
plads til løbende efteruddannelse, for vi skal
være foran og gå nye veje.
Hvordan ser landbruget ud om fem år?
- I dag er der cirka 10.000 brug tilbage i Danmark.
Det tal bliver formentlig halveret, mens
brugene bliver større. Men der vil stadig være
landbrug på alle niveauer – også i fremtiden.
Hvilke problemer presser på lige nu?
- De kommende krav om drægtige søer i løsdrift
giver en del svineproducenter overvejelser
om, hvorvidt de skal investere i nye staldbygninger
eller sælge bedriften nu. Det stiller
helt særlige krav til en kompetent vejledning.
Hvad gør I for at imødegå de stigende miljøkrav ?
- Vi er netop i færd med at undersøge muligheden
for at etablere et biogasanlæg, for det
vil være en kæmpefordel, hvis vi både kan
være C02 neutrale og forsyne byerne med
energi, hvilket i øvrigt harmonerer godt med
Ringkøbing-Skjern kommunes politik om at
være førende med energirigtige løsninger.
tjeneste, som sælger opgør i forbindelse
med salget, kan ”overtages af køberen”, så
den først kommer til beskatning den dag,
køber afhænder ejendommen. Anvender
man successionsreglerne, undgår sælger at
skulle betale skat og har mulighed for at sælge
ejendommen billigere, uden at det går ud
over det beløb, som sælger har til rådighed
efter salget.
Hvorfor planlægge allerede nu?
Hvis I planlægger nu, kender I de priser, der
kan handles til. Vi ved, at der har været store
prisstigninger på jord og fast ejendom siden
den 1. oktober 2006. Dette vil givetvis få afsmitning
på den offentlige ejendomsvurdering,
som foretages 1. oktober 2008.
Købers forhold skal undersøges. Det kan
være udvidelse af bedriften, miljøgodkendelse,
finansiering og i det hele taget drøftelse
af fremtiden som landmand. Ligeledes skal
sælgers forhold undersøges Hvad er der i
kontant beløb tilbage, når bedriften er solgt?
Hvad med bolig, i fremtidig indkomst, formue,
pension mv.?
ET PRAKTISK EKSEMPEL:
(1.000 kr.)
Der handles 1.2.2007 til den vurdering 1.10.
2004.Vurderingen pr. 1.10.2006 er endnu ikke
offentliggjort.
Herningvej 5 . 6950 Ringkøbing
Tlf. 9735 3488 . Fax 9735 Herning 3006
E-mail: advokat@hautorp.dk
6950 Rin
Eks. 1: Der handles i fri handel, og sælger beskattes
af fortjeneste ved salget
Ejendomsværdi pr. 1.10.04, kr. 10.500
Ejendomsværdi pr. 1.10.06, kr. 17.500
Ejendommens handelsværdi
pr. 1.2.2007 19.500
Genvundne afskrivninger
+ ejendomsavance beregnet
ud fra handelspris, kr. 10.300
Skat heraf 6.500
Nettoprovenu 13.000
=====
Eks. 2: Ejendommen skal sælges billigst muligt til
sønnen. Det sker ved at anvende reglerne om
succession. Der handles til vurderingen – 15%.
Handelen berigtiges ved at indregne passivpost,
yde størst mulig gave, som kan modregnes i stempelafgift,
samt yde afgiftsfri gave.
Salgspris seneste vurdering – 15 %
(1.10.2004) 8.925
Berigtigelse af handelen:
Kontant 8.366
Passivpost 280 x 30% 84
Gave modregnet i stempelafgift 420
Bundfradrag = afgiftsfri gave 55
I alt 8.925
Nettoprovenu 8.366
Eks. 3: Hvis ejendommen skal sælges med størst
mulig provenu til sælger, og man ikke ønsker at sælge
til værdien i fri handel, kan man sælge til vurdering
+ 15% og anvende successionsreglerne. Man
undlader at indregne passivpost, gave, som kan
modregnes i stempel, samt bundfradrag.
Salgspris seneste vurdering + 15%
(1.10.2004) 12.075
Det handler om mennesker – menneskers drømme og tryghed
Landbrug
LandbrugsSpecialisterne
Vi er specialisterne i landbrugsfinansiering. Kontakt os, når du
vil have den bedste rådgivning om økonomien i din bedrift.
Kontakt LandbrugsSpecialisterne i dag
Henrik Jespersen
Ringkøbing
Tlf. 9975 3103
Jens J. Østergaard
Skjern
Tlf. 9680 2572
Sven E. Steffensen
Videbæk
Tlf. 9694 9752
Kim Nohns
Ringkøbing
Tlf. 9975 3272
Rita Lysdahl
Skjern
Tlf. 9680 2571
Berigtigelse af handelen:
Kontant 12.075
I alt 12.075
Nettoprovenu 12.075
Passivposten er 30% af genvundne afskrivninger
+ ejendomsavance. Passivposten kan
medregnes som en del af berigtigelse af handelen
og betragtes af skattevæsnet som afgiftsfri
gave.
Stempelafgift til staten er 0,6% af købesummen
(dog minimum af vurderingen) + 1.400
kr.
Stempelafgift ud fra vurdering 1.10.2004
blev 64.400 kr. Havde men ventet med at
handle, til vurdering 1.10.2006 var offentliggjort,
var stempelafgift blevet 106.400 kr.,
altså en besparelse på 42.000 kr. i dette tilfælde.
Stempelomkostninger, som betales til staten,
kan modregnes i gaveafgiften, hvorfor
der i dette eksempel kan indregnes en gave
på 420.000 kr., uden at det udløser gaveafgift.
Herudover kan der afgiftsfrit gives gave fra
forældre til børn på 55.300 (2007)
I overnævnte eksempler overtager sønnen
landbruget til hhv. 8.9 og 12,0 mio. kr. mod en
pris i fri handel på 19.5 mio. kr. – en besparelse
på hhv. 10,6 mio. kr. ved salg til ejendomsværdi
– 15% eller 7,5 mio. kr. ved salg til ejendomsværdi
+ 15%
Forældrene får et netto provenu på hhv. 8,4
og 12,0 mio. kr. mod 13,0 mio. kr. i fri handel.
Sønnen får således en kontant skattefri gave
på 4,6 mio. kr. ved salg til ejendomsvurderingen
– 15% eller 1,0 mio. kr. ved salg til ejendomsvurdering
+ 15%.
Knud E. Simmelsgaard
Videbæk
Tlf. 9694 9756
– mød os på www.riba.dk
Hør mere om:
• Gældspleje
• Pension
• Investering
JUNI 2008 SIDE 3

Orientering fra Ringkøbing-Skjern Kommune
Vandløb og søer omfattet
af 2 meter bræmmer
Af Ove Mortensen, Miljø og Natur, telefon 9974 1277
Ifølge Vandløbslovens § 69 må der ikke foretages
dyrkning, jordbehandling, plantning, terrænændring
eller opføres bygværker i
landzone i en bræmme på 2 m langs naturlige
eller højt målsatte vandløb og søer. Ved vandløb,
som er omfattet af bræmmebestemmelsen,
skal hegn som udgangspunkt placeres
minimum 2 meter fra vandløbets øverste
kant og ved øvrige kommunale vandløb minimum
1 meter fra øverste kant.
Højt målsatte vandløb er i denne forbindelse
A og B målsatte vandløb. Naturlige vandløb
er vandløb, som er dannet fra naturens hånd.
Ved vurderingen af, om det er tilfældet, indgår
især følgende kriterier:
• Vandløbet findes på gamle kort
• Vandløbet ligger i en vandløbsdal, der markerer
forløbet
• Vandløbet er mæandreret, eller der er spor
i vandløbsdalen efter mæandrering
Det ændrer ikke på et vandløbs status som
naturligt vandløb, at der på et tidspunkt er foretaget
regulering (bortset fra rørlægning),
f.eks. uddybning, udretning eller flytning/om -
lægning. Det vil sige, at oprindeligt naturlige
vandløb, der i dag fremstår som stærkt regulerede,
også er omfattet af bræmmebestemmelsen.
Hensigten med bræmmen er at sikre brinken
mod udskridning. Ved at sikre en stabil
brink mindskes tilførslen af sand og jord til
vandløbet. Desuden medvirker bræmmen til
at begrænse erosion, således at vandløbet
heller ikke herigennem fyldes op med sand
m.v. Det mindsker dermed en omkostnings-
Sådan beregnes 2 m-bræmmen
krævende og miljø- og naturmæssigt belastende
oprensning af vandløbet.
2 m 2 m
Vandløbets øverste kant. Herfra
beregnes bræmmen på 2 meter
Beregning af 2 m-bræmmen.
Bræmmen på 2 meter langs vandløb og søer
beregnes fra vandløbets eller søens øverste
kant. Den øverste kant er overgangen fra det
skrånende terræn mod vandløbet eller søen
til det flade terræn, der normalt kan jordbehandles
"Den øverste kant" af visse søer er overgangen
mellem bevoksningen af vand- og
sumpplanter og egentlige landplanter.
Vandløbsmyndigheden afgør efter en konkret
vurdering af forholdene ved det enkelte
vandløb eller den enkelte sø, hvorfra bræmmen
beregnes.
Registrering og information
til lodsejerne
Ringkøbing-Skjern Kommune har foretaget
en registrering af hvilke vandløb der er omfattet
af bræmmebestemmelsen. Det kan ses
på kommunens NetGIS på Kommune kort
(http://rksk.nytkommunekort.dk), ved hvilke
vandløb der skal være en 2 meter bræmme.
Tilsyn
Tilsynet med overholdelsen af 2 meterbræmmen
påhviler Kommunen. Ringkøbing-
Skjern Kommune vil i 2008 have bræmmebestemmelserne
i fokus.
2 meter-bræmmen er omfattet af kryds -
overensstemmelse, hvilket betyder en nedsættelse
i udbetaling af støtten, hvis kravet
ikke overholdes.
ForsikringsRådgivning
Mobiltelefoner kan både være praktiske og
irriterende, men de kan også være årsag til, at
man kører i grøften eller sms’er sig til døde.
Antallet af mobiltelefoner vokser, og følgelig
taler flere folk i telefon, mens de kører
rundt i trafikken. Og det er en farlig kombination.
I Finland viser en undersøgelse fra Trafikforskningscentralen
f.eks., at antallet af trafikulykker,
der skyldes mobiltelefoner, er vokset
i perioden fra 1991-98. I 1997-98 var de
små mobile telefoner skyld i 1,4 pct. af alle
dødsulykker i trafikken.
Flere og flere soloulykker
En del af dødsulykkerne skete som soloulykker,
hvor bilisterne endte med at køre af vejen.
Og ifølge folkene bag undersøgelsen er
tallene i dag vokset i den forkerte retning.
Især fordi antallet af mobiltelefoner er blevet
11-doblet over en periode på otte år. Men der
er grund til at tro, at tallet er meget højere.
ForsikringsRådgivning
Kørselskasko vedrørende
traktorer, mejetærskere og
andre landbrugsmaskiner
Af forsikringskonsulent Arne Winther
Af forsikringsselskabernes vilkår fremgår, at
forsikringen dækker enhver skade ved kørselsuheld,
d.v.s. påkørsel, sammenstød, væltning
og nedstyrtning.
D.v.s. der kræves en udefrakommende begivenhed.
På det seneste har der desværre været en
del henvendelser fra landmænd, hvor selskaberne
har afvist at dække en skade, når landmanden
har været uheldig.
Som eksempler kan nævnes: En landmand
kommer kørende på vejen med et såsæt,
hvor topstangen pludselig hopper af pga. defekt
gevind, og såsæt og traktor beskadiges.
Kørsel med tunge maskiner på marken,
hvor traktoren pludselig knækker indvendig
uden nogen egentlig årsag, og kørsel med
tunge maskiner i liften, der medfører, at liftarmen
m.m. pludselig knækker, også uden nogen
egentlig årsag, med efterfølgende skader
til følge mv.
Iflg. selskabernes vilkår er disse skader
undtaget, fordi der bl.a. ikke dækkes skade,
Farligt at sms’e
under kørselen
Af forsikringskonsulent Arne Winther
Selv om der ikke er gennemført tilsvarende
undersøgelser i Danmark, er der god
grund til at tro, at mange folk ikke vil oplyse,
at de talte i telefon, da de kørte galt, fordi det
i sidste ende kan få betydning for erstatningen.
I Finland er der truffet forberedelser til, at
det fra næste år bliver forbudt at tale i telefon
i bilen uden brug af et håndfrit sæt.
Uopmærksomhed kan slå ihjel
Men ifølge flere udenlandske undersøgelser
kan et håndfrit sæt ikke alene redde ens eller
andres liv i trafikken. Det er andre ting, der
skal til.
En svensk undersøgelse har vist, at hoved -
årsagen til ulykker er ganske simpel uopmærksomhed.
Den er skyld i op til 65 pct. af
alle trafikulykker. Fysiske forhold som huller i
vejene og punkteringer samt manglende sikkerhedsbælter
spiller en langt mindre rolle,
end man måske umiddelbart skulle tro.
der alene opstår i og er begrænset til driftsudstyrets
mekaniske dele.
Maskinkasko:
Ønsker landmanden at dække sig ind ved
sådanne skader, skal der yderligere tilkøbes
en maskinkaskodækning.
Forsikringen dækker pludselige og uforudsete
opståede skader med de undtagelser,
der normalt fremgår, herunder slitage, overbelastning,
forkert eller manglende påfyldt
væske.
Mange fabriksnye traktorer er fra forhandleren
de første tre til fire år omfattet
af en sådan maskinkaskodækning, hvorefter
landmanden selv overtager risikoen eller
etablerer dækning i sit eget forsikringsselskab.
Dog bør man her være opmærksom på, at
selskabernes dækning ophører f.eks., når
genstanden bliver otte år, eller dersom timetallet
ved traktorer når 8000 timer, og vedr.
mejetærskere 5000 timer.
FERIELUKNING
Landboforeningens kontorer på Herningvej 3-5 holder
ferielukket i uge 30 (21.-25. juli)
Der er etableret telefonvagtordning kl. 9.00-13.00 til de faglige afdelinger
– ved akut behov ring venligst på telefon 9680 1200.
Advokatfirmaet Jørgen Hautorp, Herningvej 5, holder lukket som ovenfor.
Vestjysk Vikarservice, Herningvej 5, kan kontaktes på telefon 9680 1999.
SIDE 4 JUNI 2008

Team Kvæg
Kvier på græs.
Det er sol og sommer, og de fleste af de kreaturer,
der er bestemt for at skulle på græs,
er kommet ud.
I specielt bindestalde er det godt for dyrene
at komme ud at røre sig og lave hudpleje
og komme i bedre kondition.
Malkekøer:
Højtydende malkekøer er meget krævende,
og det fordrer en stærk styring, hvis ydelsen
skal holdes hen over sommeren.
Det kan lade sig gøre med reguleret storfold.
Ønskes en græsoptagelse på 6 fe pr. ko
pr. dag, må der afsættes et passende areal. I
maj er det måske 6 ha til 100 køer – og i september
24 ha.
Ønskes græsoptagelse på 11 fe, er det nødvendigt
med afgræsning både dag og nat. De
æder typisk 2/3 om natten, så natfennen skal
være dobbelt så stor som dagfennen.
Græsset skal være kort, tæt, let fordøjeligt
og lækkert. I princippet skal det ædes fra dag
Køer på græs.
JUNI 2008
Afgræsning
Af kvægrådgiver Mads Bjerre
til dag, så det er meget vigtigt med vanding og
gødskning, så væksten ikke går i stå – og vi ingen
græs har i morgen. Der skal være fri adgang
til vand og halmhæk med frisk halm.
Kvier:
Kvierne er typisk kommet på græs først i maj
på et passende areal.
Kvierne vokser og får større foderbehov
hen over sommeren, og græsudbyttet pr. ha
bliver mindre. Så hvor det var nok med 2 ha
først på sommeren, skal der måske 14 ha til
til de samme kvier i september. De skulle jo
gerne være passende tunge ved en kælvningsalder
på 25 – 26 måneder.
Husk dagligt opsyn med fluestik, vand, mineraler
og evt. halmhæk.
Sliksten er i reglen meget dyrt og med meget
fyldstof, så jeg ville vælge en anden kviemineral
i en væltepeter eller tønde, så vi undgår
spild. Til kælvekvier kunne det være en
god løsning med en selén-bolus.
Kødkvæg:
Kødkvæg kan fint udnytte 15-20 cm langt
græs. Det mætter og giver ikke så tynd mave.
Derfor vil det være fint med foldskifte til kødkvæget.
Der skal være kalveskjul til kalvene
fra det tidlige forår, hvor der er fri adgang til
korn, iblandet mineraler eller kalvepiller.
Det giver en fantastisk tilvækst til kalvene
og en nem og god overgang til indbinding.
Husk at adskille tyre og kviekalve – så uønsket
drægtighed undgås. Dagligt opsyn med
dyrene, vand og mineraler. Halmhæk, hvis der
er kort og stærkt græs.
Store Plantedag
den 17. juni 2008 kl. 19.00
Hos Børge Bang Nielsen,
Lystlundvej 4, Idom.
Tema: Rapssåning og
ukrudtsbekæmpelse.
Fremvisning af sorter i
vår- og vintersæd.
Arrangementet er gratis, og
der serveres forfriskninger.
Arr.: Reg.udvalget for planteavl
Natur- og MiljøRådgivning
Forårsarbejdet i marken er nu ved at være vel
overstået. Det har som sædvanlig været en
travl periode med lange arbejdsdage, alt for
lidt søvn og megen kørsel til og fra markerne.
Denne lille påminder/løftede pegefinger
handler om det sidste, nemlig kørsel til og fra
markerne. Desværre ser man lidt for tit, når
man kører rundt på landsdelens veje, det tydelige
spor, som markarbejdet efterlader.
Kender din bank din
virksomhed indefra?
Poul Krath Damtoft
erhvervsrådgiver
tlf. 74 37 95 27
poul.damtoft@
sydbank.dk
Dalgasgade 22 · 7400 Herning
tlf. 74 37 62 00 · sydbank.dk
Hold vejene
rene
Af natur- og miljørådgiver Kasper B. Jensen
Lange jordspor på asfaltvejen, opkørte vejrabatter,
nedkørte vejskilte samt kunstgødning
og kalk spredt ud på vejene.
Få ryddet op efter jer, ha´ en kost og skovl
med eller ha´ dem fast på traktorerne. Det vil
gavne landbrugets renommé med rene veje
hele året rundt.
Så husk: ”Hold vejene rene”, når I er i
marken.
Som erhvervskunde i Sydbank kan du
forvente lokal, fleksibel og engageret
rådgivning i øjenhøjde. Du og din
virksomhed vil opleve, at vi først og
fremmest er til for dig, og at vores måde
at være bank på skaber merværdi.
Læs mere på sydbank.dk/erhverv – eller
ring til Poul Krath Damtoft og aftal et
møde.
4679.0308
SIDE 5

Ta’ med Vestjysk Landboforening på ”Rakkertur” fra Bundsbæk Mølle til Dejbjerg
Hede.
Vestjysk Landboforening arrangerer en sommeraften for medlemmer med familie.
Det er en aften for både børn og voksne.
Vi mødes på:
Rakkertur
Bundsbæk Mølle, Bundsbækvej 27, Dejbjerg, Skjern
torsdag, den 19. juni kl. 19.00
Naturvejlederen vil tage os med på ”Rakkertur” ud i Bjørnemosen.
Han vil bl.a. fortælle om mølledammen, fæstebønderne, dyrelivet, mosen, sagnet om
den hovedløse hest og vandmøllen, der i tidens løb har dannet ramme om dramatiske
episoder.
Medbring egnet tøj og fodtøj til en naturvandring på knap 2 km. Barnevogne, klap -
vogne og lignende kan sagtens være med.
Ca. kl. 20.30 er vi tilbage igen og samles inde i Møllegården, hvor vi kan nyde vores
medbragte mad, kaffe, kage. Det er tilladt at medbringe engangsgrill, som sættes på
plænen. Der er opsat borde og stole. I tilfælde af dårligt vejr kan vi rykke ind i Naturskolen.
Tilmelding ikke nødvendig, da man selv medbringer det, man ønsker at nyde.
Guiden er klar til afgang fra Møllegården kl. 19.00.
Vel mødt!
Vær med til at gøre egnens
historie spændende
Af Per Lunde Lauridsen, Ringkøbing-Skjern Museum, Bundsbækvej 25, 6900 Skjern, tlf. 9736 2343
”Til alle vores arrangementer prøver vi altid
at få involveret frivillige til at hjælpe os med
stort og småt - delvis fordi vi kan lave bedre
arrangementer, hvis vi har flere hænder - men
bestemt også, fordi vi mener, at det er af afgørende
betydning, at et folkeligt lokal- og
På Ringkøbing-Skjern Museum
afholder vi Historisk Dyrskue
søndag den 22. juni kl. 11-16
på Gåsemandens Gård,
Galgebjergevej 20, Hemmet
Blandt andet hertil vil vi meget gerne
invitere interesserede til at deltage i at
gøre vores egns historie spændende for
lokalbefolkningen såvel som for
områdets gæster.
Man kan bl.a. tilmelde sig som frivillig via
vores hjemmeside www.riskmus.dk
- eller ringe til museet tlf. 9736 2343.
kulturhistorisk museum formår at gøre historien
og traditionerne relevante og interessante
for dem, som deltager i at skabe lokalhistorien.
Og at vi kun kan lave et godt
museum i samarbejde med vores medborgere,”
udtrykker Per Lunde Lauridsen.
Frivillige søges ligeledes til:
At arbejde med ”høslætning”
ved hjælp af gamle redskaber
ved Bundsbæk Mølle
i juni måned
Har du lyst til at prøve at ”bjerge” hø
sammen med andre frivillige landmænd
på Bundsbæk i løbet af juni måned, så
kontakt venligst museet på telefon
9736 2343 og lav en aftale med Tage.
Her kan du få en hyggelig dag og god
snak om gamle dage samtidig med, at
høet kommer ”i hus”.
Natur- og MiljøRådgivning
Afdeling under udvikling
I natur- og miljøafdelingen har vi meget travlt
med at udarbejde de miljøgodkendelser, som
vores landmænd efterspørger – så travlt, at vi
har brug for en ekstra medarbejder og lige nu
har en stilling opslået (se stillingsopslag på vores
hjemmeside). Derudover er der lavet aftale
med en voluntør fra november, som skal
være i afdelingen i et års tid.
I afdelingen har vi en stor faglig ballast og
tværfaglighed blandt miljø- og naturkonsulenterne,
hvilket giver en god dynamik og et
godt samarbejde mellem medarbejderne. Vi
har adgang til den nyeste viden og holder os
løbende opdateret på alle relevante områder.
Afdelingen dækker et stort arbejdsområde,
hvor hovedvægten dog ligger på udarbejdelse
af miljøgodkendelser/redegørelser, tilladelser
og arealgodkendelser.
I afdelingen ser vi en stor fordel i, at du
henvender dig i god tid, hvis du går med planer
om nye investeringer. Tidlig planlægning,
Natur- og miljøafdelingens medarbejdere:
tværfaglig rådgivning og evt. udarbejdelse af
en virksomhedsstrategi vil oftest gavne projektet
i det lange løb.
Går du med planer om at etablere dig eller
købe en ejendom mere, kan vi lave et ejendomstjek
på den pågældende ejendom. Her
vil du blandt andet få overblik over, hvad ejendommen
er godkendt til, hvilke restriktioner
der er på arealerne, og hvilke muligheder der
er i fremtiden på ejendommen.
Derudover kan vi i afdelingen tilbyde råd -
givning om forskellige miljørelaterede pro -
jek ter – ofte i dialog med offentlige myndigheder.
Går du med planer – evt. i fællesskab med
dine naboer – om at ”dyrke natur”, skal du
også være opmærksom på, at en tidlig henvendelse
er en fordel, idet vi kan undersøge,
hvilke muligheder der er på arealerne, og
hvilke tilskudsmuligheder – og dermed an -
søg ningsfrister – der måtte være.
Kasper B. Jensen
Natur- og miljørådgiver
Arbejdsområder: Miljøgodkendelser/redegørelser,
arealgodkendelser.
Svin/kvæg
Uddannelse: Teknolog
Anne Marie Susgaard
Natur- og miljørådgiver
Arbejdsområder: Miljøgodkendelser/redegørelser,
arealgodkendelser.
Svin/kvæg
Uddannelse: Miljøtekniker
Helle Skov Harpøth
Natur- og miljørådgiver
Arbejdsområder: Miljøgodkendelser/redegørelser,
arealgodkendelser, tilladelser.
Kvæg.
Uddannelse: Teknolog
Rikke Ilsøe Mogensen
Natur- og miljørådgiver
Arbejdsområder: Miljøgodkendelser/redegørelser,
arealgodkendelser, tilladelser.
Mink/kvæg.
Naturplaner, søansøgninger.
Uddannelse: Biolog
Kristian Andreassen
Natur- og miljørådgiver
Arbejdsområder: Miljøgodkendelser/redegørelser,
arealgodkendelser.
Kvæg
Uddannelse: Agronom
Tove Urup Byberg
Natur- og miljøchef
Arbejdsområder: Natur- og miljøprojekter,
landdistriktsprogram, Vand- og Naturplaner.
Drikkevand.
Uddannelse: Agronom
SIDE 6 JUNI 2008

Team Kvæg
Jeg har lige været på weekendtur med bad i
Lillebælt og toilet i skoven! Turen foregik til
hest, og vi havde slået lejr på en eng med udsigt
over Lillebælt og langt til nærmeste civilisation!
Først og fremmest er det længe siden, jeg
har tilbagelagt 40 km på en hesteryg på én
dag; men det er mindst ligeså længe siden, jeg
har tilbragt natten på et HÅRDT liggeunderlag!
Jeg havde svært ved at rejse mig næste morgen,
da jeg vågnede. – Det gjorde ondt fra top
til tå – ja, det mærkedes næsten, som om hele
kadaveret havde låst sig fast! Her var det, jeg
pludselig fandt inspiration til denne artikel,
som skal handle om, hvordan halm redder
køer! For hvordan ville det ikke have føltes at
ligge på et HÅRDT underlag, hvis ikke jeg var
sund og rask, da jeg lagde mig?! Det var slemt
nok for en 2. kalvs, som jeg – ja, man er jo ved
at være en ældre kvinde!! Et blødt, deformerbart
og behageligt underlag er helbredende –
ikke mindst fordi det indbyder til hvile og aflastning,
og det er første skridt på vejen til at
redde folk OG fæ, der ikke er på toppen.
Taberkøer og dødelighed
Begrebet ”taberkøer” blev introduceret for
nogle år siden. I 2003 til 2006 gennemførtes
et projekt, der skulle afdække, hvorfor nogle
køer ender som taberkøer i de danske besætninger.
Kort sagt fandt man ud af, at køer
bliver taberkøer, når der ikke gribes ind i tide!
Med andre ord er taberkøer IKKE en undskyldning
for, at dødeligheden i besætningen
er for høj. Måske er der forhold i systemet,
der gør, at køerne nemt bliver halte eller på
anden måde ikke kan klare sig og derved
kræver mere behandling end i andre besætninger;
men så er det jo systemet, der skal
sættes fokus på, og IKKE taberkøerne!
Der er netop blevet sat fokus på dødeligheden
blandt kalve og køer i de danske
Halm redder
køer!
Af kvægrådgiver Anna-Sofie Kjærsgaard
kvægbesætninger, og derfor er det vigtigt og
nødvendigt at se på, hvad vi kan gøre for at
UNDGÅ, at køerne dør. Et relevant spørgsmål
er derfor: Hvad gør de dér, hvor køerne
OVERLEVER? Hvordan kan en ko på ”dødsgangen”
blive frikendt??
Hospice for køer –
mirakelmidlet er halm!
Vi har erfaringer med hospice for køer. Her
passes og plejes udtjente malkekøer, så de til
sidst kan slagtes for en rigtig god pris. Aftalen
mellem mælkeproducenten og hopice-indehaveren
– der også er kalveproducent – er
den, at når en ko bliver halt eller på anden
måde ikke kan klare sig i løsdriftsystemet, ja
så køber kalveproducenten koen og sætter
den på dybstrøelse med MASSER af halm!! –
Hospicet!
Ofte er der stadig mælk i køerne, og det
bruger kalveproducenten så til sine kalve.
Altså en ægte WIN WIN situation!! Stort set
alle køer kommer sig, når de lukkes på halmen
– nøgleordene er: opsyn, omsorg og
MASSER af halm! Mælkeproducenten har ikke
plads og tid til de haltende køer, derfor har
han valgt denne løsning, som han er meget
glad for – for han har opnået en meget lav kodødelighed
hos sine malkekøer, hvilket er en
stor arbejdsglæde. Derudover er der flere
penge i køerne til hospicet end til daka!
Vinderkøer – er under opsyn!
Har du set dine køer i dag? Ser du dine køer
hver dag? Er det din medhjælpers ansvar – og
ved han/hun, hvad det er, der skal kigges efter?
Dette er vigtige spørgsmål, når det gælder
en vinderbesætning. For nøgleordene er
også her: opsyn, omsorg, omgående handling
og MASSER af halm. Erfaringen fra de steder,
hvor alle køer er vinderkøer, er netop, at d,
der passer køerne, også SER på dem hver dag
– enten i malkestalden eller når der brunstobserveres
eller skrabes ned. Tidspunktet er
ikke vigtigt, men at det bliver gjort, er altafgørende!
Er en ko halt eller på anden måde
syg, kommer hun straks på dybstrøelse og er
først tilbage i flokken, når hun atter er på toppen
– hvilket ikke tager mange dage, når der
gribes ind så tidligt!
Mindst 500 g strøelse
i sengebåsen pr dag!
Nu skal vi huske på, at det ikke kun er de syge
og svage køer, der har behov for en blød
seng – det fandt jeg jo ud af på min weekendtur!
Nej, de raske køer har også behov for at
ligge godt – faktisk skal der strøes med 500 g
strøelse pr. dag for at opnå de reneste køer
og et godt leje. Jo mere køerne ligger, des
færre problemer er der også med klovene, da
de belastes mindre, jo mere koen hviler.
Nykælvere
Nykælverne er et kapitel for sig. De er sammen
med goldkøerne den vigtigste gruppe i
besætningen, da den efterfølgende laktation
grundlægges og påvirkes i denne periode.
Ønsker man en høj ydelse, ja så bliver man
nødt til at tage sig kærligt af denne gruppe.
Disse bør gå separat efter kælvning – enten
på dybstrøelse eller med adgang til en velstrøet
liggeplads pr. ko. Herved har du også
Et udpluk af vores 22 landbrugsrådgivere:
mulighed for at holde et bedre opsyn med
gruppen mht., om de kommer godt i gang, og
om de æder det, de skal efter kælvning (ca.
70% af køernes ration de første dage efter
kælvning).
Rådet er derfor:
* Se på dine køer HVER dag!
* 500 g strøelse til malkekøerne pr. dag.
* På dybstrøelse med de halte, syge og/eller
svage køer.
* Nykælverne i et hold for sig – hvor alle har
adgang til en velstrøet liggeplads.
* Planer om udvidelser? Så tænk plads til
køer med behov for ekstra opsyn ind i planen
og tegningen HELT fra starten – det
redder køer og sparer dig for mange penge
og ærgrelser!
Du plejer dine dyr, men husker
du også at pleje din gæld?
Ring og lad os få
en snak om gældspleje
JUNI 2008 SIDE 7
Søren Mortensen
Ringkøbing
9975 1236
Lars Ebdrup
Vildbjerg
9713 3166
Svend Dalgaard
Ringkøbing
9975 1239
Peter V. Koustrup
Holstebro
9610 9500
Har du fået lagt en strategi for, hvordan
din gæld skal optimeres?
Udnyt alle mulighederne med blandt
• swap
• terminskontrakter
• rentesikring/rentekorridor
Steen Aarup Jensen
Lem
9734 1633
Claus Bo Hansen
Tarm
9737 1411
Hans Nielsen
Ringkøbing
9732 1166
Tlf. 9732 1166 / post@landbobanken.dk / www.landbobanken.dk/landbrug
FÅ EFTERÅR GÆLDSPLEJE I MARKEN HOS OS
Carsten Østergaard
Ulfborg
9749 1611

BYGGERI & TEKNIK I/S
Moderne tider
”Det må godt være lidt moderne,” sagde
landmanden, da vi sad bænket ved det hyggelige
spisebord i køkkenet. Landmandens kone
var også til stede, et nyt stuehus vedkommer
hele familien.
Jeg var meget interesseret i at høre, hvad
familien her mente med lidt moderne, ikke de
store, sorte huse med skæve tagflader, så
slemt skulle det ikke være. Jeg er ofte enig;
man skal være varsom med byggeri i de åbne
vidder, uanset hvor moderne eller traditionelt
det er.
Hvis man synes, at et rigtigt hus har røde
mursten og bondehusvinduer, er det måske
ikke alt for mange skrå vinkler, der passer til
huset. Uanset smag, stil og holdning til landskabelig
arkitektur må det være at få bygningen
til at tale pænt med sig selv, så grundformen
passer godt sammen med de materialer
og størrelser, man vælger.
Flot forarbejde
Tilbage til køkkenbordet, hvor de første skitser
begyndte at tage form. Familien havde
gjort et flot forarbejde, hvor udklip og et par
materialeprøver var med til at danne et meget
fint indtryk, af, hvor vi var på vej hen. Selve boligen
skulle ligge selvstændigt med værksted
og en større garage med fyrrum, mens maskinhuset
og en mindre lade skulle danne baggrund
den modsatte vej. Altså en ren privat
gårdsplads. Det var her, vi fik drejet samtalen
ind på en meget moderne fortolkning af den
helt traditionelle trelængede gård. Nye materialer
og mere stramme former, næsten som
var bygningerne skåret som enkle træklodser,
placeret sammen omkring gårdspladsen. Denne
skulle man så ikke køre ind på, ankomst til
garagen udefra. Indgangsparti skulle være højt
og lyst som de traditionelle stuehuse, men også
her var landmanden og fruen særdeles åbne
over for kreativ tænkning.
Jeg var ligeså spændt på de første skitser
som familien selv, og de første streger blev
godt modtaget. Dejligt, at vi sådan kan spille
sammen om de nye rammer, familien skal flytte
ind i, spændende at lære en ny familie
sådan at kende, og en stor tillid jeg vises, når
jeg sådan for en periode flytter ind i skitserne,
så boligen bliver helt rigtig.
Det er nu
Lige nu tænker og regner familien, mens vi alle
overvejer, om vi er helt på plads. Der er altid
nogle gode venner af familien, der har en
anden mening om f.eks., hvad en hall er, så der
skal være tid til overvejelser. Det er nu, man
kan nå at gøre noget; når huset står der, er
det anderledes dyrt. Jeg ser det som vores
primære opgave her i boliggruppen hos BYG-
GERI & TEKNIK I/S, at vores mange familier
får nogle endnu bedre rammer at bo i, end de
Bedriftsbeso/g
onsdag 18. juni kl. 19.30
hos
Elsebeth Spangsbjerg og Peder Nielsen,
Hegnsga˚rdvej 10, Lomborg, Lemvig
Emner: Ladeto/rring af ho/ og ho/jere maelkepris, malkerobot og
afgraesning. Ejendommen har 63 ko/er. 7800 kg EKM. Der dyrkes
100 ha med graes, byg/havre, 6 marks drift.
O/kologi-konsulenter medvirker.
Lemvigegnens Landboungdom griller po/lser.
Alle interesserede er velkomne.
Arr.: Det faelles o/kologiudvalg i Ringko/bing Amt
selv havde regnet med. At de utallige beslutninger,
vi hjælper med at træffe, får hverdagen
til at glide netop i den rytme, man har på just
dette sted, så man dagligt nyder at komme
hjem og at være hjemme.
Vigtigt
Det er vigtigt at hjælpe vores familier til at
fastholde deres idéer og første tanker, så den
første tanke med huset vedbliver med at
være den røde tråd igennem det lange forløb,
hvor man bliver bedt om at tage stilling til de
mærkeligste detaljer. Der er mange, der i
Af bygningsrådgiver Søren Jacobsen,
BYGGERI & TEKNIK I/S, Herning
Fra 1. januar 2013 skal alle drægtige søer gå
løse. Og der er ingen mulighed for dispensation
– det har været kendt siden 1998. Derfor
er det nu, der skal planlægges, hvis bedriften
skal udvikles.
Ved den mindste ændring på ejendommen
skal denne miljøgodkendes. Og som en del allerede
har erfaret, kan denne procedure tage
sådan et forløb har et forslag til en anden
løsning på de forskellige samlinger og materialer
eller ligefrem størrelser på rum. Disse
mennesker har ikke hørt de mange fine tanker
fra begyndelsen, som har været med til at
danne netop dette hus.
Jeg ser frem til denne tid med familien omkring
køkkenbordet. Det passer godt til dem
at få en moderne fortolkning af det traditionelle
stuehus, så de netop både kan genkende
stilen og samtidigt føle, at de lever i nutiden
med alle de fordele, det giver af lys og god lyd
i huset.
Bliver 2013 året for afvikling
eller udvikling af ejendommen?
– en svær overvejelse i disse tider
Af teknikrådgiver Karl Jørgen Nielsen,
BYGGERI & TEKNIK I/S, Randers
Endelig kom der en afklaring på den fremtidige
afregningspris for E, produceret på Biogas.
Hidtil var prisen 60 øre pr kwh de første 10
år og derefter 40 øre pr kwh, uden regulering
for inflation. Det var en alt for lav pris, ikke
mindst fordi den ikke blev reguleret og dermed
ikke fulgte med stigningen på alle andre
omkostninger.
Den nye afregningspris er 74,5 øre pr kwh
i hele perioden og med en regulering på 60%
af inflationen. Det er en væsentlig forbedring
og giver nyt liv til de biogasprojekter, som har
ligget i skuffen alt for længe, og til nye anlæg.
Spørgsmålet er, om det er nok til, at der bygges
nye anlæg.
For et gårdbiogasanlæg til ca. 7. mio kr., der
producerer ca. 2,9 mio. kwh, betyder stigningen
en mérindtægt på ca. 310.000 kr. årligt.
Denne ekstra indtægt skal gøre investeringen
mere interessant end tidligere, samtidig med
at den skal betale øgede omkostninger til eksempelvis
fedtaffald, energiafgrøder mm.
Almindelig gylle er ikke nok.
Gasudbyttet i gylle ligger typisk fra 12 kubikmeter
- 25 kubikmeter biogas pr. kubikmeter.
Mindst for sogylle og mest for kvæggylle. Hvis
anlægget skal køres alene på gylle, skal der
langt over 100.000 kubikmeter igennem. Derfor
indregnes tilsætning af anden biomasse
med et højere gaspotentiale som dybstrøelse,
energiafgrøder (majsensilage, kløvergræs
mv.), fedtaffald mm.
I takt med at afgrødeprisen er steget, er
endog meget lang tid. Brug derfor ikke flere
år på at regne, tænke og analysere på, om der
skal udvikles eller afvikles. Risikoen for at
komme i tidnød og få for høje priser hjem på
et eventuelt nybyggeri er stor, hvis mange
vælger at bygge i 2012 for at få staldene klargjort
til løsgående søer. Avlsdyr kunne også
blive en mangelvare.
Derfor er det allerede nu, der bør tages
stilling til, om søerne skal gå løse 1. januar
2013, eller om de skal løses fra ejendommen.
Bedre betingelser for biogasanlæg
Nyansættelser
Af direktør Alex Nørby,
BYGGERI & TEKNIK I/S, Viborg
Pr. 8. april 2008 begyndte Dennis Nielsen
som tegner i Herning. Dennis er 26 år og flytter
til Herning. Han er udlært gulvlægger og
er nyuddannet bygningskonstruktør ved Vitus
Bering i Horsens.
prisen på energiafgrøder også steget. Fedtaffald
og lignende er der blevet mindre af, og
prisen er steget på det gode affald, der giver
meget biogas. Prisstigningen på de to biomasser
forringer økonomien, til gengæld kan fiberfraktioner
fra gyllesepareringsanlæg fra
andre ejendomme være meget interessant.
Den afgassede gylle er blevet mere værd
Afgasset gylle giver en bedre udnyttelse i
marken, og hvor vi hidtil har regnet med, at
almindelig svinegylle fik en merværdi på minimum
10 kr. pr kubikmeter, så er den nu oppe
på ca. 18 kr. pr. kubikmeter. Stigningen fremkommer
ved, at indtægten fra merudbyttet i
marken sættes til 160 kr. pr. hkg i stedet for
90 kr. pr hkg.
Varmeindtægt
Når der produceres EL bliver der også en
stor varmemængde, som helt eller delvist
skal sælges, enten til egen bedrift eller anden
varmeaftager. I eksemplet kan anlægget producere,
hvad der svarer til ca. 250.000 liter
olie, efter at procesvarme til anlægget er fraregnet.
Det er de færreste gårdanlæg, der kan
bruge denne mængde, så der skal findes en aftager.
Biogasanlæg har andre fordele, som det er
vanskeligt at værdisætte for den enkelte, bl.a.
færre lugtgener ved udbringning af afgasset
gylle og produktion af CO2 neutral energi.
Rentabilitet i et biogasanlæg afhænger af
flere ting, men efter at den fremtidige pris nu
er lagt fast, er der mulighed for at får beregnet
rentabiliteten i det.
Pr. 15. april 2008 begyndte Stig Hansen som
tegner i Randers. Stig er 38 år og bor i Horsens.
Han er udlært murer og er nyuddannet
byggeteknikker ved Vitus Bering i Århus.
Pr. 21. april 2008 begyndte Paw Peæxson
Jensen som tegner i Herning. Paw er 29 år
og bor i Horsens. Han er udlært tømrer og er
uddannet bygningskonstruktør i 2006.
SIDE 8 JUNI 2008

PlanteRådgivning
Tirsdag den 17. juni er der igen Store Plantedag
i Idom ved Børge Bang Nielsen på Lystlundvej
4. Der er som sædvanlig mange spæn -
dende forsøg og demonstrationer samlet på et
sted. I august 2007 blev der sået vinterraps
med 7 forskellige maskiner. De enkelte maskiner
kan ses på www.ytteborg.dk under rapsdemonstration.
Her er også billeder af raps -
planternes udvikling på forskellige tidspunkter.
På tværs af parcellerne med såmetoder er der
lagt forskellige ukrudtssprøjtninger ind. Det
giver mulighed for at se virkningen af jordbehandling
og ukrudtsbekæmpelse samlet.
Derudover er der parceller med forskellige
sorter i alle kornarterne, raps, ærter og lupin.
Det kan være meget givende at se sygdoms-
ØkonomiRådgivning
USKIFTET BO:
Som noget nyt ved dødsfald efter 1. januar
2008 skal den længstlevende ægtefælle, der
vælger at hensidde i uskiftet bo, inden 6
måneder fra førsteafdøde ægtefælles dødsfald
indlevere en formueoversigt til skifteretten.
Formueoversigten er opdelt i afdelinger med
oplysninger om:
1. Den førsteafdøde ægtefælles fællesejemidler.
2. Den længstlevende ægtefælles fællesejemidler.
3. De midler, der er nævnt i arvelovens §23,
st. 2-6 omhandlende livsforsikringer mv.
4. Den længstlevende ægtefælles fuldstændige
særeje
5. Den førstafdøde ægtefælles fuldstændige
særeje, og hvem der skal arve disse.
Hvis en erhvervsvirksomhed indgår i det
uskif tede bo, skal skatteregnskabet for det
seneste regnskabsår vedlægges formueoversigten.
Skifteretten skal efter anmodning udleveres
til livsarvingerne. Herved skabes der
Store Plantedag
17. juni i Idom
Af planterådgiver Tove Holm Vistedsen
udviklingen i de forskellige sorter netop midt
i juni og have det som baggrund for sortsvalg
til den kommende sæson.
Et forsøg med discountdyrkning i vårbyg viser
mulighederne for at dyrke så meget som
muligt med så lille en indsats som muligt. Der
er også anlagt demoparceller med ukrudtssprøjtninger
i hvede og et forsøg med forskellige
såtider i hybridhvede og vinterbyg.
Der vil være rundvisere på, så alle kan få
præsenteret de forskellige forsøg og demonstrationer.
Dagen er arrangeret af Regionsudvalget for
Planteavl, og det er gratis at deltage. Der vil
blive serveret forfriskninger efter rundvisningen.
Nyt fra
familiejura
Af registreret revisor FRR Inge R. Sørensen
åbenhed om og tillid til etableringen af det
uskiftede bo.
Formueoversigten kan få en væsentlig bevismæssig
funktion i forbindelse med en vurdering
af, om den længstlevende ægtefælle
har misbrugt rådigheden over et uskiftet bo.
SKATTEFRITAGELSE AF DØDSBOER:
Der er den 28. marts 2008 fremsat lovforslag
om blandt andet at forhøje beløbsgrænserne
for skattefritagelse af dødsboer, gældende for
dødsfald efter 1. juli 2008.
Beløbsgrænserne foreslåes herefter at blive
det samme for aktivmasse og nettoformue,
og begge beløbsgrænser vil herefter
være under kr. 2.509.800 (2008-satsen).
Ved opgørelse af aktivmassen foreslåes at
udeholde fast ejendom, omfattet af parcelhusreglen
EBL § 8 og stuehuse EBL § 9 fra beløbsgrænsen
for vurdering af skattefritagelse
for dødsboer, men udeholdelsen gælder kun
ved opgørelsen af aktivmassen. Ved opgørelsen
af nettoformuen skal de stadig medregnes.
Du kan få yderligere information hos din skatte-
og økonomikonsulent i Vestjysk Landboforening,
tlf. 96 80 12 00.
ØkonomiRådgivning
Dagpenge
• Antallet af dage, hvor arbejdsgiver betaler
a-dagpenge-godtgørelse til lønmodtager,
øges fra 2 til 3.
• Supplerende dagpenge begrænses til 26
uger inden for 156 uger. Genoptjenings -
perioden vil blive forhøjet fra et år til to et
halvt år.
• Arbejdsgiverperioden forlænges til 21 dage
mod nu 15 dage.
• De nye regler træder i kraft den 2. juni
2008.
Førtidspensionister
• Førtidspensionister, som har fået tilkendt
førtidspension før 2003, får sikkerhed for,
at de ikke mister retten til førtidspension,
selvom de arbejder.
• Der bliver mulighed for at arbejde i en
årrække uden at miste retten.
• Hvis vedvarende indtægt over ca. 122.000
kr. (2008), gøres pensionen evt. hvilende.
• Skal træde i kraft 1. juli 2008.
Folkepensionister
• Folkepensionister skal have bedre muligheder
for at arbejde:
Nyheder på
socialområdet
Af revisor Thomas Forsom
• Folkepensionister må tjene 30.000 kr. om
året uden at blive trukket i folkepensionen.
• Med forslaget indføres et yderligere bundfradrag
på 30.000 kr. om året, hvis pensionisten
har en arbejdsindkomst. Derved kan
pensionisten have en højere arbejdsindtægt,
uden at det går ud over "ældrecheck",
varmetillæg, helbredstillæg eller pensions -
tillæg.
• For at få opsat pension behøver folkepensionister
kun at arbejde 1.000 timer om året
(19 timer om ugen) mod 1.500 timer i dag
(29 timer om ugen).
• Skal træde i kraft 1. juli 2008.
Længere tid på arbejdsmarkedet
• 64-årige i arbejde får et skattenedslag på
op til 100.000 kr., hvis de har arbejdet på
fuld tid, siden de var 60 år.
• Skattenedslaget gives til 64-årige i arbejde,
der som udgangspunkt har arbejdet fuld
tid, siden de var 60 år.
• Der vil være mulighed for korterevarende
ledighedsperioder.
• Skattenedslaget beregnes af grundlaget for
arbejdsmarkedsbidraget – dog højest
100.000 kr.
Skjern Bank arbejder naturligvis også i marken ...
Jens Møller
Tlf. 9682 1346
Metha Thomsen
Tlf. 9682 1338
Carsten Jensen
Tlf. 9682 1329
Hanne Birgitte Madsen
Tlf. 9682 1345
Kontakt din lokale bankrådgiver – vi har landbrug som interesse og speciale
I Skjern Bank er du i gode hænder – også når det gælder landbrug. Vi har i alle
afdelinger rådgivere med fokus på landbruget, hvorfor du er sikret rådgivning, der
er tilpasset netop dine behov.
Vi er en fullservice bank – på alle områder, hvilket sikrer dig en individuel og konkurrencedygtig
løsning. Vi har naturligvis også tid, når du har tid – og vi kommer
gerne til møde hos dig.
Kontakt Skjern Bank
– og få en rådgivning, der er til at forstå.
JUNI 2008 SIDE 9

LANDSSKUE I
HERNING
fredag den 4. juli
lørdag den 5. juli
søndag den 6. juli
TEAM Kvæg
– rådgivning, der rykker...
Mød dine rådgivere fra
TEAM Kvæg i hal Q
SocialRådgivning
Anerkendelse savnes
En del af mit arbejde indebærer samtaler
med mennesker, som ikke har det godt med
hinanden. Det kan være ægtepar eller far og
søn i en arbejdshverdag.
Som regel kommer vi ikke ret langt ind i
samtalen, før en af parterne efterlyser anerkendelse
fra den anden. Og som regel kommer
det senere frem, at ”den anden” har
det på nøjagtig samme måde.
Er det så svært
Ja. Det tyder meget på!
Anerkendelse er ofte en mangelvare
mennesker imellem. Dybest set handler det
om, at der sættes ord på det, der tænkes
positivt om den andens måde at være på. En
del heraf er ros, som i højere grad handler
om evaluering af noget, personen har udført.
Ingen af delene skal gøres ”for ingenting”,
så taber det værdi!
Vi ved jo godt, at børns selvtillid vokser
ved anerkendelse. Også at det faktisk har
betydning for resten af deres liv, at vi forældre
tydeligt viser dem tilrette, så de kan finde
et ståsted og en adfærd, som gør dem
rustet til voksenlivet. Men også vi voksne
har stort behov for at mærke, at vi duer –
både som mennesker og som arbejdskraft.
Far og søn
Ofte hører jeg, at sønnen er meget, meget
usikker på, om faderen synes, han er dygtig
nok. Det er langt mere tydeligt for sønnen,
hvornår han ikke er dygtig. Pudsigt nok må
baggrunden for samarbejdet jo være, at
begge parter anerkender den andens faglighed.
”Vi har aldrig brugt at rose,” kan en forklaring
være fra faderen under en senere
samtale. Eller sønnen fortæller, at han har
hørt andre sige, at faderen er stolt af ham,
når han omtaler samarbejdet ”ude i byen”.
Det er ikke godt nok i et samarbejde,
hvor tanker skal deles og nogen af dem
Åbningstider:
Mandag–torsdag
kl. 8.00 – 15.30
Ros og
anerkendelse
Af socialkonsulent Solvejg Høj
Tlf. 97 35 46 46 · soh@lro.dk · www.solvejghoj.dk
Fredag
kl. 8.00 – 15.00
føres ud i virksomheden i enighed - eller efter
kompromis. Det er jo et samarbejde
mellem en landmand med årelang erfaring
og en forholdsvis nyuddannet med kort erfaring,
men temmelig sikkert med meget
mere energi. Det kræver tryghed, respekt
og forståelse for, at uenighed er en udfordring
og et godt mix mellem forskelligheder
- og ikke det samme som at blive uvenner.
Ægteskabet
Ofte udtrykker ægtefæller usikkerhed over,
hvorvidt man er elsket. Kvinden efterlyser
tydelige ord som udtryk for mandens anerkendelse
og kærlighed. Kvinder synes at have
særligt talent for at koble sammenhænge
– og efterfølgende tolke, at manden gør/
ikke gør noget, fordi han ikke elsker hende.
Det drejer sig typisk om ganske almindelige
dagligdags opgaver. Manden bliver dybt forbavset,
når han hører hendes fortolkning af
hans adfærd. Derfor er anerkendende ord
vigtige til at give tryghed i ægteskabet. Og
selvfølgelig begge veje. Faktisk er det jo ganske
gratis og spreder glæde og god stemning.
Alt for mange udtrykker sig kun, når
der er noget at kritisere. Det er vigtigt at
give udtryk for utilfredshed – og det kan
sagtens ske på en ordentlig måde. Og det er
langt lettere, når den anden til fulde føler sig
anerkendt.
Husk det
Er du en, der savner anerkendelse – så vær
opmærksom på, at du selv kan være med til
at skabe en stemning, hvor anerkendelse og
ros bliver en del af hverdagen.
Sig, at du gerne vil indføre det som et redskab
til tryghed og udvikling. Stå ved, at du
har behovet!
Tag udfordringen op. Mød andre i dit liv,
som du gerne selv vil mødes. Sig noget positivt
hver dag, men udhul ikke stemningen
ved at gøre det ubegrundet!
Se, hvad der sker ved det?
TELEFONLISTE
Vestjysk Landboforening . . . . . . 9680 1200
Direktør
Jens Møller Nielsen . . . . . . . . . . . . . . 2427 7828
IT-chef
Hans-Jørgen Lorentzen . . . . . . . . . . . 2464 5558
Chefrådgiver TeamKvæg
Ida Ringgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4094 9550
Chefrådgiver PlanteRådgivning
Lars-Ejler Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . 5137 7600
Chefrådgiver ØkonomiRådgivning
Johs. Enevoldsen . . . . . . . . . . . . . . . . 2012 2499
Byggeri & Teknik I/S . . . . . . . . . . 9713 1211
SvineRådgivning Vest . . . . . . . . . 7015 1200
SocialRådgivning . . . . . . . . . . . . . 9735 4646
Vestjysk Vikarservice . . . . . . . . . 9680 1999
Advokatfirmaet Jørgen Hautorp . 9735 3488
Forsikringskonsulent
Arne Winther . . . . . . . . . . . . . . . . . 2089 2963
Læplantningskonsulent . . . . . . . . 9641 9037
Åbent Landbrug Midt&Vest . . . . 2043 1716
Skovbrugskonsulent
Peter Maarup . . . . . . . . . . . . . . . . . 7022 1606
Landboungdomskonsulent . . . . . 9712 9712
4-H konsulent . . . . . . . . . . . . . . . . 9712 9400
Indkøbsklubben . . . . . . . . . . . . . . 3339 4705
Landbrugets Rådgivningscenter 8740 5000
Herudover åbent
efter aftale
SIDE 10 JUNI 2008

PlanteRådgivning
Hvor der skal sås vintersæd, vil det være en
stor fordel at påbegynde markplanlægningen
i månederne juni/juli eller august. På dette
på
Holmsland
Røjklitvej 14, Holmsland
Oplev to moderne landbrug på Røjklit med henholdsvis
200 malkekøer og 1500 mink tæver.
Køerne malkes delvist med robot, men der vil også være mulighed for at
overvære den traditionelle eftermiddagsmalkning.
På minkfarmen vil der blandt andet være fremvisning af færdige pelse.
Arrangementerne byder også på forskellige aktiviteter for hele familien.
Bag gården ligger Røjklit Havn og Stadil Fjord i gå-afstand.
Yderligere oplysninger på www.aabentlandbrug.dk.
Tidspunkt: Søndag den 21. september kl. 10.00-16.00.
Mødested: Gdr. Sven og Kjeld Pedersen I/S, Røjklitvej 14, Holmsland, og/eller
Røjklit Mink farm, Røjklitvej 25, Holmsland.
Deltagelse: Gratis.
Arr.: Åbent Landbrug Midt&Vest.
Bag gården ligger Stadil Fjord.
Markplanlægning
- før høst besøg
Af chefrådgiver Lars-Ejler Hansen
tidspunkt er der ligeledes mulighed for at
evaluere på noget af det, der er sket i 2008.
Hvordan lykkedes etableringen, var bekæmpelse
af sygdomme, skadedyr og svampe optimal,
blev gødskning udført til tiden og var
vandingsstrategien (hvis der kan vandes) god
nok? Dette er noget af det, der bør diskuteres,
før det bestemmes, hvilke afgrøder der
skal satses på til kommende sæson.
Desuden kan der være meget forskel på,
hvilke marker der er bedst egnede til de enkelte
afgrøder. Som eksempel kan det nævnes,
at vinterbyg ikke bør sås på kolde, våde
arealer.
Når afgrøderne er valgt, er det næste, at
der vælges de bedste sorter, hvor ikke kun
SÆT KRYDS I
KALENDEREN
udbyttet er vigtigt, men modtagelighed for
svampesygdomme, overvintringsevne, indhold
af foderenheder samt prisen på udsæd
er lige så vigtige som at få sorten med det
højeste udbytte.
Vi kan på planteavlskontoret være behjælpelige
med at lave markplanen for 2009 inklusive
sortsvalg. Samtidig kan vi diskutere, hvordan
det gik i 2008, og hvilke tiltag der eventuelt
skal sættes i værk til næste høstår. Planlægningen
kan foregå på kontoret i Ring -
købing, eller vi kan også komme ud på ejendommen,
hvor man så eventuelt kan evaluere
på de afgrøder, der står på markerne.
Før høst besøg
Vi har rigtig gode erfaringer med, at konsulent
og landmand gennemgår markerne før
høst. På dette besøg bedømmes afgrøderne,
og det diskuteres, hvad der gik godt, og hvad
der gik mindre godt. I forlængelse af dette diskuteres
det, hvad der skal gøres anderledes
til næste sæson. Hvis der er ansat en driftleder,
som har ansvaret for markerne, er det
godt, hvis ejeren kommer med rundt på dette
● 7-30 kg grise handles efter vægt og notering
● Smågrise købes også til eksport
● Hurtig og god service
● Dag til dag afregning
● Hurtig afsætning
● Fragt op til 800 grise pr. læs
besøg, så han kan være med til at diskutere,
hvad der måske skal gøres anderledes til
kommende sæson. Investeringer i nye maskiner
kan være en af løsningerne på at få det
optimale ud af marken.
Bilerne bliver vasket og desinficeret mellem hvert læs,
da vi sætter hygiejnen i højsædet.
Al henvendelse kan ske til:
OLE OSTERSEN
SKJERN
Telefon 97 35 44 46 · Biltelefon 20 29 44 46
CHRISTIAN NYGAARD
STABY
Telefon 97 49 25 50 · Biltelefon 20 49 25 50
www.grise.dk
Klik ind på smågrisebørsen på vores
hjemmeside og se hvilke grise der er udbud
/ efterspørgsel på for øjeblikket.
Landbrugsorganisationerne
JUNI 2008 SIDE 11

Danmarks mest
overvågede køer
Af Erik Poulsen
Hanninggaard er placeret umiddelbart
øst uden for Hanning.
Som testbesætning for Herd
Navigator er gdr. Bente Tang og
Jens Tylvad vant til at få gæster
fra hele verden i stalden på
Hanninggaard.
De 125 malkekøer på Hanninggaard ved
Hanning bliver ikke kun fulgt af ægteparret
Bente Tang og Jens Tylvad samt fodermesteren
Christina.
Siden april 2005 har de nemlig været en af
PROGRAM:
Kl. 19.00
Velkomst ved kvægrådgiver Troels Bjørn,
Vestjysk Landboforening.
Kort præsentation af ejendommen ved
Bente og Jens.
Herefter opdeling i hold, som cirkulerer
mellem fire poster med faglige emner. Der
er afsat 20 min. pr. post og fem min. pause
mellem hver post.
Post 1:
STED: Malkestalden
EMNE: Den tekniske del af Herd Navigator
– Hvordan virker udstyret?
Lattec fremviser det tekniske udstyr, der er
installeret i malkestalden som led i Herd
seks testbesætninger for forsøgsprojektet
med in-line målinger af mælk. Det kulminerede
foreløbigt i januar, da analysesystemet
Herd Navigator blev præsenteret som en
trestjernet verdensnyhed på Agromek og
oven i købet tildelt årets Agromek-pris.
Et par års hemmelighedskræmmeri er derfor
afløst af jævnlige besøg af interesserede
fra hele verden. Uanset om de kommer fra
Japan, Canada eller Holland, følger de typisk
Jens og Bentes arbejde i malkestalden under
morgenmalkningen frem til kl. 7.
Under malkningen kan der fra hver enkelt
Bente Tang og Jens Tylvad mødte hinanden på Asmildkloster Landbrugsskole i 1990 og har siden 1994 drevet
Hanninggaard sammen. De har fire børn i alderen 4-10 år.
Navigator projektet. Det forklares hvordan
al prøveudtagning er fuldautomatisk og
styres af at koen identificeres korrekt på
malkeplads.
Hvilke tekniske krav er der til malkeudstyr
og placering? Hvad er de daglige rutiner?
Post 2:
STED: Foderbordet/kontoret
EMNE: Herd Navigator i dagligdagen –
Hvordan bruger jeg som landmand/kon -
sulent programmet, og hvilke erfaringer er
der på gården?
Præsentation af brugerfladen. Praktiske
erfaringer med Herd Navigator, hvordan
bruger vi programmet i hverdagen.
Præsentationen kommer til at foregå via
projektor på en stor væg/port, så alle har
Bente Tang i malkestalden, hvor mælkeprøverne udtages direkte fra testkøerne og automatisk sendes videre
til analyseskabet, der også står i stalden.
ko automatisk tages en mælkeprøve, som der
få minutter senere ses et analyseresultat af på
computeren i staldkontoret. Uanset om det
er brunst, ketose eller mastitis.
”Jeg plejer at sige, at det er nogle af Danmarks
mest overvågede køer. Senest har
Svensk Mjölk fået direkte adgang til vores
gårddata, så man også i Sverige kan følge vores
besætnings aktuelle tilstand,” siger Bente
Tang.
Det handler om management
Det er primært hendes opgave at tjekke måleresultaterne,
hvilket hun typisk gør efter
både morgen- og eftermiddagsmalkningen.
”Det giver os et meget bedre indblik i
køernes energi- og proteinbalance, så vi hurtigere
kan være opmærksomme på problemer
med for eksempel foder og fange brunst
på det optimale tidspunkt”, siger Bente Tang.
De løbende målinger sættes automatisk
ind i den handleplan for besætningen, som
parret har fastlagt i samarbejde med egne
konsulenter og folkene bag Herd Navigator.
”Vi har for eksempel aldrig haft så travlt
med, at vores køer hurtigt skulle være med
kalv igen. Den slags ideer og klare meninger
om, hvordan vi gør tingene, var dog kun inde i
vores egne hoveder – og i praksis gjorde vi
det nok alligevel ikke helt sådan hele tiden.
Men nu er principperne lagt ind i Herd Navigator-systemet,
som i høj grad handler om
management,” siger Jens Tylvad, der selv står
for dagens insemineringer, når morgenmalkningen
og foderblandingen er overstået.
Åben gård på ”Hanninggaard”
mulighed for at se, hvordan programmet
ser ud. Der vises eksempler på alarmliste
og kokort.
Post 3:
STED: Foderladen
EMNE: Information om Herd Navigator
konceptet – Hvad er kravene til de landmænd,
der ønsker at investere i et anlæg,
og hvad kan jeg som landmand forvente af
systemet?
Kort præsentation af Dansk Kvægs rolle i
udviklingen af konceptet og deres rolle
fremover, når det hele bliver kommercialiseret.
Hvilke krav stilles til de landmænd, der ønsker
at anskaffe sig et anlæg? Hvad kan
landmanden forvente af Herd Navigator,
Bluetongue holder kvierne hjemme
Forsøgsarbejdet med Herd Navigator har
dog ikke kun omfattet køernes sundhed og
reproduktion. For at tjekke, om det er andre
forhold på gården, der spiller ind på resultaterne
af arbejdet med Herd Navigator, har
Hanninggaard også været et af Landscenterets
studielandbrug.
Det er således også resultaterne fra de 125
hektar jord ved Ganer Å, der er blevet fulgt
nøje. Her dyrkes selvfølgelig først og fremmest
græs og majs, men også 25 hektar hvede.
Gården har også 18 hektar frijord ved
Dejbjerg, som dog er bortforpagtet til en
økolog.
Kvierne plejer at blive sendt på græs på 40
hektar Natura 2000-eng ved Nissum Fjord,
som Bente Tangs forældre ejer, men på grund
af bluetonguegrænsen er det ikke muligt i år.
De bliver derfor i stedet i stalden sammen
med malkekøerne.
Maskinstationen høster græs og majs samt
sår majsene, mens resten klares af det maskinfællesskab,
som Hanninggaard har med
nabolandmændene H.C. Tylvad og I/S Spangsberg.
Det er et udvidet fællesskab, som også
omfatter græs- og kreaturvogne, fællesindkøb
og intern kornhandel.
Jens Tylvad er femte generation på slægtsgården,
som han og Bente Tang overtog i
1994 med 60 køer i bindestald. Løsdriftsstalden
med 125 køer blev bygget i 1999, hvor
der også blev ansat en medhjælper. Jens’ far
er dog stadig med i den daglige drift som
”traktorpilot og altmuligmand”.
hos gdr. Bente Tang og Jens Tylvad, Hanning, Skjern, onsdag den 11. juni kl. 19.00 på Hanninggaardvej 1, Hanning.
I samarbejde: Herd Navigator Danmark A/S, TEAM Kvæg og DLG
og hvilke resultater er opnået på testgårdene?
Post 4:
STED: Marken/plansilo
EMNE: Kort markvanding med aktuelle
problemstillinger.
Vi begynder i marken med en vurdering af
majsfremspiring og ukrudtbehandling.
Efterfølgende vurderes græsmarkerne, og
der tages en generel snak om gødskning,
etablering af græsmarker, slætstrategi og
trykskader.
Kl. 21.00: Afslutning med øl, sodavand og
pølser.
Alle interesserede er velkomne.
SIDE 12 JUNI 2008