Yachtskipper I - Projektopgave

Yachtskipper I - Projektopgave 

April 2010 

af Per Henning 

Sejlads med ”Mira” fra Tenerife til St. Thomas

Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 

Indholdsfortegnelse 

1 Baggrund ............................................................................................................................. 4 

1.1 Scenarium...................................................................................................................4 

1.2 Skibet.......................................................................................................................... 5 

1.2.1 Apteringsplan ......................................................................................................... 6 

1.2.2 Måling, registrering, klassificering & forsikring ................................................... 6 

2 Sejladsplanlægning.............................................................................................................. 7 

2.1 Informations kilder, herunder bøger & søkort ........................................................... 7 

2.2 Vejrrute - klimatologisk ............................................................................................. 7 

2.3 Tidevands- og strømforhold....................................................................................... 7 

2.3.1 Tidevand................................................................................................................. 7 

2.3.2 Strøm...................................................................................................................... 8 

2.4 Pirat-risiko.................................................................................................................. 8 

2.5 Waypoint fastlæggelse ............................................................................................... 9 

2.5.1 Kystnær sejlads ...................................................................................................... 9 

2.5.2 Storcirkel sejlads .................................................................................................... 9 

2.5.3 Nødhavnsliste....................................................................................................... 10 

2.6 Farvandsafmærkning................................................................................................ 10 

2.7 Forhold til myndigheder........................................................................................... 10 

2.8 Besætning................................................................................................................. 11 

2.8.1 Kvalifikationer ..................................................................................................... 11 

2.8.2 Sundhed................................................................................................................ 12 

2.9 Vagtplan ................................................................................................................... 13 

3 Sejladsforberedelse............................................................................................................ 14 

3.1 Sejladsens varighed.................................................................................................. 14 

3.2 Proviantering............................................................................................................ 14 

3.3 Affaldsplan............................................................................................................... 15 

3.4 Brændstof ................................................................................................................. 15 

3.5 Dybgang & trim ....................................................................................................... 16 

3.5.1 Lastning & stuvning............................................................................................. 16 

3.6 Stabilitetsforhold...................................................................................................... 17 

3.7 Stabilitetsændringer.................................................................................................. 17 

3.7.1 Motorflytnings betydning for stabiliteten ............................................................ 18 

3.7.2 Ekstra dieseltankes betydning for stabiliteten...................................................... 18 

3.8 Udrustningskontrol................................................................................................... 19 

3.8.1 Nød- & redningsudstyr samt øvrigt sikkerhedsudstyr ......................................... 19 

3.8.2 Førstehjælpsudstyr & lægemidler ........................................................................ 19 

3.8.3 Navigationsmidler, kommunikationsudstyr samt meteorologisk udstyr.............. 20 

3.8.4 Brandbekæmpelsesmidler .................................................................................... 20 

3.8.5 Reservedele .......................................................................................................... 20 

3.8.6 Personligt udstyr................................................................................................... 20 

3.9 Afgangs- & ankomstprocedurer............................................................................... 21 

3.10 Vagtskifteinstruks .................................................................................................... 21 

3.11 Vejrudsigt, synoptisk vejrruteplanlægning .............................................................. 22 

3.12 Skippers instruks ...................................................................................................... 22 

3.13 Udarbejdelse og kontrol af deviationstabel.............................................................. 23 

4 Sejladsen og dens overvågning ......................................................................................... 24 

4.1 Daglige observationer .............................................................................................. 24 

4.2 Daglig inspektion ..................................................................................................... 24 

4.3 Vejr- og farvandsudsigter......................................................................................... 24 

Side 2 af 56


4.4 Skibsdagbog ............................................................................................................. 24 

4.5 Maskindagbog.......................................................................................................... 25 

4.6 Positionsbestemmelse .............................................................................................. 25 

4.6.1 Positionsbestemmelse vha. terrestrisk navigation................................................ 25 

4.6.2 Astronomisk positionsbestemmelse vha. to ikke samtidige solhøjder................. 25 

4.6.3 Kontrol af deviationstabel.................................................................................... 28 

4.7 Kollisionsrisikovurdering vha. radarplot ................................................................. 28 

4.8 Førstehjælpssituation - Sygehistorie ........................................................................ 29 

5 Bilag A - Afgangshavn - Santa Cruz de Tenerife............................................................ 31 

6 Bilag B - Ankomst Havn - Charlotte Amalie på St. Thomas .......................................... 32 

7 Bilag C - Linietegning (uddrag) ...................................................................................... 33 

8 Bilag D - Sejlplan ............................................................................................................ 34 

9 Bilag E - Litteratur- og Søkortliste.................................................................................. 35 

10 Bilag F - November Routing Chart ................................................................................. 37 

11 Bilag G - Tidevandsforhold............................................................................................. 37 

12 Bilag H - Strømforhold.................................................................................................... 38 

13 Bilag I - Waypoint Plan................................................................................................... 40 

14 Bilag J - Storcirkel Sejlads .............................................................................................. 41 

15 Bilag K - Mulige Nødhavne ............................................................................................ 42 

16 Bilag L - Checkliste for førstehjælpsudstyr & lægemidler ............................................. 44 

17 Bilag M - Checkliste for nød- og redningsudstyr............................................................ 45 

18 Bilag N - Checkliste for navigationsmidler..................................................................... 47 

19 Bilag O - Checkliste for kommunikationsudstyr............................................................. 48 

20 Bilag P - Checkliste for meteorologisk udstyr ................................................................ 49 

21 Bilag Q - Checkliste for brandbekæmpelsesmidler......................................................... 50 

22 Bilag R - Checklister for Afgangs- & Ankomstprocedurer............................................. 51 

23 Bilag S - Fuldstændig deviationsundersøgelse ved omsvajning ..................................... 52 

24 Bilag T - Checkliste for daglig inspektion ...................................................................... 53 

25 Bilag U - Beregning af Azimut og højde hb ud fra formel ............................................. 54 

26 Bilag V - Udsætning af stedliner i Funders Stedliniekort ............................................... 55 

27 Bilag W - Radarplot......................................................................................................... 56 

Side 3 af 56


1 Baggrund 

1.1 Scenarium 

Opgaven tager udgangspunkt i en tænkt fritidssejlads fra de kanariske Øer - nærmere bestemt Santa 

Cruz de Tenerife (bilag A) - til Charlotte Amalie på St. Thomas (bilag B) med skonnerten Mira 

med start i november måned. 

Uanset at det faktiske skib Mira måtte være godkendt til sejlads med passagerer, så er denne 

opgave lavet under den forudsætning, at Mira alene er et fritidsfartøj. 

Der gives ingen garanti for rigtigheden af oplysninger om skibet Mira. Nogle oplysninger er 

indhentet fra forskellige kilder, mens andre er opdigtede af hensyn til at kunne færdiggøre opgaven. 

I forbindelse med mit arbejde med opgaven har jeg bestræbt mig på at udarbejde checklister og 

beregningsprogrammer, som jeg ved senere lejligheder kan benytte og evt. udbygge. 

Side 4 af 56


1.2 Skibet 

Type: Tomastet jagtrigget skonnert 

Hjemhavn: København 

Kaldesignal: OXEY 

Rig Slettoppet 

Fjernkending Jagtbygget 

Bruttoregistertons: 39,29 brt* 

Deplacement: 60,00 tons 

Skroglængde: 18,50 m 

Længde overalt: 27,50 m 

Bredde: 5,05 m 

Dybgang, midtskibs: 1,68 m 

Dybgang, for: 1,49 m 

Dybgang, agter: 1,87 m 

Sejlareal: 270 kvm. 

Mastehøjde over vandlinien: 20,00 m 

Hastighed for sejl: op til 10 knob 

Hovedmotor: 180 HK Detroit Diesel 

Marchhastighed: 7,50 knob 

Hjælpemaskine: 25 HK ISUZU 

Byggeår 1898 

Byggested Rasmus Møller, Fåborg 

Uddrag af linietegning samt en sejlplan findes henholdsvis i bilag C og bilag D. 

Side 5 af 56


1.2.1 Apteringsplan 

1.2.2 Måling, registrering, klassificering & forsikring 

Mira er et dansk skib med en dansk ejerkreds (danske statsborgere). 

Da Mira er bygget længe før 18. juli 1994 hvor den nye lov om skibsmåling trådte i kraft er skibet 

målt efter den gamle lov om skibsmåling. Målingsresultatet var 39,29 BRT. 

Da bruttomålet overstiger 20 og Mira’s længde er mellem 15 og 24 meter er Mira optaget og 

registreret i skibsregisteret og tildelt kendingsbogstaverne OXEY. Et dansk nationalitetsbevis er 

udstedt. 

Skibet er forsikret i ”Dansk Træskibs-Assurance” [tænkt selskab]. 

Side 6 af 56


2 Sejladsplanlægning 

2.1 Informations kilder, herunder bøger & søkort 

Til brug under sejladsen er der udvalgt en passende samling af litteratur og søkort. 

Litteraturen dækker fortrinsvis lovkrav, navigation, meteorologi, sømandskab og førstehjælp. 

De udvalgte søkort dækker sejladsområdet samt nærtliggende områder, som evt. måtte finde 

anvendelse som nødhavn eller ændret destination. 

Litteraturlisten og listen over søkort findes i bilag E. 

2.2 Vejrrute - klimatologisk 

Routing Chart benyttes til at fastlægge den planlagte rute på basis af statistiske metrologiske 

forhold (se bilag F). Sejladsen planlægges til sidste del af november måned for at undgå orkan 

sæsonen, og derfor benyttes det kort som dækker november måned. 

På distancen fra Tenerife til St. Thomas ønskes det at benytte det forholdsvise retningsstabile 

passatvindssystem nord for ækvator. For at nå ind i dette system, må det planlægges at starte 

sejladsen med sydvestlige kurser for at nå området nordvest for Kap Verde ud for Afrikas kyst. 

Som det ses af bilag F kan man - ud fra de statistiske data med en sandsynlighed på ca. 75 % - 

forvente vindretninger fra øst til nordøst på store dele af ruten, svarende til sejlads agten for tværs 

til læns på styrbord halse. Statistisk kan vindhastighederne med disse vindretninger forventes at 

ligge i området 0-3 Beaufort (0-5 m/s) i 1/3 af tiden, i området 4 Beaufort (5-8 m/s) i 1/3 af tiden 

samt i området 5-6 Beaufort (8-14 m/s) ligeledes i 1/3 af tiden. 

2.3 Tidevands- og strømforhold 

2.3.1 Tidevand 

Tidevandsforhold undersøges som forberedelse på anløb af havne, samt passage af snævre løb. Det 

skal undersøges for såvel vandstand ved ebbe og flod (tide), som for forekomster af tidevandsstrøm 

(tidal stream). 

Som eksempel på en undersøgelse er tidevandsforholdene for destinationen Charlotte Amalie 

gengivet i bilag G for december 2010. I tabellen er tidevandshøjden opgivet i fod med Mean Lower 

Low Water, som referencehøjde. Det ses af tabellen, at flodhøjden er relativ beskeden - i 

størrelsesordenen omkring en fod - hvorfor vi ikke planlægger særlige forholdsregler. 

Side 7 af 56


2.3.2 Strøm 

De fremherskende strømforhold under rejsen er - som statistisk information - gengivet i Routing 

Chart (se bilag F). Her er tale om to sammenhængende strømsystemer: Den kanariske Havstrøm og 

Den Nordlige Ækvatoriale Havstrøm. Disse havstrømme er mere indgående beskrevet i bilag H. 

Sejladsen er planlagt til at drage nytte af den medstrøm, som havstrømmene giver. For årstiden 

forventes en medstrøm af størrelsesordenen en ½ knob. 

2.4 Pirat-risiko 

Risiko for overfald af pirater under rejsen er vurderet ud fra udenrigsministeriets oversigt over 

rejseforholdsregler. 

Nedenstående lande og områder er undersøgt: 

Land/område Pirat risiko Anden terror & 

kriminalitet 

Marokko Ikke særligt anført En begrænset 

terror risiko i 

landet, ikke 

generelt 

voldeligt, 

tasketyveri mv. 

forekommer. 

Vest Sahara Ingen tilgængelig 

information. 

Mauretanien Ikke særligt anført, 

men en vis risiko 

kan nok påregnes. 

Kap Verde Ingen tilgængelig 

information. 

Vest Indien Ingen tilgængelig 

information. 

Side 8 af 56 

Øvrig information 

Marokko er et moderat 

og tolerant muslimsk 

land. Man bør dog 

alligevel overveje, om 

ens påklædning kan 

virke stødende, ligesom 

offentlig indtagelse af 

alkohol bør undgås. 

- Pga. ustabilitet i landet 

kunne jeg forestille mig 

Høj risiko for 

terror og 

bortførelser. 

- - 

en vis risiko. 

Alle rejser til 

Mauretanien, der ikke er 

nødvendige, frarådes. 

- Pirat risiko omtales i 

sejlerkredse, men jeg har 

ikke fundet tilfælde i 

2009. 

For at reducere risikoen for angreb fra pirater, er ruten lagt med stor afstand til Afrikas vestkyst. 

Kun i yderste nødstilfælde må Afrikas Mauretanske vestkyst benyttes som nødhavn.


2.5 Waypoint fastlæggelse 

Med udgangspunkt i afsnittene om vejrrute og strømforhold er sejladsens planlagte waypoints 

fastlagt fra afgangshavn til ankomsthavn (se bilag I). Der er dog også taget hensyn til sejladsens 

kystnære områder samt til muligheden for at opnå reduktion i distancen ved at følge storcirkler. 

2.5.1 Kystnær sejlads 

Under kystnær sejlads er det typisk passage af pynter, områder med grundt vand eller eventuelle 

trafikforhold, som afgør placeringen af de enkelte waypoints. For denne sejlads er det primært de to 

førstnævnte, som er bestemmende, da den overordnede rute ikke kræver passage af nogen stærkt 

trafikerede områder. Den kystnære sejlads vil foregår langs Tenerifes østkyst samt ved De 

Vestindiske Øer. 

2.5.2 Storcirkel sejlads 

For at begrænse den forventede sejlede distance planlægges det at følge en storcirkel fra waypoint 

5 (19° 12'0 N, 30° 00'0 W – Nordvest for Kap Verde) til waypoint 12 (18° 21'0 N, 62° 55'0 W – 

Nord for Anguilla). 

Hertil benyttes Storcirkel Kort - Nordlige Atlanterhav, hvor begge disse waypoints afsættes og 

forbindes med en kurslinie (bilag J). For hver 5° længdeændring aflæses nu et nyt waypoint, der 

hvor meridianerne skærer kurslinien. Herved fremkommer de mellemliggende waypoints 6 – 11 (se 

bilag I) 

Ved hjælp af konstruktion drejes det markerede storcirkelstykke ud til 17° 55'0 W –meridianen og 

distancen opmåles til 33° 10' svarende til 1870 sm. (se bilag J). Ved beregning med 

trigonometriske funktioner fås tilsvarende 1868 sm., hvilket vil sige at brugen af 

opmålingsmetoden i storcirkelkortet har været meget præcis i dette tilfælde. 

Hvis man i stedet vælger at sejle distancen mellem waypoint 5 og waypoint 12 efter en fast 

kompaskurs fastlagt ved hjælp af et merkator kort, fås distancen 1882 sm. 

Ved valget af den tillempede storcirkel, som indeholder alle waypoints 5-6-7-8-9-10-11-12, fås den 

tilsvarende distance til 1879 sm. 

Her ses, at det er en relativt begrænset reduktion i distance der opnås ved at følge en storcirkel eller 

en tillempet storcirkel i forhold til sejlads efter en fast kurs udsat i et merkator kort; når sejladsen 

foregår stort set parallelt med ækvator og på forholdsvis små breddegrader. 

Side 9 af 56


2.5.3 Nødhavnsliste 

Følgende mulige nødhavne og nødankerpladser kan om nødvendigt benyttes: 

• Øen Hierro vestsydvest for Tenerife, færgehavn ifm. byen Puerto de la Estaca 

• Kap Verde (ankerpladser) 

• Kap Verde, havn ifm. byen Mindelo på øen São Vicente 

• Antigua, ankerplads ved Island Harbour 

• Antigua, ankerplads/anløbsbro nord for South Hill Village 

• British Virgin Islands, anløbsbro ved Bitter End Yacht Club 

For yderligere detaljer, se bilag K. 

2.6 Farvandsafmærkning 

Sejladsen vil både forløbe i afmærkningssystemerne IALA-A og i IALA-B. 

På Tenerife vil det være system A som midt i Atlanten vil skifte til system B, som også anvendes i 

Vestindien. I system B anvendes rød sideafmærkning om styrbord, når skibet er for indadgående. 

Man skal dog nok ikke forvente en så detaljeret afmærkning i Vestindien, som man ser i 

eksempelvis danske farvande. 

2.7 Forhold til myndigheder 

Skillelinie mellem IALA-A og IALA-B afmærkningssystem. 

Skipper (skibsføreren) er overfor myndigheder ansvarlig for at skibet er sødygtigt. Skibets stand, 

udrustning, proviantering, besætningens antal og færdigheder skal være i orden. Ligeledes skal 

godt sømandskab udvises i forbinde med sejladsen. 

Side 10 af 56


For at kunne dokumentere forhold vedrørende skibet overfor de myndigheder, hvis virkefelter 

skibet måtte befinde sig i, medbringes ”skibspapirer". 

Til skibspapirerne hører: 

• målerbrev 

• nationalitetsbevis 

• stabilitetsbog 

• forsikringspolice 

• skibsdagbog 

• skibets kaldebevis 

• besætningsliste 

• evt. hyringskontrakter 

• besætningens gyldige pas 

• besætningens yachtskipper sønæringsbeviser 

• besætningens duelighedsbeviser i sejlads for fritidssejlere 

• besætningens duelighedsbeviser motorpasning 

• besætningens radiocertifikater 

Det er skippers ansvar, at de fornødne dokumenter forefindes. 

2.8 Besætning 

Besætningen til den planlagte sejlads består af 10 personer med varierende kvalifikationer og 

erfaringsgrundlag. 

Skipper sikrer at: 

• besætningsmedlemmernes gyldige pas dækker hele sejladsperioden med mindst en ekstra 

måned som buffer 

• kopi af relevante kvalifikationsdokumenter per besætningsmedlem forefindes 

2.8.1 Kvalifikationer 

Mindstekrav til kvalifikationer i forbindelse med den planlagte sejlads er: 

• 1 person med yachtskipper 1 sønæringsbevis 

• 1 person med yachtskipper 3 sønæringsbevis 

• 2 personer med duelighedsbevis i motorpasning 

Dette honoreres med følgende besætning, som sikrer at vagthavende navigatører har mindst 

yachtskipper 3 sønæringsbevis: 

Navn Rolle Dokumenteret 

kvalifikation 

Arne Arnesen Skipper Yachtskipper 1 

sønæringsbevis 

Bent Bentsen Navigatør Yachtskipper 1 

sønæringsbevis 

Side 11 af 56 

Erfaring 

Erfaren ocean sejler og 

detaljeret kendskab til skibet 

Erfaren ocean sejler og 

kendskab til skibet


Navn Rolle Dokumenteret 

kvalifikation 

Erfaring 

Carl Carlsen Navigatør Yachtskipper 3 Erfaren sejler i kystnære 

sønæringsbevis områder 

Dorte Ditlev Navigatør Yachtskipper 3 Erfaren sejler i kystnære 

sønæringsbevis områder 

Egon Egelund Motormand Duelighedsbevis i Erfaren ocean sejler og 

motorpasning detaljeret kendskab til skibet 

Frederik Frandsen Medhjælpende 

Duelighedsbevis i Erfaren sejler i kystnære 

motormand 

motorpasning områder 

Gustav Gravesen Hovmester Duelighedsbevis i Erfaren sejler i kystnære 

sejlads for 

fritidssejlere 

områder 

Hans Henriksen Sejlmager Duelighedsbevis i Sejlmager af profession og 

sejlads for 

Erfaren sejler i kystnære 

fritidssejlere områder 

Inge Ingmarsson Altmuligmand Duelighedsbevis i Erfaren sejler i kystnære 

sejlads for 

fritidssejlere 

områder 

Jens Jensen Altmuligmand - Erfaren sejler i kystnære 

områder 

2.8.2 Sundhed 

Inden sejladsens start er alle besætningsmedlemmer blevet pålagt at få foretaget en grundig 

lægeundersøgelse, samt om fornødent at få opdateret deres vaccinationer vedrørende: 

• stivkrampe 

• difteri 

• hepatitis-A 

Alle fremlægger lægens erklæring for skipper, som har gennemlæst disse og konstateret, at der ikke 

er konstateret sygdomme eller andre helbredsforhold, som kan være til fare for skib, den samlede 

besætning eller det enkelte besætningsmedlem. 

Det er vigtigt at have kendskab til helbredsforhold hos besætningen, som kan udgøre en fare, hvis 

de holdes skjulte. Eksempler herpå kunne være: 

• epilepsi, som er behandlet vha. regelmæssig medicinering 

• allergier, herunder også penicillinallergi 

• natteblindhed 

Alle besætningsmedlemmer bekræfter, at de følger regelmæssig tandpleje, og at de ikke har 

nuværende problemer med tænder. 

Til behandling af eventuel sygdom, uheld eller ulykker er skibet udstyret med en medicinkasse, 

som skipper holder opdateret. En checkliste for skibs beholdning af førstehjælpsudstyr og 

lægemidler findes i bilag L. 

Side 12 af 56


2.9 Vagtplan 

Der etableret 3 vagthold, som arbejder i 4 timers vagter: 

1. vagthold: AA, EE & JJ 

2. vagthold: BB, FF & II 

3. vagthold: CC, DD & HH 

GG er ikke på et fast vagthold, men indgår efter aftale med skipper. 

Vagterne er inddelt, så de følger et cykliske mønster: 

Lokal tid 1. døgn 2. døgn 3. døgn 4. døgn … 

24:00 – 04:00 1. vagthold 2. vagthold 3. vagthold 1. vagthold 

04:00 – 08:00 2. vagthold 3. vagthold 1. vagthold osv. 




20.00 – 24:00 3. vagthold 1. vagthold 2. vagthold osv. 

Ifm. tidszoneskift kan enkelte vagters varighed afvige med en time. 

Side 13 af 56


3 Sejladsforberedelse 

3.1 Sejladsens varighed 

Med viden om de statistiske metrologiske forhold samt sejladsen forventede udsejlede distance, 

kan antal døgn i søen estimeres. 

Af waypoint listen (bilag I) forventes en distance på ca. 3000 sømil. 

Ved en gennemsnitligt beholden fart på 7,5 knob få antal døgn: 

3000 sm / (7,5 sm/t x 24 t) = 16½ døgn 

Ved en mere beskeden gennemsnitlig beholden fart på 6,0 knob fås 21 døgn. Det besluttes at 

provianteringen mindst skal kunne række til 21 døgn. 

3.2 Proviantering 

Provianteringen gennemføres ud fra nedenstående estimerede forbrugstal: 

Mængde per 

besætningsmedle 

m per døgn i søen 

Side 14 af 56 

Bemærkning 

Drikkevand 3 liter Minimum halvdelen af dette medtages 

på flasker som sikkerhed mod evt. 

problemer med vandkvaliteten i 

drikkevandstanken. Tabletter til at 

desinficere tankens vandindhold 

anvendes. 

Fødevarer 2,5 Kg Da sejladsen gennemføres i område 

med høje dag- og nat-temperaturer, er 

det vigtig også at fokusere på 

holdbarheden af provianten. 

Det er hensigtsmæssigt først at bruge af 

de lettest fordærvelige fødevarer. 

Ferskvand 5 liter Til andre formål end drikkevand. 

Tabletter til at desinficere tankens 

vandindhold anvendes. 

Gas til madlavning 0,1 Kg 

Dertil skal lægge en sikkerhedsmargin, til at imødegå forlængelser af sejladsen og fordærvet 

proviant. 

Jævnfør afsnit 3.1 forventes sejladsen at tage 16½ døgn. Hvis der regnes men 22 dages sejlads 

(margin) for 10 besætningsmedlemmer fås: 

Drikkevand: 22 x 3 x 10 = 660 liter 

Fødevarer: 22 x 2,5 x 10 = 550 Kg 

Ferskvand: 22 x 5 x 10 = 1100 liter 

Flaskegas: 22 x 0,1 x 10 = 22 Kg


Det er i øvrigt væsentligt at notere udviklingen i forbruget ved at pejle ferskvandstankene og 

opgøre restbeholdningen af proviant dagligt. 

I forbindelse med lastning af proviant bortskaffes alt unødig emballage inden ombordtagning (i 

jolle eller på land), emballageaffaldet bortskaffes herefter på land. Dette har to formål, dels at 

reducere risikoen for at få skadedyr ombord (fx kakerlakker), delt for at undgå at sejle med større 

mængder af affald. 

3.3 Affaldsplan 

Bortskaffelse af affald skal planlægges så havmiljøet ikke belastes unødigt og miljølovgivningen 

overholdes: 

Sejladsområde Affaldsinstruks 

Alle områder • Olieaffald (maskinolier mv.) 

Alt opsamles og afleveres til bortskafning i land 

• Plastaffald 

Alt mases fladt og lægges i medbragte gennemsigtige kraftige 

plastsække, som - når de er fyldte - suges så flade som muligt vha. 

Mindst 25 sømil 

fra kysten 

Særlige områder - 

Caribien - 

og mindst 12 

sømil fra kysten 

Almindelige 

områder og 

mindst 12 sømil 

fra kysten 

Sættere end 12 

sømil. 

støvsuger, og stuves til senere bortskafning i land. 

• Træ og andet ikke plastic indpakningsmateriale 

kan om fornødent smides udenbords, men opsamles fortrinsvis som 

plastmaterialerne. 

• Nedbrydeligt levnedsmiddel affald 

kan hældes overbord 

• Nedbrydeligt levnedsmiddel affald 

kan hældes overbord 

• Toilet opsamling 

kan udtømmes i dette område 

Ingen udtømning 

Dette skema placeres som opslag i kahytten, da dette er et krav for skibe over 12 m jf. Lov om 

beskyttelse af havmiljøet. 

3.4 Brændstof 

Uanset at sejladsen er planlagt til at gennemføres for sejl indgår det i forberedelsen at alle 

dieseltanke fyldes op inden afgang. 

Ud fra maskinens forbrugstal for diesel beregnes antal timer, hvor skibet kan anvende brændstof til 

fremdrift. 

Mulige antal timer med maskinel fremdrift beregnes ved at dividere timeforbruget af diesel ved 

marchhastighed (målt i liter per time) op i den samlede beholdning af diesel (målt i liter). 

Der skal tillige tages hensyn til, at skibets elforsyning er afhængig af anvendelse af maskinen, så 

derfor må periodisk anvendelse af maskinen påregnes. 

Side 15 af 56


3.5 Dybgang & trim 

Da der ikke kendes nogen ladeskala for skibet, bestemmes i stedet nedtrykningsvægten T ud fra 

den omtrentlige formel herfor. T angiver det antal tons som vil nedtrykke skibets middeldybgang 

én centimeter: 

L ∗ B 18, 

5∗ 

5, 

05 

T = = = 0, 

78 t/cm 

120 120 

Til vurdering af ændringer i skibets trim beregnes skibets tilnærmede trim-moment ud fra formlen: 

L ∗ L ∗ B 18, 

5∗18, 

5∗ 

5, 

05 

S = = 

tm / cm = 0, 

91 tm/cm 

1900 1900 

3.5.1 Lastning & stuvning 

Det overvejes at installere to ekstra 800 l dieseltanke i skibet og konsekvenserne her af belyses. 

Tankenes egenvægt med fittings etc. anslås til 100 kg pr. stk. og diesels massefylde sættes til 0,83 

t/m3. 

Den anslåede vægt q for de to tanke bliver da: 

( 0, 

10t 

+ 0, 

83t 

/ m3∗ 

0, 

800m3) 

1, 

t 

q = 2 ∗ 

= 53 

Skibet forøgede dybgang Δd med disse to fyldte tanke beregnes til: 

q 1, 

53t 

Δ d = = = 2, 

0cm 

T 0, 

78t 

/ cm 

Da de to tanke tænkes placeret, så deres fælles massemidtpunkt ligger 5,85 m agten for skibets 

opdriftcenter (svarende til distancen d = 5,85 m), beregnes skibets forventede trimændring ud fra 

formlen: 

d ∗ q 5, 

85m 

∗1, 

53t 

Ændring i forskellen mellem dybgang for og agter: s = = 

= 9, 

8 cm 

S 0, 

91tm 

/ cm 

Sammenfattende kan de siges, at fra den oprindelige situation hvor skibet dybgang var: 

Tmiddel = 1,68 m 

Tfor = 1,49 m 

Tagt = 1,87 m 

vil skibet med de tænkte tanke nu ændre dybgang til: 

Tmiddel = 1,68 m + 0,02m = 1,70 m 

Tfor = 1,49 m + 0,02 m – 0,05 m = 1,46 m 

Tagt = 1,87 m + 0,02 m + 0,05 m = 1,94 m 

Side 16 af 56


3.6 Stabilitetsforhold 

Der gennemføres en eksperimentel bestemmelse af metacenterhøjden GMt. Bestemmelsen udføres 

ved at krænge skibet til en lille krængningsvinkel mens skibet ligger ved kaj i stille vejr med løse 

fortøjninger, så skibet kan krænge frit. 

På forreste mast tapes en lineal fast i horisontal position. Der fastgøres en lodline 3,21 meter over 

linealens skala, ligeledes på masten. 

Tre personer deltager i forsøget, en ”måler” og to ”flytbare vægte”. Med alle 3 personer anbragt i 

skibets centerline afmærkes lodlinens position på linealen med en fin tusch. De to personer, som 

anvendes til flytbare vægte vejes nu på en badevægt og den samlede vægt udgør 171 kg. 

For at tilvejebringe et tilstrækkeligt krængende moment klatrer de 2 personer ud i bomnokken på 

forreste masts bom, mens de holder fast i bomdirken. Bommen svinges ud over skibssiden mens 

afstanden til skibets centerlinie måles med en let line som holdes vinkelret på skibets centerlinie og 

hvis tamp de to personer holder, hvor deres fælles tyngdepunkt må formodes at være. Herefter 

sætter måleren et mærke på denne line, hvor den skærer skibets centerlinie. Ligeledes måler 

måleren distancen fra bommens midtpunkt og ind til centerlinien. Herefter sætter måleren et nyt 

mærke ved lodlinens nye position på linealen. 

Det samlede krængende moment kan nu bestemmes som summen af det moment de to personer har 

bidraget med og det moment, som bommens egenvægt på 100 Kg har bidraget med. 

Ved hjælp af linen opmåles de to personers moment-arm d1 til: 

d1 = 402 cm 

mens afstanden bommens midtpunkt d2 fås til 

d2 = 216 cm 

Det krængende moment M bliver da: 

M = 216 cm ∗100Kg 

+ 402cm 

∗171Kg 

= 90342 Kgcm 

Ved den relativt beskedne krængning, hvor udsvinget på linealen måles til 49 mm, kan den 

tværskibs metacenterhøjden omtrentlig bestemmes ud fra formlen: 

M b 90342Kgcm 

3210mm 

GMt = ∗ = 

∗ = 99cm 

Δ c 60000Kg 

49mm 

Skibet tværskibs metacenterhøjde ved små krængninger overstiger altså væsentligt det 

lovgivningsmæssige krav om GMt på minimum 15 cm. Dette er da også forventeligt, da Mira er et 

sejlskib. 

3.7 Stabilitetsændringer 

Side 17 af 56


3.7.1 Motorflytnings betydning for stabiliteten 

I forbindelse med overvejelse om totalrenovering af motoren, beregnes hvordan en midlertidig 

flytning af motoren fra den normale placering til en placering på dæk, vil få indflydelse på skibets 

stabilitet. 

Motoren vejer 720 Kg og dens tyngdepunkt er beliggende 1,70 m over kølens underkant. Ved en 

midlertidig flytning af motoren til dækket vil motorens tyngdepunkt ændre beliggenhed til 3,15 m 

over kølens underkant. 

Forskydningen GG1 af det samlede tyngdepunkt for skib og motor kan nu beregnes ud fra formlen: 

GG1 = 

q • d 0, 72t 

• ( 3, 

15m 

−1, 

70m) 

= 

~ 0,02 m 

Δ 

60t 

Det samlede tyngdepunkt forskydes altså ca. 2 cm opad, hvorfor metacenterhøjden reduceres 

tilsvarende fra 99 cm til 97 cm. Der er altså tale om en meget lille stabilitetsreduktion, som følge af 

den midlertidige motorflytning. 

3.7.2 Ekstra dieseltankes betydning for stabiliteten 

I dette afsnit belyses hvilke stabilitetsændringer, som den i afsnit 3.5.1 beskrevne etablering af 2 

ekstra dieseltanke, vil give anledning til. 

Jænvfør Mira’s stabilitetsbog er skibets tyngdepunkt beliggende 2.14 m over kølens underkant i 

afgangslastekonditionen, svarende til et deplacement på 60,0 tons: 

KG = 2,14 m 

Den samlede vægt af de 2 tanke, som overvejes var 1,53 t 

Den placering af tankene som overvejes, er 2,35 over kølen. 

Det nye tyngdepunkts placering kan nu beregnes ud fra vertikal momentberegning: 

Deplacement Tyngdepunkt ift Vertikalt 

og vægte underkant af køl moment 

[t] [m] [tm] 

Skib i afgangskondition 60.00 

2.14 128.40 

Vægt af overvejede tanke 1.53 

2.35 3.60 

Sum 61.53 

132.00 

Side 18 af 56


Det nye tyngdepunkts vertikale placering KG 1: 

132,00tm 

KG 1 = = 

61,53m 

2,145m ~ 2,15m 

Herefter bestemmes nu den nye tværskibs metacenterhøjde: 

GMt 1 = KG + GMt - KG 1 = 2,14m + 0,99m – 2,15m = 0,98m 

Altså må man påregne en reduktion af den tværskibs metacenterhøjde på ca. 1 cm svarende til en 

ny metacenterhøjde på GMt 1 = 0,98m ved helt fyldte dieseltanke. 

Det er dog væsentlig at gøre opmærksom på, at de tænkte tanke i halvfuld tilstand vil give 

anledning til frie væskeoverflader og dermed reduktion i stabiliteten. For at formindske denne 

reduktion i stabiliteten er de tanke, der overvejes installeret, smalle i tværskibs retning. Samtidig 

skal man i anvendelsen af tankene sikre sig, at en tank tømmes ad gangen, så kun den ene af 

tankene vil have fri væskeoverflade. 

3.8 Udrustningskontrol 

3.8.1 Nød- & redningsudstyr samt øvrigt sikkerhedsudstyr 

Inden sejlads gennemgås skibets beholdning af nød- og redningsudstyr samt andet 

sikkerhedsudstyr. Alle besætningens vagthavende navigatører deltager i gennemgangen, som 

udføres med støtte af checklister. En checkliste findes i bilag M. 

Manglende udstyr indkøbes inden sejladsen påbegyndes. 

3.8.2 Førstehjælpsudstyr & lægemidler 

For at sikre at der på skibet findes et velvalgt niveau af både førstehjælpsudstyr og lægemidler, 

vedligeholdes en checkliste. Den opdateres under hensyntagen til: 

• Besætningens størrelse (herunder fordeling mht. køn og alder) 

• Særlige behov for enkelte besætningsmedlemmer 

• Sejladsen forventede varighed 

• Hvor og på hvilken årstid sejladsen forventes at foregå 

• Særlige restriktioner mht. lægemidler hos de myndigheder, som skibet kan forventes at 

komme i forbindelse med, fx om beholdning af nogle lægemidler kan betragtes for forsøg 

på indsmugling af narkotika 

Et eksempel på en checkliste findes i bilag L. 

Side 19 af 56


3.8.3 Navigationsmidler, kommunikationsudstyr samt meteorologisk udstyr 

Til den planlagte sejlads skal skipper sikre, at der på skibet forefindes nødvendigt udstyr til 

navigation, kommunikation samt til at overvåge udviklingen i vejrforhold. Udstyrets omfang 

afhænger blandt andet af skibets størrelse og det område, som sejladsen er planlagt til. 

Det er vigtigt at overveje dublering af udstyr, eller et vist ”overlap” mellem det valgte udstyrs 

funktionalitet, så skibet sikkerhed ikke bringes i fare, hvis blot en enkelt komponent måtte svigte. 

Checklister for nødvendige navigationsmidler, kommunikationsudstyr samt meteorologisk udstyr 

til denne planlagte sejlads findes i bilagene N, O og P. 

3.8.4 Brandbekæmpelsesmidler 

Til brandbekæmpelse er skibets udstyr baseret på anvendelse af vand, CO2 og pulver. Herudover er 

skibet også forsynet med brandtæpper. 

• Vand anvendes primært til brand i skibets træværk og til køling ifm. brand. 

• CO2 til brand i lukkede rum, herunder maskinrum og el-tavle. 

• Pulver slukning med ABC pulver kan anvendes til de fleste brande, men vil kræve en stor 

efterfølgende rengøringsindsats. 

En checkliste for skibets brandslukningsudstyr findes i bilag Q. 

3.8.5 Reservedele 

Et udvalg af reservedele medtages på sejladsen. Sådanne reservedele omfatter dele til maskine 

(ekstra impeller, brændstoffilter, supplerende smøreolie, leverandørens foreslåede reservedele mv.), 

dele til brug for navigationen (ekstra pærer til lanterner, reserve horn, ekstra kortbordsgrej mv.), 

dele til rig og sejl (blokke, sjækler, tovværk, sygrej mv.). 

Foruden reservedel medtages også et bredt udvalg af værktøj til at løse de opståede 

reparationsopgaver. 

3.8.6 Personligt udstyr 

Det er pålagt det enkelte besætningsmedlem at medtage personligt udstyr. Herunder hører: 

• Beklædning til hele turen 

• Søtøj 

• Solcremer og skygge-hatte 

• Håndklæde(r) 

• Mobiltelefon 

Side 20 af 56


• Evt. dykkerudstyr (aftales nærmere med skipper) 

Service, viskestykker, vaskepulver, håndsæbe, wc-papir findes på skibet. 

3.9 Afgangs- & ankomstprocedurer 

Checklister for afgang og ankomst er forberedt. De opdateres om fornødent baseret på nye 

erfaringer og eventuelt nyt udstyr. 

Checklisterne findes i bilag R. 

3.10 Vagtskifteinstruks 

Tilkommende vagthold møder klar 10 minutter før holdet overtager vagten. 

Afgående vagthavende navigatør briefer det tilkommende vagthold mht.: 

• bestikket 

• styret kurs devierende, beholden kurs og fart 

• Vejrsituation, vejrets udvikling gennem vagten, seneste vejrmeldinger og vejrkort 

• Sejlføringen 

• Seneste observationer 

• Batterikapacitet 

• Evt. skader på materiel eller besætningsmedlemmer 

Afgående vagthavende navigatør underskriver skibsdagboden. 

Tilkomne vagthavende navigatør gennemlæser afgående vagtholds optegnelser i skibsdagbogen og 

underskriver at vagten overtages. 

Herefter påhviler det tilkomne vagthavende navigatør at opdatere skibsdagbogen med 

nedenstående oplysninger inklusiv tidsangivelse: 

• vagtholdets besætningsmedlemmer 

• vindretning, vindstyrke og sø 

• skydække, nedbør og sigtbarhed 

• barometerstand og lufttemperatur 

• gisset sted (fornyet bestemmelse) 

• styret kurs, devierende, misvisende og retvisende 

• beholden kurs ifølge GPS kompas 

• logvisning (distance og fart) 

• fremdrift (sejl eller motor) 

• motortimevisning 

• sejlføring 

• lanterneføring 

• andre forhold, som skønnes relevante 

Side 21 af 56


3.11 Vejrudsigt, synoptisk vejrruteplanlægning 

Den planlagte rute i denne opgave er fastlagt ud fra statistisk information om vejr- og strømforhold 

i det område, som skal gennemsejles. Men under selve sejladsen vurderer skipper og navigatører 

løbende vejret, og skipper kan med baggrund i udviklingen i vejrholdene vælge at afvige fra den 

planlagte rute, som den er defineret af waypointplanen (bilag I). 

Inden afgang samt løbende under oceansejladsen indhentes synoptisk vejrinformation fra: 

• egne visuelle observationer 

• skibets måleudstyr: barometer/barograf og termometre (luft- og havtemperaturer) 

• vejrmeldinger via navtex (samt radio og vhf når dette er muligt) 

• synoptiske vejrkort via faksimile 

• synoptiske bølgekort med angivelse af signifikant bølgehøjde 

Hvis der er risiko for tropiske cykloner inspiceres barografen ofte og barometerstanden noteres i 

skibsdagbogen hver hele time. Dette sker for at kunne vurdere hvor skibet befinder sig i forhold til 

cyklonen. 

Under den kystnære sejlads skal de lokale vejrmelding og udsigter tillægges en stor vægt, da disse 

(i modsætning til vejrkort) vil medtage informationer om lokale vejrforhold (sø- og landbriser, 

føhnvinde, etc.). 

Bølgekort er interessante for at kunne vurdere med hvilken fart sejladsen kan forventes at foregå i 

det pågældende område. I passatvindsbæltet vil disse kort med stor sandsynlighed vise at 

bølgeudbredelsen med til at forøge skibets fart på den valgte kurs. 

3.12 Skippers instruks 

Vagthavende navigatør har ansvaret for skibets navigation og sikkerhed under sin vagt. 

Instruks til vagthavende navigatør: 

• har til stadighed viden om skibets øjeblikke position (gisset sted) 

• ved oceansejlads, foretager positionsbestemmelse minimum hver 4. time (indføres 

umiddelbart i søkort og noteres i dagbogskladde) 

• ved kystnær sejlads, fortages positionsbestemmelse ved terrestrisk navigation minimum 

hver ½ time (indføres umiddelbart i søkort og noteres i dagbogskladde) 

• indhenter og analyserer vejrkort samt indhenter vejrudsigt mindst hver 4. time 

• indfører oplysninger fra dagbogskladden i skibsdagsbogen umiddelbart efter end vagt 

Under følgende forhold orienteres skipper øjeblikkeligt: 

• hvis der opstår tvivl om skibets position 

• hvis der sker afvigelse fra planlagt rute 

• hvis der opstår risiko for kollision 

• hvis der sker alvorlige uheld med skib eller besætning 

Side 22 af 56


• hvis der modtages nødsignal fra andre fartøjer 

• hvis der sker uventede omslag i vejret 

• hvor vagthavende navigatør i øvrigt finder det nødvendigt 

3.13 Udarbejdelse og kontrol af deviationstabel 

Inden sejladsen påbegyndes, men med al udrustning i den placering som forventes under sejlads, 

gennemføres en fuldstændig deviationsundersøgelse. 

Mira fortøjes til en duc d’albe, så skibet kan forhales hele vejen rundt om duc d’alben og dermed 

hele kompasrosen rundt. Dette skal ske i ryk af ca. 10° på kompasset, det vil naturligvis ikke være 

muligt præcist at ramme 10°, 20°… osv. som den styrede kurs devierende; men det betyder mindre, 

når blot den styrede kurs devierende præcist aflæses og noteres i tabel (se bilag S). 

Samtidig findes et tydelig mærke på land, som kan pejles fra skibet og findes i søkortet. Mærket 

skal være i en god afstand, så små ændringer i mærkets retvisende pejlinger under skibet 

omsvajning bliver ubetydelige. 

Til denne deviationsundersøgelse vælges et mærke, som af søkortet aflæses til en pejlevinkel på 5° 

misvisende. 

For hver ca. 10° forhaling pejles mærket over skibets hovedkompas og aflæsningerne noteres i 

skemaet i bilag S. 

To kurver for skibet deviation som funktion af henholdsvis styret kurs misvisende og styret kurs 

devierende kan nu let fremstilles på millimeterpapir ved at lade en blød kurve følge (ikke 

nødvendigvis passerer gennem alle) de noterede punkter i bilag S. 

Side 23 af 56


4 Sejladsen og dens overvågning 

4.1 Daglige observationer 

Løbende gennem sejladsen udføres daglige observationer mht. positionsbestemmelse, vejrforhold 

samt skibets sødygtighed. Observationerne er mere indgående beskrevet under vagtskifteinstruks 

(afsnit 3.10) samt i dette kapitels afsnit. 

4.2 Daglig inspektion 

Der gennemføres en daglig inspektion af skibet for at identificere muliges trusler mod skibets 

sødygtighed. En checkliste er udarbejdet hertil (se bilag T) og den udbygges løbende. Gennemførte 

inspektioner noteres i skibsdagsbogen og ikke-ubetydelige trusler beskrives heri. 

4.3 Vejr- og farvandsudsigter 

Under sejladsen skal den vagthavende navigatør løbende holde sig orienter om vejret. Egne 

observationer suppleres med information fra følgende kilder: 

Kystnære områder 

(havområde A1) 

Øvrige områder 

(havområderne A2, 

A3 dog ikke A4) 

• Udsigter og varsler via almindelig radio 

• Udsigter og varsler via VHF 

• Evt. vejrkort via internet 

samt også 

• Navtex med printer (til skrevne informationer) 

• Facsimile, til modtagelse af vejrkort 

• Navtex med printer (til skrevne informationer) 

• Facsimile, til modtagelse af vejrkort 

Specielt er vejrkortene værdifulde, da de blandt andet giver mulighed for kursomlægninger for at 

undgå eller i det mindste komme i den bedst mulige position i forhold til eventuelle tropiske 

cykloner (sejladsen ligger dog i en periode, hvor sandsynligheden for cykloner er ringe). 

4.4 Skibsdagbog 

Skibet er pligtigt til at føre skibsdagbog, da sejladsen foregår udenfor undtagelsesområdet. 

Skibsdagbogen skrives på basis af en kladde, og den opdateres mindst i forbindelse med vagtskiftet 

her fjerde time. 

Side 24 af 56


I skibsdagbogen indføres oplysning med tidsangivelse (skibsuret) om: 

• afsejlingstidspunkt, destination, besætning og vejrforhold 

• position, kurs (rv., mv. og dv.), loggens distancevisning og fart; under ocean sejlads 

mindste hver 4 time; under kystnær sejlads hver ½ time 

• vejrforhold: vindretning og styrke, skydække, sø og barometerstand mindste hver 4 time 

• vagtskifter 

• passage af sø-afmærkninger 

• observation af andre skibe (evt. aspekt og CPA hvor det er relevant) 

• andre observationer, som skønnes relevante 

4.5 Maskindagbog 

Da skibets fremdrivningsmaskineris effekt er mindre end 749 kW stilles der ikke noget krav om at 

der føres maskindagbog. Men for hurtigt at kunne skabe sig et overblik over maskinens stand er det 

valgt at føre en dagbog, som med klokkestelsangivelse efter skibsuret indeholder oplysninger om: 

• maskinens start tidspunkt 

• maskinens stop tidspunkt og antal anvendelsestimer 

• maskin-inspektioner (fx brændstoffilter checket, smøreolietemperatur, omdrejningstal) 

• udskiftning af sliddele 

• vedligeholdelseseftersyn 

• reparationer 

• andet som skyndes relevant 

4.6 Positionsbestemmelse 

4.6.1 Positionsbestemmelse vha. terrestrisk navigation 

Under den kystnære sejlads benyttes den terrestriske navigation til stedbestemmelse. Her benyttes 

mærker og pejlinger af genstande som kan identificeres i søkort, fyrlinier, afstandsmåling og 

vinkelmåling vha. radar, samt endelig kontrol vha. lodskud. 

Positionsbestemmelser med tidsangivelser indføres i skibsdagbogen. 

4.6.2 Astronomisk positionsbestemmelse vha. to ikke samtidige solhøjder 

Som supplement til den terrestriske navigation benyttes den astronomiske navigation til 

positionsbestemmelse. Dette sker primært ud fra bestemmelse af stedlinier, som tangenter til 

ligehøjdecirkler, samt evt. også som breddebestemmelse ved meridianpassage. Et eksempel på 

førstnævnte er beskrevet i det efterfølgende. 

Til at bestemme skibets position ved passagen at waypoint 5 den 24. november benyttes to ikke 

samtidige stedlinier baseret på måling af solhøjder vha. sekstant. De to højdeaflæsninger sker til 

Side 25 af 56


tidspunkterne henholdsvis 11:05:00 GMT og 15:20 GMT. Ved at vælge at observere med denne 

tidsforskel fås stedliner, som indbyrdes skærer hinanden – om ikke vinkelret – så med et tydeligt 

skæringspunkt. 

Som gisset sted benyttes waypoint 5 (bilag I) direkte: 19º 12’0 N, 30º 00’0 V 

(Af hensyn opgaven er 1992 almanak benyttet som eksempel. Det skulle naturligvis have været en 

almanak gældende for det pågældende år, hvor sejladsen finder sted). 

Ved første observation 11:05:00 UT af solens underkant: 

O Obs. højde 33º 33’0 

idk (index korrektion) - 0’2 

kimingdaling (øjenhøjde 2,5m) - 2’8 

----------- 

O Apparant højde 33º 30’0 

rettelse (halvdiameter, lower limp) 14’8 

----------- 

central højde, ho1 33º 44’8 

Side 65 i almanakken for den 24. november giver: 

GHA dkl (d = 0,5 regnet med fortegn) 

11:00 UT: 348º 18’0 S 20º 38’8 

Rettelse for 5m 00s minutter: 1º 15’0 (fra minuttabellens 

”increments & corrections”) 

d-korrektion fra tabel: 0’0 

------------- --------------- 

349º 33’0 S 20º 38’8 

Gisset længde 30º 0’0 

LHA 319º 33’0 

Azimut Zn og højden Hb beregnes ved hjælp af trigonometrisk formel lagt ind i et excel regneark 

(se bilag U) idet den gissede bredde er N 19º 12’0. Herved fås for første observation: 

Zn1 = 133º 3’1 

Hb1 = 33º 49’0 

Det ses, at da den beregnede højde hb1 er større end den målte ho1, ligger skibets stedlinie (som er 

vinkelret på azimut-retningen og tangent til ligehøjdecirklen) længere væk fra solens 

nedlægningspunkt end beregningspunktet (a1), nemlig med en afstand til beregningspunktet 

svarende til forskellen i højderne mål i bueminutter, som svarende til sømil - altså ca. 4 sømil. 

Dette indsættes i Funders Stedliniekort, se bilag V). 

Side 26 af 56


Ved anden observation 15:20:00 UT af solens underkant, hvor gisset sted er 19º 12’ N br, 30º 

32’0 V lgd. 

Den gissede position er opmålt i søkortet, da skibet gennem 4 timer og 15 minutter - på beholden 

kurs 270º retvisende - har sejlet med en fart gennem vandet på 6,6 knob og med en strømsætning 

på ca. 0,5 knob vestlig, afstedkommet af den nordlige ækvatoriale havstrøm. De 6,6 + 0,5 = 7,1 

knob, svarer derfor til en udsejlet distance på 30,2 sømil. 

Ved måling af solhøjden fås: 

O Obs. højde 44º 3’0 

idk (index korrektion) - 0’2 

kimingdaling (øjenhøjde 2,5m) - 2’8 

----------- 

O Apparant højde 44º 00’0 

rettelse (halvdiameter, lower limp) +15’3 

----------- 

central højde, ho2 44º 15’3 

Side 65 i almanakken for den 24. november giver: 

GHA (d = 0,5 regnet med fortegn) 

15:20:00 UT: 48º 17’3 S 20º 40’8 

Rettelse for 20m 00s: 5º 00’0 (fra minuttabellens 

”increments & corrections”) 

d-korrektion fra tabel: 0’2 

------------- --------------- 

53º 17’3 S 20º 41’0 

Gisset længde 30º 32’0 

LHA 22º 45’3 

Azimut Zn og højden Hb beregnes ved hjælp af trigonometrisk formel lagt ind i et excel regneark 

(se bilag U) idet den gissede bredde N 19º 12’0. Herved fås for det andet tidspunkt: 

Zn2 = 210º 22’8 

Hb2 = 44º 18’8 

Igen ses det, at den beregnede højde hb2 er større end den målte ho2 og dermed ligger skibets 

stedlinie (som er vinkelret på azimut-retningen) længere væk fra solens nedlægningspunkt end 

beregningspunktet (a2), nemlig med en afstand til beregningspunktet svarende til forskellen i 

højderne målt i buemålsminutter som svarende til sømil; altså ca. 3,5 sømil. Dette indsættes i 

Funders Stedliniekort, se bilag V). 

I Funders Stedliniekort forskydes stedlinien fra første observation (stiplet linie) med den udsejlede 

distance. Den anden stedline optegnes, og positionen bestemmes hermed af skæringen mellem de 

to med blåt markerede stedlinier til 19º 16’ N, 30º 33’ V. 

Side 27 af 56


4.6.3 Kontrol af deviationstabel 

I forbindelse med terrestriske og astronomiske pejlinger kontrolleres skibets deviationstabel med 

løbende intervaller. 

En sådan kontrol gennemføres ifm. den første astronomiske observation omtalt i afsnit 4.6.2, hvor 

skibet med styret kurs retvisende på 270° pejler solens nedlægningspunkt over skibets 

hovedkompas. 

Pejlingen sammenholdes med solens azimut således: 

Solens nedlægningspunkts pejling devierende: pejl. dv. 134° 

Rettelse for deviation (med fortegn): +x° 

Rettelse for vestlig misvisning (med fortegn): +(-1)° 

Pejlet nedlægningspunkt retvisende: 133° 

Deviationen bestemmes nu let: 134° + x -1 = 133° => x =0° eller dv. = 0° 

Dette sammenholdes med deviationstabellen i bilag S, som for styret kurs rv. 270 giver 0°. 

Altså viser denne kontrol, at deviationstabellen er valid på denne sejlede kurs. 

4.7 Kollisionsrisikovurdering vha. radarplot 

Under en del af sejladsen, som gennemføres for motor med en konstant fart på 6.4 knob og en fast 

kurs på 271° retvisende, samt med skibets radar indstillet til ”relativ motion” observeres et andet 

fortøj, herefter benævnt P. Da fartøjerne ærmer sig hinanden og da P’s aspekt vurderes til at være 

rødt og med lille vinkel, er der risiko for kollision. Ved den indbydes placering er det samtidig 

”Mira”s pligt at gå af vejen for fartøjet P, hvis situationen kræver det. 

For at vurdere risikoen for kollision udføres nu et radarplot, se bilag W. P’s position P1 plottes i et 

plottediagram, hvor skalaen 1 cm = 1 sm benyttes. Præcis 5 minutter efter plottes P igen hvorved 

positionen P2 indtegnes i diagrammet. Endelig gennemføres et kontrolplot P3 præcist 2 minutter og 

30 sekunder efter det andet plot, for at undersøge om P har holdt en fast kurs og en konstant fart. 

Af plottet ses at de tre punkter P1, P2 og P3 ligger på en ret linie, hvilket indikerer at fartøjet P har 

holdt en fast kurs, såfremt det har sejlet med en kontant fart. Da afstandene mellem P1, P2 og P3 i 

plottet forholdstalsmæssigt svarer til de forløbne tider 5 og 2,5 minutter, har P’s fart være ret 

kontant (1,6 sm svarer til 5 minutter som 0,8 sm svarer til 2,5 minutter). 

Af plottet ses nu at ”Mira” går foran fartøjet P og at den forventede tætteste afstand mellem 

fartøjerne - CPA - vil være 1,0 sm. Ved forholdstalsregning er tidspunktet for dette - TCPA – 

beregnet til klokken 11:30. Det giver umiddelbart ikke nogen mening at tale om Bow Crossing 

Time - BCT – men ved hjælp af forholdstal kan det beregnes, at P forventes at krydse ”Mira”s 

kølvand 11:36:30 og det i en afstand af ca. 2,1 sm. 

Ved at afsætte ”Mira”s udsejlede distance i tidsrummet mellem observationerne P1 og P3, ud fra 

punktet P1 og modsat ”Mira”s kurs fås punktet Q. Retningen fra Q til P3 angiver nu P’s faktiske 

kurs retvisende, som aflæses til 130° r.v. 

Side 28 af 56


Det vurderes på dette tidspunkt, at en afstand - CPA - på 1 sømil er fuldt tilstrækkeligt for at undgå 

kollision. Men vagthavende navigatør beslutter dog også over VHF at kontakte P for at redegøre 

for ”Mira” hensigter på basis af plottet. P bekræfter, at ”Mira” kan holde på med kurs og fart. 

”Mira”s vagthavende navigatør overvåger herefter om situationen udvikler som forventet, for evt. 

at kunne gribe ind hvis noget uforudset skulle indtræffe. 

4.8 Førstehjælpssituation - Sygehistorie 

Under en stagvending rammes et af besætningsmedlemmerne i hovedet af bommen med skade til 

følge. Personen falder om på dækket og tilsyneladende taber personen kortvarigt bevidstheden. 

For at standse ulykken gøres følgende: 

• vagthavende navigatør sikre sig at der ikke længere er risiko for at blive ramt af bommen 

(da der er vind i sejlene på den ny halse) og løber så frem til den tilskadekomne 

• vagthavende navigatør giver ordre om at rorgængeren skal falde af til halvvind for at sikre 

stabile og rolige bevægelser ombord med begrænset krængning 

• da der løber tovværk over dækket ønsker vagthavende at få tilskadekomne i sikkerhed 

under dæk, men tør ikke iværksætte dette før der er rimelig vished for at der ikke er tale om 

kraniebrud eller brud på hvirvler i nakke eller ryg 

• derfor gennemføres en hurtig undersøgelse af tilskadekomne: 

- bevidsthedstrin: Tilskadekomne begynder at reagere på tale (bevidsthedstrin 2) 

- vejrtræning: Der er åndedræt gennem frie luftveje 

- intakte nervebaner: Kan føle hænder og føder 

• den tilskadekomne gør mine til at forsøge at komme på benene, men dette forhindres med 

held gennem rolig overtalelse, da det er vigtigt at sikre sig at dette ikke vil føre til 

yderligere skader 

• kraftig blødning kan nu konstateres i regionen omkring øje og tinding, vagthavende 

undersøger nu med fingrene om der kan konstateres brud på kranie og hvirvler samtidig 

med at der spørges til om tilskadekomne føler smerte i de områder der undersøges 

• først da der ikke kan konstateres brud og med hjælp fra flere besætningsmedlemmer, 

bringes den tilskadekomne i sikkerhed under dæk, og det vurderes at ulykken er standset 

Tilskadekomne anbringes i delvis siddende stilling. Blod fra ansigtet tørres bort og det konstateres, 

at der stadig er kraftig blødning fra venstre øjenbryn. Tilskadekomne virker forvirret og lettere 

konfus. 

Blødning forsøges standset med kompression af våd og kølig klud (køkkenrulle), som holdes mod 

såret. Tindingen - og hovedet i øvrigt - undersøges endnu en gang for brud, lykkeligvis kan der 

ikke konstateres brud. 

Førstehjælpskassen finder frem (se indhold i bilag L). 

Efter nogen tids kompression med sterilt gazekompressor kan det meste blod tørres bort omkring 

såret med rent vand og gase. Selve såret og dets umiddelbare omgivelser renses med desinficerende 

chlorhexadin 2% . Såret fremtræder i øvrigt rent og sårkanterne lukkes sammen ved anvendelse af 

et antal suturtapestrips. 

Side 29 af 56


Dato og tidspunkt for uheldet noteres i skibsdagbogen og det noteres at bevidsthedstabet har været 

under 10 sekunder, samt at tilskadekomne ikke kan huske selve slaget, men kan resonere, at 

bommen må have ramt. Det næste han husker er, at andre stod over ham og ruskede i ham. Det 

konstateres og noteres, at vejrtrækning er normal og at pulsen er lettere forhøjet, ca. 95 slag pr. 

minut. 

Skipper vurderer, at der ikke er akut behov for at afbryde rejsen eller for at kalde assistance fra den 

øvrige skibsfart, så signalflag W og VHF radioen forbliver urørte. 

Tilskadekomne holdes under observation det næste døgn. Det noteres, at personen klager over 

kvalme, som dog senere fortager sig mens smerten fra selve slaget opleves som mere udtalt. 

Tilskadekomne tilkendegiver, at han ser sig i stand til at fortsætte rejsen. 

Skipper vurderer endeligt, at rejsen fortsættes frem mod den planlagte destination, såfremt der ikke 

indtræffer forværringer. 

Side 30 af 56


5 Bilag A - Afgangshavn - Santa Cruz de Tenerife 

Side 31 af 56


6 Bilag B - Ankomst Havn - Charlotte Amalie på St. Thomas 

Side 32 af 56


7 Bilag C - Linietegning (uddrag) 

Side 33 af 56


8 Bilag D - Sejlplan 

Side 34 af 56


9 Bilag E - Litteratur- og Søkortliste 

Litteraturliste 

Titel Nr. Udgiver Datering Udgave Check 

Lov og Regler 

Søvejsregler Søfartsstyrelsen/ 

Weilbach 

2007 9. udgave 

Søret for fritidssejlere Weilbach 2007 5. udgave 

Navigation 

Kort 1 – INT1 Kort & 

Matrikelstyrelsen 


Navigation 1-10 Weilbach 

Navigatørens Guide til 

Gudmundsson & 

4. udgave 

sejladsplanlægning 

Sørensen 

5011 Symbols & Abbreviations Admirality 4. edition 

The Nautical Almanac 2010 NP314 2009 

Sight Reduction Tables H.O. 249, 

Vol. 1-3 

National Imagery 

and Mapping 

Agency 

Admirality Sailing Directions 

Africa Pilot vol. 1 NP1 Admirality 2009 14 

West Indies Pilot Vol 1 NP70 Admirality 2004 3 

West Indies Pilot Vol 2 NP71 Admirality 2008 15 

Pilot Books 

Atlantic Islands (Azores, Canaries, 

Madeira and Cape Verdes) 

Cruising Guide to Virgin Islands Imray 

Virgin Anchorages Imray 

Meteorologi 

Meteorologi og Oceanografi for 

Skibsofficerer 

Sømandskab mv. 

Sømandskab og kommunikations for 

Yachtskippere 

Imray 2004 

Lærebog i GMDSS Fiskericirklen & 

Skagen 

Weilbach 2003 1. udgave 

Weilbach 2008 2. udgave 

Skipperskole 

Side 35 af 56 


Skibets Elektronik Fiskericirklen 2006 1. udgave 

International Code of Signals 2007 

Førstehjælp 

Førstehjælp for sejlere Weilbach 1998 1. udgave


Søkortliste 

Titel Nr. Int. Nr. Skala Seneste 

opdatering 

Santa Cruz de Tenerife BA 1847 1:12.500 24-dec-2009 

Apps. to S. Cruz de Tenerife, Puerto de BA 1858 1:10.000 – 26-jun-2008 

S. Sebastian de la Gomera, S. Cruz de la 

Palma and apps. 

1:75.000 

Gran Canaria to Hierro BA 1869 1:300.000 12-okt-2006 

Islas Canarias to Nouakchott BA 3134 1:1.250.000 12-okt-2006 

Arguipelago dos Acores to the 

Arguipelago de Capo Verde 

BA 4115 1:3.500.000 16-okt-2003 

Lisboa to Freetown BA 4104 INT. 104 1:3.500.000 07-aug-2003 

Arquipelago de Cabo Verde BA 366 1:500.000 21-jul-1989 

Ports in Arquipelago de Cabo Verde BA 367 1:12.500 – 

1:150.000 

02-maj-2002 

Recife to Dakar BA 4215 INT. 215 1:3.500.000 29-maj-2003 

Trinidad to the Mid-Atlantic Ridge BA 4407 1:3.500.000 23-okt-2003 

Caribbean Sea BA 4402 INT. 402 1:2.750.000 05-jun-2003 

Anguilla to Puerto Rico showing the 

Approaches to the Virgin Islands 

BA 130 1:282.600 01-feb-1974 

Approaches to Anguilla BA 2047 1:15.000- 

1:50.000 

29-sep-1995 

Anegada to Saint Thomas BA 2006 1:100.000 27-jun-2002 

Saint Thomas Harbor BA 2183 1:12.500 17-sep-1998 

Harbours and Anchorages in the British 

Virgin Islands 

BA 2020 1:12.500 03-nov-1995 

Saint Croix BA 485 1:60.000 16-dec-1994 

Anguilla to Guadeloupe BA 1025 INT. 4182 1:300.000 27-jul-2007 

Funders Stedliniekort Br. 5º - 62º 

Storcirkelkort Nordlige Altanterhav 

Routing Chart North Atlantic Ocean 

November 

5124(11) 1:50.000.000 

Side 36 af 56 

Check


10 Bilag F - November Routing Chart 

De røde kurslinier danner baggrund for sejladsens planlagte waypoints 

. 

Kilde: Udsnit af Routing Chart North Atlantic Ocean November 5124(11) 

11 Bilag G - Tidevandsforhold 

Kilde: NOAA – Tides & Currents 

Link: http://tidesandcurrents.noaa.gov 

Side 37 af 56


12 Bilag H - Strømforhold 

Den Kanariske Havstrøm 

Strømmens sætning ses af nedenstående figur, som viser gennemsnit for oktober, november og 

december måned. Strømmens fart er i størrelsesordenen 0,2 – 0,6 knob. 

Kilde: ”The Canary Current” Joanna Gyory, Arthur J. Mariano, 

Edward H. Ryan 

http://oceancurrents.rsmas.miami.edu/atlantic/canary.html 

Visning af ”upwelling” i forbindelse med den kanariske havstrøm. 

Side 38 af 56


Den Nordlige Ækvatoriale Havstrøm – North Equatorial Current 

Strømmens sætning ses af nedenstående figur, som viser gennemsnit for oktober, november og 

december måned. Strømmens fart er i denne periode i størrelsesordenen ¼ knob. 

Kilde: ” The North Equatorial Current” Barbie Bischof, Elizabeth Rowe, 

Arthur J. Mariano, Edward H. Ryan 

http://oceancurrents.rsmas.miami.edu/atlantic/north-equatorial.html 

Side 39 af 56


13 Bilag I - Waypoint Plan 

WayPoint Plan 

Chart Way 

Point 

Position 

Number Nr. Latitude Longitude 

BA 1847 1 28° 27'3 N 16° 14'9 W Santa Cruz indsejling 

BA 1869 2 28° 09'0 N 16° 25'4 W 

BA 1869 3 28° 01'0 N 16° 32'0 W Forlader Tenerife's kyst 

BA 4104 4 23° 12'0 N 21° 10'0 W 

BA 4104 5 19° 12'0 N 30° 00'0 W C Nordvest for Kap Verde 

BA 4115 6 19° 25'0 N 35° 00'0 W C 

BA 4115 7 19° 32'0 N 40° 00'0 W C 

BA 4107 8 19° 36'0 N 45° 00'0 W C 

BA 4107 9 19° 26'0 N 50° 00'0 W C 

BA 4107 10 19° 09'0 N 55° 00'0 W C 

BA 4402 11 18° 46'0 N 60° 00'0 W C 

BA 2047 12 18° 21'0 N 62° 55'0 W C Nord for Anguilla 

BA 2006 13 18° 17'0 N 64° 48'5 W 

BA 2006 14 18° 17'5 N 64° 53'0 W 

BA 2183 15 18° 19'0 N 64° 55'5 W Indsejling til Charl. Am. 

BA 2183 16 18° 19'9 N 64° 55'7 W Charlotte Amalie Havn 

Storcirkel Waypoint description Cource Leg Distance Distance 

WP del af 

rv 

Accumulated 

storcirkel between WPs between WPs [Nautic Miles] 

Side 40 af 56 

207° 20.5 20.5 

216° 9.9 30.4 

221° 383 413 

244° 552 965 

273° 285 1250 

271° 285 1535 

271° 284 1819 

268° 285 2104 

267° 285 2389 

265° 286 2675 

261° 169 2844 

268° 108 2952 

277° 4.3 2957 

302° 2.8 2960 

348° 0.9 2961


14 Bilag J - Storcirkel Sejlads 

Waypoint 5 og 13 afsættes og forbindes med kurslinie (røde linie) 

Ved drejning/flytning af storcirkelbuen bestemmes distancen ved aflæsning af buemålet: 

Side 41 af 56


15 Bilag K - Mulige Nødhavne 

Øen Hierro vestsydvest for Tenerife, færgehavn ifm. byen Puerto de la Estaca: 

27° 46' 42" N, 17° 54' 04" W 

Kap Verde: byen Mindelo på øen São Vicente: 

16° 53' 11" N, 24° 59' 60" W 

Antigua, ankerplads ved Island Harbour: 

18° 15' 30" N, 63° 0' 6" W - undersøg dybdeforhold! 

Side 42 af 56


Antigua, ankerplads/anløbsbro nord for South Hill Village 


British Virgin Islands, anløbsbro ved Bitter End Yacht Club: 


Side 43 af 56


16 Bilag L - Checkliste for førstehjælpsudstyr & lægemidler 

Forslag baseret på Søfartsstyrelsens ”Førstehjælp for sejlere” (1998). 

Førstehjælpsudstyr 

Forbinding 

Checkliste for Førstehjælpsudstyr 

Antal Beskrivelse Check 

2 Saks 

1 pincet, flad 

1 pincet, spids 

2 digitaltermometre 

1 blodtryksmåler 

evt. stetoskop 

1 Pocket Mask indblæsningsmaske 

1 folio varmetæppe 

evt. oppustelig frakturskinne (Urias® bandage), til ben 

evt. oppustelig frakturskinne (Urias® bandage), til arm 

30 Sikkerhedsnåle 

2-3 nåle til splintudtagning 

1 Propil-pencil (lygte) 

2 ds Sæbe, hudneutral & uparfumeret til rengøring af sår (evt. 

sæbespåner) 

1 tandfyldningsnødsæt 

Checkliste for forbindingsudstyr 


3 pk 5 stk susurtape / steristrips til sårrande 

2 elastikbind (10 cm x 2m og 6cm x 2m) 

5 sterile gazekompressor 

4 sterile absorberende forbindinger 

3 sterile kompresforbindinger 

ca. 50 hæfteplaster i varierende størrelser 

2 ruller englehud fikseringstape 

1 trekantet tørklæde ”Mitella” 

5 par engangshandsker, latex 

Side 44 af 56


17 Bilag M - Checkliste for nød- og redningsudstyr 

Checkliste for Nød- og Redningsudstyr 


2 Redningeflåder, 12 pers. Incl. Proviant og SART 

2 Sidste inspektionsdato for redningsflåder, ok? 

1 EPIRB med GPS 

- EPIRB data korrekthed kontrol 

16 Redningsveste, oppustelige incl. fløjte og blink og tilhørende livline 

16 Sidste inspektionsdato for redningsveste, ok? 

5 Ekstra gaspatroner til redningsveste 

2 Hestesko redningskrans med lysbøje 

2 sæt Pyrotekniske nødsignaler: Nødraketter, hånd- og røgblus 

1 Håndholdt VHF 

1 Radar reflektor 

Checkliste for andet sikkerhedsudstyr 


1 Fastmonteret elektrisk lænsepumpe 

1 Hovedanker med kæde (min 100 m) 

1 Reserveanker med kæde (min 75 m) 

2 Manuelle lænsepumper 

2 Drivankre 

1 Nedstryger 

1 Stor boltsaks 

1 Lille boltsaks 

2 Knive (ved nedgang) 

Side 45 af 56


Lægemidler mv. 

Checkliste for lægemidler mv. 

Antal Beskrivelse Receptpligtig Check 

300 Pamol 

100 ml chlorhexadin 2% (sårrensning) 

200 ml chlorhexadin sprit (decinficering) 

10 søsygetabletter, fx cyclizin 

3 Penicillin behandlinger (fx feroxymethyl) ja 

2 Zitromax behandliger (fx til personer med penicillin 

allergi) 

ja 

1 Sulfapræparat behandling ja 

1 fl Chloramphenicol ja 

1 fl næsespray, fx xylometazolin 1mg/ml mod 

infektioner i næse mv. 

ja 

10 stesolid ja 

1 metoclopramid stikpiller á 20 mg mod kvalme og 

opkastning, fx maveinfektioner 

? 

1 pk loperamid tabletter á 2 mg mod diaré (og kun til 

? 

diaréen er stoppet) 

1 fl lactulose mikstur 667 mg/ml mod forstoppelse 

1 pk Antihistaminer mod allergi ja 

Det kan alternativt overvejes at anskaffe en forud sammenstykket førstehjælpskasse med 

medicinlister. Det kan blandt andet ske gennem Bluewatersupplies 

(http://www.bluewatersupplies.com/seamedic.htm) , hvor man under Seamedic kan tilkøbe flere 

moduler. Her er det anbefalede mindste kit til sejlads over Atlanten modul 1 + 2/3 + 4 (ca. 620 £), 

men man skal selv tilkøbe selve medicinen. 

Også organisationer som Maritime and Coastguard Agency har tilgængelige lister over anbefalet 

medicinsk udstyr og medicin for handelsskibe og fiskerfartøjer (Merchant Shipping Notice MSN 

1768 (M+F)). 

Side 46 af 56


18 Bilag N - Checkliste for navigationsmidler 

Checkliste for Navigationsmidler 


1 Hovedkompas, magnetisk 

1 Satellitkompas 

1 Pejlekompas 

1 Kortplotter med ekkolod og indbygget AIS (Automatic Identification 

System) 

1 Håndholdt kortplottet 

1 Håndholdt GPS (kun længder og bredder) 

1 Radar Furuno (3 cm) 

1 Søur, elektronisk 

1 Søur, elektronisk, reserve 

1 Log, elektronisk 

1 Ekkolod 

1 Håndlod, minimum 8m 

1 Sekstant 

2 Kikkerter – vandtætte 

1 Kikkert med pejlekompas 

Side 47 af 56


19 Bilag O - Checkliste for kommunikationsudstyr 

Checkliste for Kommunikationsudstyr 


1 VHF radio, stationær 

1 VHF håndholdt (batteristørrelse AA) 

1 Kortbølgeradio 

1 Satellit-telefon 

1 sæt Signalflag 

- Gæsteflag for lande som kan forventes anløbet 

2 Håndlygter med morseafbryder (batteristørrelse A) 

- ekstra batterier 

Side 48 af 56


20 Bilag P - Checkliste for meteorologisk udstyr 

Checkliste for Meteorologisk Udstyr 


1 Skibsbarometer 

1 Barograf 

1 Navtex med printer 

1 Facsimile, furuno FAX-30 (til modtagelse af bla. vejrkort) 

1 Stationær vindmåler (fart og retning) 

1 Håndholdt vindmåler 

2 Termometre (luft) 

1 Termograf 

1 Havvandstermometer 

1 Luftfugtighedsmåler 

Side 49 af 56


21 Bilag Q - Checkliste for brandbekæmpelsesmidler 

Checkliste for Brandbekæmpelsesmidler 


2 5 kg bærbare CO2 nær maskinrummet 

1 5 kg bærbar CO2 nær kabys 

1 Elektrisk Brandpumpe med slange og dyse 

2 6 kg bærbare pulverslukkere 

2 Brandtæpper 

Side 50 af 56


22 Bilag R - Checklister for Afgangs- & Ankomstprocedurer 

Afgangs-checkliste 

Nr Beskrivelse Check 

1 Opdateret vejr og farvandsudsigt modtaget? 

2 Opdateret vejrkort modtaget? 

3 barometer aflæst? 

4 Sø-ur ok? 

5 Skib er gjort sø-klart (surringer og placering af løse genstande)? 

6 Havnemyndigheder er adviseret om afrejse og planlagt destination? 

7 Told- og immigrationspapirer ok? 

8 Ferskvandsbeholdning ok? Noteret i skibsdagbog? 

9 Proviantbeholdning ok? 

10 Brændstofbeholdning ok? Beholdning noteret i skibsdagbog? 

11 Spænding på batterier ok? Noteret i skibsdagbog? 

12 Oliestand på motor ok? 

13 Motor kører, gear ok? 

14 Ankerspil fungerer ok? 

15 Hovedkompas og GPS kompas kontrolleret og sammenlignet, ok? 

16 Lanterne kontrolleret, ok? 

17 VHF radio kontrolleret, ok? 

18 GPS og kortplotter kontrolleret, ok? 

19 Ekkolod kontrolleret, ok? 

20 Radar kontrolleret, ok? 

21 Nationalitetsflag ok? 

22 Gæsteflag til mulige anløbshavne ok? 

23 Besætning, alle ombord? 

24 Besætning briefet af vagthavende navigatør om planlagte manøvre? 

25 Ifm. afgangen er manøvrelydsignal afprøvet (korrekt signal!!!). Ok? 

26 Ifm. afgangen checkes log. Ok? 

Ankomst-checkliste 

Nr Beskrivelse Check 

1 Havneforhold kontrolleret (søkort, andovningkort, havnelods) 

2 Told- og immigrationspapirer klar? 

3 Gæsteflag sat? 

4 Signalflag Q sat? 

5 Havnemyndigheder kontaktet? 

6 Sejl surret behørigt? 

7 Motor, gear og skrue ok? 

8 Anker, kæde og ankerspil ok? 

9 Fortøjningstrosser klar på dæk? 

10 Fendere klar? 

11 Ekkolod aktivt og ok? 

12 Besætning briefet af vagthavende navigatør om planlagte manøvre 

og deres opgaver? 

Side 51 af 56


23 Bilag S - Fuldstændig deviationsundersøgelse ved omsvajning 

Denne ”undersøgelse” tjener kun til illustration og indeholder ikke virkelige data! 

Skibets kurs 

under 

aflæsningen 

St. k. dv. 

[°] 

Pejling over 

hoved- 

kompasset 

Pejling dv. 

[°] 

Pejling målt 

fra søkortet 

Pejling mv. 

[°] 

Beregnet deviation Beregnet Styret Kurs 

Misvisende 

Fra kompas til kort: 

Pejling dv = 7 

dv (med fortegn)= +x 

Pejling mv = 5 

altså: 

pejling dv + dv = pejling mv 

dvs: 

dv = pejling mv - pejling dv 

dv. beregnet 

[°] 

Side 52 af 56 

Fra kompas til kort: 

St. kurs dv = 1 

dv (med fortegn) = +(-2) 

St. kurs dv = -1 

St. k. mv. 

[°] 

1 8 5 -3 -2 

11 7 5 -2 9 

20 6 5 -1 19 

32 5 5 0 32 

39 4 5 1 40 

49 3 5 2 51 

62 2 5 3 65 

71 1 5 4 75 

82 1 5 4 86 

89 3 5 2 91 

99 2 5 3 102 

110 3 5 2 112 

121 4 5 1 122 

131 4 5 1 132 

138 5 5 0 138 

151 6 5 -1 150 

160 7 5 -2 158 

172 7 5 -2 170 

182 8 5 -3 179 

191 9 5 -4 187 

201 8 5 -3 198 

211 7 5 -2 209 

219 7 5 -2 217 

229 6 5 -1 228 

241 6 5 -1 240 

552 6 5 -1 551 

259 6 5 -1 258 

271 5 5 0 271 

278 5 5 0 278 

291 4 5 1 292 

299 4 5 1 300 

311 5 5 0 311 

322 6 5 -1 321 

328 6 5 -1 327 

341 7 5 -2 339 

351 8 5 -3 348


24 Bilag T - Checkliste for daglig inspektion 

En gennemgang alene ud fra checklisten vil ikke være tilstrækkelig. Det vil også være behov for en 

visuelt inspektion af hele skibets tilstand. 

Checkliste for daglig inspektion af skibet 

Område Beskrivelse Check 

Rig & tovværk Stag og vanter intakte – fri for ”lus”? 

Intet skamfilet tovværk? 

Flossede/skadede syninger i sejl? 

Knob intakte? 

Opkvejlet og rydeligt? 

Skrog mv. Bundvand ved kølsvin? 

Er alt surret og rydeligt? 

Fungerer lænsepumpe? 

Nogle skader på skrog? 

Nogle skader på dæk og ruf? 

Ror, unormalt slør? 

Motor Smøreoliestand ok? 

Kølevæskestand ok? 

Ingen tegn på udskivende olie? 

Salt kølevand cirkulerer, se udløb? (checkes ved hver start) 

El Spænding ok? (behov for ladning) 

Sikringspanel ok? 

Skibselektronik fungerer? 

Tankindhold Pejling af brændstoftanke? 

Beholdning af ferskvand? 

Beholdning i holdingtank? 

Proviant Tørt? 

Mængde tilstrækkelig til resten af sejladsen? 

Fri for skadedyr? 

Besætning Fuldtallig og ved godt mod? 

Sygdomme? 

Side 53 af 56


25 Bilag U - Beregning af Azimut og højde hb ud fra formel 

En lille Excel model er opbygget ud fra formlerne i Navigation 5 – Astronomisk Navigation, afsnit 

9.6: 

Beregning til stedlinie 1 ved waypoint 5: 

Beregning til stedlinie 2 ved waypoint 5: 

Side 54 af 56


26 Bilag V - Udsætning af stedliner i Funders Stedliniekort 

Side 55 af 56


27 Bilag W - Radarplot 

Side 56 af 56

Yachtskipper I - Projektopgave

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?