ud i europa - Fonden for Entreprenørskab

lærervejledning
ud i europa
Et undErvisningsmatErialE for 4.- 7. klassE

Lærervejledning
indholdsfortegnelse
1. indledning ........................................................................................... 3
3. Skematisk oversigt over forløbet ........................................................ 3
4. oversigt over trinmål og kompetencer for de enkelte fag ................... 4
5. Materialeliste ...................................................................................... 7
6. Beskrivelse af lektionerne .................................................................. 8
6.1 Lektion 1+2: regioner og ressourcer .................................................. 8
6.2 Lektion 3: T-shirten ............................................................................. 9
6.3 Lektion 4+5: Vores eget produkt ........................................................ 12
6.4 Lektion 6: Hvorfor mon? .................................................................... 15
6.5 Lektion 7: Bundlinjen ........................................................................ 15
7. evaluering ......................................................................................... 19
Copyright © 2008
fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af dette
materiale eller dele af det er ikke tilladt ifølge gældende
dansk lov om ophavsret.
ud i Europa - forløb for 4.-7. klasse
1. udgave 2008
forlag
fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise
Ejlskovsgade 3d
dk – 5000 odense C
tlf.: 65 45 24 61
fax: 65 45 24 99
E-mail: gsk@ffe-ye.dk
www.ffe-ye.dk
iSBN
87-90386-42-6
ud i Europa er udarbejdet af fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise
danmark i et samarbejde med den europæiske nonprofit entreprenørskabsorganisation
Ja-YE Europe og med støtte fra fonden the Citi foundation.
2

indledning
undervisningsforløbet ”ud i Europa” er planlagt, så eleverne opnår kompetencer
indenfor brugen af samfundets ressourcer. i dette undervisningsforløb
er samfundets ressourcer set bredt. målet er, at eleverne erkender,
at et samfunds ressourcer består af en bred vifte af delelementer. disse
delelementer bidrager hver især til at skabe ikke bare elevernes egen
hverdag, men et komplet samfund. målet er også en forståelse for ressourcernes
bevægelighed mellem de enkelte lande og regioner, en forståelse
for konsekvenser af egen brug af ressourcer og en forståelse for, hvordan
behovet for en ressource opstår. denne forståelse er væsentlig for at kunne
udvikle færdigheder inden for området.
Elevernes kompetenceudvikling tilstræbes gennem tilegnelse af viden og
udvikling af færdigheder i virkelighedsnære aktiviteter.
undervisningsforløbet er tværfagligt og henvender sig primært til 4.-7.
klassetrin.
”ud i Europa” giver eleverne mulighed for at arbejde frem mod en række af
de mål og udvikle nogle af de kompetencer, der er beskrevet i fælles mål
for fagene.
undervisningsforløbet består af 7 lektioner.
3

3. Skematisk oversigt over forløbet
Begreberne introduceres
lektion 1, introduktion
Begreberne bliver til viden gennem
eksempler
lektion 1+2, aktivitet 1+2
den nye viden bruges i selvvalgt
sammenhæng
lektion 3+4+5, aktivitet 3+4+5
arbejdet sættes i perspektiv i en større
sammenhæng
lektion 6, aktivitet 6
Spillet viser i hvilken grad, eleverne har
nået de tilsigtede mål
lektion 7, aktivitet 7
4

Trinmål
4. oversigt over trinmål og kompetencer
for de enkelte fag
Trinmål efter 6. klasse som ”ud i europa” arbejder frem mod
FaG
dansk
Matematik
CFK
det skrevne sprog
- læse
det skrevne sprog
- skrive
det talte sprog
sprog, litteratur,
kommunikation
arbejde med tal og
algebra
kommunikation og
problemløsning
matematik i anvendelse
TriNMÅL
interview, forespørgsel og oplyse om fagligt stof
Bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen,
bl.a. stikord og plancher
lytte aktivt og følge op med analytiske og vurderende
spørgsmål
skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer
indsamle stof og disponere et indhold samt skrive fra
idé til færdig tekst
Bruge illustrerende billeder i egne tekster, så det passer
til tekstens kommunikation
skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik
Bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde,
diskussion, fremlæggelse og fremførelse
søge information på forskellige måder samt forholde
sig til resultaterne
fortolke, perspektivere og ”forholde sig” ud fra umiddelbar
oplevelse og begyndende analytisk forståelse i
samspil med andre
Benytte erfaringer fra hverdagen sammen med arbejdet
i skolen ved opbygningen af talforståelse
Benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige
udregninger
kende til procentbegrebet og forbinde begrebet med
hverdagserfaringer
kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer
samarbejde med andre om at anvende matematik ved
problemløsning
Problemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nære
samfundsliv
arbejde med enkle procentberegninger, herunder ved
rabatkøb
5

Trinmål
Trinmål efter 6. klasse som ”ud i europa” arbejder frem mod
FaG
Natur/teknik
CFK
arbejdsmåder og
tankegange
den fjerne
omverden
den nære omverden
menneskets samspil
med naturen
TriNMÅL
stille spørgsmål med udgangspunkt i egne ideer og
fremsætte hypoteser som grundlag for undersøgelser
formidle egne og andres undersøgelser ved hjælp af
relevante fremstillingsformer
give begrundede svar ved at sammenstille egne erfaringer
og informationer andre steder fra
opsamle, ordne og formidle data og informationer
redegøre for karakteristiske træk ved regionale områder
med udgangspunkt i egne forhold
knytte sammenhænge mellem oplysninger fra tematiske
kort og den virkelighed, de repræsenterer
kende alment geografisk navnestof fra regioner og
stater i vores egen og andre verdensdele
sammenligne geografiske forhold, der er karakteristiske
for udvalgte regioner og stater i vores egen og
andre verdensdele
Beskrive og fremdrage sammenhænge i enkle produktionsprocesser
fra hverdagen
Beskrive og fremdrage karakteristiske træk ved lokalområdet
og sammenligne med områder, der har en
anden struktur
redegøre for eksempler på ressourcer, der har betydning
for planter, dyr og menneskers levevilkår
6

Kompetencer
Kompetencer som ”ud i europa” arbejder frem mod
FaG
dansk
Matematik
Natur/teknik
KoMpeTeNCer
den mundtlige
dimension
funktionel læsning
skriftsproget
Problembehandling
modellering
ræsonnement
kommunikation
Empiri
repræsentation
modellering
Perspektivering
HVordaN?
Eleverne bruger sproget i varierende sammenhænge,
opsamling af viden i fælles forum og meningsdannelse
i forbindelse med fælles undren
Eleverne omsætter det læste ord til handling
Eleverne afpasser skriftsprog til formålet med det
skrevne
Eleverne omsætter oplysninger fra hverdagen til et
matematisk udtryk
Eleverne arbejder med egen ide og dermed med en
model af virkeligheden
Eleverne arbejder med virkeligheden ved at bruge
matematikken
Eleverne følger en kæde af argumenter fremsat af
andre
Eleverne udtrykker sig omkring nogle forhold med
matematisk indhold
Eleverne indsamler og bearbejder oplysninger om
produkter og lande
Eleverne præsenterer fundne oplysninger i en
form, der er tilpasset formålet
Eleverne skelner mellem model og virkelighed,
når de går fra at arbejde med oplysninger fundet i
virkeligheden til at arbejde med egen ide
Eleverne arbejder med indre sammenhænge og
relationerne mellem den nære og fjerne verden. de
reflekterer over naturen og det menneskeskabtes
rolle i samfundet
7

Materialer
5. Materiele, der skal bruges i de enkelte lektioner
Lektion aktivitet Materiale Findes i mappen
1+2 1 udleveringsarket ”vores region og x
ressourcer”
2 Billeder af forskellige ressourcer i elev- x
hæftet
Elevhæfter x
3 3 illustration af eksempler med t-shirt x
og bomuld i elevhæftet
Elevhæftets beregningsark x
til gennemgang på tavlen
regnemaskiner
4+5 4 Europakort x
Planchemateriale, karton, lim, farver….
5 skoleatlas med temakort
forskellige farver af snore og/eller tusser
6 6 Billedmateriale der leder frem til x
spørgsmål
7 7 spilleplade x
Brikker x
”ryk frem” og ”risiko” kort x
regnemaskiner
8

6. Beskrivelse af lektionerne
6.1 Lektion 1+2:
regioner og ressourcer
introduktion til aktivitet 1+2:
Nyttige definitioner:
• En region er et område med mennesker eller ting, der har noget tilfælles.
• En ressource er noget, der har værdi og som tilfredsstiller et behov.
• Naturlige ressourcer findes i naturen. Det kan være luft, vand, råstoffer,
skov, fisk, jord osv.
• Menneskelige ressourcer er mennesker, der udfører et arbejde.
• Kapitale ressourcer er bygninger, værktøj, maskiner, dvs. det menneskene
bruger for at fremstille et produkt.
de første lektioner har til formål at introducere disse sikkert nye begreber for
eleverne. målet er, at eleverne når frem til en erkendelse af, at en region er et
område, hvor befolkningen eller ting har noget til fælles. at dette fællesskab i
forbindelse med køb, salg og produktion af varer har en sammenhæng med de
ressourcer, der findes eller bruges i området.
målet er også, at eleverne når frem til en erkendelse af, at en ressource er
noget, der har værdi og som opfylder et behov.
Et andet mål er, at eleverne erkender, at ressourcer er nødvendige, for at mennesker
og dyr kan leve. der er ikke kun tale om basale behov, der er også tale
om de behov, der skal opfyldes, for at mennesker og dyr kan leve det liv, de
lever i de forskellige typer af samfund.
ressourcerne deles op i tre hovedgrupper: naturlige, menneskelige og kapitale
ressourcer.
Eksempler på naturlige ressourcer kan være: luft, vand, råstoffer, træ, olie og
landbrugsjord.
Eksempler på menneskelige ressourcer: de mennesker, der udfører et arbejde.
kapitale ressourcer: det, der kombinerer menneskelige og naturlige ressourcer,
f.eks. maskiner, bygninger, bøger, blyanter, dvs. noget der bruges for at
kunne fremstille noget andet.
Brug ressourcebillederne på side 6 samt udleveringsarket ”vores region og
ressourcer” som samtaleark og udfyldningsark.
Eleverne arbejder videre i deres arbejdsbog.
9

aktivitet 1:
Eleverne udfylder de to skemaer i deres arbejdsbog. de vil gennem dette
arbejde få en mere sikker fornemmelse for begreberne.
aktivitet 2:
Eleverne fortsætter i det nære, nemlig deres egen skole. når i gennem
samtale har beskrevet regionen ”skolen”, som det sted, hvor det fælles er
undervisning/læring, går de selv i gang.
Eleverne skal selv udforske skolen med det formål at finde frem til eksempler
på naturlige, menneskelige og kapitale ressourcer. de noterer deres
resultater under aktivitet 2 i arbejdsbogen.
afslut denne del af lektionen med opsamling af elevernes resultater. opsamlingen
bruges til en snak med eleverne om, at det er, når alle disse
forskellige ressourcer mødes og bruges, at der opstår ”virksomheder” - i
dette tilfælde skolen. virksomhederne, de kender fra deres omgivelser,
fungerer på samme måde. de bruger netop dette at kombinere de forskellige
ressourcer.
6.2 Lektion 3:
T-shirten
introduktion til aktivitet 3:
denne aktivitet har til formål at fremme elevernes kendskab til, hvor de
forskellige varer, de bruger i deres hverdag, kommer fra.
i fællesskab listes de varer op, de umiddelbart kan finde, hvis det er muligt
undersøges en lokal forretning. varerne kan f.eks. være det tøj, de har på,
den mad de spiser, den strøm, der skal bruges til lyset osv.
i første omgang skal de færdige varers oprindelsesland bestemmes.
derefter kigger klassen nærmere på et lille udvalg af varerne.
det oprindelsesland, der står på varen, er ofte ikke helt dækkende. En vare
er ofte gået gennem mange led, inden den ender hos forbrugeren, og det er
disse led, de skal prøve at gætte sig frem til.
klassen skal i fællesskab forsøge at gætte sig til de led, deres varer er gennemgået.
for at hjælpe dem på vej kan disse eksempler bruges.
eksempel 1:
En t-shirt består af bomuld, der på maskine er strikket til stof, der er syet
til en t-shirt. den har fået en farve, og måske er der trykt på den. t-shirten
er designet et sted i verden. firmaet, hvis navn står på mærket i t-shirten,
har sikkert designet den, og dette firma hører måske hjemme i danmark.
10

t-shirten er solgt i danmark. den er sikkert efter produktion transporteret
til danmark. t-shirten er måske produceret i Portugal. Bomulden er sikkert
produceret i Ægypten eller indien.
På denne måde kan den kæde af forhold, der fører til, at eleven kan købe en
t-shirt i en forretning optrævles. Hele denne kæde er afhængig af, at de tre
hovedtyper af ressourcer spiller sammen.
eksempel 2:
den strøm, der er en betingelse for bl.a. lyset på skolen, kommer via kabler
fra elværket, der igen får strømmen fra et kraftværk. det, der laver strømmen,
kan være en vindmølle i danmark, et vandkraftværk i norge, gas fra
nordsøen og/eller kul fra Polen.
det vil ikke være muligt for eleverne selv at finde frem til alle led i denne
proces, men det vigtigste er, at de får en ide om, at der er en lang række led
i den kæde, en vare skal igennem, inden den kan bruges derhjemme.
aktivitet 3:
indeholder eksemplet med en t-shirt. Eleverne skal regne på prisen for de
mange trin en t-shirt skal igennem, inden den når forbrugeren.
trin 1 Bomulden dyrkes og høstes. derefter sendes den til en forhandler.
dette koster 0,75 euro pr. kilo. En t-shirt vejer ca. 1 kilo.
trin 2 Bomulden forarbejdes til stof. Bredden passer til én t-shirt.
Prisen for dette arbejde er pr. meter 1,50 euro.
trin 3 stoffet skæres til. der er brug for 1meter stof til hver t-shirt.
t-shirten syes. dette koster 1,50 euro per t-shirt.
trin 4 t-shirten farves og der laves tryk på den. designeren skal betales.
t-shirten transporteres. alt dette koster 2 euro pr. t-shirt.
trin 5 t-shirten sælges. forretningen skal tjene 20 % af indkøbsprisen.
trin 6 staten skal have 25 % moms af den pris forretningen skal have.
trin 7 i køber den, hvad skal i betale?
11

Beregning af pris for en T-shirt
Trin arbejde med T-shirt pris for arbejdet prisen efter
pr. T-shirt dette arbejde
1 Bomulden dyrkes og høstes.
derefter sendes den til en forhandler
0,75 euro 0,75 euro
2 Bomulden forarbejdes til stof.
Bredden passer til én t-shirt
1,50 euro 2,25 euro
3 stoffet skæres til. der er brug for
1 meter stof til hver t-shirt.
t-shirten syes
1,50 euro 3,75 euro
4 t-shirten farves og der laves tryk på,
designeren skal betales,
t-shirten transporteres
2,00 euro 5,75 euro
5 t-shirten sælges 5,75*0,2=
1,15 euro
6,90 euro
6 staten skal have 25 % moms af den pris 6,90*0,25 8,63 euro
forretningen tager =1,73 euro
7 i køber den
og betaler den endelige pris 8,63 euro
6.3 Lektion 4 + 5:
Vores eget produkt
introduktion til aktivitet 4 og 5:
kunne eleverne måske forestille sig at starte en virksomhed, og hvad skulle den
bestå af?
Eleverne skal nu arbejde med aktivitet 4 i arbejdsbogen. de forestiller sig deres
egen virksomhed, og skal arbejde med hvilke ressourcer, de har brug for. disse
ressourcer skal deles op i de tre hovedgrupper. de skal også komme med ideer
til, hvor mange led deres produkt skal igennem, hvor de kan finde ressourcerne
til de enkelte led, og hvor de eventuelt kan afsætte deres produkter.
det er vigtigt at vejlede eleverne i at undersøge forskellige lande. formålet med
aktivitet tre er at få erfaring med at samle oplysninger om et land og at opnå
12

kendskab til landet. formålet er også at dele dette kendskab med andre. alle
eleverne vil opleve, at det ikke er muligt selv at nå at indsamle oplysningerne
om alle de lande, de har behov for at vide noget om. det er vigtigt for det brede
europæiske kendskab, at eleverne på dette trin deler deres viden i klassens fælles
rum.
udlever det lille Europakort til eleverne.
aktivitet 4:
Eleverne forestiller sig noget de gerne vil producere eller sælge. det skriver de
om i arbejdsbogen.
Eleverne fremstiller en planche, hvor det udleverede Europakort er placeret centralt.
Planchen skal vise, hvor de vil hente ressourcerne til netop deres produkt.
de skal nu vælge et enkelt europæisk land, de mener, er centralt for deres virksomhed.
det kan være fordi de vil sælge til det, fordi de vil benytte arbejdskraft
derfra, eller måske har de behov for at købe noget i det land.
Eleverne skal skrive om ideen, udfylde de to skemaer og starte en planche.
aktivitet 5:
Eleverne skal undersøge deres vigtigste samarbejdsland. de skal forestille sig, at
de skal besøge landet.
for at få gang i forretningen er det nødvendigt at besøge det europæiske land,
der er vigtigst for at netop deres produkt kan produceres eller sælges.
før besøget er der en del, de bør vide.
de skal starte turen i deres egen by i danmark og slutte ved en større by tæt på
deres mål.
de skal nu samle oplysninger inden ”forretningsrejsen”. inden de tager hjemmefra,
finder de landet på kortet og finder ud af følgende ting:
Hvad er det, de skal i landet, f.eks.købe frugt, tøj, maskiner eller turistmål? Eller
f.eks. sælge vindmøller, tøj, eller turistmål?
13

NYTTiGe opLYSNiNGer iNdeN
ForreTNiNGSreJSeN
landets navn:
Hvad skal i i landet:
længde- og breddegrader:
grænselande:
større floder, have, bjerge:
afstanden fra jer til hovedstaden (brug kortets målestoksforhold):
Er der lufthavne, havne, motorveje og tog i landet?:
Hvordan kommer i dertil:
Hvilke penge skal i veksle til?:
Hvilket sprog tales i landet?:
klima og plantevækst?:
Hvilke naturlige råstoffer har de?:
indbyggerantal?:
areal?:
styreform?:
vigtigste erhverv?:
medlem af Eu år?:
Hvad er landet kendt for?:
et nyttigt link er:
http://europa.eu/abc/european_countries/index_da.htm
når dette arbejde er gjort færdigt, kopieres planen over forretningsrejsen
til alle hold og placeres på planchen og forbindes med en ”snor” til landet.
14

6.4 Lektion 6:
Hvorfor mon?
introduktion til aktivitet 6:
formålet med denne lektion er, at eleverne skal bruger de oplysninger, de
har fundet frem til på en ny måde.
oplysningerne kan umiddelbart lede frem til en del undren over de sammenhænge,
de ser.
Eksempler på dette kan være:
• Hvordan kan det være, at de i udlandet køber danske mejerivarer,
de har jo selv?
• Hvorfor importerer vi bær og frugt, det har vi da selv?
• Hvordan kan det være, at et lille land som Danmark kan sælge vindmølle
til hele verden?
• Hvorfor kan dansk tøj sælges i udlandet, når vi ikke syr ret meget
herhjemme?
• Hvorfor laver vi ikke selv vaskemaskiner og biler osv.?
aktivitet 6:
Eleverne forsøger at svare på disse spørgsmål efterfulgt af en diskussion i
klassen.
diskussionen af spørgsmål og svar af denne karakter er med til, at eleverne
får deres nye viden sat i perspektiv. forklaringen på mange af disse tilsyneladende
skævheder findes ofte i hvilke ressourcer, der er tilgængelige i de
enkelte lande. Prisen på ressourcen har også en stor betydning.
6.5 Lektion 7:
Bundlinjen
spillet er tænkt som en mulighed for, at eleverne får afprøvet deres nye
viden i en kendt ramme.
aktivitet 7:
spillet bruger konceptet omkring t-shirten, som eleverne tidligere arbejdede
med.
spillet handler om en virksomhed, der producerer og sælger t-shirts.
Elever-ne får tildelt forskellige roller i spillet, der svarer til nogle af de
funktioner, der er i en virksomhed. En spiller kan godt varetage flere funktioner,
men det er vigtigt, at alle har mindst en funktion.
inden spillet starter, skal eleverne introduceres til, at en virksomhed har
andre udgifter end dem, vi tidligere har talt om, nemlig skat og afgifter til
stat og kommune. disse penge går til bl.a. veje, hospitaler og skoler.
spillepladen skal ses som en region. det er jo et område, hvor mennesker
eller ting har noget tilfælles. det, der er fælles i denne region, er t-shirten.
Eleverne skal også introduceres til regnskabsarket.
15

spillet kan spilles på flere niveauer, og det er en god idé at starte med niveau 1
for at lære spillets idé at kende.
det er vigtigt, at der føres regnskab undervejs i spillet, og der til slut undersøges,
om regnskabet stemmer.
når eleverne kender spillet godt på niveau 1, så kan man vælge at prøve kræfter
med niveau 2.
Niveau 1:
Materialer: spilleplade, spillepenge, spillebrik, ”ryk frem” kort,
”risiko” kort og ark til at føre regnskab på.
inden start: de 6 roller skal fordeles:
• En der er bank
• En der fører regnskabet
• En der betaler regningerne
• En der læser kortene op
• En der flytter brikken
• En der holder øje med, at reglerne bliver fulgt.
”ryk frem” kortene blandes og placeres på spillepladen.
”risiko” kortene blandes og placeres på spillepladen.
arket til at føre regnskab på gives til den, der fører regnskabet.
Pengene deles ud: 700 euro til t-shirt virksomheden og 1400 euro
til banken. Bankens penge placeres på spillepladen.
i er nu klar til at spille.
Spilleregler: Placer spillebrikken på start og træk det første ”ryk frem” kort.
ryk frem til stedet på spillepladen.
læs, hvad der sker for jeres virksomhed.
sker der noget, der koster penge, eller tjener i penge?
regnskabet føres, og der betales eller modtages penge.
træk næste ”ryk frem” kort.
På nogle af ”ryk frem” kortene står der ”risiko”, her kan i vælge,
om i vil flytte til ”risiko” feltet, eller om i vil blive. det koster jer 50
euro at blive og 100 euro at flytte. vælger i at flytte, har i chancen
for at tjene mere end de 100 euro, men der er også en risiko for, at
i kommer til at betale mere. så tal sammen i gruppen om i vil løbe
denne risiko.
spillet slutter, når der ikke er flere penge enten i jeres virksomhed
eller hos banken, eller når læreren siger stop.
regnskabet gøres op.
det stemmer sikkert med de penge i har, i er jo dygtige til at føre
regnskab. Holdet med flest penge, har vundet.
Niveau 2: spillet spilles som før. forskellen er, at hver spiller har alle roller,
og at der spilles på fælles spilleplade.
god fornøjelse
16

eGNSKaB
Holdnavn:
Skema til regnskabet i spillet Bundlinjen
indtægt i euro udgift i euro Saldo i euro
700
17

eVaLueriNG
7. evaluering
Evaluering af elevernes udbytte af undervisningsforløbet kan ske gennem
dialogen i klassen, elevernes arbejde med aktiviteterne og tilgang til spillet
”bundlinjen”.
materialet indeholder et spørgeskema som udleveringsark. arket kan
anvendes som en test. denne test giver et overblik over, om begreberne er
forståede og over hvordan, det har været at arbejde med dette undervisningsforløb.
evalueringsskema
navn: klasse:
1. skriv hvad du forstår ved en ressource:
2. Bestem hvilken form for ressource der er tale om:
En arbejder x
Menneskelig Naturlig Kapital
Jord x
En fabrik x
3. Hvilke af de følgende ting er udgifter for en forretning, sæt en streg under udgifterne.
Bæreposer Penge fra salg af varer
kasseapparater reklamer
flaskedrenge når en vare sælges
4. Hvad mener du, at du har lært ved at arbejde med ”ud i Europa”?
5. Hvad var sjovt, godt, spændende……
18

fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise
Ejlskovsgade 3d . 5000 odense C
tlf: 6545 2461
Email: post@ffe-ye.dk
www.ffe-ye.dk
19