Status rapport 2 - Randers Kommune

Udarbejdet af Gruppeleder Jeanette Breus Møller, Studiemødregrupperne, Randers Familiehus, marts 2012 

Statusrapport 2 

Studiemødregrupperne 

Randers Kommune 

Februar 2011- Februar 2012 

Projekt Studiemødregrupper har til formål 

gennem etablering af en række grupper for unge mødre 

fra ungdoms- og videregående uddannelser 

at støtte de unge mødre både socialt og studiemæssigt 

så de opnår bedre sammenhæng mellem studie- og familieliv 

og bliver i stand til at gennemføre den påbegyndte uddannelse. 

Projektrapportering udarbejdet af 

Liane Wagner og Jeanette Breus Møller 

1


Forord .................................................................................................................................................. 3 

Organisatorisk profil ................................................................................... 4 

Fakta om målgruppen ....................................................................................................................... 5 

Metode og socialfaglig tilgang ........................................................................................................ 5 

Gruppemetoden ........................................................................................ 5 

Den social og pædagogfaglige tilgang ........................................................................................... 6 

Mødet med mor ........................................................................................ 6 

Teoretiske overvejelser ................................................................................................................... 7 

Sproget som værktøj .................................................................................. 7 

Aktiviteter og Gruppetilbud ............................................................................................................ 8 

Studiemødregrupperne Studiemødregrupperne .................................................. 9 

Gruppen for uddannelsessøgende ................................................................... 9 

Aktivitetsgrupper og de frivillige .................................................................. 11 

Samarbejdspartnere ....................................................................................................................... 12 

Tilfredshed med Studiemødregrupperne blandt de unge mødre ........................................... 12 

Rekruttering af kunder ................................................................................................................... 16 

Mødre som ambassadører .............................................................................................................. 16 

Facebook som socialt medie. ........................................................................................................ 17 

Fravær og fremmøde ...................................................................................................................... 18 

Problemstillinger for flertallet af mødrene ............................................................................... 19 

Hvad kræver det af gruppelederne at arbejde med målgruppen .......................................... 22 

Nye tiltag 2012 ................................................................................................................................ 26 

2

Forord 


”80.000 unge, der hverken har været under uddannelse eller i arbejde i de seneste seks måneder, 

vækker ikke kun bekymring hos regeringen. Også arbejdsmarkedets parter mener, at der er tale om 

et sørgeligt spild, og det giver forhåbninger til de reformer af førtidspension og kontanthjælp, som 

regeringen har bebudet. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har allerede slået fast, at 

regeringen vil presse de stærke unge i uddannelse eller arbejde, og for de svage unge skal der 

skabes særlige og målrettede forløb”.(Kilde, Jp.dk den 08.01.2012) 

I Studiemødregrupperne, Randers, er et mål, netop at afdække indsatser, der motiverer unge (mødre) 

på deres vej i uddannelse til på sigt selvforsørgelse. Dette med stor succes. 

Nærværende rapport er tænkt som dokumentation af praksis og som formidling af resultater overfor 

blandt andre servicestyrelsen, men er også målrettet Børn og Skole-forvaltningen i Randers Kommune 

med ønsket om fremtidig implementering. Rapporten er med selvfølgelighed tillige tiltænkt 

fagpersonel i Randers kommune, samt andre kommuner i Danmark, der beskæftiger sig med 

motivation af unge. 

Rapporten beskriver projekt Studiemødregrupperne erfaringer, hvilke udfordringer, der er i arbejdet 

med målgruppen, samt hvilke kompetencer det kræver af medarbejderne at få skabt en succes. 

Samtidigt belyses de problemstillinger helt unge kvinder erfarer i forbindelse med rollen som mor, 

samt der gives bud på, hvilke behov kvinderne har for støtte til at komme videre. Rapporten beskriver 

forskellige tematikker, der er relevante at forholde sig til i arbejdet med målgruppen. Projektet har 

anvendt divergerende medier, også sociale medier som facebook, i rekrutteringen af mødre. Det har 

affødt flere interne diskussioner og derfor er en forholdsvis stor del af rapporten helliget refleksion 

over sociale mediers betydning i arbejdet med målgruppen. 

Beskrivelser af gruppetilbud, teoretisk tilgang mv. er en gentagelse fra forrige års statusrapport, men 

en nødvendig forudsætning for særskilt at kunne tilbyde nye læsere mulighed for at forstå baggrunden 

for tilbuddet samt den organisatoriske forankring, den teoretiske baggrund samt den socialfaglige 

tilgang til mødrene. 

God læselyst! 

Projektleder Berit Svane 

Projektkoordinator Liane Wagner 

Gruppeleder Jeanette Breus Møller 

3

Baggrund 


I Randers Kommune oplever man en stigende 

gruppe af unge mødre, der falder fra 

ungdomsuddannelserne, fordi de ikke har de 

nødvendige sociale og faglige ressourcer. 

Mødrene magter ikke både at håndtere de mange 

udfordringer, de møder som forælder og som 

studerende. De har ofte et begrænset netværk 

samt manglende forældreopbakning, hvorfor 

mange føler sig ensomme og marginaliserede. 

Studiemødregrupperne forsøger at dæmme op 

for denne udvikling og støtter mødrene i at blive 

mere sikre i forældrerollen, få et stærkere 

netværk og større stabilitet i deres liv samtidig 

med at det uddannelsesmæssige perspektiv 

fastholdes, så de gennemfører deres uddannelse 

eller motiveres til at begynde en uddannelse. 

I Randers Kommune var der sommeren 2009 ca. 

25 kvinder under 25 år, som havde en børnesag, 

hvoraf ca. halvdelen er, eller kommer under 

uddannelse i projektperioden. Ved en 

målgruppeafdækning foretaget i marts 2009 

vurderede uddannelsesinstitutionerne i Randers 

desuden, at de hvert år har 30-50 unge mødre, 

som er frafaldstruede og har et stort behov for 

støtte til at gennemføre uddannelsen. 

Formål med Studiemødregrupperne i 

Randers 

Projektet "Studiemødregrupper" har til formål, 

gennem etablering af en række mødregrupper 

for unge mødre fra ungdoms- og videregående 

uddannelser, at støtte de unge mødre både 

socialt og studiemæssigt, så de opnår bedre 

sammenhæng mellem studie -og familieliv og 

bliver i stand til at gennemføre den påbegyndte 

uddannelse. 

Studiemødregrupperne startede med forløb til 

enlige studieaktive kvinder i september 2010. 

I 2011 er projektet udvidet til også at etablere 

grupper med uddannelsessøgende enlige mødre. 

Et krav er dog, at det af samarbejdspartnere, 

som af mor, vurderes realistisk og relevant, at 

moren kan påbegynde og gennemføre en 

uddannelse. I sommer 2011 startede 

Studiemødregrupperne gruppeforløb for 

barslende mødre, ligesom der er afholdt et 

efterværnsforløb for studieaktive mødre. I 

foråret 2012 påbegyndes et forløb for gravide og 

barslende mødre. 

Kriterier for optagelse 

Der er intern visitation – mødrene kan kontakte 

projekt Studiemødregrupper og aftale et møde 

med henblik på indskrivning i projektet, ligesom 

jobkonsulent, familierådgiver, vejleder eller 

anden person i morens netværk er velkommen til 

at deltage i en forsamtale. 

Inklusionskriterier: ca. 18 - 25årige enlige 

mødre. Studieaktive, uddannelsessøgende, 

barslende og gravide. 

Eksklusionskriterier: Mødre over 26 år, eller 

behandlingskrævende mødre, der ikke skønnes at 

kunne bidrage til eller benefitere af et 

gruppeforløb. 

Organisatorisk profil 

Projektet organisatorisk forankret ved 

Familiehuset Randers ved leder Berit Svane. 

Projektet har modtaget midler fra 

Socialministeriets satspulje ”Lige muligheder” 

Den daglige funktion varetages af: 

Projektkoordinator – og 

gruppeleder: 

Liane Wagner 

Telefon: 30 501 005 

liane.wagner@randers.dk 

Liane Wagner er uddannet 

pædagog, familiebehandler, 

supervisor samt gruppeleder 

efter gruppemetoden ved 

Ken Heap. 

Gruppeleder: 

Jeanette Breus Møller 

Telefon: 30 583 496 

jeanette.breus.moeller 

@randers.dk 

Jeanette Breus Møller er 

uddannet 

cand.pæd.pæd.psyk, 

pædagog samt gruppeleder 

efter Ken Heaps 

gruppemetode. 

4

Fakta om målgruppen 


Projekt ”Studiemødregruppe” henvender sig til 

studieaktive, uddannelsessøgende, 

højgravide/barslende unge enlige mødre. 

Målgruppen kan kendetegnes ved at: 

- De er under 26 år 

- De er enlige forsørgere 

- De har et begrænset netværk 

- De står meget alene om opgaverne som 

mor (og som studerende) 

- De kan have et højt fravær fra studiet 

eller er droppet ud af flere uddannelser 

- Har dårlige skoleerfaringer 

- De ønsker opbakning og støtte til at 

gennemføre eller påbegynde deres 

uddannelse 

”Det er afslappende og dejligt at 

kunne mødes i en mødregruppe et 

neutralt sted, og især at der bliver 

diskuteret vigtige emner med 

andre i samme situation”. Mor, 

20 år. 

Projekt ”Studiemødregrupper” vil gennem 

etablering af en række mødregrupper støtte 

mødrene både socialt og studiemæssigt, så de 

oplever en bedre sammenhæng mellem studie - 

og familieliv og således også motiveres til at 

påbegynde og/eller gennemføre en uddannelse. 

Projektet tager udgangspunkt i et 

helhedsorienteret familieperspektiv og fokuserer 

overordnet på følgende indsatsområder: 

• Forældrekompetencer 

• Uddannelse 

• Netværksskabende aktiviteter 

• Individuel støtte 

Metode og socialfaglig tilgang 

Gruppemetoden 

I Projekt Studiemødregrupper er vi inspireret af 

Ken Heaps ”Gruppemetode”. Ken Heap er 

førende forsker indenfor socialt gruppearbejde, 

og tidl. Afdelingsleder ved Det norske 

Diakonhjem på Socialskolen i Oslo. Han har 

desuden undervist socialrådgivere/studerende i 

hele Skandinavien. 

Heap bygger sine erfaringer på arbejdet med 

grupper fra Skandinavien. Hans metode tager 

derfor højde for og er tilpasset den skandinaviske 

kultur og normer. 

Et grundlæggende princip og omdrejningspunkt i 

”Gruppemetoden” er mobiliseringen af 

gruppemedlemmernes egne ressourcer. Fokus er 

på gruppens ressourcer, potentialer og 

interaktion, modsat den mere traditionelle 

individorienterede terapeutiske tilgang. 

Tanken er, at netop de kollektive ressourcer øger 

den enkeltes mestring af sin egen livssituation. 

”Gruppemetode” bygger på en fremadrettet 

ressourceorienteret forståelse, som netop 

anerkender det enkelte gruppemedlems egne 

ressourcer og dermed potentielle 

problemløsningsevne. ”Gruppemetode” er, med 

Heaps ord, udtryk for en erkendelse af, at 

almindelige menneskers ressourcer, deres evne 

til at finde egne problemløsninger og til at 

hjælpe hinanden undervejs, medvirker til en 

frigørelse af den enkelte fra den professionelle 

”ekspertise”. 

Erfaringsdeling er et andet væsentligt 

omdrejningspunkt i gruppemetoden. Det enkelte 

gruppemedlem bidrager med (og understøttes i 

at dele) erfaringer med gruppen og den enkeltes 

oplevelse af at ”få igen”, at blive lyttet til, er i 

sig selv styrkende og kan samtidig tilbyde 

problemløsninger. Selvværdet styrkes i mødet 

med andre (ligesindede), i det den enkeltes 

5


(gode som dårlige) erfaringer kan bruges til 

noget. Mødet med ligesindede kan desuden være 

en ”trøst i sig selv”, give oplevelsen af at være 

flere i samme båd og give en fællesskabsfølelse, 

der gør, at den enkelte ikke føler sig alene, og 

blot derfor står stærkere (”Lån af jeg-styrke”). 

Tesen er, at Gruppemedlemmerne kan hjælpe 

sig selv og hinanden ved at sammenligne 

holdninger og erfaringer, ved at udveksle ideer 

og løsninger og ved at udvikle og udvide sit 

netværk. Med andre ord bliver Gruppemetoden 

idealistisk set værktøjet til at mobilisere den 

enkeltes evne til at hjælpe sig selv (samtidig 

med, at de hjælper andre), ligesom metoden har 

et forebyggende sigte, støtter gruppemedlemmet 

med hjælp til selvhjælp, samt øger den enkeltes 

selvværd. 

De emner, vi arbejder med i gruppen, er 

mødrene selv med til at definere. Emnerne vil 

altid være relevante i forhold til det at være mor 

og studerende. Det kan være: 

- Hvordan planlægger jeg, så jeg får tid til både 

børn, studie og fritid? - Min rolle som mor! - 

Hvordan gør andre i min situation? - Hvordan får 

jeg pengene til at slå til? - Børns udvikling? - 

Samvær? - Hvor finder jeg tiden til mine lektier? 

Den social og pædagogfaglige 

tilgang 

I det sociale og pædagogiske arbejde med 

målgruppen har vi fokus på den enkelte mors 

specifikke udfordringer. Nogle af vores 

omdrejningspunkter er: 

udvikling af selvværd og identitet 

at bygge videre på brugbare erfaringer 

og styrke de individuelle ressourcer 

At skabe struktur i hverdagen og få 

indarbejdet en rytme i.f.t. uddannelse 

at tilegne sig viden og færdigheder i 

relation til måder at begå sig på i 

forskellige sociale sammenhænge og 

udvikle sociale kompetencer samt få 

indsigt i, hvordan man virker på andre 

Den konkrete støtte tilrettelægges i samarbejde 

med mor og evt. andre personer i mors netværk. 

Støtten kan eksempelvis være hjælp til at 

strukturere sin hverdag 

få styr på sin økonomiske 

situation 

reflektere sin rolle som mor 

Mødet med mor 

diskussioner af hvad et lille barn 

har behov for i sin sunde 

udvikling 

sætte mål og tydeliggøre 

handlingsmuligheder sammen 

med mor 

anskueliggøre sammenhænge, 

som mor kan have vanskeligt ved 

at se 

deltage i eksterne møder med 

mor (for eksempel på studie eller 

i daginstitution) 

Vi søger aktivt, i mødet med mor, at lytte til 

hendes måder at forstå sig selv og verden på. 

Dette for bedre at kunne få øje på, hvad hun 

tillægger betydning. 

For at mødet med mor bliver mest muligt 

respektfuldt og anerkendende, mener vi, det er 

en forudsætning at erkende, at det er i den 

enkelte mors møde med og oplevelse af verden, 

der er udviklet en forståelse af hende selv og 

omverden. Vi tror grundlæggende, at alle mødre 

ønsker det bedste for deres børn, og at de 

forsøger alt, hvad de kan, ud fra de redskaber, 

kompetencer og ressourcer, de har tillært sig. 

Som professionelle er det klart, vi møder den 

enkelte mor og hendes barn med en god portion 

faglig viden, og at vi i mødet med en mor, på 

baggrund heraf, skaber hypoteser om, hvad der 

er vigtigt at arbejde med, samt har øje for 

ressourcer og kompetencer, der kan sættes 

endnu mere i spil. 

Tilgangen til mor er ikke kun fagligt baseret, vi 

bruger også os selv som personer. Vi er af den 

overbevisning at uanset, hvor meget vi vil søge 

6


at sætte os selv (som personer) i parentes. Så er 

dette ikke muligt. 

Vi er selv mennesker med bestemte måder at 

forstå og møde verden på. I vores arbejde er vi 

bevidste om, at netop vores særegne måder at 

forstå mødre og deres børn på ikke kun 

udspringer af vores faglige personligheder, men i 

ligeså høj grad afspejler vores egen måde at 

være mødre på, samt erfaringer med vores egen 

mor og tillige fællesskaber med andre mødre. Vi 

ønsker, at vores arbejde med mødrene i 

projektet afspejler dette. 

Vi ønsker åbent og indlevende at forholde os til 

den enkelte mor, ud fra en forståelse af, at hun 

er noget unikt, at hendes måder at agere på som 

mor, som kvinde, som veninde, som datter etc. 

udspringer af netop hendes erfaringsdannelse, 

som er gjort i samspil med andre og qua de 

livsvilkår hun har og har haft. 

Vi ønsker med vores faglighed og personlighed at 

understøtte mødrene i mødet med andre. 

Vi ønsker at støtte mor i troen på, at hun selv er 

medskaber af mulighederne for at ændre 

og/eller udvikle sin livssituation. 

Teoretiske overvejelser 

Projekt Studiemødregrupper er ikke kun 

inspireret af en, men flere retninger indenfor 

psykologien, dog overvejende indenfor den 

samfundsvidenskabelige videnskabsteori. 

Forståelsen er, at essentialistiske begreber som 

personlighed, er noget processuelt, noget der er 

flydende, konstituerbart og samtidig socialt 

konstitueret. Tanken er, at vi mennesker bliver 

til i en sproglig (talehandling) konstruktion i 

mellem mennesker i en samtidig bestemt 

kontekst, historie og kultur. 

Vi arbejder ikke stringent, men integrativt. Med 

andre ord anvender vi de teoretiske briller, der 

passer bedst til omdrejningspunktet. Som 

eksempel er det klart, vi i arbejdet med mødre 

og deres børn har fokus på teorier om 

tilknytning. 

Særligt den tidlige psykoanalytisk inspirerede 

optik har haft afsmittende effekt på, hvordan 

der tænkes i at være en god mor. Forskning af 

relationer mellem forældre og børn har gennem 

tiderne afspejlet det symbiotiske forhold mellem 

mor og barn. En tidlig etablering af et tæt bånd 

mellem mødre og spædbørn regnes som en 

forudsætning for barnets positive udvikling 

senere i livet. Hovedbudskabet er, at børns 

personlighed dannes i de allerførste år, hvilket 

lægger et stort ansvar på især mødrene for at 

give børn den rette kærlighed og omsorg, der gør 

dem til velfungerende mennesker. 

Vi er af den overbevisning, at de første 

omsorgspersoner i et menneskes liv og måder at 

være sammen på, har stor betydning. -Samtidig 

er vi sikre på, at senere relationer og erfaringer 

også influerer den enkeltes forståelse af sig selv 

og dennes møde med sin omverden. 

Barnets tidlige år og erfaringer med nære 

relationer er (i vores forståelse) ikke 

determinerende for barnets/den unges 

fremtidige måder at indgå i relationer med andre 

på. Nyere psykologisk forskning sætter da også 

spørgsmålstegn ved opvækstens enestående og 

altafgørende betydning for børns senere 

muligheder. 

Sproget som værktøj 

Mennesket bliver til det, det fortæller om sig 

selv, hører om sig selv, og forstår om sig selv. 

Derfor er det også gennem sproget, det gøres 

muligt at konstruere sin personlige livshistorie. 

Udfordringen, i mødet med mennesker i 

udfordrede livssituationer, bliver da at deltage i 

det processuelle qua konstruktionen af nye 

forståelser af dennes virkelighed/er gennem 

aktiv dialog. Menneskets identitet kan i vores 

optik forstås som en fleksibel størrelse, der kan 

udvikles og ændres, men altid afhængigt af 

sociale kontekster, relationer og sprog. 

Vi oplever verden forskelligt, og vi skaber verden 

gennem vores måder at tale om den og hinanden 

på. Mulighederne og potentialet for forandring 

ligger da også implicit i fælles meningsskabende 

7


sproglige processer. Perspektivet er, at det er 

muligt at ændre forståelsen af det enkelte 

menneskes psykologiske grundlag, ligesom det er 

muligt at ændre (ikke fjerne) givne 

problemstillinger gennem sproget. 

Det anses altså som muligt sprogligt at ændre 

psykologiske omstændigheder. 

Vi kan med andre ord ikke fjerne en mors dårlige 

minder om sin barndom, men vi kan gennem 

(samtale) ændre hendes måder at forstå 

betydningerne og konsekvenserne af sin 

barndom. En dårlig barndom behøver ikke være 

lig med et elendigt voksenliv. 

Vi er af den overbevisning, at måden hvorpå, vi 

bruger vores sprog (italesættelsen) ikke kun 

påvirker os selv, og andre, men også bestemte 

kontekster, samspil og dermed mødet med 

verden. Alt til sammen influerer da forståelsen 

af os selv og vores virkelighed. Sproget kan i 

praksispædagogisk og psykologisk forstand 

anvendes som en form for distancering og 

beskyttelse, men kan dermed også være en 

barriere for at skabe nærvær og udvikling. 

I Projekt Studiemødregrupper er vi meget 

opmærksomme på, hvordan vi, mødre og andre 

samarbejdspartnere omtaler os selv, mødre og 

andre, vi indgår i relationer med. Vi er især 

opmærksomme på at introducere alternativer til 

det stigmatiserende sprogbrug, der ofte fylder i 

arbejdet med vores målgruppe (”sårbare unge 

mødre”). Vi tror nemlig på, at et positivt 

sprogbrug i høj grad understøtter og medvirker 

til at udvikle og ændre udfordrende forhold i en 

positiv retning. 

Det vi arbejder ud fra er et mål om sammen at 

skabe en positiv fremtid for mor og barn. Vi 

ønsker at understøtte mødrene i at lære 

hinanden og af hinanden, og vi ønsker gradvist at 

skabe positive forandringer. – med sproget som 

værktøj. 

Aktiviteter og Gruppetilbud 

Studiemødregrupperne I Randers har afprøvet 

forskellige tilbud og har siden forår 2011 haft 

følgende tilbud (start okt. 2010 med 

udelukkende studieaktiv gruppe) Projektet 

fokuserer primært på gruppebaserede aktiviteter 

(temadage og kreative arrangementer) og 

gruppemøder(behandling), men der tilbydes også 

individuelle samtaler, samt besøg i hjemmet i 

relation til specifikke udfordringer. Der afholdes 

udflugter og weekendture for at styrke de sociale 

relationer. 

Temaer for både gruppemøder og aktiviteter er 

mødrene selv med til at vælge. Der indhentes 

fagpersoner udefra til temadage og forskellige 

workshops (eks. Økonomisk Workshop - Oplæg 

ved seksualvejleder vedr. prævention, besøg af 

familierådgiver, adressekontrol og andre 

kommunale ansigter) 

Gruppetilbuddene tilbydes efter behov og 

afhængig af visiterede, der er fortløbende 

studieaktive grupper. Der har i efteråret 2011 

været særdeles travlt, da der sideløbende har 

været afholdt fire grupper, det har medvirket til 

en nedprioritering i relation til afholdelse af 

først og fremmest netværksskabende aktiviteter, 

bisidderfunktion og besøg i 

hjemmet(konsulentfunktionen)og i mindre grad 

de individuelle samtaler. Fra forår 2011 – 

skrivende stund ser tilbuddene således ud: 

1. Daggruppe en hverdag om ugen fra 

9.00-13.00 for uddannelsessøgende (fra 

efterår 2011 pause) 

2. Intensiv studieaktiv gruppe en 

eftermiddag om ugen fra 15.30- 19.30. 

3. Aktivitetsgruppe med forskellige 

temaer (madlavning og lign) to aftner 

om måneden (fra 2012 står frivillige for 

gruppen) 

4. En motionsgruppe, der mødes en gang 

ugentlig om formiddagen og træner 

sammen (fra okt. 2011 står en frivillig 

for gruppen) 

5. En efterværnsgruppe der mødes en fast 

hverdagseftermiddag/aften hver anden 

uge fra 15.30-19.30 (evalueres 2012) 

6. En barselsgruppe, der mødes fast hver 

anden tirsdag fra 9.00-11.30 (fra 2012 

en kombineret 

graviditets/barselsgruppe en gang 

ugentligt fra 9-11.30) 

7. Individuelle samtaler (efter behov) 

8. Brunch hver den første søndag i md. 

(arrangement med en frivillig og en 

gruppeleder) 

9. jule-påske-fastelavnsarrangementer 

10. sommertur til Jesperhus Blomsterpark 

for udvalgte mødre og deres børn 

11. opstarts-ryste-sammen weekendture til 

Gjern Søhøjland med nye studieaktive 

grupper 

12. visitations -og afslutningssamtaler med 

hver enkelt mor 

8


Studiemødregruppernes tilbud 2010 & 2011 

Visitation 

Individuelle 

samtaler 

Ture til 

Gjern/Jesperhus 

Motion 

Studiemødregrupperne 

Studiemødregrupperne er faste grupper med ca. 

6-8 mødre, der mødes 1-2 gange ugentlig i 16 

uger under ledelse af 2 gruppeledere. 

Gruppelederne planlægger mødregruppernes 

forløb således, at der indgår aktiviteter og 

temaer, der omhandler emner, som mødrene 

finder relevante i relation til både det at være 

mor og studerende. De tematikker, der 

diskuteres og erfaringsudveksles på 

gruppemøderne, har som mål at skabe større 

sammenhæng mellem studie -og familieliv. 

Projektet har desuden ambitioner om at skabe 

netværk omkring og mellem mødrene, og derfor 

er fællesarrangementer og fællesspisning en 

vigtig del. Idet projektet sætter ind på flere 

områder (med rådgivning, erfaringsudvekslinger 

samt støtte til etablering af netværk) er ønsket, 

at tilbuddet kan medvirke til at sikre, at flere fra 

målgruppen gennemfører en uddannelse. Det er 

samtidig vigtigt, at mødrene oplever, at de selv 

er med til at gøre en forskel for sig selv og 

andre. 

Studie 

Mødre 

Grp. Uddannelses 

søgende 

grp. 

Barsels/gravidit 

etsgrp 

Brunch og 

traditioner 

Gruppen for uddannelsessøgende 

Gruppen for uddannelsessøgende enlige mødre 

under 26 år er ”åben” og optager løbende 

deltagere (dog max 10). 

Aktivitetgrp. 

Efterværnsgrp. 

Et af målene med tilbud om en gruppe for 

uddannelsessøgende enlige mødre er at 

understøtte mor både før og under uddannelse. 

Perspektivet er, at det er væsentligt at styrke og 

understøtte særligt mødrenes selvopfattelse og 

deres tro på, at det overhovedet er muligt at 

studere og samtidig være alenemor. 

Målgruppen vil være kendetegnet ved, at der er 

tydelige socioøkonomiske problematikker, der 

gør det til en stor udfordring at få skabt 

strukturerede rammer om deres liv. Rammer og 

struktur som, i et vist omfang, er nødvendigt som 

studerende alenemor. 

9


Mødrene kan have svært ved at få overblik over 

praktiske gøremål, de kan være usikre i rollen 

som mor, og de mangler ofte overblik over 

økonomien. Det er vores erfaring, at netop 

strukturelle udfordringer og socioøkonomiske 

problematikker gør det uoverskueligt samtidigt 

at tage ansvar for studie og kan medvirke til at 

der mangler energi til at få læst lektier mv. 

Arbejdet i og med grupperne rummer 

diskussioner af; 

livet som (studerende) alenemor 

struktur i hverdagen 

økonomi 

målet med uddannelse 

rollen som mor 

Og meget andet. 

Når en uddannelsessøgende mor påbegynder sit 

studie, vil hun få tilbudt optagelse i en 

Studiemødregruppe. 

Den uddannelsessøgende gruppe har været 

meget udfordret af fravær, måske på baggrund 

af den åbne-svingdørs model. 

Vores indtryk er at modellen ikke fungerer 

optimalt, og vi arbejder fremadrettet 

udelukkende med lukkede grupper. 

Graviditets og barselsgruppe 

I en gruppe med gravide/barslende kvinder er 

der plads til op til 8 deltagere. Gruppemøderne 

afholdes en hverdag hver anden uge (fra 2012 

hver uge) i tidsrummet 9.00-11.30. Der er udover 

gruppeledere ansat en familiestøtte til at hjælpe 

til med børnene. Gennem forskellige 

gruppeaktiviteter og divergerende emner støttes 

mødrene i at indgå i sociale relationer og at få 

etableret et socialt netværk. Der indhentes 

oplægsholdere udefra 

Perspektivet er også her, at understøtte 

mødrenes tro på, at det er muligt at studere og 

samtidig være alenemor, samt at tilbyde dem 

refleksioner over valg af uddannelse. 

Efterværnsgruppe 

I efterværnsgruppen er der op til 8 mødre, som 

alle har det til fælles, at de gennem længere tid 

har været tilknyttet projektet, enten som 

studieaktivt gruppemedlem eller som bruger af 

de øvrige tilbud, såsom rådgivning, 

motionsgruppe, aktivitet eller lignende. Mødrene 

er kendetegnet ved overvejende at være godt på 

vej i deres uddannelsesforløb, men havende 

behov for at dele med andre, hvordan deres 

hverdag hænger sammen. 

I skrivende stund er efterværnsgruppen et tilbud, 

der skal evalueres. Fremmøde har været noget 

ustabilt, og der kan let gå op til 1½ md, hvor 

enkelte deltagere ikke møder frem (pga. 

mødetid hver anden uge). Det påvirker gruppens 

proces og fortrolighed i negativ retning. 

Medlemmerne oplever en svingdørsgruppe, og 

derfor overvejes tilbuddets strukturelle 

opbygning primo 2012. 

Motionsgruppe 

Forsommer 2011 startede projektet 

motionsgruppe op for i alt 10 mødre og en 

gruppeleder. I samarbejde med et fitness center 

i Randers blev der tilbudt mulighed for at 

mødrene kunne få lagt individuelle trænings 

programmer. Flere af mødrene har det skidt med 

deres krop, vil gerne tabe sig, eller strammes op, 

så de føler de rent udseendemæssigt svarer til 

den alder de har. Mange klager over de fysiske 

tegn graviditet og amning har medført, og de 

oplever at deres jævnaldrende ”ser bedre ud”. 

Tristhed og depressive symptomer er noget flere 

af mødrene kæmper med, og flere 

videnskabelige undersøgelser, påpeger netop, at 

10


motion har en klar reducerende effekt på 

depressionssymptomer. Samtidig har medicin 

mod netop depression og angst tit en negativ 

sideeffekt, nemlig vægtøgning. Derfor giver en 

motionsgruppe mening på flere områder. 

Til start var der fastlagt en bestemt dag om 

ugen, hvor mødrene mødtes og trænede 

sammen. Da der var ustabilt fremmøde 

besluttede vi forsøgsvis at indføre en 

egenbetaling på ca. halvdelen af udgiften for 

motivation. Det havde da også en vis effekt. 

Efter sommer stoppede gruppelederen som 

tovholder for motionsgruppen, da projektet 

oplevede en stor stigning i antallet af nye 

medlemmer, og derfor måtte prioritere sin tid 

anderledes. En frivillig blev sat ind i stedet, men 

fungerer fortrinsvis som aflaster for de mødre, 

der har små babyer med. Der er pt intet fast 

tidspunkt for træningen for de øvrige mødre. 

Dette har (måske) medvirket til et skred i 

tilmeldte mødre. Motionsgruppen er fortsat i 

gang, men nu kun med få aktive medlemmer. 

Aktivitetsgrupper og de frivillige 

Projektet har fortsat tilknyttet frivillige 

reservebedstemødre og mentorer. 

Reservebedstemødrene og mentorerne deltager i 

fælles arrangementer som brunch, motion og 

madlavning. Der er fortsat lagt op til, at de 

frivillige selv bestemmer, hvor meget tid de vil 

anvende, samt hvordan og hvornår, de vil bruge 

den. Dog er der ved de kvartalsvise 

fyraftensmøder med de frivillige i højere grad 

lagt vægt på at de tildeles/tager bestemte 

arbejdsopgaver på sig. De frivillige bedstemødre 

deltager efter interesse og tid, og er 

medplanlægger af selve aktiviteten. Eksempelvis 

er det nu en bedstemor, der står for 

motionsgruppen, samt tre andre, der skiftes til 

at stå for weekendarrangementer med en 

gruppeleder. Madlavningsarrangementer på 

hverdage er ligeledes en opgave for de frivillige. 

Aktivitetsgrupperne planlægges en formiddag i 

weekender eller en hverdagseftermiddag -og 

aften. Her er det muligt for alle indskrevne 

mødre og deres børn at deltage i forskellige 

former for arrangementer. Aktivitetsgrupperne 

tager på udflugter eller laver kreative ting i 

Familiehuset, ligesom der en gang om måneden 

er brunch eller madlavning. 

Visitation 

Visitation er en personlig samtale af en times 

varighed. Vi fortæller introducerende om 

gruppetilbuddene, så moren har et ordentligt 

grundlag at træffe sin beslutning ud fra. Samtidig 

spørger vi ind til morens problemstillinger, 

familieforhold, skoleerfaringer m.v. Alt sammen 

for at afklare, hvorvidt vores tilbud passer med 

mors behov og hvorvidt moren vil benefitere af 

et gruppetilbud, men i ligeså høj grad hvorvidt 

en gruppe vil benefitere af den specifikke mor 

som gruppemedlem. 

Når en mor starter i studiemødregruppe 

tilknyttes hun fra start en gruppeleder, som er 

ansvarlig for visitationssamtaler samt har 

desuden en opsøgende funktion. En af grundene 

til dette er oplevelsen af, at knap 50 % af 

mødrene i divergerende omfang har brug for en 

stabil og vedholdende kontakt til en voksen. 

Samtidig tager det tid at opbygge en tillidsfuld 

relation (og kræver tålmodighed). Den tid vælger 

vi helt bevidst at bruge i Studiemødreprojektet, 

også fordi vi ved, det er vigtigt at have afstemt 

forventninger inden opstart. 

”I mødregruppen har man 

nogle udefra stående man 

kan dele sine problemer 

med og få godt råd og 

støtte fra” mor, 25 år 

Ved visitationssamtalerne får vi et 

førstehåndsindtryk af mødrene, men vi har ikke 

deres ”sagspapirer”, diagnostiske beskrivelser 

eller lignende ved hånden. Det er en fordel for 

vores arbejde, da vi får større chance for selv at 

danne os et indtryk af den specifikke mor og 

dermed mindskes også risikoen for en 

stigmatisering af moren og barnet. 

Når vi har mange på venteliste laver vi en intern 

vurdering af behovet og sammensætningen af 

grupperne prioriteres udfra skønsmæssig 

vurdering af, hvem der vil passe sammen i 

grupperne, hvem der har ”mest ” behov og 

hvem, der er mest motiverede for gruppeforløb. 

11

Studiemødregrupperne 2010 - 2011 


Man 

Visitation 

Tirs 

Barselsgr 

uppe hver 

Ons 

Samtaler 

Tors 

Uddan 

nel- 

Fr 

e 

Ad 

m 

anden 

sessøg 

tirsdag 

ende 

9.00- 

11.30 

gruppe 

for 

mødre 

9.00- 

13.00 

(venteli 

ste) 

Studiemødregr 

uppe 

Motionsgruppe 

kl. 

13.30- 

Studiemø 

dregruppe 

Aktivite 

tsgruppe 

Ad 

m 

15.30- 

19.00 

15.30 

Besøgs- 

15.30- 

19.00. 

(hver tid på 

anden 

uge) 

SOSU/ 

VUC en 

gang om 

md. 

Samarbejdspartnere 

Wee 

Brun 

ch 

eller 

udflu 

gt/ 

aktivi 

tet 

Gennem projektperioden er det planlagt, at der 

skal være en tæt kontakt med relevante 

samarbejdspartnere. Fra start har 

uddannelsesinstitutioner været tænkt som den 

primære samarbejdspartner, idet Projektets 

kriterier for visitation indebar en ”studieaktiv” 

del, det var da også uddannelsesinstitutionerne, 

der italesatte udfordringen. 

Der sidder repræsentanter fra SOSU-Randers, 

VUC-Randers og UU-vejledningen-Randers 

Sundhedsplejen-Randers i Projektets 

følgegruppe. 

Primære samarbejdspartnere: 

VUC 

SOSU 

UU-vejledningen 

Sundhedsplejerskerne 

Mødrehjælpen 

Familieafdelingen 

Jobcenter 

Daghøjskolen 

Tilfredshed med 

Studiemødregrupperne blandt de unge 

mødre 

Vores indtryk er, at der gennemgående er 

tilfredshed med vores tilbud blandt de unge 

mødre. Det afspejler sig dels i svar på 

udsagnsspørgeskemaerne og qua de personlige 

samtaler, der har været afviklet gennem 

perioden. De mødre der var med fra starten i 

september og oktober 2010 er da også stadig 

med i projektet og deltager i aktiviteter og 

enkelte benytter sig fortsat af tilbuddet om 

individuelle samtaler. Kun få mødre (under 5) er 

helt stoppet i projektet. 

I skrivende stund (februar 2012) har Projektet 

tilknyttet 45 mødre og 54 børn. –med fortsat 

tilgang. 

At måle på forandringer 

For internt at kunne evaluere hvorvidt projektet 

har en effekt i positiv forstand tages 

udgangspunkt i erfaringer med 

effektmålingsskemaer. Målet er helt specifikt at 

evaluere på, hvorvidt der sker en forandring eller 

bedring for den enkelte og gruppen som sådan. 

Nærmere bestemt anvendes ”udsagnsspørgsmål” 

før og efter gruppeforløb (Jerlang og Thomassen, 

2008: 84), dette for at udlede, hvor der er 

særligt brug for en indsats, hvor der sker en 

forbedring eller måske intet sker. Metoden bliver 

dermed overvejende et værktøj, som 

gruppelederne vil anvende med henblik på 

udvikling og intern evaluering, idet metoden ikke 

lever op til reliabilitetsprincipper eller er 

videnskabeligt valide. 

For at udarbejde udsagnsspørgsmålene og 

formulere dem specifikt har det været 

nødvendigt at indkredse forskellige parametre. 

Parametre vi, på baggrund af blandt andet 

forsamtaler med visiterede mødre, reflekterer 

som relevante. De kvantitative data er dermed 

indirekte tilblevet qua ustrukturerede kvalitative 

”interviews”. 

I øvrigt påpeges at Studiemødregrupperne ikke 

udelukkende baserer sine evalueringer af data på 

de kvantitativt fremkomne statistikker, da vi i 

vores overvejelser altid inddrager oplysninger og 

personlig viden om den enkelte mor. 

Eksempel: 

At en specifik mor på stort set alle punkter 

scorer lavere (eller højere) ved afslutning af 

gruppeforløb, kan ikke ”blot” henføres til 

gruppeforløb eller deltagelse i netværksaktivitet, 

da mors strukturelle verden og personlige 

relationer i høj grad influerer ”statistikken”. 

12


Vi har gjort udsagnsspørgeskemaer anonyme og 

drager derfor ”samlede konklusioner” på data. Vi 

har tilvalgt anonymiseringen, da vi ikke vil 

forpligte mødrene til at svare udfra, hvad de 

tror, vi ønsker og forventer, de skal svare. Primo 

2013 foreligger resultater heraf. 

Vi har desuden valgt at lave en 

tilfredshedsundersøgelse, som er knap så 

omfattende tidsmæssigt set, denne undersøgelse 

kan vi læne os opad indtil da. 

For at afdække tilfredsundersøgelsen har vi valgt løbende at sende 

nedenstående spørgeskema ud til mødre, der har deltaget i et 

gruppeforløb eller fast aktivitet i Studiemødregruppe-regi 2010- 

2011-2012 og 2013 med foreløbig følgende resultater. 

Januar 2012 

Hvor tilfreds har du været 

med at deltage i 

Studiemødregruppernes 

mødregruppe for unge 

mødre? 

Procentvis 

Tilfreds 92 % 

Delvis tilfreds 8 % 

Utilfreds 0 % 

Har du fået talt om det 

du har lyst til med 

andre i mødregruppen? 

Procentvis 

Ja 69 % 

Nej 8 % 

Både og 23 % 

Har du fået kendskab 

til eller lært noget om 

børn og din rolle som 

mor, som du ikke 

vidste i forvejen? 

Procentvis 

Ja 46 % 

Nej 8 % 

Både og 46 % 

Oplever du at din 

deltagelse i 

mødregruppen har 

været godt for dig og 

dit barn? 

Procentvis 

Ja 84 % 

Nej 16 % 

Både og 0 % 

Synes du, at 

Procentvis 

aktiviteterne og ture, 

der har været tilbudt, 

har været gode? 

Ja 100 % 

Nej 0 % 

Både og 0 % 

Vil du anbefale andre unge 

mødre at komme i en 

gruppe hos 

Studiemødregrupperne? 

Procentvis 

Ja 100 % 

Nej 0 % 

Måske 0 % 

Har du fået den støtte 

og rådgivning af 

gruppelederne, som du 

har haft behov for? 

Procentvis 

Ja 92 % 

Nej 0 % 

Både og 8 % 

Er du blevet styrket i 

troen på, at du kan 

gennemføre en 

uddannelse? 

Procentvis 

Ja 53 % 

Nej 16 % 

Både og 31 % 

Bemærkninger, ris og ros: 

”rigtig godt tilbud” … ”var rigtig glad 

for den første gruppe, men den sidste 

kom aldrig i gang som en gruppe, synes 

jeg” …”for meget sladder – holden 

udenfor – fnidder” … ”Skal være hver 

uge, der er gruppe, ikke hver anden” … 

”Tavshedserklæringerne er gode” … 

”Runder er godt, og det at der kommer 

nogle eksperter på besøg” … ”at man 

lærer noget nyt” … ”der er nogle, der er 

ustabile, det er lidt irriterende” … 

”rigtig søde og kompetente 

gruppeledere” … ”Været meget glad for 

at komme i gruppen, det har været 

rigtig godt for mig” … ”i starten synes 

jeg, gruppelederne var skrappe, men nu 

har jeg lært, de bare siger, hvad de 

mener” … ” meget bedre end en 

almindelig mødregruppe” 

13


Frivillighed som metode 

Vi arbejder bevidst med frivillighed som metode, 

fordi vi mener, det bidrager til vores mulighed 

for at arbejde med udvikling af gode og sunde 

relationer. Moren skal ikke føle sig presset til at 

indgå i en gruppe. 

Individuel 

rådgivning/motivationssamtaler 

Motivation til forandring skal komme fra moren 

selv og ikke fra gruppelederen. Det er morens 

opgave at finde løsninger på sine udfordringer, 

mens gruppelederen opgave er at hjælpe moren 

med at få afdækket sine mål og værdier. Det er 

så at sige irrelevant hvad gruppelederen (som 

eksempel) synes, om børns sengetider. 

Gruppelederen kan i en sådan diskussion bidrage 

med sin viden om børns behov for søvn, og hvad 

for lidt søvn kan betyde for barnets udvikling, 

men ikke trække sine private måder at være mor 

og familie på nedover den unge mor. 

Gruppelederne forsøger i videst muligt omfang, 

at være nysgerrige og spørgende for at få moren 

til at reflektere sine udfordringer og muligheder. 

Gruppelederen er altså dominerende, når det 

gælder om at holde fokus på problematikken og 

ikke dominerende, når det omhandler valg af 

metode til ændring af en omstændighed. 

Gruppeleder indgår ikke i en diskussion med 

moren om ”hvad der er mest rigtigt at gøre”, 

men støtter moren i at se på sig selv med nye 

øjne. 

Det handler med andre ord om at stimulere 

moren til at uddybe sine måder at agere på qua 

refleksion over sine handlinger og heraf 

muligheder for ændring af det, der ikke virker. 

Tesen er, at det skal give mening for moren. 

Eksempel på en samtale 

Mor 22 år med datter på 2,5år: Problemet er, at det er 

umuligt at få Lina i seng. Hun står op konstant! 

Gruppeleder: Okay, og det er et problem for dig eller Lina 

eller? 

Mor 22år: Det er det for mig, for jeg kan ikke få lavet lektier. 

Gruppeleder: Er det et problem for Lina? 

Mor 22år: Ja, det er det jo nok, for jeg kan ikke få hende op 

om morgenen. Og jeg bliver jo også gal på hende. Men det er 

bare, om du kan give mig et råd til hvordan jeg får hende til 

at sove i sin egen seng? 

Gruppeleder: Jeg kan hjælpe dig med, at finde en måde til dig 

og Lina, så I begge får det bedre. Men det skal jo være din 

måde! Hvor synes du vi skal starte? Hvad er vigtigst for dig? 

Mor 22år: Det vigtigste er at hun bliver i sin seng. Hun skal 

hele tiden noget. 

Gruppeleder: Hvad gør du ved det? Prøv at fortælle lidt om 

jeres aften. Hvad I gør, og hvornår du synes det går galt. 

Mor, 22år: jamen hun får nattøj på, og så siger jeg at hun 

skal i seng, og så når hun er kommet derind, så kalder hun på 

mig og græder og sådan. Og jeg har prøvet at lade hende 

græde, men hun bliver bare ved. Og så skal hun alt muligt, 

tisse og lege og jeg er ved at blive sindssyg af det. Hun er ikke 

bange eller rigtig ked af det, sådan bare-bestemme-agtig. 

Gruppeleder: Jeg kan godt se, det let bliver en lang aften, men 

det lyder meget almindeligt! 

Mor, 22år: Jeg har tænkt, det er fordi jeg ikke kan sætte 

grænser. Det er det jeg gerne vil lære. At sætte grænser. 

14


Gruppeleder: Hvad er det for dig? At sætte grænser? Hvordan 

kan du gøre det i den situation? 

Mor, 22år: Jamen, jeg kan vel sige til hende at det er nat nu. 

At hun skal sove? Og så bestemmer jeg det, og så lade være at 

lave det om? 

Gruppeleder: Ja? 

Mor, 22år: Men det er bare, at hun jo står op alligevel, og så 

orker jeg bare ikke at gøre det igen. Nogle gange er jeg træt, 

og så får hun lov at falde i søvn på sofaen. 

Gruppeleder: Jamen fungerer det, at hun falder i søvn der. Det 

er der jo nogle familier, der vælger. Der er også nogen, der 

ligger med deres børn til de sover. 

Mor, 22år: Nej, det kan jeg ikke holde ud. 

Gruppeleder: Jamen så må du jo…? 

Mor, 22år: Så må jeg jo lægge hende ind, og så holde fast i 

hun skal sove i sin egen seng. 

Gruppeleder: ja, det lyder som en ide´. Men du skal nok regne 

med det ikke kommer som et knips med fingrene. Jeg tænker 

også vi kan vælge at høre nogle af de andre i gruppen i morgen. 

Hvad de gør? Måske du kan få nogle ideer? 

En kerne i vores arbejde med mødrene er at 

understøtte mødrene i troen på sig selv og 

derved får mere sikkerhed i at tage ansvaret for 

deres liv og deres familie. 

Hvorvidt og hvordan de forvalter ansvaret 

afhænger af, i vores optik, hvordan de anskuer 

sig selv og deres udfordringer. Vi tager derfor 

altid udgangspunkt i hvad, mødrene fortæller og 

hvordan de forstår sig selv. Vi er især nysgerrige 

på, hvordan mødrene ser sig selv komme videre. 

Med andre ord tilbyder vi mødrene en mulighed 

for at fortælle en ny historie om deres liv. 

Mødrenes forhistorier om for eksempel en dårlig 

barndom diskuterer vi kun som årsagsforklarende 

til de benspænd, mødrene oplever i relation til 

forhold, uddannelse m.v. hvis mødrene selv ser 

deres fortid og opvækstvilkår, som en barriere 

for deres fremtid. Tesen er at undgå at fastholde 

moren i en rolle som offer for sit liv, og de 

omstændigheder, der selvsagt har præget hende. 

Vi lægger meget vægt på, at støtte moren i 

forståelse af, at en dårlig barndom ikke 

nødvendigvis er ødelæggende for en bedre 

fremtid. 

15


Rekruttering af kunder 

I den tidligere statusrapport (Statusrapport 1 – 

2010-2011) blev en af vore største udfordringer i 

relation til rekruttering af kunder formuleret 

således: ”Uddannelsesinstitutionerne henvender 

sig ikke med kunder (studerende mødre) i det 

omfang, vi havde forventet”. 

Vi satte os derfor et mål om at finde andre 

måder at få reklameret for os selv på. 

Vi har nu blandt andet faste mødetider på VUC, 

hvor mødrene kan henvende sig (evalueres 2012), 

og vi har samtidig gjort det klart for 

uddannelsesinstitutionerne, at vi foretager den 

interne visitation, og at de blot skal formidle 

kontakten. Dette på baggrund af, at 

uddannelsesstederne oplever for snævre kriterier 

for optagelse, og derfor får bremset for 

kontakten inden mødrene når at komme til den 

interne visitation. Der er fortsat meget få, der 

rekrutteres til tilbuddet via 

uddannelsesinstitutionerne. 

Det bør dog nævnes, at vi har et godt 

samarbejde med især studievejledere (som 

deltager i tværfaglige møder omkring mødre med 

for eksempel for højt fravær) ligesom vi har et 

godt samarbejde med Daghøjskolen. 

Daghøjskolen har videresendt mange nye mødre 

til tilbuddet. Ligeledes er Sundhedsplejen og 

Mødrehjælpen meget opmærksomme på vores 

tilbud. 

En af de refleksioner vi har gjort os om den 

sparsomme rekruttering fra uddannelsesstederne 

er at der nok er et mere fagligt fokus (klart nok) 

snarere end et socialt. Daghøjskolen og 

sundhedsplejen har især øje for de psykosociale 

problematikker og mor/barn relationer, og 

derfor giver vores tilbud god mening for 

fagpersonale i det regi. 

Mødre som ambassadører 

Studiemødregrupperne har god erfaring med at 

give tidligere og nuværende medlemmer en rolle 

i udviklingen og især af formidlingen af 

projektets tilbud. Vi ansatte i juni 2011 tre 

frivillige mødre (som er /har været med i 

gruppe) som ambassadører. Mødrene er ansat til 

specifikt: 

o at støtte op om projektforløb 

o ide´-udvikle på nye tiltag/aktiviteter 

o Lave opsøgende arbejde. 

o Tage med ud på uddannelsesinstitutioner 

og fortælle om gruppetilbuddene 

Vi så allerede i løbet af den første måned, at det 

bar frugt, da flere af de nye mødre er kommet til 

på baggrund af mødrenes reklame. 

Projektet har desuden udarbejdet og udviklet 

følgende materialer til formidling, 

dataindsamling og evaluering: 

Informationspjece 

”Studiemødregrupperne” 

Informationsbreve til 

samarbejdspartnere 

Personlig indbydelse til første 

gruppegang 

Personlig indbydelse til aktiviteter 

Tilbud om medlemskab af mødregruppe 

på facebook 

Information på ”Ung mor” på Randers 

Kommunen hjemmeside 

Udsagnsspørgeskema til brug for intern 

evaluering og fremtidige 

tilfredshedsmålinger (se status 1) 

Intern statistik med anonymiserede 

oplysninger om de unge mødres sociopsykologiske 

karakteristika 

Pressemeddelelser 

Video 

Plakater til uddannelsesinstitutioner, 

biblioteker og sundhedsplejen mv. 

16


Facebook som socialt medie. 

Som udgangspunkt er vi positive over for det at 

være på de sociale medier. Det er let 

tilgængeligt, og vi møder mødrene, hvor de er. 

Det skal selvfølgelig give mening, og der skal 

selvsagt være sammenhæng mellem indsats og 

udbytte. 

Vi har overvejet og diskuteret, hvorvidt vi skulle 

være til stede på Facebook, og kom hurtigt frem 

til, at gevinsten, uden tvivl, står mål med den 

minimale indsats. Tidsforbruget i forhold til at 

statusopdatere, skrive arrangementer ud mv. er 

minimalt, og ofte er det den letteste måde at få 

kontakt med mødrene på. 

Vi er på facebook dagligt, da det er vigtigt, der 

sker noget på Studiemødregrupperne Randers 

(Facebook-gruppenavn), og at der kommer en 

hurtig reaktion på kommentarer eller spørgsmål, 

så gruppen ikke blot uddør. 

Når vi som kommunal organisation er på 

facebook er vi opmærksom på dilemmaet i, 

hvorvidt en mor vil opfatte vores svar på 

deciderede spørgsmål vedr. for eksempel 

samvær som var det en kommunal juridisk 

udmelding. Derfor er der ikke på vores 

gruppeside decideret rådgivning. 

På facebook får mødrene mulighed for at dele 

tanker, billeder af deres børn fra fælles ture og 

så videre direkte med de andre mødre. De kan 

chatte med hinanden om aftenen, når den lille 

sover, og de sidder alene i deres lejligheder. De 

kan dele godt eller dårligt humør, de kan støtte 

hinanden, eller få afklaret spørgsmål, som for 

eksempel om, der er et suttetræ i Randers, og 

om det virker, når lille Mads skal afvænnes 

sutten. 

Det er, for os at se, en nem måde for mødrene at 

holde kontakten med de andre mødre i en travl 

hverdag, og det er nemmere for en mor at finde 

en at gå en tur med en søndag formiddag, når 

der er en hel gruppe af unge mødre, de kan 

skrive ud til. 

Der er selvfølgelig en risiko for at mødrene så 

kun sidder bag pc´en og ikke kommer ud og er 

sammen ansigt til ansigt, men det er langtfra 

vores indtryk. Tværtimod oplever vi, det er 

lettere, især for de af mødrene, der har en 

tendens til at isolere sig, at blive en del af et 

fællesskab. De socialiseres og bliver en del af 

fællesskabet ved at klikke ”synes godt om” og 

kommentere andre mødres links og 

statusopdateringer. 

Nye medlemmer rekrutteres også via facebook. 

Det giver usikre mødre mulighed for (på afstand) 

at se, hvad Studiemødregrupperne er. Når en 

gruppeleder skriver en aktivitet ud, kan en ny 

mor se, hvorledes ”gamle” mødre knytter an til 

statusopdateringerne. Nye mødre tilbydes 

dermed qua facebook en mere uformel indgang 

til projekt, og det har været en klar fordel for os 

såvel som mødre. 

Facebook mobning 

I Studiemødregrupperne er vi klar over at 

mobning også finder sted på facebook. Vi 

diskuterer etik på facebook med mødrene. 

Hvordan virker det at blive ignoreret eller få 

slettet sine kommentarer fra andres væg? Vi 

taler om, at mobning kan føles mindst lige så 

ubehageligt, når man modtager dem skriftligt, 

som det kan ansigt til ansigt. Samtidig taler vi 

også om, hvor let at misforstå det skrevne, fordi 

man ikke kan se personens kropssprog. 

Spørgsmålet for os er ikke om vi kan undgå 

mobning i de sociale medier ved eksklusion fra 

facebook. Snarere forholder vi os til det og er af 

den overbevisning, at det kun gør det mere 

besværligt at handle på mobning i de sociale 

medier, hvis vi ikke er en del af det. 

17

Studiemødregrupperne 2012 


Man Tirs. Ons. Tors. Fr 

e 

Barsels 

gruppe 

kl 9- 

Samtal 

er 

Besøg 

VUC en 

gang pr 

Uddannel 

sessøgend 

e gruppe 

A 

d 

m 

11.30 

md kl. 10- 

12. 

for mødre 

9.00- 

13.00(ven 

teliste) 

Madla 

vning 

en 

gang 

om 

md. 

Motion 

sgrupp 

e kl. 12 

Samtal 

er 

Studiemø 

dregrupp 

e 15.30- 

19.00. 

Samtaler 

Visitation 

Wee 

Brunch 

eller 

udflugt/ 

aktivitet 

Fravær og fremmøde 

Der er en stærk forventning til unge mennesker 

om, at de skal tage en uddannelse – det nyeste 

eksempel er den forhenværende og nuværende 

regerings mål om, at 95 % af en årgang skal 

gennemføre en ungdomsuddannelse. 

Men er det realistisk? - og hvad oplever vi 

spænder ben for en del af ungdommen – nemlig 

mødrene? 

Ambitioner og drømme 

Det ligger lige for at spørge mødrene om, hvad 

det er de vil/har lyst til at arbejde med, hvilke 

ambitioner og drømme de har, og hvordan de 

gerne vil have, fremtiden skal se ud. Men der er 

mange faktorer, der spiller ind, når de skal 

vælge uddannelse. En vej til at nå målet er at 

reflektere, hvad der betyder noget for dem i et 

arbejde eller en karriere. 

Sådanne spørgsmål er for mødrene desværre ofte 

uoverskuelige og giver ingen mening. 

Uddannelse kan virke direkte uvedkommende, da 

der er så meget andet, der fylder. Mødrene kan 

have personlige problemstillinger, der 

overskygger drømmen om fremtiden, og disse 

problemstillinger skal reflekteres for at give 

plads til et lys for enden af tunnelen. 

Studiemødregruppernes visiterede 

% 

beskæftigelse/uddannelse/barsel/graviditet 

2010-forventet i sommer 2012 

Forventes selvforsørgende sommer 2012 10 % 

Selvforsørgende landsgennemsnit ? 

Antal i uddannelse ved start i 

54 % 

studiemødregruppe 

Antal forventet i uddannelse sommer 2012 59 % 

inkluderet frafald 

Frafald fra uddannelse pga. for højt fravær 10 % 

I uddannelse landsgennemnit 21 % 

I job eller erhvervspraktik eller uddannelse - 69 % 

studiemødre 

På kontanthjælp - studiemødre 

23 % 

På kontanthjælp landsgennemsnit 

41,6% 

På barsel 29 % 

Højgravide 8 % 

Antal aktive med for højt fravær 13,5 % 

Tal for landsgennemsnit oplyst af Rasmus 

Højbjerg Jacobsen v. Copenhagen Business 

School. 

Tal for studiemødregrupperne er baseret på 

interne data – jan. 2012 

Mødrene har tilmed ofte for høje forventninger 

til sig selv og mister hurtigt overblikket. De 

sætter sig mål om en flot og lang uddannelse, og 

det er der jo intet galt i, men vejen til målet er 

noget humplet, hvis du kun har en 9.klasse, som 

tilmed ligger år tilbage. 

De mødre vi møder har påbegyndt flere 

uddannelser og er droppet ud, med endnu et 

nederlag. Mødrene med mange nederlag oplever 

det som skræmmende at starte forfra på en ny 

uddannelse med skræk for endnu et nederlag. De 

fortæller tillige, at de føler sig udenfor på 

studiet og at det er en stor grund til at de har 

svært ved at møde op til undervisningen. 

Mødrene kommer overvejende fra familier uden 

tradition for hverken uddannelse eller arbejde. 

Med andre ord: Deres viden om 

uddannelsessystemet, skolekulturen og om jobs 

kan ligge på et meget lille sted. 

18


Som nævnt før understøtter vi mødrene i at 

vælge et realistisk studie, som passer til hendes 

liv som det ser ud lige nu. Vi støtter dem i at 

holde fast i drømmen og sætte små mål, så de 

ikke mister pusten. 

Vi støtter dem, som har haft det svært bogligt, i 

at tage 9. - 10.kl og peger på det som et skridt 

på vejen til det, de rigtig gerne vil, og får manet 

det pinlige, i ”ikke at være nået” længere, til 

jorden. 

”Jeg synes, det er vigtigt at få en uddannelse, 

både for at kunne få et godt job, men ligeså 

meget fordi jeg gerne vil være et forbillede for 

min datter. Her i mødregruppen kan vi få råd 

og vejledning om, hvor vi kan henvende os ift. 

studievalg, men også med andre ting som 

hjælp til at ansøge om plads i vuggestue. Det 

gør det lettere at komme videre og man føler 

sig ikke så opgivende” Mor, 17 år 

Problemstillinger for 

flertallet af mødrene 

Som nævnt virker uddannelse for nogle direkte 

uvedkommende, da der er så meget andet, der 

fylder. Mødrene har forskellige personlige 

problemstillinger, der overskygger det vigtige i 

på sigt at blive selvforsørgende. Følgende 

beskrevne problematikker er mere eller mindre 

almindelige problemstillinger for vores mødre. 

Der vil under hvert tema forefindes forslag til 

måder at løsne op for problematikkerne, med 

eksempler på hvordan vi arbejder med det med 

mødrene. 

”Vejlederne i UU Randers vurderer at Projektet er et 

rigtig godt tilbud til de uddannelsessøgende mødre. Vi 

er glade for at kunne henvise mødre som påtænker 

uddannelse til projektet, da det at være i uddannelse 

har indflydelse på mange aspekter i deres dagligdag og 

derfor kan være en uoverskuelig beslutning for en enlig 

mor. 

Samarbejdet med projektet er givtigt, og der har været 

flere tilfælde, hvor vi har kunnet byde ind med 

vejledning om Økonomi, SU eller lignende i forbindelse 

med uddannelsesskift” Karin Hein, UU Vejleder 

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers 

Konflikter i den nærmeste Familie 

Familieproblematikker er ofte omfattende. Det 

kan omfatte omsorgssvigt, problemer mellem 

mor-forældre, konflikter med deres nye 

kærester, fædre, mostre, brødre og så videre. 

Mødrene fortæller om voldsomme skænderier i 

deres familie, der medvirker til, at de føler sig 

alene og ensomme i deres egen ophavsfamilie. 

Konflikterne i deres familier er så store, at det 

skaber decideret mistrivsel og utryghed, og 

familien er ikke et sted, hvor moren kan hente 

støtte og opbakning. Familien er i værste fald et 

sted, hvor hun er på hårdt arbejde, bliver ked af 

det, bange og frustreres, selv ”tænder af” - kort 

sagt drænes hun for energi. 

Flertallet af de mødre, vi har indskrevet har haft 

en opvækst i familier med et højt konfliktniveau. 

Mange har derudover oplevet overgreb i deres 

barndom, og flere har været frivilligt anbragt. 

I mødrenes egne nære relationer til mænd og 

veninder beskrives også konflikter. Især i 

forholdet til mænd, fortæller mødrene om 

jalousi, kontrol, chikane og vold. 

Mødrene bliver forvirrede over deres situation, 

fordi det ikke var sådan, de havde tænkt det 

skulle være, når de skulle skabe sig en familie. 

Kernefamilien, flertallet har drømt om, 

stemmer ikke overens med det, de står i. 

Det der påvirker mødrene i deres morvirksomhed 

og måden at være forælder sammen 

med faren eller en kæreste på, er forholdet til 

deres egne forældre. Især minderne om dårlige 

oplevelser af svigt er svært for mødrene at 

håndtere. 

Når de selv bliver mødre, bliver deres tidlige 

erfaringer med deres egne forældre tydelige. Når 

man selv er vokset op i en konfliktfyldt familie, 

eller i en familie, hvor der har været utrygt pga. 

vold, misbrug, overgreb og lignende har man ikke 

en mor, der udgør et brugbart forbillede. 

Mødrene kan ikke søge råd hos deres mor, da hun 

ikke har gode minder om, hvordan hendes egen 

mor håndterede sin rolle som forælder. 

19


Det gør det ekstra svært for mødrene, når de 

samtidig kan se, at de især i pressede situationer 

kommer til at handle som deres egne forældre. 

Mødrene giver udtryk for, at de ikke har 

alternativer til måden at reagere på. Nogle af 

mødrene søger at opdrage i modsætning til den 

opdragelse, de selv har fået. De forkaster så at 

sige alt, hvad de har med sig, og opdrager på en 

meget rigid, sort/hvid måde. 

Flere henter inspiration fra programmer som 

Nanny 911, de unge mødre, eller programmer 

med forskellige ”eksperter” i børneopdragelse. 

Det er svært for mødrene at efterleve 

retningerne for opdragelsen, da der er mange 

forskellige bud, og fordi de i bund og grund har 

svært ved at mærke, hvad de selv mener, er 

rigtigt. 

”Jeg var tilflytter og kendte ingen i 

byen, og slet ikke nogen i min 

situation (enlig ung mor). Så det 

var. Så det var fedt at komme med i 

en gruppe med andre studerende” 

Mor, 19 år. 

Det er derfor noget vi arbejder meget med i 

grupperne. Først og fremmest ved at tilbyde dem 

refleksioner over egne uhensigtsmæssige 

mønstre. Vi tager temaer op om, hvad en god 

mor er? Vi taler om, hvad i deres egen barndom, 

de vil/ikke vil tage med videre i egen opdragelse 

af deres børn. Vi taler om, hvad et sundt miljø er 

for et barn. Hvordan børn reagerer, når de er 

utrygge. Hvordan børn kan reagere, når mor er 

ked af det osv. 

Vi bruger også megen tid på at diskutere 

forskellige metoder til opdragelse, hvor det 

understreges og tydeliggøres, at hvad der virker 

for den ene familie ikke nødvendigvis virker i en 

anden familie. 

Ked-af-det-hed, tristhed og 

utilstrækkelighedsfølelse 

For rigtig mange af mødrene er følelsen af kedaf-det-hed 

og negative tanker hverdag. De 

oplever deres liv som forvirrende, mister lysten 

til at være sammen med andre, og de kan i det 

hele taget have svært ved at give udtryk for og 

mærke efter, hvad de har lyst til. 

Mødrene har svært ved at forstå, hvorfor de ikke 

føler sig lykkelige, og det er især frustrerende 

ikke at kunne få øje på årsagen. Mødrene giver 

udtryk for, at det, at andre har styr på deres liv, 

har venner, familie, er i gang med uddannelse og 

ved, hvad de vil med deres liv, er skræmmende. 

De skammer sig over deres utilstrækkelighed og 

”taberliv”. De har svært ved at åbne op overfor 

andre om, at de kan føle sig forkerte, og derfor 

går de langt i forsøget på at få det til at se ud 

som om, det kører på skinner for dem. 

Især når de starter på nye uddannelser (eller i 

andre sociale sammenhænge) er dette en 

hæmsko. Mødrene føler sig forkerte i 

skolekonteksten, da de ikke har tillært sig de 

sociale spilleregler og ikke kender den kultur, 

der er på uddannelserne. 

Mødrene har i relation til valg af uddannelse (den 

rigtige for dem) brug for en sparringspartner, der 

kan sætte tingene i relief, nogle gange endda i 

et decideret skema, for at tydeliggøre, hvad der 

er realistisk. Er det realistisk at være butikselev i 

en tøjforretning med sene mødetider, hvis man 

er alenemor uden noget netværk? Det handler 

om at sætte mål, der er realistiske i forhold til 

det faglige niveau. 

Vi gør i det hele taget meget ud af, at det ikke 

skal være tabu at tale om det, der er svært, at 

man kan føle utilstrækkelig og være ked af det 

og føle sig anderledes, men at det ikke udelukker 

en fra at deltage i samfundet og tage ansvar for 

sit eget liv. 

I grupperne øver vi de sociale kompetencer, 

forstået på den måde, at vi støtter mødrenes 

indsigt i, hvordan de virker på andre. For 

eksempel ved at generalisere en 

20


konfliktsituation, som en mor beskriver, for så at 

tale om, hvordan det kan virker for underviseren, 

pædagogen eller andre, når mor for eksempel 

ikke hilser. Det kan være mor undlader at hilse, 

fordi hun er genert eller bliver nervøs, men det 

kan virke anderledes på pædagogen. 

Vi taler om forskellige perspektiver i 

kommunikation, - at sandheden har to ansigter. 

Vi taler om, hvad der er ”normalt” at fortælle 

nye bekendte og klassekammerater om, og hvad 

der kan virke stødende eller 

grænseoverskridende. Kort sagt: Hvad er 

hensigtsmæssigt at tale om, hvornår og med 

hvem. 

Diagnoser som barriere 

Anslået har optil 50 % af mødrene diagnoser 

og/eller psykiske vanskeligheder, som, ifølge 

dem selv, er ”blåstemplet” ved psykiater eller 

egen læge. Mest ”almindelige” er: 

ADHD, Borderline, angst, depression, social fobi 

og spiseforstyrrelser. 

Vi har gentagne gange oplevet mødre, der 

forestiller sig en diagnose som katalysator for 

starten på et nyt og bedre liv. Det er som om, 

de tænker: ”Bare jeg får en diagnose, så bliver 

mit liv bedre”. Vi oplever, tillige at fagfolk 

(undervisere – pædagoger mv.) også søger at 

sætte en diagnose på, hvad der er galt med en 

mor. 

Vi har oplevet undervisere, der er af den 

opfattelse, at en mor, ”ikke kan starte sit 

studie, før hun har fået styr på sin ADHD eller 

er udredt, og er blevet medicineret”. Det er 

helt normalt, at en lærer eller vejleder har 

spurgt en mor, om hun har ADHD eller 

depression, og på den måde har ”fulgt” hende 

til lægen eller psykiatrien. 

Ofte har mødrene hørt om diagnoserne gennem 

bekendte eller de har læst om dem på nettet, 

taget ADHD tests på jobcenter, men oftest har 

de været ved lægen. 

Desværre er diagnosen langt fra garanti for at 

mødrene får et lykkeligere liv eller, for den 

sags skyld, en uddannelse. Vores erfaring er, at 

struktur (gerne firkantet og sat i skema) har en 

rigtig god effekt. Vi taler med mødrene, om at 

det er vigtigt, de får ordentlig mad, at de får 

søvn, især er det vigtigt for deres børn. Man 

bliver ikke en bedre mor, hvis man selv og 

barnet er i søvnunderskud. 

Den socialfaglige tilgang er i vores optik en 

nødvendighed og ikke kun et måske-supplement 

til medicin. Ofte bliver mødrene nemlig dårlige 

af medicinen. Tager den kun nogle gange. 

Trapper ud, og ind i ny medicin. Og de 

bivirkninger det giver er også en hæmsko for, 

at de kan finde overskud i hverdagen. 

Vi ser, at den individuelle forståelse af ADHD gør 

det muligt for mor og alle i morens private som 

professionelle netværk at fralægge sig skylden 

for, at moren har svært ved at klare sig på sit 

studie eller som mor. 

Med diagnosen kan mor frikende sig selv fra at 

have svært ved sin hverdag og underviserne kan 

frikende sig selv fra at være dårlige 

undervisere. Uddannelsesstedet kan afvise at 

stedet ikke kan fastholde eleverne, da det er 

diagnosen, der er årsagen til fravær og frafald. 

- Og ikke kulturen, rummeligheden eller 

tilbuddet om støtte. At diagnoserne udmønter 

sig i ekstra ressourcer er også (i få) tilfælde et 

klart omdrejningspunkt. Diagnoser udløser 

handicap-tillæg og derfor kan det selvsagt blive 

endnu vigtigere at være udredt inden man 

starter på sit studie. 

I stedet for at anskue den enkelte mor som et 

problem eller en psykiatrisk diagnose, har vi i 

Studiemødregrupperne valgt en mere systemisk 

tilgang. Vi anskuer ikke mor som ADHD-ramt 

men reflekterer over, hvordan omverdenen 

møder mor! 

Er der for eksempel noget der forstyrrer hende 

i at færdiggøre sit studie? 

På den måde kan man sige, vi støtter moren i 

at reflektere verden omkring hende, hvad der 

er godt for hende og hvad der er skidt for 

hende. På den måde bliver det lettere for 

moren at se og skabe sine egne redskaber til en 

21


løsning af hendes udfordringer. Vi gør det også 

klart, at vi ikke kan tilbyde en mor 

skræddersyede løsninger på hendes 

problematikker, men at vi kan tydeliggøre for 

hende, hvad i hendes liv, konteksten, der kan 

ændres til det bedre. 

Med andre ord anlægger vi en tilgang, hvor vi 

understøtter moren i at sige: ”Hvad kan jeg?” i 

stedet for ”Hvad kan jeg ikke?” 

”Man bliver hurtigt dømt af omgivelserne som 

ung mor, der er mange fordomme. Jeg vil bevise, 

at det kan lade sig gøre at være ung mor og få en 

uddannelse, og så er det rart at komme i en 

mødregruppe med ligesindede, hvor man får 

støtte og opbakning. Det er meget vigtigt, at 

mærke at omgivelserne tror på man kan”. Mor, 

21 år 

Overgreb i barndommen 

Overgreb er i denne tekst defineret som en bred 

betegnelse for måder, hvorpå de seksuelle, 

fysiske og/eller psykiske grænser er blevet 

overtrådt. Det kan for eksempel være qua vold, 

kontrol, incest, chikane, voldtægt, verbale 

overfusninger og trusler. 

Flere af de mødre, vi har visiteret, har oplevet 

overgreb tidligt i deres barndom, og mange har 

også oplevet overgreb som teenagere og som 

voksen. 

Det er klart, det har eftervirkninger at have 

været udsat for overgreb, og det har betydelige 

følgevirkninger for mange af de mødre, vi 

beskæftiger os med. Mødrene skammer sig over 

det, de har været udsat for, og er i tvivl om 

hvorvidt, de selv fremprovokerer nye overgreb 

som voksne (voldtægt). Det er helt urimeligt, at 

de oplever skyld over noget, der er blevet gjort 

mod dem og mod deres vilje som børn, og at 

følgevirkningerne stadigt influerer deres liv. 

Jeg oplever, at studiemødregruppen støtter de 

unge mødre på mange planer ved for eksempel 

at lave aktiviteter, hvor mødrene kan skabe 

netværk med ligestillede, og hvor de får tid og 

plads til at være andet end mødre. 

Gruppelederne møder de unge mødre ligeværdigt 

og fokuserer på deres ressourcer 

Inge Stentoft. Studievejleder. Randers HF & VUC 

De mødre, der har været udsat for seksuelle 

overgreb kan have svært ved at sætte grænser 

for deres krop og lyst. De skal lære forfra (har 

måske aldrig lært det) at det kun er dem 

bestemmer, hvem og hvordan de skal røres, 

ligesom de selv bestemmer med hvem, og 

hvordan de har sex. 

Mht. overgreb, voldelige som verbale, gør det 

samme sig gældende. Mødrene skal lære, at de 

selv kan bestemme, hvordan de vil behandles og 

tales til. 

I grupperne har vi temaer om især parforhold 

og konflikter og det at sætte grænser for sig 

selv (og sit barn). Ligesom vi har haft glæde af 

at inddrage sexolog og krisecentret i byen til 

både oplæg samt dialog. Disse oplæg giver et 

godt afsæt for dialog i grupperne 

efterfølgende. 

Det er mit indtryk at 

Studiemødregrupperne hjælper den 

enkelte mor med at strukturere sin 

tid og sit liv, så hun kan passe et 

studie 

Ligeledes har jeg oplevet, at der i 

grupperne bliver taget det op det 

op med mødrene, som er svært eller 

destruktivt i deres liv. Inge Stentoft, 

studievejleder. Randers HF & VUC 

Hvad kræver det af 

gruppelederne at arbejde 

med målgruppen 

I det sociale og pædagogiske arbejde med vores 

målgruppe ”unge mødre” har vi fokus på den 

enkeltes specifikke udfordringer. Nogle af 

omdrejningspunkterne er: 

udvikling af selvværd og identitet 

at bygge videre på brugbare erfaringer 

og styrke de individuelle ressourcer 

At skabe struktur i hverdagen og få 

indarbejdet en rytme i.f.t. uddannelse 

at tilegne sig viden og færdigheder i 

relation til måder at begå sig på i 

forskellige sociale sammenhænge, og få 

indsigt i, hvordan man virker på andre 

22


Tilgangen til mor er ikke kun fagligt baseret, vi 

bruger også os selv som personer. Vi er af den 

overbevisning at uanset, hvor meget vi vil søge 

at sætte os selv (som personer) i parentes. Så er 

dette ikke muligt. 

”Man lærer nye dejlige mennesker at 

kende, som står i samme situation som en 

selv. Vi får gode oplevelser med vores børn 

sammen”. Mor, 25 år 

Vi ønsker åbent og indlevende at forholde os til 

den enkelte mor, ud fra en forståelse af, at hun 

er noget unikt, at hendes måder at agere på som 

mor, som kvinde, som veninde, som datter etc. 

udspringer af netop hendes erfaringsdannelse, 

som er gjort i samspil med andre og qua de 

livsvilkår hun har og har haft. 

Vi ønsker med vores faglighed og personlighed at 

understøtte mødrene i mødet med andre. 

Vi ønsker at støtte mor i troen på, at hun selv er 

medskaber af mulighederne for at ændre 

og/eller udvikle sin livssituation. 

Vores målgruppe kan kendetegnes ved, at de har 

bastante socioøkonomiske problemstillinger. Ofte 

gentager de mønstre og måder at håndtere deres 

liv på, som de er opvokset i. Omdrejningspunkter 

er vold, svigt fra nærmeste familie, chikane, 

misbrug, utryg tilknytning, stor usikkerhed i 

rollen som mor, svag evne til at etablere og 

fastholde sunde relationer til andre mennesker. 

Vi mener, det i vores arbejde med de unge 

mødre, kan være væsentligt at inddrage 

relevante fagpersoner udefra. Men vores erfaring 

er, at mødrene, har brug for tid til at opbygge 

trygge og tillidsfulde relationer, før de tør åbne 

op for de vanskeligheder de har, de kriser de står 

i lige nu og her, og ikke mindst de oplevelser, de 

har med sig. 

Vi oplever ofte, at det er mest hensigtsmæssigt, 

at vi som kontaktpersoner/tovholder for den 

specifikke mor, er opsøgende, har samtaler og 

følger op. Derudover er det vigtigt at have: 

Lyst og evne til samarbejde med andre 

faggrupper 

Evne til at kommunikere tydeligt, sige 

fra, sørge for der er en god tone 

Overskud til at møde modstand og nogle 

gange aggressioner fra møderne. 

Empati og distance, så man kan møde 

mødrene på deres behov og problemer 

uden at blive ædt op af det. 

Fleksibilitet, skal kunne omstille 

planlagte aktiviteter til et her og nu 

behov. 

Modenhed og erfaring, vigtigt selv at 

have børn i mødrenes øjne) 

Viden om gruppeprocesser og roller 

I projekt Studiemødregrupperne skal 

Projektets medarbejdere have en opsøgende 

funktion på hver enkelt deltager, idet hun ved 

fravær fra studiet og/eller fra gruppeforløbet 

skal tilbydes råd, vejledning og støtte, således at 

stabilitet og gennemførelse af uddannelse samt 

gruppeforløb sikres. Herudover inddrages 

relevante fagpersoner til støtte af den enkelte i 

det omfang, der er behov herfor – eksempelvis, 

psykologhjælp, 

Vi mener, det er væsentligt at inddrage 

relevante fagpersoner udefra (afhængig af 

problematikken). Dog er det vores erfaring, at 

målgruppen, har brug for megen tid til at 

opbygge en relation, der gør dem trygge og 

tillidsfulde nok til at åbne op for de 

vanskeligheder de har, og ikke mindst for de 

oplevelser, de har med sig. 

Vi oplever ofte, ”her og nu – situationer” som, 

vold, svigt fra nærmeste familie og chikane. Ved 

tilbud om at inddrage anden fagpersonel bakker 

mødrene ofte ud. I vores optik handler det om, 

at mødrene ikke kan rumme at fortælle sin 

historie til ”nye” eksperter. Mødrene er kørt 

træt i professionelle, og ”orker” ikke flere nye 

fagpersoner, som de igen skal etablere 

fortrolighed med. Vores erfaring er, at det ofte 

tager op til et halvt år at få skabt en tillidsfuld 

relation til mor og at flertallet af mødre har ikke 

de store positive erfaringer hermed. 

Vi ser, derfor som mest hensigtsmæssigt for 

flertallet af mødrene, at vi som 

23


kontaktpersoner/tovholder for den specifikke 

mor, er den, der har samtalerne (afhængig af 

problematikken) og følger op. 

I det vi arbejder helhedsorienteret, kan vi være 

på sidelinjen som 

”familiekonsulenter/behandlere” - og ikke 

mindst som tydelige og gennemgående stabile 

”voksne”. 

Tilbud Visitationssamtaler 

Antal 

mødre i 

procent, 

der har 

deltaget 

fra okt. 

2010- 

dec2011 

Forvente 

t antal 

dec. 

2013 

Social mobilitet! 

Interven 

tion i 

hjemmet - 

Personlige 

samtaler 

Uddannelsessøgend 

e gruppe & 

Barselsgruppe 

Studieaktiv – og 

efterværnsgruppen 

gruppe 

Vi kan videreføre de positive erfaringer om 

tovholder–funktionen, og det vigtige i, at 

understøtte mødrene i etablering af tillidsfulde 

relationer og i troen på, at de kan blive i 

relationerne uden, de bliver vendt ryggen. Det er 

en væsentlig pointe og sund læring, at mødrene 

føler sig taget alvorligt, og at de oplever 

rummelige ”voksne”, der ikke sender dem videre 

i systemet, når de fortæller om sårbare 

oplevelser fra fortid eller nutid. 

Sommerture/ryste 

-sammen 

ture og 

andre 

aktiviteter 

ud af 

huset 

Bisidder v 

offentlige 

instanser 

og institu 

tioner 

Aktivitets 

gruppe & 

Motionsgruppe 

Droppet ud af 

projektet/ 

Gruppe 

100 % 54 % 81 % 72 % 32 % 89 % 13,5 % 

100 % 50 % 90 % 80 % 30 % 90 % 10 % 

Et overordnet mål med Studiemødregrupperne er 

at støtte mødrene i at skabe de bedst mulige 

opvækstbetingelser og muligheder for dem selv 

og deres børn. 

Det er ingen hemmelighed, at der implicit i dette 

figurerer en tankegang om, at selvforsørgelse 

også er en vej til bedre trivsel. Det er en vigtig 

værdi i det danske samfund, at man sørger for 

sig selv, arbejder eller er i gang med at 

dygtiggøre sig til et arbejde gennem blandt 

andet uddannelse. 

De unge mødre i Danmark er ofte uden arbejde 

og uden en uddannelse. Dette kan være en årsag 

til, at de unge mødres situation karakteriseres 

som problematisk. Problematisk for den enkelte 

mor og hendes barn, men også problematisk i et 

samfundsøkonomisk perspektiv. Udfordringerne 

er dog ikke blot, at mor er på 

overførselsindkomst, men at der er en kulturel 

arv, der medvirker til, at mødrenes 

selvforståelser og værdi er udfordret. Det vil vi 

gerne afhjælpe, men hvordan støtter vi mødrene 

bedst muligt i social mobilitet? 

”Mor-virksomheden” er nogle gange en mere 

sikker måde for mødrene at opnå en identitet og 

tilhørsforhold snarere end gennem uddannelse og 

job. Det er ikke det samme som at sige, 

uddannelse, job og selvforsørgelse ikke har 

betydning eller at de søger moderskabet for at 

undgå ”samfundets” krav til dem. 

Mange af mødrene vil gerne være gode 

rollemodeller for deres børn, blandt andet ved, 

at de viser deres barn, at de kan forsørge sig 

selv. 

Det at blive mor som ung italesættes ikke af 

mødrene som en barriere for uddannelse, 

snarere ses barnets ankomst som et positivt 

vendepunkt for dem. For eksempel ved at de får 

øget fokus på det vigtige i at tage en uddannelse 

og få et ordentligt job. De får så at sige et andet 

ambitionsniveau - med ønsket om at forsørge og 

tage sig godt af barnet. 

24


”Morvirksomheden” betyder for nogle, at de 

føler sig stærkere og mere ansvarlige. 

Moderskabet betyder også, at flere har foretaget 

store ændringer i deres liv. For eksempel smidt 

den voldelige kæreste ud, lagt et misbrug på 

hylden og meget andet. 

Vi oplever ikke det stereotype billede af den 

unge mor, som ressourcesvag, som uegnede 

mødre, at de ikke ønsker at uddanne sig eller at 

de ikke ”gider” forsørge sig selv, - om end der 

ikke må herske tvivl om, at de på en lang række 

punkter er relativt dårligere stillet end deres 

jævnaldrende! 

For at understøtte mødrene i deres ønske om en 

lys fremtid for dem selv og deres børn, er det 

uundgåeligt at tale om muligheden for at flytte 

sig socialt, - den sociale mobilitet. 

For at bryde et mønster kræver det først og 

fremmest, at den enkelte mor tror på, at det kan 

lade sig gøre og dernæst, at hun bliver klar over 

sine reaktionsmønstre og reflekterer nye 

muligheder for at agere i sociale sammenhænge, 

så hun kan tillære sig selv nye måder at gøre ting 

på og dermed ser sig selv på en ny måde; for på 

sigt at kunne skabe det liv, hun ønsker for sig 

selv og sit barn. 

Tesen om social mobilitet og vores teoretiske 

tilgang og forståelsesramme indikerer, at vi tror 

på, at en mor på trods af en svær barndom kan 

bryde med den negative determinerende 

forestilling om, at en dårlig barndom skaber en 

dårlig fremtid. Moren kan bryde med sine 

(negative) forestillinger om sin forudbestemte 

fremtid, men hun har brug for støtte hertil. Det 

hjælper mor i troen på, at hun kan ændre sig, 

når fagpersoner (gruppeleder) gør det klart, at 

det er muligt! 

Samtidig oplever mødrene, at deres fortid og 

dårlige forhistorier bliver lettere at bære ved 

bevidstheden om, at man ikke er den eneste i 

verden, der har det sådan. Og det er, det 

mødrene oplever i grupperne. Her ser de også, at 

man kan komme videre og bryde en social arv, da 

de møder mødre, der er i fuld gang med at skabe 

deres eget liv i en positiv retning. 

Perspektivet er, at de unge mødre styrker og 

styrkes i deres evne til at overskue egen 

livssituation, hvor de får skabt et sundere liv som 

forælder, studerende, og i de nære relationer. 

Det er selvfølgeligt vanskeligt at sige noget om 

den ”mønsterbrydende” effekt i vores projekt. 

Dels fordi, det ligger uden for dette projekts 

rammer at følge de unge mødres videre forløb ud 

i uddannelse og ud på arbejdsmarkedet, hvor 

netop grundlaget for selvforsørgelsen skal 

grundlægges. 

Vi ser dog, at det i grupperne er en fordel for 

den sociale mobilitet, at mødrene har forskellig 

social baggrund og forskellige ressourceprofiler. 

Der kan selvfølgelig være en risiko for, at de 

mødre, der er dårligst stillede, trækker de 

ressourcestærke i en negativ retning, men det er 

ikke vores oplevelse. Overvejende er vores 

indtryk, at der er gode eksempler på, at den 

sociale mobilitet øges. 

At få en større gruppe af de unge mødre gennem 

uddannelsessystemet omhandler altså, efter 

vores opfattelse, ikke kun pædagogiske metoder, 

psykoedukation eller den individuelle rådgivning, 

men handler i ligeså høj grad om at sikre, at de 

ressourcesvage mødre mødes med de 

ressourcestærke. Netop derfor er det også vigtigt 

at introducere de uddannelsessøgende mødre for 

de studieaktive mødre, da det bliver tydeligt, at 

studie og det at være mor er muligt! 

25

Nye tiltag 2012 


En stor del af mødrene tilknyttet 

Studiemødregrupperne har det til fælles, at de 

har sociale problemer, står alene med omsorgen 

af deres barn/børn, ingen uddannelse har og 

tilmed har dårlige skoleerfaringer. Ligeledes er 

deres tilknytning til arbejdsmarkedet svag, og de 

er ofte på offentlig forsørgelse. Derudover har de 

det tilfælles at de stort set alle har dansk 

baggrund! Kun 7 % har en forælder eller begge 

forældre med anden etnisk baggrund. Der er 

ingen mødre fra mellemøsten eller Afrika. 

Hvad årsagerne til dette er, kan vi kun gisne om, 

men tesen er, at unge mødre med anden etnisk 

baggrund end dansk har udfordringer, der læner 

sig opad de, som gør sig gældende for de unge 

danske mødre. 

En forskel på de etnisk danske mødre og mødre 

med anden baggrund end dansk er, at det i 

kulturer som den arabiske er helt normalt at 

blive gift og få børn tidligt, så mødrene måske 

ikke i samme grad som de unge etnisk danske 

mødre oplever fordomme og mistro fra deres 

nære relationer, der gør dem usikre på sig selv 

som mødre. Derudover er der i den arabiske og 

afrikanske kultur en tendens til i højere grad at 

tage et kollektivt ansvar for børnene og 

børnebørnene, der medvirker til, at mødrene 

ikke i samme grad står alene med ansvaret for 

omsorgen for deres børn. 

Dette udelukker dog slet ikke, at unge mødre 

med anden etnisk baggrund end dansk kan føle 

sig ensomme og alene, og har behov for at 

deltage i en mødregruppe med andre unge 

mødre. En ung mor med anden etnisk baggrund 

kan stå i større dilemmaer blandt andet 

vedrørende de krav hun stilles qua sin kulturelle 

baggrund kontra de, hun stilles overfor i det 

danske samfund. 

Årsagerne til at vores koncept ikke har tilknyttet 

unge mødre med anden etnisk baggrund end 

dansk har vi intet klart bud på, men det er ikke 

fordi, de vælges fra. Vi har kun fået få 

henvendelser (under 5). 

Vi er overbeviste om at ikke kun unge mødre 

med anden etnisk baggrund end dansk kan 

benefitere af at være med i en ung 

mødregruppe. De unge danske mødre vil også 

kunne lære en masse om, hvordan man er mor i 

andre kulturer. De unge mødre med anden etnisk 

baggrund end dansk er ofte mere afslappede i 

morrollen, og det kunne de danske lære af. 

Vi vil i højere grad søge at tilpasse konceptet så 

det også passer til unge mødre med anden etnisk 

baggrund end dansk. Det er planen at invitere en 

sundhedsplejerske med til møder for at skabe 

tryghed i starten. Ligeledes vil vi forsøge os med 

en ”åbent hus dag ” om ugen. Dette danner 

baggrund for den spirende ide, gruppelederne 

gennem arbejdet med projekt 

studiemødregrupper, fortsat gøder og vander. 

Daghøjskolen i Randers har igennem 2011 etableret et godt og 

konstruktivt samarbejde med Studiemødregruppen omkring 

skolens aktiveringsopgave med unge 

kontanthjælpsmodtagere. Det gør sig gældende for både 

tilbud til kursister, der afvisiteres fra Daghøjskolen til ordinære 

uddannelser, men også om gruppetilbud til unge mødre, der er 

indskrevet på Daghøjskolen. Vi oplever at samarbejdet med 

Studiemødregruppen styrker og beriger den indsats 

Daghøjskolen løfter i forhold til at ruste og motivere unge 

mødre til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. 

Helle Mortensen, Koordinator, Daghøjskolen, Randers 

Nemlig ideen om, ”Et hus for unge familier i 

Randers”, hvor der vil åbent flere dage om ugen. 

Her vil inddrages professionelle i højere grad end 

nu. Fædre, papfædre, mormødre, mostre mv. vil 

26


tillige blive inviteret til arrangementer for at 

styrke mors netværk. 

I skrivende stund har vi forsøgsvist inviteret 

kærester og fædre med, hvilket dog giver os lidt 

modvind, da nogle mødre ikke vil deltage, når 

der er mænd. 

Dette er en problematik vi vil drøfte i grupperne, 

da vores indstilling og tilgang er, at netop nogle 

af kæresterne har ressourcer at trække på, som 

kan være og er til gavn for den unge families 

trivsel. 

Gruppemøderne foregår fortsat på neutral grund 

i Randers Kommunes Familiehus. 

Kan Studiemødregrupperne 

betale sig? 

Rapporten ”analyse af de økonomiske 

konsekvenser på området for udsatte børn og 

unge” (Social- og Integrationsministeriet og 

Rambøll Management Consulting) 

indeholder analyse af gevinsterne for den 

offentlige sektor ved en omlægning af 

indsatsen overfor udsatte børn og unge. Analysen 

er væsentlig at inddrage i nærværende 

Studiemødregruppe – Statusrapport 2012, da 

analyserne peger på flere effektfulde indsatser, 

vi i Projekt Studiemødregrupperne kan spejle os 

direkte i. 

Formålet med analysen beskrives således: 

”1. At anskueliggøre de sociale og økonomiske 

gevinster for det offentlige som helhed og 

kommunerne 

specifikt ved virksomme forebyggende indsatser 

over for udsatte børn og unge. 

2. At bidrage med udvikling af konkrete 

redskaber, som kommunerne kan anvende til at 

afdække 

og synliggøre fordelene ved en omlægning af 

indsatsen til mere virkningsfulde indsatser 

og SFI.” 

Analysen peger interessant nok på, at den tidlige 

forebyggelse (førskolealderen) samlet set er en 

rigtig god forretning for kommunen. Men først på 

længere sigt (efter 4 år). Dog er der ikke 

medregnet besparelser på for eksempel 

specialundervisning eller pædagogisk støtte i 

daginstitutioner og skole, hvilket vi i Projekt 

Studiemødregrupperne gør opmærksom på kunne 

have fremskyndet tydeliggørelsen af 

besparelserne. 

Analysen påpeger tillige effekterne af at få unge 

i uddannelse. Hvilket er det primære mål med 

projekt Studiemødregrupperne! 

Meget tyder, ifølge analysen, på, at 

gennemførelse af en uddannelse på sigt giver et 

positivt socioøkonomisk afkast. Altså giver det, 

at en ung mor får en uddannelse både positivt 

afkast i forhold til de offentlige udgifter, men 

også i forhold til den unges trivsel. - Hvilket jo 

igen smitter af på de unges børn. 

Effektfulde indsatser (som 

Studiemødregrupperne Randers), der ”sikrer”, at 

den unge gennemfører en ungdomsuddannelse 

eller får forbedret sin skolegang, vil derfor ofte 

kunne betale sig samfundsøkonomisk. 

Analysen lægger op til, at Kommunen sikrer et 

særligt fokus på uddannelse i § 50-undersøgelser 

og handleplaner, samt i de bestillinger, der gives 

til institutioner, plejefamilier og opholdssteder. 

Der lægges tillige op til et samarbejde mellem 

skoler, UU, ungdomsuddannelser og børne- og 

ungeforvaltningen for at sikre, at der sker en 

koordineret indsats for at få udsatte unge til at 

gennemføre en ungdomsuddannelse. Netop 

denne tanke –og tilgang har vi stor succes med i 

Studiemødregrupperne Randers. 

27


Set i relation til analysens anskueliggørelse af 

områder, hvor der kan spares - samtidig med at 

indsatsen overfor både den unge og 

førskolebarnet medvirker til øget trivsel nu og 

her, men i sær på sigt, er vi 

Studiemødregrupperne stolte over, at vi rent 

metodisk er på forkant med udviklingen og 

opfordringen. 

Afslutningsvist 

Som det kommer til udtryk i rapporten, er 

projektet kommet godt fra start, og har stor 

succes med rekruttering af kunder. Mødrene er 

pt. vores største leverandør af nye medlemmer. 

Det tager vi som stor ros og et tegn på, at 

mødrene er glade for at komme i projektet, at 

de føler sig trygge og har lyst til at byde andre 

velkomne. 

Vores forventningsundersøgelse peger i samme 

retning. 

Projektet har fået opmærksomhed i medierne, 

både i den lokale ”Randers amtsavis”, men også i 

Ude og Hjemme, samt på kommunens egen 

hjemmeside, hvor en reklamevideo har ligget nr. 

2 som mest sete i kommunen. 

Kilder: 

Jyllandsposten.dk den 08.01.2012 

http://jp.dk/indland/indland_politik/article26 

57326.ece/Jp.dk 

Social- og Integrationsministeriet og Rambøll 

Management Consulting: Analyse af de 

økonomiske konsekvenser på området for 

udsatte børn og 

unge.http://www.sm.dk/data/Dokumentertilnyh 

eder/2012/Analyse%20af%20de%20økonimiske%20 

konsekvenser%20på%20området%20for%20udsatte 

%20børn%20og%20unge%20- 

%20kortere%20version.pdf 

28

Status rapport 2 - Randers Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?