Kvælstofregnskabet i dansk landbrug før og efter… - Danedi

Kvælstofregnskabet i dansk landbrug 

før og efter… 

Computersystemet CONSEQUENCE (CSQ) gør det let at overvåge 

og styre næringsstofregnskaber i landbruget på ethvert niveau. Det 

er her anvendt til at opstille kvælstofregnskabet for dansk landbrug i 

slutningen af 1990erne og beregne konsekvenserne af (på det tidspunkt) 

at have nedsat ammoniakfordampningen fra staldene og indført 

(gylle)behandling af gødningen fra alle landets husdyr. 

Metoden går tilbage til 1800-tallet, da kemien, 

termodynamikken og matrixalgebraen blev til. 

En dampmaskine, et kraftværk, et landbrug, 

ethvert produktionssystem befinder sig 

i en strøm af energi og stof fra et givende reservoir 

til et modtagende. Ud af denne strøm 

trækkes en nyttig strøm (X1,0), mens resten 

(X1,W) fortsætter ned i det modtagende reservoir, 

se fig. 1. 

Systemets nummer står (normalt) i øverste 

venstre hjørne af systemet (kassen). Strømmen 

fra ét system til et andet, fra system i til 

system j, betegnes Xi,j. Fx er X0,1 strømmen 

fra system 0 til system 1 (det balancerede system 

i midten). 

I begyndelsen af 1800-tallet mente man, at 

varmen var en bevaret størrelse og derfor at 

X0,1 = X1,W. Det var først omkring 1850, at 

loven om energiens bevarelse blev kendt og 

dermed den styrende ligning 

X0,1= X1,0 + X1,W, 

der siger: energi eller stof ind er lig med 

energi eller stof ud, når systemet er i næstenstationær 

tilstand. Ligningen gælder for enhver 

tænkelig bevaret størrelse og for ethvert 

tænkeligt produktionssystem i næsten-stationær 

tilstand. Den gælder for energi og stof, 

den gælder for en dampmaskine, der producerer 

mekanisk energi og for et landbrugssystem, 

der producerer fødevarer. Ingeniører 

kalder den ’kontinuitetsligningen’. 

Et eksempel: I slutningen af 1990erne var tilførslen 

af nyt kvælstof til dansk landbrug om- 

136 • Vand & Jord 

HANS SCHRØDER 

kring 569 Mkg N/år (569.000 ton N/år). Udførslen 

af kvælstof i produkter var omkring 

194 Mkg N/år. Forskellen, 375 Mkg N/år, kaldes 

’overskuddet’, men det er et tab, for det 

efterlades i omgivelserne: landbrugsjorden, 

luften og vandet. 

I det omfang overskuddet ikke efterlades i 

landbrugsjorden, går det i luften og vandet, 

dvs. det udledes. Da der ikke er noget, der tyder 

på, at landbrugsjordens beholdning af 

kvælstof hverken stiger eller falder, udledes 

hele overskuddet. Fra det ene år til det næste 

kan der være ændringer i landbrugsjordens 

beholdning af kvælstof, der forbigående bevirker, 

at udledningen er lidt større eller lidt 

mindre end overskuddet. Men i det lange løb 

er der ingen forskel. Overskud = udledning 

eller tab i det lange løb. 

Figur 1. Dansk landbrug er et produktionssystem 

på linie med en dampmaskine og et kraftværk. Tallene 

er Mkg N/år i slutningen af 1990erne. 

Effektiviteten er sagens kerne 

En dampmaskines (energi)effektivitet (virkningsgrad) 

defineres på akkurat samme måde 

som et landbrugssystems (kvælstof)effektivitet: 

Med tallene i fig. 1 er kvælstofeffektiviteten i 

dansk landbrug i slutningen af 1990erne 194/ 

569 = 0,34. I begyndelsen af 1980erne var 

den omkring 0,22 /4/. 

Der er 4 variable, nemlig 3 strømme og 1 

nøgletal. Vi har de 2 ovenfor anførte ligninger 

at gøre godt med. Kontinuitetsligningen er 

altid med i modellen (sættet af sammenhørende 

ligninger), men vi kan bruge den ligning, 

der definerer kvælstofeffektiviteten, på 

to måder: Enten til at beregne nøgletallet udfra 

kendte strømme (se ovenstående ligning) 

eller til at beregne en strøm (en ubekendt) 

udfra et kendt nøgletal, altså vende ligningen, 

så der byttes om på bekendte og ubekendte: 

Både overvågning og styring 

Vi kan således se regnskabet i fig. 1 både som 

et regnskab med et beregnet nøgletal, og som 

et regnskab beregnet af et nøgletal. I det første 

tilfælde har vi 1 ligning, nemlig kontinuitetsligningen, 

der bestemmer 1 ubekendt. I 

det andet tilfælde har vi 2 ligninger, der bestemmer 

2 ubekendte, nemlig X1,0 og X1,W 

som funktion af tilførslen af nyt kvælstof 

(X0,1) og effektiviteten (a). 

I det første tilfælde måler vi 2 af de 4 variable 

og beregner de 2 andre. I det andet tilfælde 

måler vi kun 1 variabel, definerer til 

gengæld effektiviteten og beregner de 2 andre. 

Det første tilfælde er overvågningsmåden 

eller -tilstanden, der anvendes til at overvåge 

(registrere), hvad der allerede er sket. 

Det er dobbelt bogholderi gjort let, fordi ’debet-kredit’, 

som de færreste forstår, er erstattet 

af ’input-output’, som de fleste forstår 

Det andet tilfælde er styringsmåden eller - 

tilstanden, der anvendes til at beregne konsekvenser 

(deraf navnet CONSEQUENCE) uden

Figur 2. Det overordnede kvælstofregnskab i dansk landbrug i slutningen af 1990erne i Mkg N/år, 

sammenlign med fig. 1. 

hvilket styring slet ikke er mulig: Hvad sker 

der, hvis vi ændrer input ude fra og/eller 

kvælstofeffektiviteten? 

CSQ er en moderne udgave af den klassiske 

input-output analyse /10/. Det moderne 

består i, at input-output tabellen tegnes som 

et netværk af kasser og pile, hvorved de styrende 

ligninger automatisk opstilles og løses, 

dvs. regnskabet opstiller sig selv, blot vi tegner 

netværket, og det balancerer sig selv, så 

Udsæd 

Udsæd 8 

Handelsgødning mm. 290 

Biologisk fiksering 40 

Atmosfærisk nedfæld udefra 22 

Indkøbt foder 209 

Handelsgødning mm. 

Biologisk fiksering 

snart vi sørger for, at der er lige så mange 

(gyldige) ligninger som ubekendte. 

De enkle regler 

Der er 2 og kun 2 regler: 1) Næringsstofferne 

er bevarede og 2) Der skal være lige så mange 

(gyldige) ligninger som ubekendte. 

Det er de enkle regler. Til gengæld bruges 

de i ét væk. De er både nødvendige for og 

tilstrækkelige til at udvide betragtningen fra at 

Atmosfærisk nedfæld udefra 

Figur 3. Netværket der angiver de mulige veje for kvælstofstrømmene i landbruget. 

Indkøbt foder 


gælde ét netværk med kun ét system til at 

gælde netværk med vilkårligt mange indbyrdes 

forbundne systemer (beliggende mellem 

et givende og et modtagende reservoir). 

Det overordnede regnskab gør kun rede 

for de strømme, der skærer systemgrænsen 

og dækker over et netværk af indbyrdes forbundne 

systemer, der ses svagt i fig. 2. Det 

overordnede regnskab er summen af regnskaberne 

for systemerne inden for systemgrænsen. 

EU-rapport om input-output systemer 

i landbruget 

I 2001 udkom en bemærkelsesværdig EU-rapport: 

“Study on Input/output Accounting Systems 

on EU agricultural holdings” /1/. Rapporten 

gør i detaljer rede for, hvor langt man 

i 15 EU-lande er kommet med at udvikle og 

anvende computersystemer til at overvåge og 

styre næringsstofregnskaber på ejendomsniveau. 

De fleste af de undersøgte systemer 

handler imidlertid kun om det overordnede 

kvælstofregnskab, hvis princip er vist i fig. 1 

og fig. 2. Få af dem beskriver landbrugssystemet 

som et samspil af 2 systemer, nemlig et 

mark- og et staldsystem. 

CSQ går et stort skridt videre ved at beskrive 

landbrugssystemet som resultatet af et 

samspil af mange systemer tegnet som et netværk. 

Herved detaljeres regnskabet samtidig 

med at forståelsen af regnskabet lettes betyde- 

10. årgang nr. 4, december 2003 • 137


Boks 1: Strømme og nøgletal i Figur 4. 

Strømme i Mkg N/år (1.000 ton N/år) 

Symbol Navn Værdi 

Input (ude fra) 

X0,1 Udsæd 8 

X0,2 Biologisk fiksering 40 

X0,10 Ammoniaknedfald ude fra 22 

X0,11 Handelsgødning og fiksering fra fritl. bakt. 290 

X0,14 Indkøbt foder (med oprindelse uden for dansk landbrug) 209 

Output (indefra) 

X1,11 Efterladt, ikke-fikserende planter (rod og stub) 58 

X1,15 Hjemmedyrket foder, ikke-fikserende planter 324 

X1,27 Udvaskning af effektivt kvælstof, ikke fikserende planter 114 

X1,9 Ammoniakfordampning fra planter og handelsgødning 17 

X2,15 Hjemmedyrket foder, fikserende planter 33 

X2,27 Udvaskning af effektivt kvælstof, fikserende planter 11 

X2,11 Efterladt, fikserende planter (rod og stub) 16 

X3,W Tab (også kaldet ‘overskud’) 375 

X4,23 Foderspild udbragt på marken 20 

X4,3 Foderspild, svind og usikkerheder 20 

X5,0 Døde dyr 5 

X6,24 Husdyrgødning afsat på græs 33 

X6,34 Gylle afsat i stald U (uden gyllebehandling) 294 

X6,7 Gylle afsat i stald M (med gyllebehandling) 0 

X7,29 Gylle til behandlingsanlæg 0 

X7,9 Ammoniakfordampning fra stald M 0 

X8,9 Ammoniakfordampning fra gødningslager 11 

X8,25 Udbragt gylle 255 

X8,0 Udført gylle 0 

X9,10 Ammoniaknedfald inde fra 22 

X9,3 Ammoniak-eksport 55 

X10,22 Atmosfærisk nedfald 44 

X11,2 Optaget af fikserende planter 20 

X11,26 Del af udvaskning (b) 10 

X11,1 Optaget af ikke-fikserende planter 506 

X13,14 Hjemmedyrket korn som foder 99 

X13,4 Kornspild 3 

X14,17 Foder til svin 209 

X14,18 Foder til andre dyr 33 

X14,16 Foder kvæg 196 

X15,13 Korn (før svind) 102 

X15,28 Halm minus udført eller anvendt som brændsel 32 

X15,36 Græs, afgræsset eller høstet 140 

X15,0 Udførte vegetabilske produkter 84 

X16,6 Husdyrgødning fra kvæg 160 

X16,19 Bortsolgt mælk 25 

X16,20 Udført kvæg 9 

X16,5 Døde dyr (kvæg) 2 

X17,6 Husdyrgødning fra svin 143 

X17,20 Udførte slagtesvin 63 

X17,5 Døde dyr (svin) 3 

X18,6 Husdyrgødning fra andre dyr 25 

X18,20 Udført andre dyr 7 

X18,21 Bortsolgte æg 1 

X18,5 Døde dyr (andre dyr) 0 

X19,0 Udført mælk 25 

X20,0 Udførte levende dyr 79 

X21,0 Udførte æg 1 

X22,26 Udvasket atmosfærisk nedfald 22 

X22,11 Effektivt atmosfærisk nedfald 22 

X23,26 Tabt foderspild 10 

X23,11 Effektivt foderspild 10 

X24,11 Effektiv del af husdyrgødning afsat på mark 10 

X24,26 Tabt husdyrgødning afsat på mark 21 

X24,9 Fordampning fra husdyrgødning afsat på græs 2 

X25,11 Effektiv del af udbragt husdyrgødning 130 

X25,26 Udvaskning uden for vækstsæsonen 111 

X25,9 Ammoniakfordampning fra udbragt husdyrgødning 19 

X26,27 Udvaskes før det bliver plantetilgængeligt (effektivt) 174 

X27,31 Denitrifikation i rodzonen 40 


X27,30 Udvaskning fra rodzonen 260 

X28,14 Halm som foder 9 

X28,34 Halm som strøelse 5 

X28,4 Halm efterladt (ikke bjærget) 18 

X29,33 Tørstof 0 

X29,8 Rejektvand til lager (gylletank) 0 

X30,3 Udvaskning fra rodzonen 260 

X31,3 Denitrifikation i rodzonen 40 

X33,35 Tørstof udspredt på egne marker 0 

X33,0 Bortsolgt tørstof 0 

X34,9 Ammoniakfordampning fra stald U 28 

X34,25 Halm i møg 5 

X34,8 Husdyrgødning til lager fra stald U 266 

X35,26 Tab af tørstof 0 

X35,11 Udbragt tørstof (samme virkning som handelsgødning) 0 

X36,14 Græs og grønfoder 121 

X36,4 Spild af græs og grønfoder 19 

ligt, og styringsmulighederne kommer til 

syne. 

Det bagved fig. 2 liggende samspil af systemer 

(netværket) er tegnet med CSQ og vist i 

fig. 3 med marksystemet i venstre side og 

staldsystemet i højre. 

I netværket i fig. 3 er der ikke 1, men 34 systemer. 

I stedet for at anvende ovennævnte 

enkle regler 1 gang, anvendes de 34 gange. I 

overvågningstilstand er der da ikke 1, men 34 

ligninger, og i styringstilstand er der ikke 2, 

men 77 ligninger. For computeren har det 

længe været en smal sag at løse n lineære ligninger 

med n ubekendte, hvad enten n er 2 

eller 77. Det nye er, at CSQ opstiller ligningerne. 


i slutningen af 1990’erne (’før’) 

Netværket balanceres, dvs. ligningerne løses, 

kvælstofregnskabet folder sig ud, når værdierne 

for de grønne strømme gives. De røde er 

de beregnede. Der er 34 af dem. De er løsningen 

til 34 sammenhørende kontinuitetsligninger. 

Det lader sig i praksis ikke gøre at måle alle 

grønne strømme. Umålte strømme bestemmes 

via en dertil hørende nøgletalsligning. 

Dvs. vi tilføjer en ubekendt mod samtidig at 

tilføje en ligning, der udtaler sig om den ubekendte 

i forhold til én eller flere af de bekendte. 

En stor del af strømmene i den øverste del 

af fig. 4 foreligger bestemt i blandt andet 

/2/, /3/, /4/ og /5/. Suppleret med nøgletal 

(kendt fra forsøg og effektivitetskontrollen) er 

det muligt at få balance mellem antallet af 

ubekendte på den ene side og antallet af (gyldige) 

ligninger på den anden og dermed balancere 

netværket ved at løse ligningerne. 

Strømme og nøgletal hørende til netværket 

i fig. 4 er nærmere omtalt i Boks 1.

Nøgletal (dimensionsløse) 

Symbol Navn eller forhold Værdi Definition 

Kvælstofregnskabet med gyllebehandling 

(’efter’) 

Vi kan som sagt opfatte regnskabet enten som 

et regnskab med afledte nøgletal eller som et 

input-output regnskab udledt af nøgletal. Vælger 

vi det sidste, har vi en input-output model, 

der gør det muligt at sige: Sådan så ejendommens 

næringsstofregnskab ud sidste år. 

Hvad sker der med kvælstofregnskabet, hvis 

vi ændrer nøgletallene eller ændrer tilførslen 

af nyt kvælstof, eller begge dele i kombination? 

Hvad sker der fx, hvis vi indfører gyllebehandling 

og lader alt andet være lige? 

Sådan kan vi spørge på ejendomsniveau og 

på samme måde på landsniveau: Hvad sker 

der med kvælstofregnskabet i dansk landbrug, 

hvis vi nedbringer ammoniakfordampningen 

fra staldene og sender al husdyrgødning 

til gyllebehandling? CSQ er som skabt til 


a1,9 Gødningseffektivitet (kornplanter) 0,7442 X1,15+X1,11 / X0,1+X11,1 

a1,11 Rod og stub / høst 0,1794 X1,11 / X1,15 

a1,15 Ammoniakfordampning fra planter og handelsgødning / høstet 0,0529 X1,9 / X1,15 

a2,15 Planternes gødningseffektivitet (fiks.) 0,8100 X2,15+X2,11 / X0,2+X11,2 

a2,15 Rod og stub / høst (fiks.) 0,4800 X2,11 / X2,15 

a4,15 Foderspild udbragt plus ikke bj. halm / foderspild plus ikke bj. halm 0,5000 X4,23 / X28,4+X36,4 

a6,7 Husdyrgødn afsat i stald M / husdyrgødn i alt 0,0001 X6,7 / X17,6+X16,6+X18,6 

a6,24 Afsat på græs / husdyrgødning fra kvæg 0,2087 X6,24 / X16,6 

a7,9 Ammoniakfordampning fra stald M / afsat i stald M 0,0300 X7,9 / X6,7 

a8,0 Udført husdyrgødning / tilført lageret 0,0001 X8,0 / X34,8 

a8,9 Ammoniakfordampning fra lager / tilført fra stald U 0,0415 X8,9 / X34,8 

a9,3 Ammoniaknedfald indefra / nedfald i alt 0,5000 X9,10 / X9,10+X0,10 

a11,1 Fikseret / hele planten 0,8200 X0,2 / X2,15+X2,11 

a11,2 Udvasket / efterladt i rodnet 0,1355 X11,26 / X1,11+X2,11 

a13,4 Kornspild / korn høstet 0,0300 X13,4 / X15,13 

a14,16 Foder til kvæg / foder i alt 0,4474 X14,16 / X0,14+X13,14+X28,14+X36,14 

a14,17 Foder til svin / foder i alt 0,4772 X14,17 / X0,14+X13,14+X28,14+X36,14 

a15,0 Udførte vegetabilske produkter / produceret (høstet) 0,2347 X15,0 / X1,15+X2,15 

a15,13 Korn / høst 0,2848 X15,13 / X1,15+X2,15 

a15,28 Halm / korn kerne 0,1721 X15,28 / X15,13+X15,0 

a16,5 Fodereffektivitet (kvæg) 0,1836 X16,19+X16,20+X16,5 / X14,16 

a16,6 Mælk / kvægproduktion 0,6968 X16,19 / X16,19+X16,20+X16,5 

a16,19 Døde kvæg / produktion 0,1985 X16,5 / X16,5+X16,20 

a17,5 Fodereffektivitet (svin) 0,3152 X17,20+X17,5 / X14,17 

a17,6 Døde svin / produktion af svin 0,0461 X17,5 / X17,5+X17,20 

a18,5 Fodereffektivitet (andre dyr) 0,2500 X18,20+X18,21+X18,5 / X14,18 

a18,6 Æg / prod. andre dyr 0,1220 X18,21 / X18,21+X18,20+X18,5 

a18,21 Døde dyr (andre dyr) / produktion af andre dyr 0,0278 X18,5 / X18,5+X18,20 

a22,11 Effektivt nedfald / nedfald i alt 0,5000 X22,11 / X10,22 

a23,11 Effektivt foderspild/ udbragt foderspild 0,5000 X23,11 / X4,23 

a24,9 Ammoniakfordampning / husdyrgødning fra græssende dyr 0,0600 X24,9 / X6,24 

a24,11 Husdyrgødningens udnyttelsesgrad (græssende dyr) 0,3000 X24,11 / X6,24 

a25,9 Ammoniakfordampning efter udbringning/ udbragt husdyrgødning 0,0748 X25,9 / X8,25 

a25,11 Husdyrgødningens udnyttelsesgrad (udbragt husdyrgødning)) 0,5000 X25,11 / X8,25+X34,25 

a27,30 Udvasket / udvasket plus denitrificeret 0,8671 X27,30 / X27,30+X27,31 

a28,4 Ikke bjærget halm / halm produceret 0,5625 X28,4 / X15,28 

a28,14 Anvendt som foder / halm tilbage 0,2812 X28,14 / X15,28 

a29,14 Tørstof / husdyrgødn fra stald M 0,9500 X29,33 / X7,29 

a33,0 Tørstof udført / tørstof i alt 0,0000 X33,0 / X29,33 

a34,0 Ammoniakfordamping fra stald U / afsat i stald U 0,0943 X34,9 / X6,34 

a34,9 Halm (strøelse) ud / halm (strøelse) ind 1,0000 X34,25 / X28,34 

a35,11 Effektivt tørstof / tørstof udbragt 0,9800 X35,11 / X33,35 

a36,4 Spild af græs og grønfoder / produktion 0,1357 X36,4 / X15,36 

Bemærk at parenteser i definitionerne er udeladt. Fx læses X17,20+X17,5 / X14,17 som (X17,20+X17,5) / X14,7 

Tabel 1. Det overordnede kvælstofregnskab i dansk landbrug før og efter indførelse af landsomfattende 

gyllebehandling. 



Figur 4. Kvælstofregnskabet i dansk landbrug i slutningen af 1990erne, Mkg N/år (’Før’). 

at besvare det spørgsmål. 

I fig. 4 ses en strøm på 294 Mkg N/år til 

stald U. I fig. 5 går strømmen til stald M. Hvor 

al husdyrgødning før gik til staldsystem U 

uden reduktion af ammoniakfordampningen 

og uden gyllebehandling, går den nu til 

staldsystem M med begge dele. Ændringen 

simuleres ved få klik. 

Fra stald M fordamper kun ca. 35 procent 

af, hvad der fordamper fra stald U, enten fordi 

staldsystemet er forbedret (som i Green Farm 

Energy anlægget), eller fordi gyllen er forsuret 

(som i anlægget fra Staring Maskinfabrik). Af 

det resterende kvælstof er det antaget, at 95 

procent føres over på tørstofform (gødningspiller), 

mens resten går med rejektvandet til 

en (gylle)tank og derfra videre ud på markerne. 

Idet kvælstof i tørstoffet har en gødnings- 

Tabel 2. Ammoniakfordampningen fra dansk landbrug før og efter indførelse 

af landsomfattende gyllebehandling. 


værdi (virkning på planteproduktionen), der 

er sammenlignelig med kvælstof i handelsgødning, 

gennemstrømmes rodzonen af langt 

mere effektivt N, når der indføres gyllebehandling 

med mindre forbruget af N i handelsgødning 

nedsættes. Det kan nedsættes fra 290 til 

150 Mkg N/år, uden at det går ud over planteproduktionen. 

Konsekvensen 

Konsekvensen af at indføre en sådan tænkt 

landsdækkende gyllebehandling kan ses ved 

at sammenligne korresponderende strømme i 

den nederste del af netværket i fig. 4 og fig. 5. 

Fx ses det, at overskuddet falder fra 375 til 

236 Mkg N/år, hvilket netop ville opfylde 

Vandmiljøplanens mål om en halvering af 

kvælstofudledningen i forhold til udledningen 

i midten af 1980’erne /9/. Men siden slutnin- 

gen af 1990erne er den animalske produktion 

steget, hvilket gør det tvivlsomt, om en landsomfattende 

gyllebehandling i dag ville være 

tilstrækkelig til at opfylde Vandmiljøplanens 

kvælstofmål. 

En sammenligning af tallene i det overordnede 

regnskab ’før’ og ’efter’ er vist i tab. 1. 

Indførelse af en landsdækkende nedbringelse 

af ammoniakfordampningen fra stalde og efterfølgende 

gyllebehandling, der forvandler al 

husdyrgødning til gødningspiller, vil nedbringe 

kvælstofoverskuddet og forbruget af N 

i handelsgødning med ca. 140 Mkg N/år. Udvaskningen 

falder fra 260 til 175 Mkg N/år, en 

reduktion på 85 Mkg N/år. Det er forudsat at 

alt andet er lige, herunder både den vegetabilske 

og den animalske produktion. 

I de tabeller og netværk kan der optræde 

afrundingsfejl. Fx er tallet 139 lige så godt 

som 140. 

Den overordnede balance er delt op på en 

mark- og en staldbalance i boks 2. 

Virkningen på ammoniakfordampningen er 

vist i Tabel 2, hvoraf det fremgår, at den nedbringes 

med knap 50 Mkg N/år (50.000 ton N/år). 

Mest miljø for pengene 

Målet med den kommende Vandmiljøplan III 

er at opnå en halvering af kvælstofudledningen, 

som vedtaget af Folketinget i november 

1986, men til forskel fra de tidligere planer 

skal den tredje plan udformes, så vi får mest 

miljø for pengene.

Princippet om mest for pengene kan ingen 

være uenige om, specielt ikke miljøfolk, for 

tænker vi os, at vi får mindre (miljø) for pengene, 

end vi kunne have fået, så spilder vi 

ikke alene ressourcer, vi forurener også, idet 

enhver frembringelse af varer og tjenester 

(ressourcer) uundgåeligt medfører en vis 

forurening. 

At få mest miljø for pengene er i denne 

sammenhæng at få størst nedbringelse af kvælstofudledningen 

for pengene. Det kræver naturligvis, 

at vi véd, hvad vi får for pengene, 

altså at vi kan beregne konsekvensen af miljøinvesteringerne. 

For eksempel: En landmand, 

der investerer 1 mio. kr. i et gyllebehandlingsanlæg, 

opnår en ganske bestemt virkning på 

sit kvælstofregnskab og på sit økonomiske 

regnskab. Opgaven er at beregne disse virkninger. 

Véd vi, hvad det koster at frembringe en 

given ændring i nøgletallene (dvs. i systemets 

struktur eller virkemåde), og kender vi konsekvensen 

af denne ændring, så har vi en sammenhæng 

mellem investeringerne på den ene 

side og deres virkning på den anden. Det er 

denne sammenhæng, CSQ gør det muligt at 

etablere. Opgaven er at beregne virkninger 

for alle de muligheder, der foreligger for at 

nedbringe kvælstofudledningen. Først når 

den opgave er løst, er det muligt for at få 

mest miljø for pengene ved simpelthen at 

vælge de mest omkostningseffektive løsninger 

blandt de mulige. 

Når kvælstofeffektiviteten stiger, får landmanden 

mere N aflejret i dyrene og mindre i 

husdyrgødningen, dvs. både landmandens 

økonomi og miljøet får det bedre. Det modsiger 

den almindelige opfattelse, nemlig at 

hvad der er godt for landmandens økonomi 

er skidt for miljøet og omvendt. Den opfattelse 

er forkert, for enhver forøgelse af kvælstofeffektiviteten 

er godt både for økonomien 

og for miljøet. CSQ gør det muligt at afgøre 

hvor godt. 

Anvendelser på ejendomsniveau 

Det balancerede netværk i fig. 4 er summen af 

kvælstofregnskaberne for alle landbrugsbedrifter 

i Danmark, hvis ellers oplysningerne i landbrugsstatistikken 

står til troende. Akkurat 

samme netværk kan derfor anvendes på ejendomsniveau. 

CSQ er på den måde anvendt til 

at opstille N- og P-regnskaber for foreløbig 3 

landbrugsejendomme (svinebesætninger) /6/, 

/7/, /8/. Det har vist sig, at det ikke er data, 

der mangler, men et system til at nyttiggøre 

de data, der allerede findes. 

Langt de fleste landbrugsbedrifter, og især 

dem der gennemfører effektivitetskontrol, 

har de data, der er nødvendige og tilstrække- 

Boks 2: Mark- og staldbalance 

Mkg N/år Før Efter Differens 

a b b-a 

Fig. 4 Fig. 5 

MARKBALANCE 

Udsæd 8 8 0 

Handelsgødning mm. 290 150 -140 

Biologisk fiksering 40 40 0 

Atmosfærisk nedfald ude fra 22 22 0 

Til marksystem fra omgivelserne 360 220 -140 

Husdyrgødning fra dyr på græs 33 33 0 

Halm i strøelse 5 5 0 

Ammoniakfordampning fra stalde U 28 0 -28 

Udbragt husdyrgødning 255 14 -241 

Ammoniakfordampning fra stalde M 0 9 9 

Ammoniakfordampning fra lagre 11 0 -11 

Tørstof 0 271 271 

Til marksystem fra staldsystem 332 332 0 

TIL MARKSYSTEM I ALT 692 552 -140 

Ammoniakeksport 55 17 -38 

Spild og usikkerheder 20 20 0 

Udvaskning 260 175 -85 

Denitrifikation 40 24 -16 

Vegetabilske produkter 84 84 0 

Fra marksystem til omgivelserne 459 320 -139 

Hjemmedyrket korn som foder 99 99 0 

Græs og grønfoder 121 121 0 

Halm som foder 9 9 0 

Halm som strøelse 5 5 0 

Fra marksystem til staldsystem 234 234 0 

FRA MARKSYSTEM I ALT 693 554 -139 

STALDBALANCE 

Indkøbt foder 209 209 0 

Til staldsystem fra omgivelserne 209 209 0 

Hjemmedyrket korn som foder 99 99 0 

Græs og grønfoder 121 121 0 

Halm som foder 9 9 0 

Halm som strøelse 5 5 0 

Til staldsystem fra marksystem 234 234 0 

TIL STALDSYSTEM I ALT 443 443 0 

Mælk 25 25 0 

Levende dyr 79 79 0 

Æg 1 1 0 

Døde dyr 5 5 0 

Fra staldsystem til omgivelserne 110 110 0 

Husdyrgødning fra dyr på græs 33 33 0 

Halm i strøelse 5 5 0 

Ammoniakfordampning fra stalde U 28 0 -28 

Udbragt husdyrgødning 255 14 -241 

Ammoniakfordampning fra stalde M 0 9 9 

Ammoniakfordampning fra lagre 11 0 -11 

Tørstof 0 271 271 

Fra staldsystem til marksystem 332 332 0 

FRA STALDSYSTEM I ALT 442 442 0 

lige til at frembringe detaljerede næringsstofregnskaber. 

Opgaven er blot at systematisere 

dem, give dem til CSQ og indrette computersystemet 

sådan, at det automatisk kvitterer 


med regnskaber og input-output modeller for 

en række næringsstoffer – med kvælstof i 

spidsen. 

De 3 involverede landmænd har været 



Figur 5. Kvælstofregnskabet i dansk landbrug med landsomfattende gyllebehandling i slutningen af 1990erne, Mkg N/år. (’Efter’). 

yderst positive, idet de fremhæver, at de hellere 

vil tale om fakta og pålidelig viden end 

om politik og ulidelig kontrol. 

Nøgletallene er sagen 

Lige som et træ skal kendes på dets frugter, 

skal en landbrugsbedrift kendes på dens nøgletal. 

Det er dimensionsløse tal, forhold mellem 

strømme. De er universelle i den forstand, 

at de kan sammenholdes over tid og 

fra den ene ejendom til den anden. Opgaven i 

Vandmiljøplan III er at regulere disse nøgletal, 

så det ønskede (eller vedtagne) N-regnskab 

for dansk landbrug realiseres på den 

mest omkostningseffektive måde. 

Et utal af anvendelser 

Der er mange andre anvendelse af CSQ end 

de her omtalte. Fx kan systemet uden videre 

anvendes til almindelige finansielle regnskaber, 

lige som der er anvendelser inden for termodynamik, 

kemi, økonomi og lineær programmering. 

Dertil kommer, at CSQ kan udgøre et fast, 

naturvidenskabeligt, dvs. fuldstændig upolitisk 

fundament under Vandmiljøplan III og 

andre miljøplaner for den sags skyld. Spørgsmålet 

er ikke, om det lader sig gøre at skabe 

et sådant fundament; spørgsmålet er, om der 

er vilje til at anvende det. 


Konklusion 

Computersystemet CSQ gør det let at overvåge 

og styre næringsstofregnskaber på ejendomsniveau 

og er en nødvendig forudsætning 

for at få mest miljø for pengene. Der 

mangler ikke data, men vilje til at nyttiggøre 

de data, der allerede findes. 

I slutningen af 1990erne udledte dansk 

landbrug omkring 375 Mkg N/år (375.000 ton 

N/år). Beregningen af konsekvensen af på det 

tidspunkt at indføre landsdækkende gyllebehandling 

viser 1) at udledningen og forbruget 

af N i handelsgødning nedbringes med 140 

Mkg N/år, 2) at udvaskningen nedbringes 

med 85 Mkg N/år og 3) ammoniakfordampningen 

med knap 50 Mkg N/år. 

Kvælstofudledningen nedbringes (kunne 

på det tidspunkt være nedbragt) til ca. 236 

Mkg N/år, hvilket netop ville have været tilstrækkeligt 

til at opfylde Vandmiljøplanens 

kvælstofmål. 

REFERENCER 

/1/ Centre for Agriculture and Environment,2001: Study 

on Input/Output Accounting Systems on EU agricul- 

tural holdings. EU-report. http://europa.eu.int/ 

comm/environment/agriculture/pdf/inputoutput.pdf 

/2/ Damgaard Poulsen, H. mfl., 2001: Kvælstof, fosfor og 

kalium i husdyrgødning – normtal 2000. Danmarks 

Jordbrugsforskning. Rapport Nr. 36. Husdyrbrug. 

/3/ Hansen, B.I., Knudsen, L. og Tybirk, P., 2001: Kvæl- 

stofbelastningen i Danmark. Svineproduktionens 

bidrag til kvælstofbelastningen i Danmark. Landsud- 

valget for svin, notat Nr. 0118. http:// 

www.danskeslagterier.dk/smcms/Landsudvalget_ 

Svin/Videnscenter/Faglige_publikation/Faglige_ 

notater/Kvaelstofbelastninge/Index.htm 

/4/ Kyllingsbæk, A., 2000: Kvælstofbalancer og kvælsto- 

foverskud i dansk landbrug 1979-1999. Danmarks 

Jordbrugsforskning. Rapport Nr. 36. Markbrug. 

/5/ Schrøder, H., 2003: N- og P-regnskaber for landbruget 

i Fyns Amt og i Danmark 1985-2001. Rapport til Fyns 

Amt (udkast). 

/6/ Schrøder, H., 2003: N- og P-regnskaber for en land- 

brugsejendom i Dronninglund Kommune (udkast). 

/7/ Schrøder, H., 2003: N- og P-regnskaber for landbrugs- 

ejendommen ’Rævdal’ med og uden gyllebehandling. 

/8/ Schrøder, H., 2003: N- og P-regnskaber for en land- 

brugsejendom i Sejlflod Kommune (udkast). 

/9/ Schrøder, H. og Boetius, F., 2002: Status og scenarier 

for N, P og K i dansk landbrug. Arbejdsrapport Nr. 4, 

Naturrådet. www.danedi.dk 

/10/ Leontief, W., 1986: Input-output Analysis. In: ‘Input- 

output Economics’. Oxford University Press. 

HANS SCHRØDER, civilingeniør, opfinder af CSQ og teknisk 

direktør i Danedi ApS, Gl. Frederiksborgvej 12, 3200 

Helsinge, telefon 4876 1909, hs@danedi.dk

Kvælstofregnskabet i dansk landbrug før og efter… - Danedi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?