Historie 09 - Undervisningsministeriet

Mange museer har i forbindelse med deres skoletjenestevirksomhed
professionelle, pædagogisk uddannede
omvisere og guider samt faciliteter, hvor eleverne kan
arbejde fysisk med kopier eller med at fremstille historiske
genstande og/eller historiske situationer i historiske
værksteder.
Rekonstruktioner af historiske redskaber og
situationer
Det er vigtigt at gøre brug af varierede erkendelses- og
formidlingsformer i historieundervisningen. Eleverne er
jo vænnet til, at de fleste ting, de omgiver sig med, er
købt færdigt. Før og nu har mange mennesker i andre
kulturer fremstillet mange ting selv.
Ved at arbejde med at rekonstruere produktionsprocesser
kan eleverne erkende, at fremstillingen af disse produkter
ofte tager lang tid og forudsætter en række færdigheder
og håndværksmæssig kunnen, som vi i dag ikke vedligeholder.
Når elever rekonstruerer redskaber og arbejdsprocesser,
kan de identificere sig med fortidens mennesker, som
fremstillede lignende ting. De får mulighed for at se
deres egen tilværelse og det, de omgiver sig med, i et
historisk perspektiv.
Når eleverne skal rekonstruere en historisk situation, er
det ikke givet, at der altid skal lægges vægt på at genskabe
redskaber eller produkter på samme måde, som
man gjorde i fortiden. Hvis klassen rekonstruerer danske
sagn, kan dragter og rekvisitter være af billige stoffer,
tæpper og pap mv.
I rekonstruerede handlingsforløb eller situationer tjener
redskaberne og klædningsstykkerne primært som rekvisitter.
Der kan arbejdes med rekonstruerede historiske situationer
som forsøg på at visualisere historisk viden så nøjagtigt
som muligt. Eller der kan arbejdes med mere frie
rekonstruerede forløb. Endelig kan der arbejdes med kontrafaktiske
forløb. De konstruerede historiske situationer
har i sig selv en oplevelsesværdi. Det oplevelsesmæssige
skal altid sammentænkes med det faglige.
Erindringspolitik og historiebrug
Erindringer er erfaringer og historier om noget. De
ændrer sig som følge af hukommelse, glemsel og ydre
påvirkninger. Alligevel er erindringer forudsætninger
for, at vi som mennesker kan orientere os, tage stilling
og handle. Erindringer kan være såvel personlige som
fælles for større og mindre grupper. Man taler her om
erindringsfællesskaber, og som mennesker er vi med i
Fælles Mål • Historie • Undervisningsvejledning for faget • side 41 / 45
flere erindringsfællesskaber på én gang. En klasse udgør
et erindringsfællesskab, og det kan være et helt folk.
Erindringer spiller en vigtigt rolle i dannelsen og omdannelsen
af personlige og fælles identiteter og er dermed
med til at fastlægge, hvad mennesker identificerer sig
med og føler loyalitet overfor.
Erindringspolitik handler om magten over erfaringerne,
historierne og symbolerne og andet, som erindringen
består af. Hvem udformer og bruger den fælles historie
med et bestemt sigte? For at bruge klassen som et eksempel:
Hvem udformer klassens fælles historie, fx at den
altid har lavet ballade i historietimerne? Og af hvem og
hvordan bruges denne erindring.
I historieundervisningen er det som regel større fællesskaber,
fx et nationalt eller et socialt, der arbejdes med. I
et nationalt fællesskab vil de, der har magt, søge at føre
en erindringspolitik, som styrker sammenhængskraften
i fællesskabet. I lande med censur og ikke-demokratiske
styreformer fører magthaverne ofte en erindringspolitik,
der legitimerer deres ret til magten. Men også i et demokratisk
samfund som det danske føres der erindringspolitik
– om end mulighederne her er mere begrænsede.
Historie skrives ofte med erindringspolitisk sigte. Der
skrives altså historie med det primære formål at fastholde,
bearbejde og omdanne bestemte erindringsfællesskaber,
fx det nationale fællesskab via Danmarkshisto -
rier. Der vil derfor fortsat være diskussion om, hvilken
fortid der søges bevaret i erindringen – herunder i hvilken
form det skal gøres.
At arbejde med erindringspolitik og historiebrug i
historieundervisningen handler om at undersøge forskellige
aktørers produktion og anvendelse af historie samt at
finde ud af, hvem der har tiltaget sig retten til at tolke og
bruge denne. Ved at arbejde med erindringspolitik styrkes
og kvalificeres elevernes historiske bevidsthed.
Når eleverne arbejder med erindringspolitik og historie -
brug, kan de fx i emnet Middelalderen i Danmark undersøge
Saxos “Danernes Gerninger” og afdække, hvordan
Valdemar den Store og Absalon iscenesatte sig selv og tolkede
fortiden sådan, at denne kom til at kaste glans over
dem selv og legitimerede deres handlinger i samtiden.
Et erindringssted er et sted eller et holdepunkt, som har
særlig betydning for det pågældende erindringsfællesskab.
Erindringssteder i det nationale erindringsfællesskab
vil markere noget vigtigt eller typisk for det nationale
fællesskabs selvforståelse. Det kan være væsentlige
begivenheder i dansk historie, politiske symboler, monumenter,
museer, tekster, mytiske og historiske personer
og konkrete steder. Eksempler på sådanne erindrings -
steder er Holger Danske, Dannebrog, Jellingstenene,
Christian 4., Dannevirke, Slaget ved Dybbøl 1864, Natio -
nalmuseet og Grundloven.