Historie 09 - Undervisningsministeriet

Et vigtigt område gennem hele skoleforløbet er at forholde
sig til medierne som et uformelt læringsområde.
Eleverne tager en del af de erfaringer, de har fra brug af
medier i fritiden, med sig ind i undervisningen. Det foregår
ofte ukritisk og uden overblik over, hvorledes det kan
anvendes målrettet. Derfor skal det ’medbragte’ bearbejdes
og stimuleres i forskellige undervisningssituationer.
Informationssøgning og -indsamling
Eleverne kan meget sjældent bare slippes løs og søge.
Man kan opnå en væsentlig højere kvalitet, hvis man
afhængigt af opgaven og målet har udvalgt programmer
eller hjemmesider, som man ønsker, at eleverne skal
benytte. Andre gange må eleverne selv styre denne proces,
og i begge sammenhænge må de have relevante redskaber
til kritisk at søge, udvælge og sortere.
Man må arbejde målrettet med, at eleverne tilegner sig
en bevidsthed om den kompleksitet, som medierne er
karakteriseret ved – billeder, tekster, lyd, videoklip etc.
der konstant veksler og ændrer sig.
Der må i undervisningen fokuseres på
• værktøjer til informationssøgning
• strategier til at søge systematisk og hensigtsmæssigt
• vurdering af informationer
• kildekritik
• sortering og valg af information ud fra opgaver og mål
• korrekt citering og referering af kilder.
Mulighederne for at kommunikere og samarbejde via
internettet udvider og ændrer sig hele tiden, og derfor
skal der løbende fokusere på evnen til at overføre kompetencer
til nye brugergrænseflader og interaktionsformer.
Undervisningseksempler
Det følgende er eksempler på undervisningsforløb i form
af et emne og et tema til hvert af de tre forløb, som
historieundervisningen er organiseret i. Eksemplerne er
tænkt som inspiration i forbindelse med planlægning af
undervisningen, og de er beskrevet efter nedenstående
disposition:
• Angivelse af, om det drejer sig om et emne eller et tema
– og med angivelse af titel.
• Begrundelser med udgangspunkt i de tre kundskabsog
færdighedsområder.
• Forslag til problemstilling. I de yngste klasser er de
udformet som et bredt sigte med arbejdet.
• Forslag til aktiviteter.
• Eksempler på aspekter af kanonpunkter, der kan inddrages
i emnet eller temaet.
Til 3.-4. klassetrin
Tema: “Familien”
Fælles Mål • Historie • Undervisningsvejledning for faget • side 35 / 45
Begrundelser:
Udgangspunktet er, at temaet er nærværende og “tilgængeligt”
for alle, idet der tages afsæt i elevernes forståelser,
opfattelser og begrebsverdener.
Udviklings- og sammenhængsforståelse
• fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette
om episoder, der har haft betydning for familiens liv
Kronologisk overblik
• etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden
Fortolkning og formidling
• fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og
hverdagsliv
Problemstilling:
• Det undersøges, perspektiveres og debatteres, hvilken
“rolle”, eleverne mener, familien har i vort samfund.
• Hvilke rettigheder/pligter og muligheder bør børn
have?
• Hvordan gjorde de samme forhold sig gældende for fx
en generation siden og længere tilbage i historien, hvor
samfundsstruktur og social udvikling var anderledes?
• Hvordan var sammenhængen mellem samfundsstrukturen
og familiens forhold?
Aktiviteter:
• Klassens tidsfrise inddrages og udbygges med markering
af de perioder, der arbejdes med. Der kan eventuelt
udformes individuelle tidsfriser (stamtræ).
• Fællesoplevelser, hvor forskellige faglige, fiktive fremstillinger,
sange, billeder, film osv. om temaet præsenteres
og drøftes.
• Personer fra nærmiljøet inddrages, fx forældre, bedsteog
oldeforældre. Evt. besøg på plejehjem for at høre
ældre fortælle om deres barndom og deres familie.
• Besøg et museum, der har en udstilling af relevans for
temaet.
• Ved fremlæggelser lægges vægt på visuelle og andre
praktisk musiske formidlingsformer for at tilgodese
alle elever.
Eksempler på kanonpunkter:
• Augustoprør og jødeaktion
• Energikrisen i 1973
Emne: “Christian 4. og hans tid”
Begrundelser:
Danmark ændrede sig socialt, kulturelt og geografisk
under Christian 4. Eleverne har ofte et forhåndskend-