Historie 09 - Undervisningsministeriet
Historie 09 - Undervisningsministeriet
Historie 09 - Undervisningsministeriet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
på, at Flensborg kom på danske hænder. Påskekrisen<br />
endte dog med en anerkendelse af afstemningsresultatet<br />
og en styrkelse af det parlamentariske princip.<br />
Perspektiver<br />
• Danskheden under fremmed herredømme<br />
• Nationale mindretal<br />
• Første verdenskrig<br />
• Påskekrisen<br />
• Erindringer og erindringssteder.<br />
Kanslergadeforliget<br />
Signalement<br />
Den 30. januar 1933 blev der i statsminister Th. Staunings<br />
lejlighed i Kanslergade i København indgået et bredt politisk<br />
forlig, der skulle sikre den danske befolkning mod de<br />
værste følger af den økonomiske verdenskrise, der havde<br />
udviklet sig siden krakket på børsen i Wall Street i New<br />
York i efteråret 1929.<br />
Begrundelse<br />
Kanslergadeforliget er et eksempel på det samarbejdende<br />
folkestyre, hvor de traditionelle modsætninger mellem<br />
de politiske partier blev nedtonet for at sikre landet og<br />
befolkningen mod den internationale krise. Forliget dannede<br />
med en koordinering og forbedring af de sociale love<br />
udgangspunkt for udviklingen af velfærdsstaten, og de<br />
økonomiske støtteordninger til erhvervslivet markerede<br />
en styrkelse af statens indflydelse på markedskræfterne;<br />
det skete bl.a. med rentesænkning, iværksættelse af<br />
offentlige arbejder og forbud mod strejker og lockout.<br />
Kanslergadeforliget blev et symbol på det demokratiske,<br />
danske samfunds sammenhængskraft i modsætning til<br />
Tyskland, hvor Adolf Hitler netop samtidig med kanslergadeforliget<br />
kom til magten.<br />
Perspektiver<br />
• Årsager og anledninger til krisen<br />
• Krisens politiske konsekvenser<br />
• Økonomiske konjunkturer i årene før og efter 1929<br />
• Krisen og erhvervslivet i Danmark<br />
• Kanslergadeforliget og velfærdsstaten<br />
• Krisen og statsmagtens kontrolfunktion<br />
• Kanslergadeforligets symbolske betydning.<br />
Augustoprør og jødeaktion 1943<br />
Fælles Mål • <strong>Historie</strong> • Undervisningsvejledning for faget • side 31 / 45<br />
Signalement<br />
Den 29. august 1943 valgte den danske regering at opgive<br />
den parlamentarisk funderede samarbejdspolitik. De<br />
væsentligste årsager var voksende folkelig utilfredshed<br />
og strejker, modstandsbevægelsens øgede aktivitet, samt<br />
at besættelsesmagten i stigende grad blandede sig i danske<br />
forhold. Det drejede sig først og fremmest om tyske<br />
krigsretter, der fra foråret 1943 kunne dømme modstandsfolk<br />
til døden. Den første dødsdom blev eksekveret den<br />
28. august. Samarbejdspolitikkens ophør gjorde det<br />
muligt for de tyske myndigheder at iværksætte en aktion<br />
mod de godt 7.000 jøder i Danmark. Den blev indledt natten<br />
til den 2. oktober og varede i nogle uger. Men jøderne<br />
var advaret, og det lykkedes at få langt de fleste bragt i<br />
sikkerhed i Sverige.<br />
Begrundelse<br />
Samarbejdspolitikkens ophør og redningen af de danske<br />
jøder markerer et brud i besættelsestidens historie. De to<br />
begivenheder fik afgørende betydning for de allieredes<br />
opfattelse af Danmarks forhold til det nazistiske Tyskland<br />
og dermed for Danmarks integration i de Vestallieredes<br />
efterkrigspolitik. Tyskernes forsøg på at indfange<br />
jøderne i Danmark var en del af nazisternes “Endlösung”.<br />
Også befolkningens aktive deltagelse i de danske jøders<br />
redning fik stor betydning for synet på Danmarks rolle<br />
under Anden Verdenskrig.<br />
Perspektiver<br />
• Nazisternes vej til magten og Anden Verdenskrig<br />
• Tysklands “nyordning” af Europa. Forhold i andre<br />
besatte lande