RYK ÅRsbeRetning 2012 - LandbrugsInfo

40
I jagten på en rentabel slagtekalveproduktion
uden handyrpræmie blev 500
malkekøer i 2010 insemineret med kødkvægssæd
i projektet ’Fremtidens Kalveproduktion’.
Ligeledes håber branchen,
at projektet også vil vise en løsning
i forhold til aflivning af jerseytyrekalve.
48 af de 500 krydsningskalve blev
fulgt tæt på Kvægbrugets Forsøgscenter.
Disse kalve er nu slagtet, og der danner
sig et billede af forskellen mellem
kødkvægskrydsninger og renracede
malkekvægskalve.
Nu har vi fået beregnet foderudnyttelse
på de kalve, der har været på KFC.
Den viser, som forventet, at krydsningstyrekalve
af Dansk Holstein x KØD har
den bedste foderudnyttelse, og forskellen
bliver endnu større, når nettotilvæksten
beregnes. Krydsningstyrekalve har
en netto tilvækst på over 800 gram,
hvilket er rigtig flot. Det kniber mere
med ren Jersey og Jersey­krydsninger.
RYK 9. ÅRSBERETNING
V/ Teamleder for Kødproduktion Per Spleth, Videncentret for Landbrug, kvæg
Kan der blive økonomi
i krydsningskalve?
Jeg har sat nogle forventede priser
ind på indkøb af kalve. Det er den notering,
der var gældende i juni 2012.
Økonomien i Jersey og ren Holstein
kan ikke sammenlignes, da det ikke er
en kalv man vil levere under 8 måneder
med krav om 4,5 i klassificering.
Vi har søgt penge til at afprøve
krydsningskalve til ”Dansk Kalv”­
produktion for at se, hvad der sker med
foderudnyttelse, tilvækst og økonomi
ved at lade dem blive tæt ved 10 måneder
i stedet for.
En stor udfordring er hvordan kviekalvene
skal opstaldes, når de er over 5
måneder. Jeg kan ikke anbefale, at de
går sammen med tyrekalvene. Det giver
for meget uro i boksene, og tilvæksten
vil falde hos både kvier og tyre. Det kan
evt. være en slagtekalveproducent, der
køber tyrekalvene og en anden kvægbruger,
der køber kviekalvene. Der kan
evt. laves DS­kvier på 18 måneder med
en stor andel grovfoder i foderrationen.
Vi følger udviklingen og afventer med
spænding resultaterne.
Krydsningskalve (fv.):
Limousine x Holstein, Limousine x RDM
og Limousine x jersey
Foto: Poul Bech Sørensen
Slagtekalve slagtet 8 mdr. gamle JER tyr JER x tyr JER x kvie DH Tyr DH x tyr DH x kvie
Tilvækst, født til slagt, g/dag 940 1160 960 1190 1330 1160
Tilvækst fra indsættelse til slagt.g/dag 1020 1270 1090 1350 1460 1300
Nettotilvækst fra indsættelse g/dag 490 676 564 693 810 686
Vægt ved indsættelse 38 51 42 54 68 61
Vægt ved slagtning, kg 256 315 263 330 368 323
Slagtekrop, kg 118 162 129 162 196 164
Slagteprocent 48,1 53,2 51,7 51,3 55,5 52,8
EUROP form 2,8 5,4 4,6 3,5 6,5 5,5
Foderudnyttelse på KFC FE/kg tilv(brutto) 4,4 4,0 4,6 4,2 4,0 4,4
Foderudnyttelse på KFC FE/kg tilv(netto) 9,1 7,5 8,9 8,1 7,2 8,3
Foderpris kr/FE 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8
Foderforbrug 959 1056 1017 1159 1200 1152
Foderomkostning 1726 1901 1830 2086 2160 2075
Foderdage 213 208 203 204 205 202
Pris kr./kg 18,60 25,50 22,40 22,80 27,80 25,50
Slagte pris kr./dyr 2204 4158 2907 3702 5442 4194
Handyrpræmie 0 200 0 200 400 0
Indkøbspris kalv ved de aktuelle kg 200 900 500 900 1850 1075
Restbeløb pr foderdag, kr 1,30 7,51 2,84 4,49 8,93 5,16
V/ Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Videncentret for Landbrug, kvæg
Individafprøvning af tyre
Krumtappen i avlsarbejdet med kødkvægsavl er individafprøvning af tyrekalve på
Ålestrup Avlsstation, som VikingDanmark ejer og driver. Hovedformålet med afprøvningen
er at udvælge de genetisk bedste insemineringstyre til såvel renavl
som krydsning.
Afprøvningen starter når kalven er 7,5
måneder gammel og slutter, når den er
12 måneder. I løbet af afprøvningen registreres
foderoptagelse, tilvækst, muskelfylde
og temperament. Der afprøves
175 tyre årligt.
Avlsværdital
Registreringerne fra afprøvningen bruges
ved beregningen af avlsværdital for
fodereffektivitet (FEF­tal), daglig tilvækst
(T­tal) og muskelfylde (U­tal)
Arvbarhederne er relativt høje, fordi
registreringerne sker på en station, hvor
kalvene afprøves under samme miljø,
hvilket sikrer en bedre udvælgelse af de
bedste tyre til avlsarbejdet.
Stor variation mellem tyre
Der er meget stor fænotypisk variation
mellem de afprøvede tyre indenfor
samme race for både tilvækst, foderoptagelse
og muskelfylde. Da der samtidig
er høj arvbarhed på egenskaberne, er
der også stor forskel på det genetiske
niveau mellem tyrene. Derfor er der god
økonomi i at anvende kødracetyre med
høje indekser for kødproduktionsegenskaberne.
Insemineringstyrene har avls værdital
kødproduktionsegenskaber
Hovedparten af de danske insemineringstyre
er individafprøvede, og avlsværditallene
fra individprøven findes i
brugsplanen kødkvæg.
Fakta
• Tyrene fodres med kraftfoder/
fuldfoderblanding
• Foderoptagelsen registreres
under hele afprøvningen
• Den fænotypiske forskel
mellem tyre er cirka 3 FE/kg
tilvækst
• Avlsindekset for fodereffektivitet
(FEF­tal) baseres på
registreringerne
• Arvbarheden er høj – 37%
Limousine afprøver 55 tyrekalve årligt. I alt afprøves ca. 175 kalve. Foto: Poul Bech Sørensen
På individprøvestationen afprøves tyrene
for fodereffektivitet.
Foto: Poul Bech Sørensen
RYK 9. ÅRSBERETNING 41