26.07.2013 Views

Musikermagasinet - Jakob Schultz

Musikermagasinet - Jakob Schultz

Musikermagasinet - Jakob Schultz

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Interview - Artist

Volbeat

Te k s t o g f o t o : J a ko b S c h u l t z

Fo t o : A n d r e a s B o n d i n g

Vi følger

ingen trends

Volbeat er på et år blevet Danmarks nye heavy rock yndlinge. Nu er de

aktuelle med deres tredje udspil Guitar Gangsters And Cadillac Blood.

Et album, der skal leve op til sidste års massive succes med radiohits,

platinsalg og udsolgte koncerter landet over.

18 Musikermagasinet

Man behøver ikke et rumskib for at spille musik. Det vi spiller, er jo

bare tung rock og det skal ikke gøres mere avanceret end det er.

Genlyden af A Gardens Tale sender

stadig sit ekko udover Danmark,

duetten med Johan Olsen, Magtens

Korridorer, og Volbeats frontmand

Michael Poulsen. Sangen gjorde

sidste år Volbeat til allemandseje ved

hjælp af massivt airplay på P3. I skyggen

af den populære stemme er der

langsomt, men sikkert vokset nye sange frem mellem hænderne

på Michael Poulsen. Volbeat-bossen skriver al musik og tekst i

bandet og han er mere end tilfreds med udfaldet af bandets nye

album, selvom det har været et større pres at lave den i forhold

til de tidligere produktioner.

– Det er det mest varierede udspil, som vi har lavet. Der

er flere forskellige tempoer og lydmæssigt er

den helt i top. Som sangskriver

har jeg virkelig

presset mig selv

til det yderste for

at komme frem til

et resultat, hvor jeg

har overgået det,

som jeg har lavet før.

De andre plader er

også gode, men alle

niveauer er lige hævet

et trin på den nye plade.

Det gælder også samspillet

og bandets øvrige finurlige

bidrag. Der har da

været et pres på os alle sammen,

men som sangskriver

er der mest forventning til mig. Det er okay, fordi det

skaber nogle udfordringer. Jeg har også haft lysten til

at udvikle Volbeat-stilen og se, hvor jeg kunne føre den

hen og prøve nogle nye ting, siger Michael Poulsen,

da MM møder ham og guitarist Thomas Bredahl før en koncert

i Odense.

En mere helstøbt produktion

Det nye album er ligesom de tidligere produceret af Jacob Hansen.

Volbeat har et tæt samarbejde med produceren, der har formået

at fange den særlige Volbeat-lyd i studiet. Det har han også

gjort på det nye album, men der er alligevel klare forskelle.

– Jeg synes, at man bedre kan adskille tingene fra hinanden

på denne plade. Man kan høre hvert enkelt instrument klart

og hvilken rolle det har. Der er ikke rigtig noget, der ligger og

larmer i baggrunden af lydbilledet. Og det er en mere rund og

varm lyd.

Var det bevidst?

– Nej, for vi vidste ikke rigtig, hvad Jacob ville gøre denne

gang. Han har ikke sin gamle pult længere, men som han har

forklaret os er det nemmere for ham at lave det hele på computeren.

Det gør, at det lyder en anelse anderledes end det ville lyde, hvis det

var igennem mixer-pulten. Det er jo stadig vores lyd og stadig de

samme instrumenter og grej, vi har haft inde i studiet, siger Michael

Poulsen og fortæller, at der blev brugt meget tid på at ramme det

helt rigtige mix denne gang i forhold til på de to første albums.

– Vi kommer meget velforberedte til studiet. Jeg kan slet ikke

forholde mig til, at man laver musikken i studiet, så det hele er

arrangeret og skrevet på forhånd. Det gør processen meget nemmere

og jeg mener, det skal være sådan, når man er professionel

musiker.

– Vi fik lavet tre forskellige mix. Jacob Hansen lavede først ét,

der var meget trommebaseret, men det blev for voldsomt

og melodierne druknede. Det valgte vi at gå væk fra, fordi

så kan det være lige meget at lave melodier, hvis de alligevel

drukner i helheden. Det andet mix var heller ikke så

godt, men det tredje sad lige i skabet. Selve mixet er vi

selv med til at lave i tæt samarbejde med Jacob Hansen.

Personligt har jeg en helt klar idé om, hvordan jeg

vil have min guitar

til at lyde, så

der er sendt

mange beskeder

frem

og tilbage

over mailen

mellem Jacob

og ,ig. Det

er ikke bare

sådan, at jeg

overlader alt

til ham. Men

det er stadig

ham, der får det

i kassen, og så

kan vi undervejs

fortælle ham,

om guitaren skal være mere forvrænget, mere tør eller hvordan vi

nu synes, det skal lyde.

Guitar Gangsters and Cadillac Blood adskiller sig fra de to første

albums ved at indeholde endnu flere elementer fra andre stilarter.

Der dykkes ned i inspirationer fra både reggae, country og punk

rock. På nummeret Mary Ann’s Place er tidligere Swan Lee sangerinde

Pernille Rosendahl med som gæstesanger. Den nuværende

The Storm sanger synger duet med Michael Poulsen, der selv fik

ideen til at bruge hende på nummeret.

– Jeg havde oprindeligt en ide om at finde en amerikansk gospel

sangerinde til et nummer. Vi kunne ikke rigtig nå det i forhold til

indspilningen, men jeg var blevet hooked på at forsøge at have

en kvindevokal på et nummer. Jeg var træt af, at hver gang jeg

åbnede et metalmagasin, så er det et nyt band med en kvindelig

forsanger, der lyder som Evanescence; jeg ville gerne prøve noget

Musikermagasinet 19

Jeg har fundet

min lyd og jeg ser

ingen grund til at

eksperimentere.

andet. En dag hørte jeg Swan Lee i bilen og tænkte, at det kunne

være, at Pernille ville hjælpe os. Hun var med i øvelokalet og det

fungerede fint. Vi fik det lavet lidt om, fik hende i studiet og hun

gjorde det skidegodt. Det gav lige nummeret noget eksklusivt, så

det skiller sig ud.

Volbeat lyden

Volbeats lyd er netop karakteriseret ved en massiv, men dog forholdsvis

klar guitarlyd, der er langt fremme i lydbilledet sammen

med vokalen, der også har en fremtrædende rolle. Lyden er først

og fremmest baseret på Michael Poulsens guitarlyd.

– Jeg eksperimenterer ikke med min lyd. Jacob sikrer sig altid,

at jeg ikke har ændret nogen indstillinger, når vi kommer i studiet.

Forstærkerne står fuldstændig som sidste gang, vi indspillede. Jeg

er begyndt at bruge en maximizer, en noisegate og en equalizer for

at få flere muligheder, men jeg har fundet min lyd og jeg ser ingen

grund til at eksperimentere. Der kan gå mange år, før en musiker

finder sin helt egen lyd og det gjorde jeg for et par år siden. Jeg har

en Marshall JCM 800 2210 top – det er godt nok noget gammelt

lort, men det virker, siger Michael Poulsen, der har indspillet de

fire rytmeguitarer på det nye album, mens bandets anden guitarist,

Thomas Bredahl, har indspillet andre specielle passager.

– Vi er ikke super grejnørder. Vi har den lyd vi har, men det er

klart, at vi leger lidt med tingene i studiet, siger Thomas Bredahl,

der er eneste jyske medlem af det ellers københavnsbaserede band.

Han spiller også i århusianske Gob Squad, men førsteprioriteten

hedder selvfølgelig Volbeat.

– Vi er ikke et band, der bruger fem måneder i et studie og skal

prøve tyve forskellige guitarer og forstærkere. Vi har leget lidt med

nogle flere forskellige guitarlyde og vi har prøvet at lave noget, der

skal lyde lidt anderledes forskellige steder på pladen. Det hele med

kyndig vejledning fra Jacob Hansen; han har en viden om, hvordan

det vil komme til at lyde og hvad der virker. Der er jo stor forskel

på, hvordan det lyder, når man plugger i forstærkeren og spiller

direkte ud af kabinettet og så, hvordan det lyder, når man optager

det. Hvilken mikrofon og opstilling vælger man og så videre. Jacob

har selvfølgelig styr og overblik over, hvilke mikrofoner, der er

bedst i en given situation.

Den direkte tilgang til grejet og fraværet af alt for mange eksperimenter

med lyden er dog ikke et bevidst valg, som Volbeat

20 Musikermagasinet

har taget for at

forsøge at være

old school eller

”ægte”. Ifølge

Michael Poulsen

forsøger

Volbeat ikke

på at være

noget som

helst.

– Man behøver ikke

kørekort til et rumskib for at spille musik. Det kan

godt være at man har brug for det, hvis man er Electric Light

Orchestra, men vi spiller er jo bare tung rock. Det skal ikke gøres

mere avanceret end det er. Jeg har ikke brug for alle slags dimser

og muligheder; jeg er ikke engang nysgerrig efter at kende til dem.

Jeg har min lyd og kan lide den, som den er!!

Konservative guitarister

At plugge guitarerne direkte i forstærkerne uden effekter er opskriften

for den perfekte lyd for begge Volbeats guitarister. De

spiller begge Gibson guitarer, men bruger dog forskellige Marshall

forstærkere. Thomas Bredahl har investeret i en nyere Marshall top

med modelbetegnelsen JVM 410. Begge bruger også Marshall

kabinetter.

– JVM 410 er en nyere forstærker, som faktisk har en masse

muligheder, men jeg bruger kun to kanaler. Den ene til noget

hegn og den anden med en mere ren lyd. Det er en meget heftig

forstærker og jeg er faktisk nødt til at gaine lidt ned for den, siger

Thomas Bredahl, der bruger Les Paul GT guitarer.

– GT-modellen har nogle pickupper, hvor der er sindssyg meget

knald på. Når man bruger pickupper med så meget smæk på og en

forstærker med lige så meget smæk på, så bliver man nødt til at skrue

lidt ned for gainen for at det ikke overstyrer på en uheldig måde.

Også Michael Poulsen sværger til Gibson. Det har han gjort,

siden han spillede i death metal bandet Dominus, som eksisterede

inden Volbeat. Han spiller i modsætning til Thomas Bredahl på en

SG GT model udstyret med en Seymour Duncan JB pickup.

– Jeg har spillet Gibson i mange år. Det kom sig af, at jeg var inspireret

af Toni Iommi. Jeg synes, han spillede på en fantastisk guitar,

så da

der kom en signature

model i hans navn, så måtte jeg jo bare eje

en sådan. På den måde fandt jeg ud af, hvor

fantastisk en SG er at spille på. Jeg ser ikke

nogen grund til at skifte model, siger Michael

Poulsen, mens Thomas Bredahl fortæller, at

han og Volbeat-frontmanden er meget ens som

guitarister.

– Vi er nok ret konservative som guitarister. Bare kablet i og

så har man sin lyd.

Bandets guitartekniker Christian Pedersen tilføjer, at Gibson

guitarerne passer godt til et band som Volbeat, der befinder sig

et sted mellem rock og metal.

– Indenfor metal er der en tendens til at spille på ESP-guitarer.

Men Gibson lyder lidt mere autentisk og lidt mere klassisk.

– I starten spillede jeg også på ESP. De lyder fedt live, men

når det skal ned på bånd, så må det gerne lyde lidt mere af guitar

end af metal. ESP er fede spader og meget nemme at spille på,

men jeg ledte ligesom efter noget andet, siger Thomas Bredahl

og forklarer videre.

– Vi ser ikke nogen grund til at skulle stå og jokke på en masse

knapper. I studiet er der jo alligevel mange andre muligheder, der

kan meget mere end hvad en pedal kan. Der er ikke noget værre

end en forforstærker med tusindvis af valg og effekter. Man mister

overblikket og man skal trykke på de skide pedaler hele tiden. Det

kan da være fedt at have tre eller fire forskellige lyde, men der skal

være markant forskel. Ellers kan det være ligegyldigt. Der er også

en tendens til i moderne metal, at en ren lyd skal fedtes ind i alt

muligt. Hvis man for eksempel hører Bullet For My Valentine,

så er deres rene lyd sovset ind i chorus, rumklang og lignende. I

stedet for bare at bruge en akustisk guitar eller en guitar, der går

rent ind i en forstærker; lyden skal absolut ødelægges med alle

mulige effekter. Det er jo noget pis, for det lyder ikke godt.

TUBEPATH TUBEPATH TUBEPATH TUBEPATH TUBEPATH TUBEPATH TUBEPATH TUBEPATH TUBEPATH TUBEPATH TUBEPATH TUBEPATH TUBEPATH TUBEPATH TUBEPATH TUBEPATH TUBEPATH 10.1 10.1 10.1 10.1 10.1 10.1 10.1 10.1 10.1 10.1 10.1 10.1 10.1 10.1 10.1 10.1 10.1 og og og og og og og og og og og og og og og og og WCA WCA WCA WCA WCA WCA WCA WCA WCA WCA WCA WCA WCA WCA WCA WCA WCA 811 811 811 811 811 811 811 811 811 811 811 811 811 811 811 811 811 ND ND ND ND ND ND ND ND ND ND ND ND ND ND ND ND ND

CORVETTE $$ NECK-THROUGH

Powerfuldt liverig med den ægte rørsound

1000 watt forstærkertop med indbygget switchable rør-

sluttrin med ”dummy load” for 100% ægte rørsound.

Slut den til et Warwick 8x10 med lætvægts Neodynium-

enheder og du har et liverig der sparker røv uden lige.

- Krop af Swamp Ash eller Bubinga

- Gennemgående Maplehals med

gribebrædt af Wenge, 24 bånd

- Skala: 34” (long scale)

- Passive MEC MM/MM-pickups

- Aktiv MEC 2-bånds elektonik

- Sorte stemmeskruer

- 2-delt Warwick stol

- Warwick stemmeskruer og

”security locks”

- Sadel: Just-A-Nut III

- Leveres som 4- eller 5-strenget

- Leveres også som lefthand eller båndløs

til samme pris som standard

- Leveres med ”Flightcase” fra Rockcase.

TubePath: 13 895,- WCA 811 ND: 13 895,-

4-strenget fra

14 995,-

5-strenget fra

16 995,-

Distributør: Flaa Music AB

TLF. 25 1234 28 Web: www.fl aamusic.dk

Live legeplads

Volbeat’s kendetegnende lyd på studieindspilningerne forsøges så vidt muligt

overført, når bandet spiller live. Sidste år blev det til mere end hundrede kon-

certer og det er på scenerne, at Volbeat folder sig ud på en mere fri måde; mere

fri end når de er i studiet, hvor alt er velforberedt og bliver udført indenfor

en stram tidsramme. Når Volbeat spiller live er Michaels Poulsen’s lyd meget

boostet i bassen – ligesom den er på pladerne – mens Thomas Bredahl’s

lyd fylder ud i mellemtoneområdet. Udgangspunktet er at ramme lyden på

pladerne, men mange ting spiller ind til en koncert. Her er det vigtigt at få

lyden til at fylde mere, men samtidig også, så instrumenterne kan adskilles

fra hinanden.

– Som udgangspunkt er det det samme setup som i studiet, når vi spiller

live. Det er en fordel, at Michael spiller med meget diskant og ikke har så

meget mellemtone. I mellemtonen fylder så min guitarlyd ud; der er ikke

noget værre end to guitarer, der lyder helt ens. Man må gerne kunne høre at

der er to guitarer, der spiller, siger Thomas Bredahl.

Har i overvejet at indspille et album live i studiet for at få live-

feelingen med?

– Nej, det vil vi aldrig gøre. Problemet ved at indspille live er, at du aldrig

vil få den rigtige live feeling ned på pladen. Det er jo kunstigt at spille live i

studiet, for du har jo ikke publikum med dig. Derfor vil det aldrig blive det

samme. Der er så mange mentale ting i det at spille live, at man ikke får det

optaget alligevel, siger Michael Poulsen, der ser flere fordele i at indspille

instrumenterne hver for sig.

– Hvis der lige er en, der laver en mærkelig tone, når du indspiller live i

studiet, så skal alt jo tages om. Med en lagkageproduktion kan du nemt rette

og få det til at lyde lækkert. Det er ikke så old school, men man skal heller

ikke være nostalgisk bare for at være det.

Thomas Bredahl supplerer:

– Vi har heller ikke travlt med at proklamere, hvilken stil vi spiller. Vi

er en mellemting mellem at være moderne og klassisk. Samtidig er Volbeat

lyden faktisk meget stram på plade og så er det altså federe, at man kan lave

noget om i studiet. Med fire guitarspor skal et være ret stramt. Der er ikke ret

mange guitarister, der kan spille de samme riffs nøjagtig ens, hver gang. Hvis

der så er to forskellige guitarister, der indspiller, er det endnu længere væk fra

hinanden. Det lyder strammere når man kan indspiller det hver for sig og det

er den samme guitarist der indspiller alle rytmeguitarerne.

– Jeg forstår ikke trenden med at bruge meget kendte producere bare

fordi de har et navn. Selvtilliden er ikke stor nok, hvis man har behov for det.

Hvis numrene er fede nok, så burde det være lige meget, hvilken producer

man bruger. —

22 Musikermagasinet

Guitar Gangsters and Cadillac Blood

Indspillet i Hansen Studios, Ribe, Danmark.

April 2008. Produceret af Jacob Hansen.

Studie grej:

• Pro Tools HD3

• Intel Mac Xeon 2.66 Ghz

• Chandler Mini Rack Mixer

• Neumann pre-amps (70’erne)

• Siemens pre-amps (70’erne)

• TAB pre-amps (70’erne)

• NTP EQ’s (70’erne)

• Siemens kompressorer (70’erne)

Mikrofon vokal:

• Neumann U87a

Mikrofoner trommer:

• BD (stortromme): EV RE-20

• SN: Sennheiser MD21

• Toms: Sennheiser MD421

• OH: Neumann KM84i

• HH: AKG C460B

• RD: Oktava MC-012

• Room: Neumann KM184

Mikrofoner guitarer:

• ADK A51s + Sennheiser MD421

Mikrofoner bass:

• Sennheiser MD421 + Neumann KM184

Akustisk guitar:

• KM184 + Oktava MC-012

VOLBEATS GREJ

Michael Poulsen (vokal/guitar)

• 2 Gibson SG GT (En i sort med hvid stribe, og en i hvid

med sort stribe) med Seymour Duncan JB pickup i bridge

positionen

• Marshall JCM 800 2210 forstærker

• Rocktron Hush Noisegate

• Behringer equalizer

• BBE Sonic Maximizer

• 2 Marshall MF280B kabinetter med Vintage 30 enheder

• Dean Markley Blue Steel Strenge (0.10 -0.52)

• In Tune 0.60 mm (tortex) guitar plekter

• Planet Waves signalkabel.

• Behringer Speaker Simulator

Thomas Bredahl (guitar)

• 2 Gibson Les Paul GT (En sort og en rød)

• Marshall JVM 410 forstærker

• Rocktron Hush Noisegate

• Korg Racktuner

• 4 Marshall MF280B kabinetter med Vintage 30 enheder

• Ciox Baby power supply

• Planet Waves signalkabel

• Dean Markley Blue Steel Strenge (0.10 -0.52)

• In Tune 0.88 mm (tortex) guitar plekter

• Sennheiser W300 wireless system

• Behringer Speaker Simulator

Anders Kjølholm (bass)

• Musicman Stingray i sort

• Musicman Stingray i honeyburst

• Boss TU-2 Tuner

• Avalon U5 Klasse A instrumentpreamp/DI-box

• Ampeg SVTII pro rørforstærker

• Ampeg 8x10” basskabinet

• Sennheiser W300 wireless system

• Dean Markley Blue Steel Strenge

• In Tune 1.13 mm (tortex) guitar plekter

Jon Larsen (trommer)

• Vic Firth Rock stikker

• Pearl trommer MMX

• 2x22 Storetrommer

• 6,5 14 Free Floating Lilletromme

• 12x10 Tam

• 13x11 Tam

• 14x12 Tam

• 16x16 Gulvtam

• 18x16 Gulvtam

• 2 Elimator Pedaler

• Alle stativer Pearl

• 1 Dr 100 Rack

• 2 Ddrum Trigger

• 1 Alesis dm4

• Anatolian bækkener

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!