26.07.2013 Views

[pdf] Hent BØRN RUM FORM

[pdf] Hent BØRN RUM FORM

[pdf] Hent BØRN RUM FORM

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

B Ø R N R U M F O R M - A R K I T E K T U R O G D E S I G N F O R B E G Y N D E R E

86

Hvad kan børn og unge få ud af

at arbejde med arkitektur og

design til hverdag?

- Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at

de får indsigt i arkitektur og design

for begge områder påvirker

os meget i vores hverdag, uden at

vi er klar over det. Medmindre vi

ved noget om det i forvejen.

Formgivning har f.eks. stor indflydelse

på, hvordan vi har det, og

hvordan vi er sammen i de rum,

vi opholder os i. Formgivning

har også betydning for, hvordan

vi opfatter os selv og andre. Både

når det gælder formgivning i en

stor skala, som arkitekturen jo

er, og når det gælder formgivningen

af en kaffekande, det glas du

drikker af, den kjole du har på,

dine møbler derhjemme osv.

Hvordan dine rum er indrettet på

din arbejdsplads, og hvordan du

sidder i din arbejdsstol påvirker

f.eks. dine tanker og din motivation.

Nogle former for rum motiverer

til kreativitet. Mens andre

rum ikke er ideelle til det formål.

Vores oplevelse af tingene er afgørende

for, hvordan vi reagerer

på dem.

Derfor vil det være meget væsentligt,

hvis man lige fra barnsben

og op gennem sin uddannelse

bliver mere bevidst om - og

får bedre redskaber til at iagttage

og registrere, hvilken betydning,

tings udformning har på os. Med

den bevidsthed i bagagen, er man

i stand til at se, hvordan noget

Designer Maja Asaa, Carl Bro

Gør børn bevidste om,

hvordan rum påvirker os

eventuelt kunne være anderledes

og optimere ens hverdag.

Det afgørende er ikke, at børn får

en bestemt smag – det handler

mere om at skabe en bevidsthed

om, hvordan dine omgivelser

påvirker dig, og dermed hvad du

giver tilbage til dine omgivelser?

Alle de ting, vi er omgivet af, er

faktorer, der påvirker vores tanker

og interaktion med andre

mennesker. Hvordan er dagslyset

i de rum, du befinder dig mest i?

Hvordan er farverne? Hvordan

er rummene indrettet? Hvilke

former er der? Og hvordan har

de ting indflydelse på vores hverdag?

Det er det, børn og unge

blandt andet kan få ud af at øge

deres viden og bevidsthed om arkitektur

og design.

Har du konkrete bud på, hvordan

man kan gribe formidlingen af

arkitektur an i skoler, børnehaver,

klubber og kulturinstitutioner?

- Det er vigtigt, at formidlingen af

design og arkitektur er sanselig

og visuel. Design og arkitektur

handler om formgivning, som er

et sanseligt og oplevelsesmæssigt

parameter. Derfor skal formidlingen

af dem også være sanse-

og oplevelsesorienteret – gerne

kombineret med erfaringer og

personlige oplevelser. F.eks. at

man tager børnene med ud i forskellige

rum og giver dem mulighed

for at opleve nogle af de situationer,

man gerne vil have, at

de skal øge deres bevidsthed og

viden om. Man kunne tage udgangspunkt

i forskellige designobjekter

i hverdagen, som de fleste

kan forholde sig til. Give dem

en reel fornemmelse af, hvordan

det er at holde på den her kop i

modsætning til den anden. Og

give dem en bevidsthed om,

hvorfor rum og genstande virker

og fungerer forskelligt. Man

kunne spørge: ”Hvilke tanker og

følelser får I i det her rum? Synes

I, der er nogle modsætninger

mellem det her rum og det andet

rum? Hvad synes I om den her

bygningsfacade? Kan I lide den?

Hvorfor eller hvorfor ikke?” osv.

Virksomhedsbesøg kan også give

god mulighed for at få øjnene op

for, hvilke tanker og overvejelser

professionelt arbejdende designere

og arkitekter gør sig. Det ville

være meget udvidende for børnene,

fordi de ville få en forklaring

på, hvilke tanker og ideer der ligger

bag udformningen. Design/

arkitektur er jo bl.a. kendetegnet

ved, at der er en bestemt intention

med udformningen.

Har du selv haft en særlig oplevelse

som barn med arkitektur

eller design, som gjorde særligt

indtryk på dig?

- Jeg kan huske, der var mange

ting i mit barndomshjem, som

jeg registrerede, at jeg ikke brød

mig om. Hele den måde det var

indrettet på, farverne på væggen,

møbelvalg, formgivning og alt

muligt.

Hvor nogen ville blive præget af

den samme form for smag og stil,

som deres forældre har, reagerede

jeg nærmest modsat. Jeg fik

en meget specifik æstetisk holdning

til, hvordan jeg hellere ville

have, at tingene skulle se ud.

Tekst: Journalist Monica C. Madsen

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!