[pdf] Hent BØRN RUM FORM

B Ø R N R U M F O R M - A R K I T E K T U R O G D E S I G N F O R B E G Y N D E R E
86
Hvad kan børn og unge få ud af
at arbejde med arkitektur og
design til hverdag?
- Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at
de får indsigt i arkitektur og design
for begge områder påvirker
os meget i vores hverdag, uden at
vi er klar over det. Medmindre vi
ved noget om det i forvejen.
Formgivning har f.eks. stor indflydelse
på, hvordan vi har det, og
hvordan vi er sammen i de rum,
vi opholder os i. Formgivning
har også betydning for, hvordan
vi opfatter os selv og andre. Både
når det gælder formgivning i en
stor skala, som arkitekturen jo
er, og når det gælder formgivningen
af en kaffekande, det glas du
drikker af, den kjole du har på,
dine møbler derhjemme osv.
Hvordan dine rum er indrettet på
din arbejdsplads, og hvordan du
sidder i din arbejdsstol påvirker
f.eks. dine tanker og din motivation.
Nogle former for rum motiverer
til kreativitet. Mens andre
rum ikke er ideelle til det formål.
Vores oplevelse af tingene er afgørende
for, hvordan vi reagerer
på dem.
Derfor vil det være meget væsentligt,
hvis man lige fra barnsben
og op gennem sin uddannelse
bliver mere bevidst om - og
får bedre redskaber til at iagttage
og registrere, hvilken betydning,
tings udformning har på os. Med
den bevidsthed i bagagen, er man
i stand til at se, hvordan noget
Designer Maja Asaa, Carl Bro
Gør børn bevidste om,
hvordan rum påvirker os
eventuelt kunne være anderledes
og optimere ens hverdag.
Det afgørende er ikke, at børn får
en bestemt smag – det handler
mere om at skabe en bevidsthed
om, hvordan dine omgivelser
påvirker dig, og dermed hvad du
giver tilbage til dine omgivelser?
Alle de ting, vi er omgivet af, er
faktorer, der påvirker vores tanker
og interaktion med andre
mennesker. Hvordan er dagslyset
i de rum, du befinder dig mest i?
Hvordan er farverne? Hvordan
er rummene indrettet? Hvilke
former er der? Og hvordan har
de ting indflydelse på vores hverdag?
Det er det, børn og unge
blandt andet kan få ud af at øge
deres viden og bevidsthed om arkitektur
og design.
Har du konkrete bud på, hvordan
man kan gribe formidlingen af
arkitektur an i skoler, børnehaver,
klubber og kulturinstitutioner?
- Det er vigtigt, at formidlingen af
design og arkitektur er sanselig
og visuel. Design og arkitektur
handler om formgivning, som er
et sanseligt og oplevelsesmæssigt
parameter. Derfor skal formidlingen
af dem også være sanse-
og oplevelsesorienteret – gerne
kombineret med erfaringer og
personlige oplevelser. F.eks. at
man tager børnene med ud i forskellige
rum og giver dem mulighed
for at opleve nogle af de situationer,
man gerne vil have, at
de skal øge deres bevidsthed og
viden om. Man kunne tage udgangspunkt
i forskellige designobjekter
i hverdagen, som de fleste
kan forholde sig til. Give dem
en reel fornemmelse af, hvordan
det er at holde på den her kop i
modsætning til den anden. Og
give dem en bevidsthed om,
hvorfor rum og genstande virker
og fungerer forskelligt. Man
kunne spørge: ”Hvilke tanker og
følelser får I i det her rum? Synes
I, der er nogle modsætninger
mellem det her rum og det andet
rum? Hvad synes I om den her
bygningsfacade? Kan I lide den?
Hvorfor eller hvorfor ikke?” osv.
Virksomhedsbesøg kan også give
god mulighed for at få øjnene op
for, hvilke tanker og overvejelser
professionelt arbejdende designere
og arkitekter gør sig. Det ville
være meget udvidende for børnene,
fordi de ville få en forklaring
på, hvilke tanker og ideer der ligger
bag udformningen. Design/
arkitektur er jo bl.a. kendetegnet
ved, at der er en bestemt intention
med udformningen.
Har du selv haft en særlig oplevelse
som barn med arkitektur
eller design, som gjorde særligt
indtryk på dig?
- Jeg kan huske, der var mange
ting i mit barndomshjem, som
jeg registrerede, at jeg ikke brød
mig om. Hele den måde det var
indrettet på, farverne på væggen,
møbelvalg, formgivning og alt
muligt.
Hvor nogen ville blive præget af
den samme form for smag og stil,
som deres forældre har, reagerede
jeg nærmest modsat. Jeg fik
en meget specifik æstetisk holdning
til, hvordan jeg hellere ville
have, at tingene skulle se ud.
Tekst: Journalist Monica C. Madsen