[pdf] Hent BØRN RUM FORM
[pdf] Hent BØRN RUM FORM [pdf] Hent BØRN RUM FORM
B Ø R N R U M F O R M - A R K I T E K T U R O G D E S I G N F O R B E G Y N D E R E 84 Faget design – set med fagkonsulentens øjne: Design i gymnasiet – som selvstændigt fag og som en del af billedkunstfaget Formålet med undervisningen i gymnasiet er at give eleverne en grundlæggende dannelse. Derfor er design og arkitektur en obligatorisk del af gymnasieelevernes pensum i de fleste fag, og de særligt interesserede har mulighed for at vælge design som valgfag. For design og arkitektur er to dimensioner i vores dagligdag, som er med til at danne os som mennesker, og som præger vores omgivelser og den måde, vi spiller sammen med vores omverden på. Hvordan arbejder man med arkitektur og design i andre fag? I nogle fag skal eleverne arbejde med de teknologiske aspekter ved arkitektur og design, som har med beregning at gøre (f.eks. matematik). I andre arbejder de med kulturelle aspekter (sprogfag, oldtidskundskab). Og i fagene billedkunst og design er design og arkitektur en del af kernestoffet, selvom de to fag har hver sin tilgang til de to områder. Faget design I faget design sætter undervisningen fokus på et konkret problem, som eleverne skal komme med løsningsforslag til: Det pædagogiske mål er at gøre dem kloge på design (designform, designhistorie, designbetingelser, designfilosofier osv.) ved at lade dem beskæftige sig praktisk med designprocessen. De forskellige tilgange til problemløsning, hvor innovative løsninger bliver til i en uendelig proces af idéudvikling, undersøgelser og afprøvning, er en metode, som kan bruges i mange forskellige fag og sammenhænge. Faget billedkunst I faget billedkunst er formålet at undersøge den visuelle verden, vi lever i. Billedkunst og arkitektur er kernestof i faget, og ifølge læreplanen kan design inddrages som et ”fænomen fra hele det visuelle felt”. Mens eleverne tager udgangspunkt i et konkret problem i faget design, tager de i faget billedkunst udgangspunkt i en analyse, som skal lede dem frem til en konklusion. Analysen har som regel et tema, som gør opgaven mere konkret og overskuelig for eleverne. Et tema i faget billedkunst, som inviterer til at inddrage design og arkitektur, kan være Oplevelsen af modernitet: ”Hvilke former, som bruges i arkitektur, kunst, og design opfatter jeg eller vi som innovative og nutidssvarende? Har disse former noget til fælles? Er disse former nødvendigvis lavet i de sidste femår?” I billedkunst kan eleverne også tage udgangspunkt i praktiske undersøgelser – f.eks. at komme med bud på moderne formgivning: Eleverne er som regel meget fascinerede af, at mennesker giver form til noget, som ikke eksisterede i forvejen – noget som fungerer, som danner deres omgivelser, og som de kan identificere sig med.
Faget design – set med formidlerens øjne: Design som fag på ungdomsuddannelserne Mange HTX-elever vælger i dag design, mens faget står mindre stærkt i gymnasiet og på HF, efter den nye gymnasiereform er trådt i kraft, fordi reformen nedprioriterer de musiske/kreative fag. Ud fra et erhvervsorienteret synspunkt er det imidlertid oplagt at styrke designfaget på ungdomsuddannelserne. Design er imidlertid et fag, som har et bredt erhvervsmæssigt sigte: Design er et tværfagligt felt med rødder i såvel humanistiske, teknologiske, håndværkmæssige og kunstneriske fagdiscipliner. Derfor bevæger design sig mellem flere poler, f.eks. videnskab og populær kultur eller finkultur, fri kunstnerisk formgivning og industri. Hvad lærer man i design? I gymnasiet og på de øvrige ungdomsuddannelser arbejder eleverne med fire hovedområder i faget design: • Produktdesign • Kommunikationsdesign (grafisk design) • Miljødesign • Design af fysiske omgivelser (arkitektur og byplan) med historisk fokus på design fremstillet i perioden fra modernismen til i dag. Udover hovedområderne bliver eleverne også undervist i • Immaterielt design • Design fremstillet før modernismen • Design, der ligger uden for vestlig designtradition. Eleverne arbejder både teoretisk og praktisk med stoffet ud fra en lang række vinkler, arbejdsformer samt innovative/kreative processer. Formålet med faget er også at integrere design som en naturlig del af produktudvikling og fremstilling i erhvervsgymnasiets teknikfag og teknologifag. Fagets historie Design har været et særskilt fag i gymnasiet i snart 20 år. I starten var det primære formål med faget at højne elevernes brugerbevidsthed om designs betydning for den enkelte, for erhvervslivet og for samfundsudviklingen i det hele taget. Eleverne skulle som brugere tidligt lære at stille kvalificerede krav til fabrikanter og producenter om bevidst produktudvikling og innovation. Faget blev skræddersyet af Undervisningsministeriet og designbranchen til at give eleverne mange af de kompetencer, som nu indgår i den nye gymnasiereform som væsentlige nyskabelser: ”Stærk og kreativ faglighed er en forudsætning for opfindsomhed og indsigtsfuld innovation”, som der står i aftaleteksten for den nye gymnasiereform. Med den nye reform er design også stadig et fag, der udmærker sig ved, at det i sin praksis udvikler ”elevernes fortrolighed med forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor krav til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden og samarbejdsmiljøer har stor betydning.” Og ved ”at stimulere elevernes virkelyst og opfindsomhed samt at udvikle de faglige og personlige kompetencer gennem undervisnings- og arbejdsformer, der udfordrer elevernes innovative evner.” K A P I T E L 7 F O K U S P Å U D D A N N E L S E R F O R U N G E 85
- Page 33 and 34: ARKITEKTUR OG DESIGN - NATIONALT OG
- Page 35 and 36: Arkitekturnation Danmark Rammer for
- Page 37 and 38: Forløbet blev delt op i 9 steps. S
- Page 39 and 40: Cand. jur. Leif Hermann Arkitekturp
- Page 41 and 42: tioner vil lave samlede aftaler med
- Page 43 and 44: Børnekulturkoordinator Anne Line S
- Page 45 and 46: Bydetektiver på vej til skole Som
- Page 47 and 48: K A P I T E L 4 A R K I T E K T U
- Page 49 and 50: FOKUS PÅ DE MINDSTE BØRN K A P I
- Page 51 and 52: højskoler kan løfte de æstetiske
- Page 53 and 54: Konsulent Karin Eskesen Indretning
- Page 55 and 56: Organisering af miljøet Når man o
- Page 57 and 58: strategier for videreudvikling af e
- Page 59 and 60: K A P I T E L 5 F O K U S P Å D E
- Page 61 and 62: FOKUS PÅ SKOLEN OG SFO K A P I T E
- Page 63 and 64: åde teoretisk indsigt og praktisk
- Page 65 and 66: K A P I T E L 6 F O K U S P Å S K
- Page 67 and 68: Arkitekt Bjarke Ingels, BIG - Bjark
- Page 69 and 70: af noget usædvanligt og eventyrlig
- Page 71 and 72: har et stort potentiale som histori
- Page 73 and 74: Hvordan undervises der i arkitektur
- Page 75 and 76: på forskellige steder • At lytte
- Page 77 and 78: Alle skulle opleve at være med i d
- Page 79 and 80: USA: Arkitektur er noget vi leger -
- Page 81 and 82: FOKUS PÅ UDDANNELSER FOR UNGE K A
- Page 83: Hvad kan gymnasierne, erhvervsuddan
- Page 87 and 88: Casa Arkitekter udfordrer elever fr
- Page 89 and 90: have det hele i en kanonfed, lille
- Page 91 and 92: kunstnere og kulturinstitutioner
- Page 93 and 94: FOKUS PÅ KULTUR- INSTITUTIONERNE K
- Page 95 and 96: Der er brug for: De statslige kult
- Page 97 and 98: eredelse, dansk, samfundsfag, geogr
- Page 99 and 100: Arkitektur og design på kunstmusee
- Page 101 and 102: Arkitektur og design på billedskol
- Page 103 and 104: Et internationalt vue over formidli
- Page 105 and 106: Finland: ARKKI - en arkitektskole f
- Page 107 and 108: Hvor har børn i dag mulighed for a
- Page 109 and 110: FOKUS PÅ FAGSKOLERNE K A P I T E L
- Page 111 and 112: Der er brug for: Fagskolerne bør
- Page 113 and 114: Arkitektskolen Aarhus Vi møder, om
- Page 115 and 116: Projekter i vækstlaget: Børnehave
- Page 117 and 118: dre ting og kommer nogle steder, ma
- Page 119 and 120: Designskolen Kolding Designuddannel
- Page 121 and 122: at tænke alternativt og anderledes
- Page 123 and 124: PERSPEKTIVER FOR DET VIDERE ARBEJDE
- Page 125 and 126: verden - dvs. mellem teori og praks
- Page 127 and 128: Arkitekter og designere vil gerne f
- Page 129 and 130: mennesker. Og hvis man skal være e
- Page 131 and 132: PG: - Det er også nødvendigt at a
- Page 133 and 134: Et landpolitisk commitment, hvor no
Faget design – set med formidlerens øjne:<br />
Design som fag på<br />
ungdomsuddannelserne<br />
Mange HTX-elever vælger i dag<br />
design, mens faget står mindre<br />
stærkt i gymnasiet og på HF, efter<br />
den nye gymnasiereform er trådt<br />
i kraft, fordi reformen nedprioriterer<br />
de musiske/kreative fag.<br />
Ud fra et erhvervsorienteret synspunkt<br />
er det imidlertid oplagt at<br />
styrke designfaget på ungdomsuddannelserne.<br />
Design er imidlertid et fag, som har<br />
et bredt erhvervsmæssigt sigte:<br />
Design er et tværfagligt felt med<br />
rødder i såvel humanistiske, teknologiske,<br />
håndværkmæssige og<br />
kunstneriske fagdiscipliner. Derfor<br />
bevæger design sig mellem flere<br />
poler, f.eks. videnskab og populær<br />
kultur eller finkultur, fri kunstnerisk<br />
formgivning og industri.<br />
Hvad lærer man i design?<br />
I gymnasiet og på de øvrige ungdomsuddannelser<br />
arbejder eleverne<br />
med fire hovedområder i<br />
faget design:<br />
• Produktdesign<br />
• Kommunikationsdesign (grafisk<br />
design)<br />
• Miljødesign<br />
• Design af fysiske omgivelser<br />
(arkitektur og byplan) med<br />
historisk fokus på design<br />
fremstillet i perioden fra modernismen<br />
til i dag.<br />
Udover hovedområderne bliver<br />
eleverne også undervist i<br />
• Immaterielt design<br />
• Design fremstillet før modernismen<br />
• Design, der ligger uden for<br />
vestlig designtradition.<br />
Eleverne arbejder både teoretisk<br />
og praktisk med stoffet ud fra<br />
en lang række vinkler, arbejdsformer<br />
samt innovative/kreative<br />
processer.<br />
Formålet med faget er også at<br />
integrere design som en naturlig<br />
del af produktudvikling og fremstilling<br />
i erhvervsgymnasiets teknikfag<br />
og teknologifag.<br />
Fagets historie<br />
Design har været et særskilt fag<br />
i gymnasiet i snart 20 år. I starten<br />
var det primære formål med<br />
faget at højne elevernes brugerbevidsthed<br />
om designs betydning<br />
for den enkelte, for erhvervslivet<br />
og for samfundsudviklingen i det<br />
hele taget. Eleverne skulle som<br />
brugere tidligt lære at stille kvalificerede<br />
krav til fabrikanter og<br />
producenter om bevidst produktudvikling<br />
og innovation.<br />
Faget blev skræddersyet af Undervisningsministeriet<br />
og designbranchen<br />
til at give eleverne<br />
mange af de kompetencer, som<br />
nu indgår i den nye gymnasiereform<br />
som væsentlige nyskabelser:<br />
”Stærk og kreativ faglighed<br />
er en forudsætning for opfindsomhed<br />
og indsigtsfuld innovation”,<br />
som der står i aftaleteksten<br />
for den nye gymnasiereform.<br />
Med den nye reform er design<br />
også stadig et fag, der udmærker<br />
sig ved, at det i sin praksis<br />
udvikler ”elevernes fortrolighed<br />
med forskellige arbejdsformer<br />
og evne til at fungere i et studiemiljø,<br />
hvor krav til selvstændighed,<br />
samarbejde og sans for at<br />
opsøge viden og samarbejdsmiljøer<br />
har stor betydning.” Og ved<br />
”at stimulere elevernes virkelyst<br />
og opfindsomhed samt at udvikle<br />
de faglige og personlige kompetencer<br />
gennem undervisnings-<br />
og arbejdsformer, der udfordrer<br />
elevernes innovative evner.”<br />
K A P I T E L 7 F O K U S P Å U D D A N N E L S E R F O R U N G E<br />
85