[pdf] Hent BØRN RUM FORM

Alle skulle opleve at være med
i designet. Involveringen af tre
designområder sikrede også en
bredde. ”Normalt bliver eleverne
jo ”nurset” af deres lærere, som
kender dem ud og ind og ved,
hvordan hver enkelt skal behandles.
Men her kom tre designere
ude fra den virkelige verden og
gik benhårdt til de unge. Hvorfor
gør du sådan? Hvad vil du med
det? Der var ingen fløjlshandsker
der, så eleverne har også lige
smagt lidt på virkeligheden, og
det holdt dem til ilden, samtidig
med at de fik følelsen af at blive
taget seriøst på en anden måde,”
siger Marianne Hovmand.
Forløbet havde også en gavnlig
virkning på de elever, der på en
eller anden måde ”sidder på bagerste
række”, de, der ikke gør
så meget opmærksom på sig selv,
de lidt ”skæve typer”. Der blev
rykket rundt på nogle roller, når
designerne bakkede deres idéer
op. ”Der var f.eks. nogle af vores
elever fra specialklasserne, der
ikke lod sig begrænse af den sædvanlige
stive skoletænkning, men
som var hestehoveder foran idémæssigt.
Og nogle, som ellers til
daglig har meget vanskeligt ved at
formulere sig, trådte her i karakter,”
fortæller Lars Vatne Nielsen.
”Jeg tror, at vores tilgang til dem
som designere var meget stimulerende.
De kunne regne med, at
når vi sagde ja eller nej, så lå det
fast. Faktisk var det ret effektivt,”
mener Søren Rasmussen.
Svært at være i et kreativt samarbejde
Eleverne holdt dampen oppe
hele ugen – specielt fra andendagen,
hvor engagementet for alvor
fik et godt greb i alle, ind imellem
så meget, at lærerne og designerne
måtte bede dem om at arbejde
videre derhjemme, for nu
lukkede skolen altså... ”Det var
faktisk imponerende. Tænk på,
at det er teenagere, der har gang
i så meget andet end det, der lige
foregår i skolen,” siger Marianne
Hovmand.
Mange af de unge oplevede i
designforløbet, hvor svært det
egentlig er, at tænke ud af boksen,
at få den gode idé, den rigtige
idé. Både koordinatoren,
læreren og designeren er enige
om, at eleverne har fået en helt
anden respekt og ydmyghed over
for det at tænke og arbejde kreativt
og innovativt. De har fået en
bevidsthed om, at det ikke bare
er noget, man ryster ud af ærmet
samt, at det handler om et håndværk,
når man skal sætte sig ud
over normer og vaner. ”Eleverne
fik respekt for kompromiset –
ikke med den laveste fællesnævner,
men for optimumet, det højeste
niveau, man kan enes om.
Mit indtryk var, at mange grupper
kom langt i den proces,” fastslår
Søren Rasmussen.
Et af designforløbets konkrete redskaber
var Edward de Bonos seks
tænkehatte (system til at fokusere
tænkning, kreativitet og idéudvikling,
red.), som blandt andet blev
anvendt for at bevidstgøre den
innovative arbejdsproces. Samarbejdet
– det at blive enige om en
retning – kunne til tider volde vanskeligheder
i grupper bestående af
syv til ni elever, dobbelt så mange,
som de plejer at være – men også
her et forhold svarende til en innovationsgruppe
i virkeligheden.
”Det var en stor udfordring, specielt
fordi det gjaldt et kreativt arbejde,
og derfor en lige så stor tilfredsstillelse,
når nogle af eleverne
i evalueringen bemærker, at ”den
her måde at samarbejde på vil
være rigtig god i gymnasiet,” siger
Lars Vatne Nielsen.
Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder
(DJ) Frederiksberg
Kommune. Forløbet varede en
uge og var for alle seks 10. klasser.
Der deltog 120 elever.
Dette projekt udgjorde en del af
Børnekulturens Netværks modelkommuneforsøg
2007-2009.
Artiklen er venligst udlånt fra
Danske Designeres blad ”inform”
(2009)
K A P I T E L 6 F O K U S P Å S K O L E N O G S F O
77