![[pdf] Hent BØRN RUM FORM](https://img.yumpu.com/18312750/55/500x640/pdf-hent-brn-rum-form.jpg)
[pdf] Hent BØRN RUM FORM
[pdf] Hent BØRN RUM FORM [pdf] Hent BØRN RUM FORM
B Ø R N R U M F O R M A R K I T E K T U R O G D E S I G N F O R B E G Y N D E R E 54 grundlag og udgangspunkt i lokalernes indretning? Hænger teori og praksis sammen? Det er desværre ofte således, at jeg gennem mine besøg i vuggestuer, børnehaver og skoler og SFO’er, er kommet til den konklusion, at stole er der mange af, men bevægelse, flow, skaben, fordybelse og forskningsmuligheder er til gengæld begrænsede. Det kan give én den opfattelse, at læring og forstoling hænger sammen i vores bevidsthed på trods af vores store enighed med forskerne om, at den bedste måde at tilegne sig viden på ikke altid er at lytte sig til den – at få tanken fyldt op af tankpasseren, mens man sidder på en stol. Hvad kan gøre rummene til pulserende mødesteder, der er imødekommende, støtter børnenes udvikling, læring og lærende møder? Et barn har hundrede sprog Barnet har hundrede sprog, hundrede hænder, hundrede tanker, hundrede måder at tænke, at lege og at tale på. Hundrede altid hundrede måder at lytte, at forundres og at synes om. Hundrede glæder ved at synge og forstå. Hundrede verdener at opdage. Hundrede verdener at opfinde. Hundrede verdener at drømme om. Barnet har hundrede sprog (og dertil hundrede hundrede hundrede) men berøves de nioghalvfems. Loris Malaguzzi, Reggio Emilia Rummet og kulturen Hukommelsen er med til at skabe en rigdom, og med det mener man i Reggio Emilia, at det gælder om at udvikle flest mulige veje, så man har mest muligt at trække på, også i indretningen. Også følgende elementer er af stor betydning, når man indretter undervisningssteder: – Akustik – Lys – Farver – Materiale karakteristika – Duft/lugt kvaliteter – Rum klima Materialer og måden de indgår og organiseres, kan støtte børnene i deres processer. Et stykke hvidt papir eller noget gennemsigtigt plastik, et træ, skaber en skyggevirkning, og børnene siger: At nu her skyggen, så nu skal vi snart spise. En overheadprojektor kan forstørre børnenes undersøgel- ser. Et kamera kan tage opdagelser med hjem. Materialer kan skabe forbavselse, dialog og opmærksomhed. Den dag pædagogen Anders gav børnene 10 kg ler i stedet for en lille klump, da de skulle lave de dyr, de var optagede af, fik de en hel ny tilgang til både ler og dyr samt egne erfaringer. Det er den voksnes ansvar at organisere materialerne, så de kan støtte og udfordre, også det æstetiske perspektiv i konteksten. Det gælder om at fange børnenes opmærksomhed og stimulere deres fantasi og kreativitet. Kreativitet er ikke kun kunst, kreativitet hænger tæt sammen med erkendelse. Materialer, dokumentation og indretning kan hjælpe med at se ting og verden på andre måder. Man kan tale om ”at kaste bolden” tilbage til børnene. Men det er vigtigt at ”tilbagekastet” ikke peger på bestemte løsninger, og den risiko må man være opmærksom på. Det handler også for den voksne om at ”huske at blive klogere”.
Organisering af miljøet Når man organiserer læringsmiljøet, må de vigtige spørgsmål være: Hvad betyder det for børnene, og det de er i gang med at tilegne sig? Hvad er hensigten, og hvad forventer pædagogerne og lærerne, at børnene lærer sig? Hvad forventer børnene? Man må overveje, hvad man kan gøre for at holde gang i deres nysgerrighed, og hvad dette betyder, når man både ser på det enkelte barn og gruppen. Børnene ved jo godt, at der er forskellige forestillinger, og at denne forskellighed ikke er endegyldig, at fejl kan diskuteres, være et udgangspunkt og kan rettes. Det er vigtigt, at børnene forstår tingene på deres måde, og at de også med hjælp af forskellige materialer kan finde praktiske måder at løse problemer. Børnene kan hjælpe hinanden med at løse problemer. Fire børn kan måske hjælpe det femte barn ved at diskutere for- skellige løsningsmuligheder, når han/hun får et problem. Dertil er tid en vigtig faktor. Klassen må også have et tidsperspektiv indbygget i sit miljø. Man må kunne vende tilbage til det, man har gang i for at huske og at gense det. Man må have tid til at fordybe sig, til at reflektere, til at fortsætte og til at udbygge. Miljøet kræver opmærksomhed, hvis en institution skal være en lærende organisation, både når det gælder synligheden, overskue ligheden, æstetikken og organisationen. Rummene skal støtte, hjælpe med at huske det man oplevede eller støtte den videre proces, facilitere læringen, stille spørgsmål, give udfordringer samt give plads til refleksionen for både den enkelte og gruppen. Man må spørge om de forskellige temaer og fag har mulighed for at inspirere hinanden og børnene, når man ser på rummene? Hvordan kan læringen og fagene hænge sammen, hvis faglokaler og materiale ikke er integreret i hverdagslivet? Kan rum indrettes, så både børnene, fag og faglighed får plads, samtidig med at man tager udgangspunkt i, hvad lovgivning og nyere viden siger om læring og læreprocesser. Arkitekter og pædagoger må arbejde tæt sammen, når institutioner og skoler skal renoveres, eller nye skal bygges. De to fagligheder må lytte til hinanden. Man kunne også inddrage børn. De ved utrolig meget om, hvad gode læringsmiljøer handler om. Børn er ansvarlige, idérige og har erfaring med de lokaler, de lever og lærer i, og derfor ved de meget om, hvad gode lokaler eller legepladser er. Karin Eskesen er formand for Det Danske Reggio Emilia Netværk og forfatter til adskillige bøger og artikler om tænkningen bag Reggio Emilia pædagogikken. K A P I T E L 5 F O K U S P Å D E M I N D S T E B Ø R N 55
- Page 3 and 4: BØRN RUM FORM Arkitektur og design
- Page 5 and 6: 8. Fokus på kulturinstitutionerne:
- Page 7 and 8: INTRODUKTION K A P I T E L 1 I N T
- Page 9 and 10: Direktør Mads Øvlisen, formand fo
- Page 11 and 12: ARKITEKTUR OG DESIGN I BØRN OG UNG
- Page 13 and 14: egrebet kan både dække over planl
- Page 15 and 16: scenarier, prototyper og mulige må
- Page 17 and 18: Professor Kirsten Drotner, Syddansk
- Page 19 and 20: være har skiftet gennem tiden med
- Page 21 and 22: tidskulturen. Man risikerer, at dig
- Page 23 and 24: EN VISION FOR FREMTIDEN K A P I T E
- Page 25 and 26: Mål og sammenhæng For at visionen
- Page 27 and 28: Fra mål til handling Projektgruppe
- Page 29 and 30: ettet til at udvikle vores performa
- Page 31 and 32: Ved at involvere voksne med stor er
- Page 33 and 34: ARKITEKTUR OG DESIGN - NATIONALT OG
- Page 35 and 36: Arkitekturnation Danmark Rammer for
- Page 37 and 38: Forløbet blev delt op i 9 steps. S
- Page 39 and 40: Cand. jur. Leif Hermann Arkitekturp
- Page 41 and 42: tioner vil lave samlede aftaler med
- Page 43 and 44: Børnekulturkoordinator Anne Line S
- Page 45 and 46: Bydetektiver på vej til skole Som
- Page 47 and 48: K A P I T E L 4 A R K I T E K T U
- Page 49 and 50: FOKUS PÅ DE MINDSTE BØRN K A P I
- Page 51 and 52: højskoler kan løfte de æstetiske
- Page 53: Konsulent Karin Eskesen Indretning
- Page 57 and 58: strategier for videreudvikling af e
- Page 59 and 60: K A P I T E L 5 F O K U S P Å D E
- Page 61 and 62: FOKUS PÅ SKOLEN OG SFO K A P I T E
- Page 63 and 64: åde teoretisk indsigt og praktisk
- Page 65 and 66: K A P I T E L 6 F O K U S P Å S K
- Page 67 and 68: Arkitekt Bjarke Ingels, BIG - Bjark
- Page 69 and 70: af noget usædvanligt og eventyrlig
- Page 71 and 72: har et stort potentiale som histori
- Page 73 and 74: Hvordan undervises der i arkitektur
- Page 75 and 76: på forskellige steder • At lytte
- Page 77 and 78: Alle skulle opleve at være med i d
- Page 79 and 80: USA: Arkitektur er noget vi leger -
- Page 81 and 82: FOKUS PÅ UDDANNELSER FOR UNGE K A
- Page 83 and 84: Hvad kan gymnasierne, erhvervsuddan
- Page 85 and 86: Faget design - set med formidlerens
- Page 87 and 88: Casa Arkitekter udfordrer elever fr
- Page 89 and 90: have det hele i en kanonfed, lille
- Page 91 and 92: kunstnere og kulturinstitutioner
- Page 93 and 94: FOKUS PÅ KULTUR- INSTITUTIONERNE K
- Page 95 and 96: Der er brug for: De statslige kult
- Page 97 and 98: eredelse, dansk, samfundsfag, geogr
- Page 99 and 100: Arkitektur og design på kunstmusee
- Page 101 and 102: Arkitektur og design på billedskol
- Page 103 and 104: Et internationalt vue over formidli
Organisering af miljøet<br />
Når man organiserer læringsmiljøet,<br />
må de vigtige spørgsmål<br />
være:<br />
Hvad betyder det for børnene,<br />
og det de er i gang med at tilegne<br />
sig?<br />
Hvad er hensigten, og hvad forventer<br />
pædagogerne og lærerne,<br />
at børnene lærer sig?<br />
Hvad forventer børnene?<br />
Man må overveje, hvad man kan<br />
gøre for at holde gang i deres nysgerrighed,<br />
og hvad dette betyder,<br />
når man både ser på det enkelte<br />
barn og gruppen.<br />
Børnene ved jo godt, at der er forskellige<br />
forestillinger, og at denne<br />
forskellighed ikke er endegyldig,<br />
at fejl kan diskuteres, være et udgangspunkt<br />
og kan rettes. Det er<br />
vigtigt, at børnene forstår tingene<br />
på deres måde, og at de også med<br />
hjælp af forskellige materialer<br />
kan finde praktiske måder at løse<br />
problemer. Børnene kan hjælpe<br />
hinanden med at løse problemer.<br />
Fire børn kan måske hjælpe det<br />
femte barn ved at diskutere for-<br />
skellige løsningsmuligheder, når<br />
han/hun får et problem.<br />
Dertil er tid en vigtig faktor. Klassen<br />
må også have et tidsperspektiv<br />
indbygget i sit miljø. Man må<br />
kunne vende tilbage til det, man<br />
har gang i for at huske og at gense<br />
det. Man må have tid til at fordybe<br />
sig, til at reflektere, til at fortsætte<br />
og til at udbygge.<br />
Miljøet kræver opmærksomhed,<br />
hvis en institution skal<br />
være en lærende organisation,<br />
både når det gælder synligheden,<br />
overskue ligheden, æstetikken og<br />
organisationen. Rummene skal<br />
støtte, hjælpe med at huske det<br />
man oplevede eller støtte den videre<br />
proces, facilitere læringen,<br />
stille spørgsmål, give udfordringer<br />
samt give plads til refleksionen<br />
for både den enkelte og<br />
gruppen.<br />
Man må spørge om de forskellige<br />
temaer og fag har mulighed for at<br />
inspirere hinanden og børnene,<br />
når man ser på rummene?<br />
Hvordan kan læringen og fagene<br />
hænge sammen, hvis faglokaler<br />
og materiale ikke er integreret i<br />
hverdagslivet? Kan rum indrettes,<br />
så både børnene, fag og faglighed<br />
får plads, samtidig med at<br />
man tager udgangspunkt i, hvad<br />
lovgivning og nyere viden siger<br />
om læring og læreprocesser.<br />
Arkitekter og pædagoger må arbejde<br />
tæt sammen, når institutioner<br />
og skoler skal renoveres,<br />
eller nye skal bygges. De to fagligheder<br />
må lytte til hinanden.<br />
Man kunne også inddrage børn.<br />
De ved utrolig meget om, hvad<br />
gode læringsmiljøer handler om.<br />
Børn er ansvarlige, idérige og har<br />
erfaring med de lokaler, de lever<br />
og lærer i, og derfor ved de meget<br />
om, hvad gode lokaler eller legepladser<br />
er.<br />
Karin Eskesen er formand for Det<br />
Danske Reggio Emilia Netværk og<br />
forfatter til adskillige bøger og artikler<br />
om tænkningen bag Reggio<br />
Emilia pædagogikken.<br />
K A P I T E L 5 F O K U S P Å D E M I N D S T E B Ø R N<br />
55
Change language