![[pdf] Hent BØRN RUM FORM](https://img.yumpu.com/18312750/52/500x640/pdf-hent-brn-rum-form.jpg)
[pdf] Hent BØRN RUM FORM
[pdf] Hent BØRN RUM FORM [pdf] Hent BØRN RUM FORM
B Ø R N R U M F O R M A R K I T E K T U R O G D E S I G N F O R B E G Y N D E R E 52 Arkitekt Dorte Mandrup, Dorte Mandrup Arkitekter Vigtigt at børn får et kritisk apparat Hvilken rolle spillede arkitektur og design i din barndom? Kan du huske en oplevelse, som gjorde særligt indtryk på dig? - Rumlige forløb, stemninger og sanseindtryk betyder meget for mine erindringer. Jeg tror, at de aspekter ved arkitektur betyder meget for alles erindring, bevidst eller ubevidst. For erindring er jo i høj grad knyttet til rumlige oplevelser i bred forstand – alt fra at sidde i en jordhule, man selv har gravet i skrænten med jordens varme duft og særlige transmission af lyd, eller at ligge på ryggen i en kornmark og se op i himlen uden at blive opdaget, til de rumoplevelser, der knytter sig til bestemte bygninger, som at få lov at løbe i fuld fart på riddersalens gulv på en herregård, hængekøjer i fyrretræer, rampen fra den store skolegård til den lille å, der isede til om vinteren og skabte verdens bedste glidebane ... Hvilken betydning har det, at børn får mulighed for at beskæftige sig med arkitektur og design i deres hverdag? - En verden uden rumlig og san- Foto: På vej til skole, Børnekulturhuset i Århus selig stimulation er en meget fattig verden. Rummet skaber muligheden for fantasien: ”Hvad kan vi lege her? Hvilke muligheder skaber rammerne?” – mens det er svært at skabe en leg i et ”fladt” rum. Hvis du skulle præsentere et barn for arkitektur/design, hvilket konkret værk ville du så tage udgangspunkt i? - Jeg ville tage dem med ud i værker med tydelige sanseoplevelser, som de kan ”prøve”. Utzons kirke i Bagsværd er et eksempel på en type oplevelse, Magstræde i Københavns indre by en anden. Jeg ville ikke tale så meget om værker, mere om hvilke motiver eller temaer, de er skabt på: Det centrale er at give børn mulighed for at reflektere over deres egen reaktion på rumlig oplevelse – hvorfor er det sjovt at løbe med en pind langs et hegn og lave lyd, hvorfor larmer det skønt i en port, hvorfor er der hyggeligt i en hule, hvorfor må man bare råbe, når man står på en balkon, hvad er det for noget med vand, der er så fantastisk, at man skal bryde overfladen osv. osv. Børn sanser meget præcist, men de gider ikke tale om det abstrakte værk. Har du et bud på, hvordan man kan styrke børns og unges engagement i arkitektur og design – i skolen, i institutionen eller i fritiden? - Det er naturligvis oplagt at arkitektur og design er på skemaet. Måske skal det ikke være et selvstændigt fag, men relateres til krop og bevægelse, samfundsfag, historie osv. For uanset om skolen forholder sig til det eller ej, vil børnene blive influeret af det omgivende samfund, af reklamer osv., og også af arkitektur og design, der bliver brugt til at påvirke os. Derfor er det vigtigt, at børn oparbejder et kritisk apparat. Tekst: Journalist Monica C. Madsen
Konsulent Karin Eskesen Indretning af læringsrum Hvad afspejler danske skoler og institutioner i måden, de er indrettet på? Bestemmer vi rummene eller bestemmer rummene os? Ser vi børn som tomme tønder og udtrykker indretningen af skoler og institutioner et magtforhold? Vi har stadig stole og borde placeret med front mod læreren, der leverer viden og medbringer de materialer, han synes, er relevante. I institutionerne har vi mange borde og høje hylder, som betyder, at kun de voksne kan overskue, hvad der er i lokalet og nå tingene og tage materialer ned og give til børnene. Dvs. at de voksne har kontrol. Der tages hver dag ting frem, og der ryddes hver dag op. Der er ingen procestænkning og fordybelsesmuligheder i den måde, vi tænker rum. Hvad betyder det for innovation og kreativitet, som er satsningsområder i flere lande. Er der i danske skoler og institutioner meget anledning til at finde ro og støtte i indretning og udbud af materiale, bøger etc? Vi taler meget om, at individualiteten skal have plads, men peger indretningen ikke på kollektivitet og autoritet? Endvidere har vi i flere sammenhænge diskuteret, om faglokalerne kunne anvendes til noget bedre? Samt om det meget store antal fra teori til praksis kvadratmeter, der ligger gemt i gangarealer, kunne bruges i sammenhæng med undervisningslokalerne? Mange danske børn starter deres institutionskarriere, når de er ca. 7 måneder gamle. Og de næste 18 - 25 år vil disse børn tilbringe sammen med andre børn og unge i institutioner som vuggestuer, børnehaver, skoler, tekniske skoler, universiteter osv. De er sammen med andre i mange timer, mange dage og år. – Og hvorledes er de så indrettet disse huse og rum, som vore børn og unge opholder sig i? – Er de oftere tegnet af nogen end til nogen og noget, dvs. har man tænkt på børn og indhold, læring, læringsprocesser og levevilkår? – På hvilken måde støtter – faciliterer – indretningen børns læring og liv? – Hvad betyder vores viden, forskningen og teorier om, hvad der skal til, for at vi trives, lærer og udvikler os for de måder, vi indretter læringsmiljøer? Mange teorier indgår i den pædagogiske debat, når vi taler om, hvordan disse rum bør være, hvis de skal indgå som en fornuftig medspiller i børns og unges liv og læringsprocesser. En af disse teorier er Læringsstile, som siger, at vi skal have adgang til at dyrke netop vores egen specielle tilgang til læring, vores egen læringsstil med vore personlige strategier og intelligenser som omdrejningspunkt. Hvorledes ser da et læringsstilsrum ud? Kan hun eller han, der har brug for at lytte til musik, enes om rummet med den klassekammerat, der har brug for ro? Hvorledes ser flow-rummet ud? Klassen/rummet, hvor den skabende pædagogik er udgangspunkt. Er de indrettet så man kan have et flow eller skabe? Hvad med rummet, som med Reggio Emilia-pædagogen Loris Malaguzzis udtryk skal huse de hundrede sprog, hvor rummet skal være den tredie pædagog. Er det et rum som både kan støtte den enkelte såvel som gruppen, så børnene individuelt og sammen kan gå på opdagelse i de hundrede sprog og udnytte mængden af viden, erfaringer, materialer og strategier, som gruppen til sammen har til rådighed? Er vore pædagogiske teorier bare hurra-ord, eller følger vi op på vore overvejelser om gode steder at lære? Afspejles vore værdi- K A P I T E L 5 F O K U S P Å D E M I N D S T E B Ø R N 53
- Page 1 and 2: BØRN RUM FORM Arkitektur og design
- Page 3 and 4: BØRN RUM FORM Arkitektur og design
- Page 5 and 6: 8. Fokus på kulturinstitutionerne:
- Page 7 and 8: INTRODUKTION K A P I T E L 1 I N T
- Page 9 and 10: Direktør Mads Øvlisen, formand fo
- Page 11 and 12: ARKITEKTUR OG DESIGN I BØRN OG UNG
- Page 13 and 14: egrebet kan både dække over planl
- Page 15 and 16: scenarier, prototyper og mulige må
- Page 17 and 18: Professor Kirsten Drotner, Syddansk
- Page 19 and 20: være har skiftet gennem tiden med
- Page 21 and 22: tidskulturen. Man risikerer, at dig
- Page 23 and 24: EN VISION FOR FREMTIDEN K A P I T E
- Page 25 and 26: Mål og sammenhæng For at visionen
- Page 27 and 28: Fra mål til handling Projektgruppe
- Page 29 and 30: ettet til at udvikle vores performa
- Page 31 and 32: Ved at involvere voksne med stor er
- Page 33 and 34: ARKITEKTUR OG DESIGN - NATIONALT OG
- Page 35 and 36: Arkitekturnation Danmark Rammer for
- Page 37 and 38: Forløbet blev delt op i 9 steps. S
- Page 39 and 40: Cand. jur. Leif Hermann Arkitekturp
- Page 41 and 42: tioner vil lave samlede aftaler med
- Page 43 and 44: Børnekulturkoordinator Anne Line S
- Page 45 and 46: Bydetektiver på vej til skole Som
- Page 47 and 48: K A P I T E L 4 A R K I T E K T U
- Page 49 and 50: FOKUS PÅ DE MINDSTE BØRN K A P I
- Page 51: højskoler kan løfte de æstetiske
- Page 55 and 56: Organisering af miljøet Når man o
- Page 57 and 58: strategier for videreudvikling af e
- Page 59 and 60: K A P I T E L 5 F O K U S P Å D E
- Page 61 and 62: FOKUS PÅ SKOLEN OG SFO K A P I T E
- Page 63 and 64: åde teoretisk indsigt og praktisk
- Page 65 and 66: K A P I T E L 6 F O K U S P Å S K
- Page 67 and 68: Arkitekt Bjarke Ingels, BIG - Bjark
- Page 69 and 70: af noget usædvanligt og eventyrlig
- Page 71 and 72: har et stort potentiale som histori
- Page 73 and 74: Hvordan undervises der i arkitektur
- Page 75 and 76: på forskellige steder • At lytte
- Page 77 and 78: Alle skulle opleve at være med i d
- Page 79 and 80: USA: Arkitektur er noget vi leger -
- Page 81 and 82: FOKUS PÅ UDDANNELSER FOR UNGE K A
- Page 83 and 84: Hvad kan gymnasierne, erhvervsuddan
- Page 85 and 86: Faget design - set med formidlerens
- Page 87 and 88: Casa Arkitekter udfordrer elever fr
- Page 89 and 90: have det hele i en kanonfed, lille
- Page 91 and 92: kunstnere og kulturinstitutioner
- Page 93 and 94: FOKUS PÅ KULTUR- INSTITUTIONERNE K
- Page 95 and 96: Der er brug for: De statslige kult
- Page 97 and 98: eredelse, dansk, samfundsfag, geogr
- Page 99 and 100: Arkitektur og design på kunstmusee
- Page 101 and 102: Arkitektur og design på billedskol
B Ø R N R U M F O R M A R K I T E K T U R O G D E S I G N F O R B E G Y N D E R E<br />
52<br />
Arkitekt Dorte Mandrup,<br />
Dorte Mandrup Arkitekter<br />
Vigtigt at børn får et kritisk<br />
apparat<br />
Hvilken rolle spillede arkitektur<br />
og design i din barndom? Kan du<br />
huske en oplevelse, som gjorde<br />
særligt indtryk på dig?<br />
- Rumlige forløb, stemninger og<br />
sanseindtryk betyder meget for<br />
mine erindringer. Jeg tror, at de<br />
aspekter ved arkitektur betyder<br />
meget for alles erindring, bevidst<br />
eller ubevidst. For erindring er jo<br />
i høj grad knyttet til rumlige oplevelser<br />
i bred forstand – alt fra at<br />
sidde i en jordhule, man selv har<br />
gravet i skrænten med jordens<br />
varme duft og særlige transmission<br />
af lyd, eller at ligge på ryggen<br />
i en kornmark og se op i himlen<br />
uden at blive opdaget, til de<br />
rumoplevelser, der knytter sig til<br />
bestemte bygninger, som at få lov<br />
at løbe i fuld fart på riddersalens<br />
gulv på en herregård, hængekøjer<br />
i fyrretræer, rampen fra den store<br />
skolegård til den lille å, der isede<br />
til om vinteren og skabte verdens<br />
bedste glidebane ...<br />
Hvilken betydning har det, at<br />
børn får mulighed for at beskæftige<br />
sig med arkitektur og<br />
design i deres hverdag?<br />
- En verden uden rumlig og san-<br />
Foto: På vej til skole, Børnekulturhuset i Århus<br />
selig stimulation er en meget<br />
fattig verden. Rummet skaber<br />
muligheden for fantasien: ”Hvad<br />
kan vi lege her? Hvilke muligheder<br />
skaber rammerne?” – mens<br />
det er svært at skabe en leg i et<br />
”fladt” rum.<br />
Hvis du skulle præsentere et<br />
barn for arkitektur/design, hvilket<br />
konkret værk ville du så tage<br />
udgangspunkt i?<br />
- Jeg ville tage dem med ud i værker<br />
med tydelige sanseoplevelser,<br />
som de kan ”prøve”. Utzons<br />
kirke i Bagsværd er et eksempel<br />
på en type oplevelse, Magstræde<br />
i Københavns indre by en anden.<br />
Jeg ville ikke tale så meget om<br />
værker, mere om hvilke motiver<br />
eller temaer, de er skabt på: Det<br />
centrale er at give børn mulighed<br />
for at reflektere over deres egen<br />
reaktion på rumlig oplevelse –<br />
hvorfor er det sjovt at løbe med<br />
en pind langs et hegn og lave lyd,<br />
hvorfor larmer det skønt i en<br />
port, hvorfor er der hyggeligt i en<br />
hule, hvorfor må man bare råbe,<br />
når man står på en balkon, hvad<br />
er det for noget med vand, der er<br />
så fantastisk, at man skal bryde<br />
overfladen osv. osv. Børn sanser<br />
meget præcist, men de gider ikke<br />
tale om det abstrakte værk.<br />
Har du et bud på, hvordan man<br />
kan styrke børns og unges engagement<br />
i arkitektur og design<br />
– i skolen, i institutionen eller i<br />
fritiden?<br />
- Det er naturligvis oplagt at arkitektur<br />
og design er på skemaet.<br />
Måske skal det ikke være et<br />
selvstændigt fag, men relateres<br />
til krop og bevægelse, samfundsfag,<br />
historie osv. For uanset om<br />
skolen forholder sig til det eller<br />
ej, vil børnene blive influeret af<br />
det omgivende samfund, af reklamer<br />
osv., og også af arkitektur<br />
og design, der bliver brugt til at<br />
påvirke os. Derfor er det vigtigt,<br />
at børn oparbejder et kritisk apparat.<br />
Tekst: Journalist Monica C. Madsen
Change language