[pdf] Hent BØRN RUM FORM

B Ø R N R U M F O R M A R K I T E K T U R O G D E S I G N F O R B E G Y N D E R E
50
FOKUS PÅ DE MINDSTE BØRN:
RUM OG FORM I BØRNEHAVEN
Det lille barn møder arkitektur og design i sin dagligdag,
når det bruger sine sanser til at opleve rummet
og formerne ved at se, røre, høre og lugte. På
den måde erfarer barnet tidligt, hvordan arkitektur
danner rum, og design skaber former.
På børnehaveområdet har forskellige pædagogiske
retninger med fokus på arkitektur og design
sat deres tydelige spor. De sidste 30 år har især
Montessori-, Freinet- og Reggio Emilia-pædagogikken
været toneangivende.
Kreative aktiviteter har også traditionelt en central
placering i danske børnehaver, og der er utallige
eksempler på, at den pædagogiske indsats sætter
særligt fokus på det musiske i form af musik, dans
eller billedkunst, ligesom bøger og film indgår naturligt
i det pædagogiske arbejde.
Fokus på kulturelle
temaer
Den pædagogiske læreplan skal ifølge loven
indeholde ”mål for, hvilke kompetencer og
erfaringer den pædagogiske læreproces skal
give børn mulighed for at tilegne sig“.
De seks obligatoriske arbejdsområder er:
1) Barnets alsidige personlige udvikling
2) Sociale kompetencer
3) Sprog
4) Krop og bevægelse
5) Naturen og naturfænomener
6) Kulturelle udtryksformer og værdier
Det er ikke et krav, at man skal bygge sin pædagogiske
læreplan op efter de seks temaer.
Man kan vælge andre måder at gøre det på.
F.eks. ved at supplere med andre temaer eller
ved at beskrive sit syn på arbejdet med børns
læring, på læringsmiljøet eller aktiviteterne i
institutionen. Det er op til den enkelte kommune
og daginstitution.
Indenrigs- og Socialministeriet
Pædagogiske læreplaner som
værktøj
Lovgivningen om de pædagogiske læreplaner har
i de senere år skabt større fokus på de kulturelle
og kreative værdier i børnehavernes virksomhed.
Et vigtigt grundlag er de tre obligatoriske arbejdsområder
i læreplanen, som indeholder kulturelle
elementer.
Derfor er børnehaverne i dag meget interesserede
i den æstetiske læring, og det er nu op til kunst- og
kulturområderne at komme deres interesse i møde.
Der er desværre ikke tradition for, at helt små
børn indgår i kulturinstitutionernes målgruppe.
Men de museer, teatre, biblioteker osv., som har
kastet sig ud i opgaven, melder alle om positive resultater
og mange vellykkede aktiviteter: Flere og
flere pædagoger viser interesse for at prøve kræfter
med de nye udfordringer, og det er tydeligt, at
børnehaverne i det daglige har et voksende behov
for faglige indspark og inspiration udefra.
En udfordring til
pædagoguddannelsen
Den eksisterende uddannelse for pædagoger er en
generalistuddannelse, der skal sætte de studerende
i stand til at begå sig i mange forskellige typer af institutionstilbud
inden for det sociale område. Uddannelsen
sigter derfor ikke specielt på de små børn
eller på børnehaver. Det skal man gøre sig klart, hvis
man ser nærmere på de kompetencer, de studerende
får i løbet af de 3½ år, som uddannelsen varer.
De kreative og æstetiske sider af uddannelsen fylder
derfor ikke umiddelbart meget i forløbet, men
der er mulighed for at vælge et linjefag inden for
et af områderne: Udtryk, musik og drama. I forhold
til tidligere udgaver af pædagoguddannelsen
er de musiske indholdselementer nedprioriteret.
Til gengæld er der kommet mulighed for at tage
en efteruddannelse i pædagogik, den såkaldte merituddannelse,
f.eks. inden for æstetisk pædagogik
f.eks. drama, musik og billedpædagogik
De seneste års reformer på uddannelsesområdet
har til gengæld givet mange muligheder for at oprette
kortere eller længerevarende moduler på en
lang række fagområder. Det indebærer, at den nye
struktur med University Colleges og Professions-