[pdf] Hent BØRN RUM FORM

More documents

Recommendations

Info

B Ø R N R U M F O R M A R K I T E K T U R O G D E S I G N F O R B E G Y N D E R E 40 DESIGNKOLDING.DK FRA FØDSEL TIL DØD Kolding Kommune ønsker en udvikling inden for design, kunst og arkitektur. Det skal ske med afsæt i kommunens særlige historiske, kulturelle, uddannelses- og erhvervsmæssige egenart og kompetencer inden for de nævnte områder. Derfor understøtter kommunen et tværgående samarbejde mellem kunstmuseet Trapholt, Koldinghus, Designskolen Kolding og andre designorienterede institutioner og kreative miljøer. Samarbejdet skal udbygges og kommunens design- og arkitekturmæssige og kunstneriske profil styrkes. Byrådet vil indarbejde en holdning til godt design og smuk arkitektur i alle kommunale beslutninger på alle områder. Koldings designsatsning består af fire ben, nemlig kultur, uddannelse, byrum og erhverv. Design i skolen Arbejdet med design skal integreres i alle fag i folkeskolen. For at sikre dette skal den enkelte skole udarbejde en designplan, der skal lægges på skolens hjemmeside og bygge på de trinmål, der eksisterer for de enkelte fag med angivelse af, hvilke designmål skolen ønsker at opnå efter hvert trin inden for emnerne: • Æstetisk innovation (læren om den æstetiske kreative proces og formgivning) • Materiel og teknologisk innovation (læren om materialer, råstoffer, konstruktion og fysik) • Social innovation (læren om planlægning, systemer og repræsentation) På konferencen Design og pædagogik. En konference om, hvordan design kan formidles i folkeskolen ud fra et læringsperspektiv, 1. september 2009 blev flere hundrede ansatte fra kommunens skoler og kulturinstitutioner introduceret for de- signtænkning af inspirerende oplægsholdere, så de kunne kaste sig ud i undervisning i design. I forlængelse af konferencen tilbød kommunen undervisning i designpædagogik til alle skolens kontaktlærere. Også på den kommunale billedskole kan man gå til undervisning i design. Vision Visionen for folkeskolerne i Kolding er at udvikle en designpædagogik – forstået som en pædagogisk tilrettelæggelse, der både tager udgangspunkt i hele arbejdsprocesser og i æstetiske arbejdsprocesser – der er implementeret i alle led af den pædagogiske virksomhed. Arbejdet med design skal være en del af den måde, man tænker skole og pædagogik på. Koldings børn vil, når de forlader skolen, alle være små designere. Børnene vil være i stand til god planlægning, bevidste beslutningsprocesser og skabe produkter, der har en æstetisk udformning, uanset om det drejer sig om konkrete produkter eller produkter af mere serviceorienteret karakter. Et tæt samarbejde på tværs af kultur- og undervisningsinstitutionerne er vigtigt. Strategi Målene er langsigtede. Den enkelte institution vil finde sin måde at realisere design på, og politikernes håb er, at processen vil sprede sig som ringe i vandet. Der skal udarbejdes rammer, som sendes til høring i de relevante institutioner og faglige organisationer. Desuden har kommunen foreslået et idékatalog til inspiration for det kreative arbejde i folkeskolen, for eksempel en design rygsæk, designkasser, efteruddannelse, en årlig designudstilling, en designlinje, undervisningsmateriale og tværfaglige forløb. Fælles strategi for kultur- og uddannelsesinstitutioner Designskolen Kolding, kunstmuseet Trapholt og Koldinghus har udarbejdet en fælles strategi om et øget samarbejde, så de fungerer som en samlet drivkraft og indgår forpligtende mål. De tre institu-
tioner vil lave samlede aftaler med skoler og gymnasier samt udarbejde tilbud om efteruddannelse af personale. Desuden vil de arrangere en designfestival og styrke forskning og designfagligt udviklingsarbejde samt samarbejde med erhvervslivet. Designbørnehave Også førskolebørnene er der tænkt på. Det første spadestik til landets første designhus blev taget i Kolding Kommune på Hoppesvej i Vonsild i august 2009. Kunstnerfirmaet Bosch & Fjord har lavet et inspirationsoplæg om tankerne bag huset, om en ny måde at se verden på ved at sætte design i centrum, og en ny fleksibel indretning, som kan ændres i forhold til brugernes behov. Det århusianske arkitektfirma CEBRA a/s og entreprenørgruppen E. Pihl & Søn og kunstneren HuskDitNavn skal bygge børnehaven. Se nærmere beskrivelse af børnehaven i kapitel 6. Læs mere på: www.designkolding.dk Roskilde Kommune: Arkitekturpolitik i børnehøjde Roskilde Kommune sætter et nyt projekt i søen: Arkitektur i børnehøjde. Det er et tværfagligt samarbejdsprojekt mellem Skt. Josefs Skolen, Trekroner Skolen og Byg- og Planafdelingen i Roskilde Kommune. Projektet sætter fokus på Roskilde Kommunes Arkitekturpolitik – i børne- og ungdomshøjde. Det kommer til at omfatte en række spændende elementer, såsom: • Fra tegning til bygning – hvordan ser en bygning ud før den bliver en bygning? • Fotosafari – hvor børnene selv tager billeder. • Byg dit eget hus. • Tegn og indret din egen klub – hvordan skal din ønske klub se ud? • Byrundtur i Roskilde – se din egen by. • Besøg en byggeplads Initiativerne bliver tilpasset de enkelte klassetrin, som strækker sig fra to 4. klasser på Skt. Josefs Skolen og to 7. klasser og en 8. klasse på Trekroner Skolen, oplyser Byg- og Planchef Jan Bille: – Det handler om at møde bør- Foto: Bygamok, Børnekulturhuset i Århus nene, der hvor de er og tage udgangspunkt i deres verden. De er allerede brugere af arkitektur, måske uden at være bevidste om det. Projektet her giver dem en anderledes mulighed for at lære at se arkitekturen i hverdagen og forstå, hvordan en bygning bliver til. De er også de kommende brugere – og nogle af dem er måske kommende planlæggere i vores kommune. Derfor er netop børnene og de unge en meget vigtig målgruppe i vores arbejde. Læs mere på: www.roskildekom.dk K A P I T E L 4 A R K I T E K T U R O G D E S I G N – N A T I O N A L T O G L O K A L T 41
Page 1 and 2: BØRN RUM FORM Arkitektur og design
Page 3 and 4: BØRN RUM FORM Arkitektur og design
Page 5 and 6: 8. Fokus på kulturinstitutionerne:
Page 7 and 8: INTRODUKTION K A P I T E L 1 I N T
Page 9 and 10: Direktør Mads Øvlisen, formand fo
Page 11 and 12: ARKITEKTUR OG DESIGN I BØRN OG UNG
Page 13 and 14: egrebet kan både dække over planl
Page 15 and 16: scenarier, prototyper og mulige må
Page 17 and 18: Professor Kirsten Drotner, Syddansk
Page 19 and 20: være har skiftet gennem tiden med
Page 21 and 22: tidskulturen. Man risikerer, at dig
Page 23 and 24: EN VISION FOR FREMTIDEN K A P I T E
Page 25 and 26: Mål og sammenhæng For at visionen
Page 27 and 28: Fra mål til handling Projektgruppe
Page 29 and 30: ettet til at udvikle vores performa
Page 31 and 32: Ved at involvere voksne med stor er
Page 33 and 34: ARKITEKTUR OG DESIGN - NATIONALT OG
Page 35 and 36: Arkitekturnation Danmark Rammer for
Page 37 and 38: Forløbet blev delt op i 9 steps. S
Page 39: Cand. jur. Leif Hermann Arkitekturp
Page 43 and 44: Børnekulturkoordinator Anne Line S
Page 45 and 46: Bydetektiver på vej til skole Som
Page 47 and 48: K A P I T E L 4 A R K I T E K T U
Page 49 and 50: FOKUS PÅ DE MINDSTE BØRN K A P I
Page 51 and 52: højskoler kan løfte de æstetiske
Page 53 and 54: Konsulent Karin Eskesen Indretning
Page 55 and 56: Organisering af miljøet Når man o
Page 57 and 58: strategier for videreudvikling af e
Page 59 and 60: K A P I T E L 5 F O K U S P Å D E
Page 61 and 62: FOKUS PÅ SKOLEN OG SFO K A P I T E
Page 63 and 64: åde teoretisk indsigt og praktisk
Page 65 and 66: K A P I T E L 6 F O K U S P Å S K
Page 67 and 68: Arkitekt Bjarke Ingels, BIG - Bjark
Page 69 and 70: af noget usædvanligt og eventyrlig
Page 71 and 72: har et stort potentiale som histori
Page 73 and 74: Hvordan undervises der i arkitektur
Page 75 and 76: på forskellige steder • At lytte
Page 77 and 78: Alle skulle opleve at være med i d
Page 79 and 80: USA: Arkitektur er noget vi leger -
Page 81 and 82: FOKUS PÅ UDDANNELSER FOR UNGE K A
Page 83 and 84: Hvad kan gymnasierne, erhvervsuddan
Page 85 and 86: Faget design - set med formidlerens
Page 87 and 88: Casa Arkitekter udfordrer elever fr
Page 89 and 90: have det hele i en kanonfed, lille
Page 91 and 92:
kunstnere og kulturinstitutioner
Page 93 and 94:
FOKUS PÅ KULTUR- INSTITUTIONERNE K
Page 95 and 96:
Der er brug for: De statslige kult
Page 97 and 98:
eredelse, dansk, samfundsfag, geogr
Page 99 and 100:
Arkitektur og design på kunstmusee
Page 101 and 102:
Arkitektur og design på billedskol
Page 103 and 104:
Et internationalt vue over formidli
Page 105 and 106:
Finland: ARKKI - en arkitektskole f
Page 107 and 108:
Hvor har børn i dag mulighed for a
Page 109 and 110:
FOKUS PÅ FAGSKOLERNE K A P I T E L
Page 111 and 112:
Der er brug for: Fagskolerne bør
Page 113 and 114:
Arkitektskolen Aarhus Vi møder, om
Page 115 and 116:
Projekter i vækstlaget: Børnehave
Page 117 and 118:
dre ting og kommer nogle steder, ma
Page 119 and 120:
Designskolen Kolding Designuddannel
Page 121 and 122:
at tænke alternativt og anderledes
Page 123 and 124:
PERSPEKTIVER FOR DET VIDERE ARBEJDE
Page 125 and 126:
verden - dvs. mellem teori og praks
Page 127 and 128:
Arkitekter og designere vil gerne f
Page 129 and 130:
mennesker. Og hvis man skal være e
Page 131 and 132:
PG: - Det er også nødvendigt at a
Page 133 and 134:
Et landpolitisk commitment, hvor no
Page 135 and 136:
et land som Danmark, hvor vores vig
Page 137 and 138:
BILAG K A P I T E L 1 1 B I L A G
Page 139 and 140:
I gang med pædagogiske læreplaner
Page 141 and 142:
www.danmarksbilledkunstlaerere.dk F
Page 143 and 144:
BØRNEKULTURENS NETVÆRK Børnekult
show all

[pdf] Hent BØRN RUM FORM

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?