[pdf] Hent BØRN RUM FORM

More documents

Recommendations

Info

B Ø R N R U M F O R M A R K I T E K T U R O G D E S I G N F O R B E G Y N D E R E 34 ARKITEKTUR OG DESIGN – NATIONALT OG LOKALT Danmark er et land med en stærk tradition for at støtte op om arkitektur og design, der afspejler vores demokrati, samfundsliv, menneskesyn, værdier, historie og kultur. Vores viden om arkitektur og design er desuden et vigtigt råstof og en vigtig eksportvare i dansk økonomi. Globalt er mange lande imidlertid i færd med at styrke de innovative, kreative kompetencer i deres samfund og dermed ruste sig til fremtidens konkurrence om en central placering i verdensøkonomien. I Danmark har vi også bygget og udviklet som aldrig før i de seneste år i takt med, at velfærden er steget. Vi har f.eks. eksperimenteret med visionær arkitektur i den nye opera og i det nye skuespilhus i København, i kunstmuseet Aros i Århus, og i mange nye biblioteksbyggerier landet over. Vi har også udviklet nyt bæredygtigt design og nye transportanlæg som f.eks. den københavnske metro. Og mange danske havnebyer har fået moderniseret deres havneområder med spændende byggeri, der giver byerne nyt liv. Samtidig har både stat og kommuner formuleret politikker, der understøtter denne udvikling Dansk arkitekturpolitik anno 2009 • At skabe større forståelse for, at arkitektur øger livskvaliteten i vores hverdag. • At skabe en bredere offentlig debat om arkitektur. • At styrke dansk arkitekturs internationale vækstpotentiale. Det er formålet med den første samlede danske arkitekturpolitik, Arkitekturnation Danmark, som regeringen vedtog i 2007, og som har været et forbillede for andre lande, blandt andet Norge. Arkitekturnation Danmark Arkitekturpolitikken Arkitekturnation Danmark er meget omfattende. Alle relevante ministerier er forpligtet til at arbejde målrettet med at gennemføre den i et samarbejde mellem: • Kulturministeriet • Økonomi- og Erhvervsministeriet • Indenrigs- og Socialministeriet • Udenrigsministeriet • Miljøministeriet • Transport- og Energiministeriet • Universitets- og Bygningsstyrelsen • Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste • Slots- og Ejendomsstyrelsen I de kommende år skal ministerierne – hver især og sammen – bevidst fremme arkitekturpolitikkens to overordnede sigtelinjer: Gode rammer for liv i form af høj arkitektonisk kvalitet, der giver bedre livskvalitet i hverdagen og afspejler det samfund og den tid, arkitekturen er skabt i, og gode rammer for vækst, da dansk arkitektur er et erhvervsområde med gode internationale vækstmuligheder. Arkitekturpolitikken sætter fokus på 10 konkrete indsatsområder, som skal fremme arbejdet med at skabe gode rammer: 1. Det offentlige byggeri skal have større/højere arkitektonisk kvalitet. 2. Privat efterspørgsel efter arkitektonisk kvalitet skal fremmes. 3. Arkitektonisk kvalitet og effektivt byggeri skal gå hånd i hånd. 4. Innovativ arkitektur skal skabe sundt, tilgængeligt og bæredygtigt byggeri. 5. Det støttede byggeri skal have højere/større arkitektonisk kvalitet.
Arkitekturnation Danmark Rammer for liv – rammer for vækst Dansk Arkitektur politik 2007. Regeringen 6. Arkitektonisk kvalitet i planlægningen skal have høj prioritet. 7. Den arkitektoniske kulturarv skal vedligeholdes og udvikles. 8. Eksporten af dansk arkitektur skal have bedre betingelser. 9. Dansk arkitektur skal have et stærkt vækstlag. 10. Den danske arkitektuddannelse skal være blandt verdens bedste. På hvert indsatsområde foreslår politikken en række initiativer. Flere af dem er allerede sat i gang, og det er meningen, at nye initiativer og indsatsområder skal udvikles i forlængelse af de eksisterende. Lokalt skal kommunerne desuden inspireres til at sætte initiativer i gang på egen hånd. Ny designpolitik på vej I 2007 offentliggjorde regeringen sin vision for en ny, dansk designpolitik, DesignDanmark, som er beskrevet i en publikation udgivet af Økonomi- og Erhvervsministeriet. Formålet med designpolitikken er at styrke væksten i designbranchen, samtidig med at design kan bidrage til at skabe vækst i det øvrige erhvervsliv. I forbindelse med visionen satte regeringen en række konkrete initiativer i gang, og i skrivende stund indsamler Erhvervs- og Byggestyrelsen i Økonomi- og Erhvervsministeriet inspiration til at formulere en ny designpolitik i samarbejde mellem alle relevante ministerier. DesignDanmark April 2007. Regeringen I den forbindelse har styrelsen oprettet en it-platform www.policydesignthinking.com. Platformen er en åben debat om fremtidens design, som er opstået i forlængelse af et kick off-møde om fremtidens danske designpolitik i 2009. I platform-projektets første fase blev diskussionen skudt i gang ved, at man bad en række designorganisationer, designeksperter og virksomheder om at komme med bud på de vigtigste udfordringer for designområdet. Alle kunne bidrage til processen med kommentarer og ideer til, hvordan udfordringerne kan løses. I anden fase i vinteren 2009/2010 samarbejder man om at formulere input til den nye designpolitik på udvalgte områder. I dette samarbejde sætter Kulturministeriet særligt fokus på, at det er nødvendigt at styrke den brede formidling af arkitektur og design til både børn og voksne i de nye politikker. Hvad kan staten og kommunerne gøre? Arkitektur og design for børn og unge bør være mere synlig i det politiske billede, og der bør skabes større forståelse for arkitektur og designs betydning for både børn og unge og for samfundet som helhed. Det gælder også på kommunalt plan, hvor bevidstheden om en målrettet lokal arkitektur- og designpolitik vokser. K A P I T E L 4 A R K I T E K T U R O G D E S I G N – N A T I O N A L T O G L O K A L T 35
Page 1 and 2: BØRN RUM FORM Arkitektur og design
Page 3 and 4: BØRN RUM FORM Arkitektur og design
Page 5 and 6: 8. Fokus på kulturinstitutionerne:
Page 7 and 8: INTRODUKTION K A P I T E L 1 I N T
Page 9 and 10: Direktør Mads Øvlisen, formand fo
Page 11 and 12: ARKITEKTUR OG DESIGN I BØRN OG UNG
Page 13 and 14: egrebet kan både dække over planl
Page 15 and 16: scenarier, prototyper og mulige må
Page 17 and 18: Professor Kirsten Drotner, Syddansk
Page 19 and 20: være har skiftet gennem tiden med
Page 21 and 22: tidskulturen. Man risikerer, at dig
Page 23 and 24: EN VISION FOR FREMTIDEN K A P I T E
Page 25 and 26: Mål og sammenhæng For at visionen
Page 27 and 28: Fra mål til handling Projektgruppe
Page 29 and 30: ettet til at udvikle vores performa
Page 31 and 32: Ved at involvere voksne med stor er
Page 33: ARKITEKTUR OG DESIGN - NATIONALT OG
Page 37 and 38: Forløbet blev delt op i 9 steps. S
Page 39 and 40: Cand. jur. Leif Hermann Arkitekturp
Page 41 and 42: tioner vil lave samlede aftaler med
Page 43 and 44: Børnekulturkoordinator Anne Line S
Page 45 and 46: Bydetektiver på vej til skole Som
Page 47 and 48: K A P I T E L 4 A R K I T E K T U
Page 49 and 50: FOKUS PÅ DE MINDSTE BØRN K A P I
Page 51 and 52: højskoler kan løfte de æstetiske
Page 53 and 54: Konsulent Karin Eskesen Indretning
Page 55 and 56: Organisering af miljøet Når man o
Page 57 and 58: strategier for videreudvikling af e
Page 59 and 60: K A P I T E L 5 F O K U S P Å D E
Page 61 and 62: FOKUS PÅ SKOLEN OG SFO K A P I T E
Page 63 and 64: åde teoretisk indsigt og praktisk
Page 65 and 66: K A P I T E L 6 F O K U S P Å S K
Page 67 and 68: Arkitekt Bjarke Ingels, BIG - Bjark
Page 69 and 70: af noget usædvanligt og eventyrlig
Page 71 and 72: har et stort potentiale som histori
Page 73 and 74: Hvordan undervises der i arkitektur
Page 75 and 76: på forskellige steder • At lytte
Page 77 and 78: Alle skulle opleve at være med i d
Page 79 and 80: USA: Arkitektur er noget vi leger -
Page 81 and 82: FOKUS PÅ UDDANNELSER FOR UNGE K A
Page 83 and 84: Hvad kan gymnasierne, erhvervsuddan
Page 85 and 86:
Faget design - set med formidlerens
Page 87 and 88:
Casa Arkitekter udfordrer elever fr
Page 89 and 90:
have det hele i en kanonfed, lille
Page 91 and 92:
kunstnere og kulturinstitutioner
Page 93 and 94:
FOKUS PÅ KULTUR- INSTITUTIONERNE K
Page 95 and 96:
Der er brug for: De statslige kult
Page 97 and 98:
eredelse, dansk, samfundsfag, geogr
Page 99 and 100:
Arkitektur og design på kunstmusee
Page 101 and 102:
Arkitektur og design på billedskol
Page 103 and 104:
Et internationalt vue over formidli
Page 105 and 106:
Finland: ARKKI - en arkitektskole f
Page 107 and 108:
Hvor har børn i dag mulighed for a
Page 109 and 110:
FOKUS PÅ FAGSKOLERNE K A P I T E L
Page 111 and 112:
Der er brug for: Fagskolerne bør
Page 113 and 114:
Arkitektskolen Aarhus Vi møder, om
Page 115 and 116:
Projekter i vækstlaget: Børnehave
Page 117 and 118:
dre ting og kommer nogle steder, ma
Page 119 and 120:
Designskolen Kolding Designuddannel
Page 121 and 122:
at tænke alternativt og anderledes
Page 123 and 124:
PERSPEKTIVER FOR DET VIDERE ARBEJDE
Page 125 and 126:
verden - dvs. mellem teori og praks
Page 127 and 128:
Arkitekter og designere vil gerne f
Page 129 and 130:
mennesker. Og hvis man skal være e
Page 131 and 132:
PG: - Det er også nødvendigt at a
Page 133 and 134:
Et landpolitisk commitment, hvor no
Page 135 and 136:
et land som Danmark, hvor vores vig
Page 137 and 138:
BILAG K A P I T E L 1 1 B I L A G
Page 139 and 140:
I gang med pædagogiske læreplaner
Page 141 and 142:
www.danmarksbilledkunstlaerere.dk F
Page 143 and 144:
BØRNEKULTURENS NETVÆRK Børnekult
show all

[pdf] Hent BØRN RUM FORM

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?