[pdf] Hent BØRN RUM FORM

ettet til at udvikle vores performative
og kreative kompetencer.
Vores uddannelsessystem er karakteriseret
ved at have faktuel viden
og logisk tænkning som fundament.
Og i disse år præciserer vi helt tydeligt,
hvad det er, børnene skal vide
på hvilke alderstrin i hvilke fag. Vi
tester, om de når målene. Vi giver
karakterer efter hvor mange mangler,
de har. Vi standardiserer, så godt
vi kan.
Samtidig med standardiseringen
opbygger vi særlige faglige hierarkier:
De fineste fag – dem med den
højeste status og de fleste timer – er
matematik, sprog og naturvidenskabsfagene.
De mindre fine fag
er de kreative fag. Dem, der ikke
nødvendigvis skal gives karakterer
i, som ikke nødvendigvis skal løbe
gennem hele skoleforløbet, og som
ikke nødvendigvis skal andet end
berede børnene på, at de også kan få
sig en fritidsinteresse inden for musik
eller billedkunst. Som i øvrigt
er de fineste blandt de kreative fag.
Derunder kommer mere perifere
fag som design, arkitektur, drama
og den slags.
Den måde, vi udvikler uddannelsessystemet
i disse år, er ved at satse på
mere af det kendte. Vi gør børnene
bedre til de fagligheder og den viden
og kunnen, vi dyrkede i det gamle
århundrede. Flere dansktimer, flere
matematiktimer. Prisen er en nedprioritering
af at udvikle børnenes
egne kreative potentialer. Børnene
skal kunne vælge tysk, men ikke
kunne vælge drama. De skal læse
Holberg, men ikke spille Holberg.
De skal trænes i logisk tænkning,
men ikke i kreativ tænkning. De
skal lære at vide en masse, men
ikke også lære at kunne finde på en
masse. Vi har det gamle århundredes
ideologi i os: Vi tager det som
en selvfølge, alle skal vide noget.
Og som en selvfølge at ikke alle skal
være kreative.
Udfordringen er imidlertid, at der
allerede nu er mindst lige så stor
efterspørgsel i erhvervslivet og i verden
i øvrigt på, hvad man kan kreativt
og performativt, som hvad man
kan huske og ved faktuelt.
Vores børns tur frem mod 2070 vil
blive en rejse ud i en tid, hvor ny
viden, teknologi og globalisering
vil fortsætte med at forandre livsvilkårene.
Derfor skal vi sikre, at
alle vores børns talenter og kreative
evner udvikler sig på lige fod med
de boglige færdigheder. For forandringer
kræver nye ideer og nye
løsninger. Vi skal selvfølgelig blive
dygtigere og mere vidende, for det
bliver resten af verden. Men vi skal
også kunne være i stand til at finde
på noget helt nyt. Derfor er vi nødt
til at udvikle vores uddannelsessystem,
så viden og kunnen, faglighed
og performancefærdigheder, logisk
tænkning og kreativ tænkning kan
gå hånd i hånd. Som ligeværdige
kompetencer, ikke som over- og underhunde.
Det kræver, at vi tænker nyt og friskt
om uddannelsessystemet, om fagene,
om bedømmelsesmåderne, om
undervisningsmetoder og læringsprocesser.
Men at kunne tænke nyt
er den vigtigste egenskab at have,
når det, man møder, er forandringer.
For så kan man selv være med
til at skabe sine livsvilkår, og ikke
kun være den, der bliver forandret.
Claus Buhl er cand.mag. et art fra
Københavns Universitet og Ph.d fra
Copenhagen Business School. Konsulent
i Buhl Global og formand for
Folketingets ekspertudvalg om etablering
af oplevelseszoner i Danmark.
Desuden forfatter og foredragsholder.
K A P I T E L 3 E N V I S I O N F O R F R E M T I D E N
29