[pdf] Hent BØRN RUM FORM

B Ø R N R U M F O R M A R K I T E K T U R O G D E S I G N F O R B E G Y N D E R E
26
mere helt liv. At opleve former og
farver, at sætte pris på naturen og
på åben himmel, og at blive bevidst
om de meget rene værdier,
vi har omkring natur og miljø i
Danmark, som man ikke finder
alle steder. Optagetheden af miljø
ligger meget i de danske værdier,
mens det er noget, man ligesom
har skullet tage til sig i de andre
lande i verden.
Jeg tror også, at de oplevelser man
som barn får af, hvordan byerne
er indrettet, og hvordan folk lever
– dem tager man med sig, og senere
hen bliver de også til en form
for ansvarlighed. Ender man
f.eks. en dag i Borgerrepræsentationen
kan de præge, hvordan
man agerer. Både som arkitekt,
designer, byplanlægger, direktør,
politiker eller præsident betyder
det noget, at man har den slags
oplevelser med.
For det er jo i sidste ende ens personlige
oplevelse af kunsten, rammer,
miljø og æstetisk, som præger
de valg, man træffer. Og den oplevelse
starter tilbage i formningstimen
og i børnehaven - hvorfor det
betyder noget, om væggen bliver
rød eller gul. Det er en kreativ dimension,
som ligger udover 2 + 2,
og som kan komme dig til gode,
uanset hvad du bliver. Fordi du
lærer at tænke ud af boksen. Også
hvis du ender nede på Grundfos og
tegner en pumpe, eller laver nye insulinpumper
hos Novo eller ender
ovre hos Lego – uanset om man er
skaberen eller beslutningstageren,
er det utroligt vigtigt at have den
dimension med.
Hvis du skulle præsentere et
barn for et stykke arkitektur
eller design, er der så et konkret
værk, der lige falder dig for?
- Jeg synes, man skal præsentere
dem for en mangfoldighed af
bygninger og genstande. Rent arkitektonisk
er København f.eks.
ved at udvikle sig til en perle – der
er sket virkelig meget de sidste
ti år, blandet med alle husene
fra 1600-tallet, som vi ikke må
glemme. Den danske arkitekt
Eigtveds 1700-tals palæer blandet
med den franske arkitekt Jean
Nouvels DR-koncertsal blandet
med 60-70´er huse af stål og glas –
børn skal have hele spektret med.
Og så skaber de måske noget fjerde
ud af det.
Er det en fordel for erhvervslivet,
at der bliver sat mere fokus på
arkitektur- og designformidling
til børn og unge?
- Det vil give en masse borgere,
der har en æstetisk fornemmelse
og en ansvarlighed. Mange moderne
huse i dag tager nogle helt
andre miljøhensyn – lavenergi,
genbrugte materialer osv. Jeg har
f.eks. lige været i Tokyo, hvor der
er græs på utroligt mange huse
inde i byen. Den kreative tankegang
starter i formning og resulterer
måske i den anden ende med,
at man en dag får medansvar for
udformningen af omverdenen.
Der er også et konkurrencemoment
i, hvordan vi designer vores
pumper, vores legoklodser
og emballage osv. – det er det, vi
skal overleve på i verden af i dag,
hvor alt kan produceres hvor som
helst. Og vi skal vel for søren også
snart have lavet en afløser til Arne
Jacobsen-stolene, som vi har tærsket
meget langhalm på – vi er
nødt til at stimulere den kreative
tænkning allerede i børnehaven,
hvis vi vil være et vidensamfund,
som tør tænke kreativt, anderledes,
skævt og mod strømmen.
Man kan godt lege de dimensioner
ind i børn, på deres præmisser,
i deres verden.
Har du et bud på, hvordan man
kan gå til opgaven med at formidle
og engagere børn og unge
i arkitektur og design?
- Man skal lade børnene komme
ud at se noget forskelligt, lade dem
opholde sig i rummene og selv
sanse dem. Og så skal erhvervslivet
åbne sig op og vise deres ting
frem og diskutere deres produkter:
Skoler og institutioner skal
have lov at komme ind og om
bagved for at se, hvordan tingene
bliver til. Om det er Novo eller Nykredits
hus, lufthavnen, metroen
eller Statens Museum for Kunst,
som er ældgammel på den ene
side og spritny på den anden side.
Man kan også lave aktiviteter
med børnene i rummene, men
det er ikke afgørende. Det vigtigste
er at opholde sig der og lege
nogle ting ind - at få lov at tegne
det eller bygge det i Lego. Eller at
få en opgave: Vi skal bygge en ny
bygning, kan I tegne forslag til,
hvordan den skal se ud?
I forhold til gymnasieeleverne,
der står over for et uddannelsesvalg,
kan det også påvirke deres
valg. Det er der, det begynder at
gå op for dem, hvad arkitektur
og design rent faktisk betyder,
for der begynder de at beskæftige
sig med Danmark i den globaliserede
verden og fremtiden, hvor
kineserne kommer rendende osv.
Derfor begynder det at give mening
for dem at diskutere de her
ting. Så der kan vi godt sætte mere
fart på – f.eks. ved at erhvervslivet
er åbent over for at samarbejde
og få nogle elever ud, støtte dem,
åbne dørene til virksomheden,
måske tilbyde skolematerialer og
forklare, hvad man står for.
Som virksomhed er der også fordele
ved at få eleverne på besøg – i
dag er det vigtigt at tænke meget
bredt i interessenter, og børn og
unge får tit en form for livsvarigt
medejerskab til de virksomheder,
der tager godt imod dem og viser
dem indenfor. Jeg kan selv huske,
hvor super spændende det var at
høre på folk ude fra det virkelige
liv, både i gymnasiet og på handelshøjskolen.
Det gør meget
stort indtryk.
Tekst: Journalist Monica C. Madsen