26.07.2013 Views

[pdf] Hent BØRN RUM FORM

[pdf] Hent BØRN RUM FORM

[pdf] Hent BØRN RUM FORM

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

B Ø R N R U M F O R M A R K I T E K T U R O G D E S I G N F O R B E G Y N D E R E

26

mere helt liv. At opleve former og

farver, at sætte pris på naturen og

på åben himmel, og at blive bevidst

om de meget rene værdier,

vi har omkring natur og miljø i

Danmark, som man ikke finder

alle steder. Optagetheden af miljø

ligger meget i de danske værdier,

mens det er noget, man ligesom

har skullet tage til sig i de andre

lande i verden.

Jeg tror også, at de oplevelser man

som barn får af, hvordan byerne

er indrettet, og hvordan folk lever

– dem tager man med sig, og senere

hen bliver de også til en form

for ansvarlighed. Ender man

f.eks. en dag i Borgerrepræsentationen

kan de præge, hvordan

man agerer. Både som arkitekt,

designer, byplanlægger, direktør,

politiker eller præsident betyder

det noget, at man har den slags

oplevelser med.

For det er jo i sidste ende ens personlige

oplevelse af kunsten, rammer,

miljø og æstetisk, som præger

de valg, man træffer. Og den oplevelse

starter tilbage i formningstimen

og i børnehaven - hvorfor det

betyder noget, om væggen bliver

rød eller gul. Det er en kreativ dimension,

som ligger udover 2 + 2,

og som kan komme dig til gode,

uanset hvad du bliver. Fordi du

lærer at tænke ud af boksen. Også

hvis du ender nede på Grundfos og

tegner en pumpe, eller laver nye insulinpumper

hos Novo eller ender

ovre hos Lego – uanset om man er

skaberen eller beslutningstageren,

er det utroligt vigtigt at have den

dimension med.

Hvis du skulle præsentere et

barn for et stykke arkitektur

eller design, er der så et konkret

værk, der lige falder dig for?

- Jeg synes, man skal præsentere

dem for en mangfoldighed af

bygninger og genstande. Rent arkitektonisk

er København f.eks.

ved at udvikle sig til en perle – der

er sket virkelig meget de sidste

ti år, blandet med alle husene

fra 1600-tallet, som vi ikke må

glemme. Den danske arkitekt

Eigtveds 1700-tals palæer blandet

med den franske arkitekt Jean

Nouvels DR-koncertsal blandet

med 60-70´er huse af stål og glas –

børn skal have hele spektret med.

Og så skaber de måske noget fjerde

ud af det.

Er det en fordel for erhvervslivet,

at der bliver sat mere fokus på

arkitektur- og designformidling

til børn og unge?

- Det vil give en masse borgere,

der har en æstetisk fornemmelse

og en ansvarlighed. Mange moderne

huse i dag tager nogle helt

andre miljøhensyn – lavenergi,

genbrugte materialer osv. Jeg har

f.eks. lige været i Tokyo, hvor der

er græs på utroligt mange huse

inde i byen. Den kreative tankegang

starter i formning og resulterer

måske i den anden ende med,

at man en dag får medansvar for

udformningen af omverdenen.

Der er også et konkurrencemoment

i, hvordan vi designer vores

pumper, vores legoklodser

og emballage osv. – det er det, vi

skal overleve på i verden af i dag,

hvor alt kan produceres hvor som

helst. Og vi skal vel for søren også

snart have lavet en afløser til Arne

Jacobsen-stolene, som vi har tærsket

meget langhalm på – vi er

nødt til at stimulere den kreative

tænkning allerede i børnehaven,

hvis vi vil være et vidensamfund,

som tør tænke kreativt, anderledes,

skævt og mod strømmen.

Man kan godt lege de dimensioner

ind i børn, på deres præmisser,

i deres verden.

Har du et bud på, hvordan man

kan gå til opgaven med at formidle

og engagere børn og unge

i arkitektur og design?

- Man skal lade børnene komme

ud at se noget forskelligt, lade dem

opholde sig i rummene og selv

sanse dem. Og så skal erhvervslivet

åbne sig op og vise deres ting

frem og diskutere deres produkter:

Skoler og institutioner skal

have lov at komme ind og om

bagved for at se, hvordan tingene

bliver til. Om det er Novo eller Nykredits

hus, lufthavnen, metroen

eller Statens Museum for Kunst,

som er ældgammel på den ene

side og spritny på den anden side.

Man kan også lave aktiviteter

med børnene i rummene, men

det er ikke afgørende. Det vigtigste

er at opholde sig der og lege

nogle ting ind - at få lov at tegne

det eller bygge det i Lego. Eller at

få en opgave: Vi skal bygge en ny

bygning, kan I tegne forslag til,

hvordan den skal se ud?

I forhold til gymnasieeleverne,

der står over for et uddannelsesvalg,

kan det også påvirke deres

valg. Det er der, det begynder at

gå op for dem, hvad arkitektur

og design rent faktisk betyder,

for der begynder de at beskæftige

sig med Danmark i den globaliserede

verden og fremtiden, hvor

kineserne kommer rendende osv.

Derfor begynder det at give mening

for dem at diskutere de her

ting. Så der kan vi godt sætte mere

fart på – f.eks. ved at erhvervslivet

er åbent over for at samarbejde

og få nogle elever ud, støtte dem,

åbne dørene til virksomheden,

måske tilbyde skolematerialer og

forklare, hvad man står for.

Som virksomhed er der også fordele

ved at få eleverne på besøg – i

dag er det vigtigt at tænke meget

bredt i interessenter, og børn og

unge får tit en form for livsvarigt

medejerskab til de virksomheder,

der tager godt imod dem og viser

dem indenfor. Jeg kan selv huske,

hvor super spændende det var at

høre på folk ude fra det virkelige

liv, både i gymnasiet og på handelshøjskolen.

Det gør meget

stort indtryk.

Tekst: Journalist Monica C. Madsen

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!