[pdf] Hent BØRN RUM FORM

More documents

Recommendations

Info

B Ø R N R U M F O R M A R K I T E K T U R O G D E S I G N F O R B E G Y N D E R E 20 børn og unge, næret af digitale medier, hvor indholdsproduktion og blanding af andres og eget er i centrum. Sådanne tendenser peger på det uholdbare i at definere de skabende fag som nødvendige modpoler af kreativ aktivitet over for mediekulturens passive underholdning eller samlebåndets rutiner. Kort sagt må vante pædagogiske definitioner af æstetik og skabende virksomhed redefineres. Direktør Lars B. Goldschmidt, Dansk Industri Giv børn mod på at præge vores virkelighed Set fra din stol: Er det en fordel for den fremtidige innovation, at vi styrker formidlingen af arkitektur og design til børn og unge? - Efter min mening betyder det meget, at de unge får en forståelse for sammenhængen mellem form og funktion, og for den fysiske virkelighed i det hele taget. At den ikke er opstået ved et tilfælde eller som noget naturgivent, men at vi faktisk kan forme den. F.eks. ved at formgive noget, så det virker, som man gerne vil have det. Ved at man skaber noget smukt. Og ved at man overhovedet lærer, hvad æstetik er, og at der er forskel på form og farver og figurer. Hvis man ikke træner det hos de unge, er der forskelle, de ikke vil være i stand til at være opmærk- Æstetisk produktion kræver undervisning Hvis man anlægger en udvidet forståelse af, hvad æstetisk produktion omfatter, således som det sker i dette kapitel, er det oplagt at se, at børn og unge i dag indgår i flere æstetiske produktionsprocesser i deres fritid end i skolen. Men ikke alle er lige aktive, og der er stor forskel på, hvor kreative brugerne er. Det er især middelklassens børn, der anvender de digitale muligheder somme på. Og hvis de ikke forestiller sig, at de selv kunne udforme noget, så forestiller de sig heller ikke, at det kunne være anderledes: Hvis du vil være innovativ, er det jo en forudsætning, at du har en fornemmelse af, at noget kan ændres – at verden kan være anderledes. Derfor er det vigtigt at lære de unge at arbejde med forandringer – innovation udspringer af erfaring. Og at man allerede i barndommen lærer, at verden kan være anderledes, og at man selv kan være med til at forme den, så det bliver en grundlæggende måde at gå til verden på. Hvordan kan man styrke børn og unges engagement i arkitektur og design – i skolen, institutionen, fritiden, kulturinstitutionen – eller i samarbejde på nye måder, og fritidens deltagerkultur rummer således åbenbare digitale skel. Hvis man samtidig godtager argumentet om, at kreativ tegnproduktion er en afgørende kompetence at opøve i vidensamfund, ja så har uddannelser både herhjemme og i mange andre lande en ganske vigtig udfordring. Hvis man undlader at undervise i æstetisk produktion, opretholdes de digitale skel, der ses i fri- med erhvervslivet? - Det er vigtigt, at man arbejder med det i de forskellige relevante fag i skolen. F.eks. ved at man tager udgangspunkt i at arbejde med Lego og kopiere forskellige eksisterende bygninger og finde ud af, hvordan de kunne være anderledes. Altså så man prøver at sidde og modellere i det fysisk figurelle – ikke bare i tegningens form. Lego var noget af det, der betød ekstremt meget for mig selv. Jeg var fuldstændig freak med Lego og den slags byggelegetøj! Måske har nogle børn brug for en anden type medier, men over-
tidskulturen. Man risikerer, at digitale skel forvandles til sociale skel, fordi der er grupper af børn og unge, som ikke får de nødvendige kompetencer, så de kan klare sig godt som voksne i forhold til vidensamfundets krav. Hvis man underviser mere systematisk i æstetisk produktion, end det sker i dag, kræves ændringer i vante måder at organisere undervisning på. For æstetisk produktion lader sig vanskeligt udføre inden for gængse time- og ordnet er det godt at tage nogle elementer ind, hvor man afbilleder virkeligheden og ændrer den. I de lidt større klasser er det fint at samarbejde med erhvervslivet. F.eks. ved at virksomheder adopterer klasser, hvor en rådgivende ingeniørvirksomhed f.eks. inviterer en bestemt klasse ud en gang om året for at vise dem noget af det, man laver. Eller stiller dem opgaver i matematik og andre fag, som har tilknytning til det at skabe noget i den fysiske virkelighed: ”Hvad skal der til, for at en bro kan bære? Hvornår braser Storebæltsbroen sammen? Hvor mange mennesker kan der være på en undergrundsstation? Hvad gør det let at komme ud af en dør, og hvad gør, at folk går i panik?”. På den måde kan de unge blive bevidste om, hvor stor indflydelse det fysiske design har på, hvordan vi bevæger os i det. fagopdelinger. En del, men ikke alle, æstetiske læreprocesser udføres bedst i fællesskab, eventuelt ved at opgaver uddelegeres. Men samarbejdes skal der ofte for at få et brugbart resultat. Uanset hvilke løsninger, der vælges, er et vigtigt udgangspunkt at anerkende, at æstetisk produktion og digital deltagelse er for vigtige områder til at overlade til børns og unges egne valg i fritiden. Har du som barn haft nogle særlige oplevelser med arkitektur og design, der har skærpet din interesse for området? - Det var en vild oplevelse at køre over Storstrømsbroen med min far sidst i 1950´erne, da jeg var 5-6 år. Min far var ikke ingeniør, men vi sad og hyggesnakkede om broen og så på den og forestillede os den. Den er jo bygget i 1930´erne, og det fascinerede mig meget, hvordan den overhovedet kunne bære så langt. Og måden den var blevet samlet på … der var mange ting, der fascinerede mig ved den. En anden oplevelse fra min barndom var et besøg på den første Alexander Calder-udstilling på Louisiana. Hans mobiler, som der stadig står tre af deroppe, dem gik jeg straks hjem og forsøgte at kopiere. De var helt vilde, syntes jeg. Og jeg byggede mobiler og uroer i flere år efter. Selve samspillet mellem Louisianas museumsbygninger og den Kirsten Drotner er uddannet cand. mag. i engelsk og dansk og har en filosofisk doktorgrad. Siden 2000 professor i medievidenskab og mediekultur ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet, og fra 2004 leder samme sted af det nationale forskningscenter Dream: Danish Research Centre on Education and Advanced Media Materials. Forfatter til adskillige videnskabelige værker og aktiv foredragsholder. omliggende natur, syntes jeg også var flot – det havde jeg faktisk en intuitiv fornemmelse for, selvom jeg var lille. Hvad ville du præsentere børn for, hvis du skulle vise dem et stykke arkitektur eller design? - Det nye elefanthus i Zoo. For det første er det et flot stykke arkitektur. For det andet er der den der interessante tænkning i, hvad der skal til, for at elefanter kan virke i et hus. Der er en meget krævende konstruktionsopgave, for elefanter er jo nogle store, stærke dyr. Men det er lykkes Norman Foster at lave et samspil med et flot hus med lys og skygge, hvor publikum kan komme tæt på elefanterne, samtidig med at det opfylder de sikkerhedsmæssige krav. Det er på mange måder et spændende stykke arkitektur. Tekst: Journalist Monica C. Madsen K A P I T E L 2 A R K I T E K T U R O G D E S I G N I B Ø R N O G U N G E S V E R D E N 21
Page 1 and 2: BØRN RUM FORM Arkitektur og design
Page 3 and 4: BØRN RUM FORM Arkitektur og design
Page 5 and 6: 8. Fokus på kulturinstitutionerne:
Page 7 and 8: INTRODUKTION K A P I T E L 1 I N T
Page 9 and 10: Direktør Mads Øvlisen, formand fo
Page 11 and 12: ARKITEKTUR OG DESIGN I BØRN OG UNG
Page 13 and 14: egrebet kan både dække over planl
Page 15 and 16: scenarier, prototyper og mulige må
Page 17 and 18: Professor Kirsten Drotner, Syddansk
Page 19: være har skiftet gennem tiden med
Page 23 and 24: EN VISION FOR FREMTIDEN K A P I T E
Page 25 and 26: Mål og sammenhæng For at visionen
Page 27 and 28: Fra mål til handling Projektgruppe
Page 29 and 30: ettet til at udvikle vores performa
Page 31 and 32: Ved at involvere voksne med stor er
Page 33 and 34: ARKITEKTUR OG DESIGN - NATIONALT OG
Page 35 and 36: Arkitekturnation Danmark Rammer for
Page 37 and 38: Forløbet blev delt op i 9 steps. S
Page 39 and 40: Cand. jur. Leif Hermann Arkitekturp
Page 41 and 42: tioner vil lave samlede aftaler med
Page 43 and 44: Børnekulturkoordinator Anne Line S
Page 45 and 46: Bydetektiver på vej til skole Som
Page 47 and 48: K A P I T E L 4 A R K I T E K T U
Page 49 and 50: FOKUS PÅ DE MINDSTE BØRN K A P I
Page 51 and 52: højskoler kan løfte de æstetiske
Page 53 and 54: Konsulent Karin Eskesen Indretning
Page 55 and 56: Organisering af miljøet Når man o
Page 57 and 58: strategier for videreudvikling af e
Page 59 and 60: K A P I T E L 5 F O K U S P Å D E
Page 61 and 62: FOKUS PÅ SKOLEN OG SFO K A P I T E
Page 63 and 64: åde teoretisk indsigt og praktisk
Page 65 and 66: K A P I T E L 6 F O K U S P Å S K
Page 67 and 68: Arkitekt Bjarke Ingels, BIG - Bjark
Page 69 and 70: af noget usædvanligt og eventyrlig
Page 71 and 72:
har et stort potentiale som histori
Page 73 and 74:
Hvordan undervises der i arkitektur
Page 75 and 76:
på forskellige steder • At lytte
Page 77 and 78:
Alle skulle opleve at være med i d
Page 79 and 80:
USA: Arkitektur er noget vi leger -
Page 81 and 82:
FOKUS PÅ UDDANNELSER FOR UNGE K A
Page 83 and 84:
Hvad kan gymnasierne, erhvervsuddan
Page 85 and 86:
Faget design - set med formidlerens
Page 87 and 88:
Casa Arkitekter udfordrer elever fr
Page 89 and 90:
have det hele i en kanonfed, lille
Page 91 and 92:
kunstnere og kulturinstitutioner
Page 93 and 94:
FOKUS PÅ KULTUR- INSTITUTIONERNE K
Page 95 and 96:
Der er brug for: De statslige kult
Page 97 and 98:
eredelse, dansk, samfundsfag, geogr
Page 99 and 100:
Arkitektur og design på kunstmusee
Page 101 and 102:
Arkitektur og design på billedskol
Page 103 and 104:
Et internationalt vue over formidli
Page 105 and 106:
Finland: ARKKI - en arkitektskole f
Page 107 and 108:
Hvor har børn i dag mulighed for a
Page 109 and 110:
FOKUS PÅ FAGSKOLERNE K A P I T E L
Page 111 and 112:
Der er brug for: Fagskolerne bør
Page 113 and 114:
Arkitektskolen Aarhus Vi møder, om
Page 115 and 116:
Projekter i vækstlaget: Børnehave
Page 117 and 118:
dre ting og kommer nogle steder, ma
Page 119 and 120:
Designskolen Kolding Designuddannel
Page 121 and 122:
at tænke alternativt og anderledes
Page 123 and 124:
PERSPEKTIVER FOR DET VIDERE ARBEJDE
Page 125 and 126:
verden - dvs. mellem teori og praks
Page 127 and 128:
Arkitekter og designere vil gerne f
Page 129 and 130:
mennesker. Og hvis man skal være e
Page 131 and 132:
PG: - Det er også nødvendigt at a
Page 133 and 134:
Et landpolitisk commitment, hvor no
Page 135 and 136:
et land som Danmark, hvor vores vig
Page 137 and 138:
BILAG K A P I T E L 1 1 B I L A G
Page 139 and 140:
I gang med pædagogiske læreplaner
Page 141 and 142:
www.danmarksbilledkunstlaerere.dk F
Page 143 and 144:
BØRNEKULTURENS NETVÆRK Børnekult
show all

[pdf] Hent BØRN RUM FORM

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?