[pdf] Hent BØRN RUM FORM
Share Embed Flag
Download ePaper

[pdf] Hent BØRN RUM FORM

[pdf] Hent BØRN RUM FORM [pdf] Hent BØRN RUM FORM

boernekultur.dk
from boernekultur.dk More from this publisher
26.07.2013 Views

B Ø R N R U M F O R M A R K I T E K T U R O G D E S I G N F O R B E G Y N D E R E 18 Hermed tegner sig et billede af, at vidensamfundets visioner om at skabe ny viden og nye oplevelser kun lader sig realisere, hvis man har borgere, der kreativt kan arbejde, og samarbejde, ved hjælp af tegn: Ord, tal, tekst, billeder og lyde. Det er på den baggrund, man bedst forstår EU’s gentagne initiativer til at fremme kreativitet i almindelighed og kreative industrier i særdeleshed. En sådan udvikling kræver imidlertid en række systematiske ændringer af de måder, hvorpå uddannelser og virksomheder fungerer. Mere konkret kræver udviklingen, at man konkretiserer, hvilken slags kreativitet, der er tale om, når vi skaber nyt ved hjælp af tegn. Den slags kreativitet kan man kalde æstetisk produktion. Kreativitet og kritik Ordet æstetik kommer fra det græske aisthetikos, der betyder erkendelse gennem sansemæssig erfaring. Begrebet rummer to dimensioner. Den sansemæssige dimension vedrører ekspression af indre følelser og erfaringer, det vil sige den er rettet mod subjektet selv, den der udfører processen. Erkendelsesdimensionen vedrører refleksion i forhold til det udtrykte, det vil sige den er rettet mod det objekt, som skabes. Den sansemæssige erkendelse gennem erfaring sker konkret ved at udøveren bearbejder bestemte materialer med hænderne, hvad enten man skriver, tegner eller spiller. Æstetisk produktion sammenkobler således hånd, hjerte og hjerne, som den schweiziske pædagog Johann Pestalozzi så smukt har udtrykt det. Denne kropsbårne sammenkobling af sansemæssig ekspression og rationel refleksion er uhyre vigtig at fastholde, hvis man ønsker at arbejde æstetisk, og hvis man ønsker at skabe rammer, der fremmer sådanne læreprocesser. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at den eller de, der arbejder æstetisk, overlades til egen udtryksvirksomhed; der må vejledning til, som fremmer refleksion over eksempelvis materialevalg og stilistisk prioritering. Omvendt kommer ingen kreativ æstetisk produktion i stand, hvis den udøvende stirrer sig blind på at forholde sig til andres udfoldelser inden for feltet. Kritik er afgørende, men det er en kritik, og en selvkritik, der tager afsæt i ens egen skabende proces, hvad enten denne udøves individuelt eller fælles. Æstetik, design, innovation Den æstetiske produktion ligger til grund for mange forskellige arbejdsprocesser, der kan defineres i forhold til deres redskaber: billeder, lyde og tekst som det ses i for eksempel billedkunst, musik, film, design og arkitektur for eksempel. Den æstetiske produktion kan også defineres i forhold til sit formål. Hvis processen er et mål i sig selv, kan man tale om kunst eller om hobbyvirksomhed. Få går på aftenskole i keramik for at blive kunstnere, der kan leve af at sælge deres produktion; men som hos kunstneren er det processen med at bearbejde materialet, der står i fokus. Defineres den æstetiske produktion i forhold til sit resultat, kan man tale om design. Her står produktet i fokus, hvad enten der er tale om at skabe en fysisk genstand som en lampe eller et håndtag, eller der er tale om at skabe genstande ved hjælp af tegn, som det er tilfældet i grafisk design og multimediedesign. Defineres den æstetiske produktion direkte i forhold til sin økonomiske anvendelse, kan man tale om innovation. Her er den kreative omgang med tegn en nødvendig forudsætning for det egentlige mål, som er at skabe fornyelse i en service eller et produkt, så det giver øget salg; eller innovationen rettes mod en organisation eller i en arbejdsproces, hvor det økonomiske resultat er mere indirekte. I forhold til de mange diskussioner om udviklingen af vidensamfundet står innovation ofte i centrum. Det er de arbejdsmæssige og økonomiske dimensioner, produkter og resultater, som har størst interesse for politikere og folk, der arbejder med organisationsudvikling og markedsføring. Der findes et bugnende marked af håndbøger med gode råd om, hvordan innovation kan planlægges og organiseres. Som det fremgår af ovenstående, er innovation imidlertid sidste led i en fødekæde, hvis indhold og resultat vanskeligt kan planlægges. For kunne resultatet planlægges var der jo ikke tale om fornyelse. Denne fornyelse næres af systematisk og kreativ bearbejdning af materialer; og disse materialer er i stigende grad tegn, der formidles af de samvirkende medier. For at fremme den innovation, som efterspørges i vidensamfundet, kræves en langt mere målrettet pædagogisk indsats for at styrke den æstetiske produktion. Men der kræves også ændringer i denne form for pædagogik. Æstetik er også pædagogik I uddannelsessystemet har man i omkring 100 år interesseret sig for æstetisk produktion og beslægtede fag som sløjd og håndarbejde. Hvad indholdet skulle

være har skiftet gennem tiden med tegning og sang som nogenlunde stabile ingredienser. Hvad formålet skulle være har ligeledes skiftet gennem det 20. århundrede, og har hængt tæt sammen med forskellige landes skolesystemer. Anført af reformpædagoger blev såkaldt skabende virksomhed indført i mellemkrigstidens danske folkeskoler som en modvægt mod industrialiseringens ensretning. I 1960’erne var det legende barn i centrum med tilsvarende opprioritering af egne eksperimenter med farver og former. I dag er situationen ganske modsætningsfyldt. I mange uddannelsessystemer i den vestlige verden opprioriteres undervisning i modersmål, sprog og naturvidenskabelige fag, og prøveformer standardiseres og integreres i den daglige undervisning. I andre dele af verden går man den modsatte vej. Således satser Singapore på at ændre pædagogik og didaktik i retning af projektar- bejde og elevernes selvstændige refleksion. Herhjemme medførte den seneste revision af læreruddannelsen, at de såkaldt ”praktisk-musiske” fag (musik, drama, håndarbejde, sløjd og gymnastik) blev nedprioriteret til fordel for dansk og matematik. Samtidig søges innovation og iværksættervirksomhed inddraget i for eksempel en del erhvervsuddannelser. Vidensbegrebet må udvides Hvis den æstetiske produktion skal opprioriteres i det danske uddannelsessystem, kræver det først og fremmest en overordnet, politisk erkendelse af, at kulturens betydningsproduktion er drivkraft for vidensamfundet. Den gængse forståelse af, hvad viden er, må udvides til at omfatte processer, der ikke har forudsigelige resultater, og som skabes i praksis og som praksis. Dernæst kræves en koordineret indsats imellem forskellige uddannelsestrin, således at faglige initiativer supplerer hinanden, og forskel- lige initiativer ikke ender i blindgyder. Det er imidlertid også påkrævet, at selve begrebet om de ”praktisk-musiske fag” gentænkes. Disse fag omtales også som fag, der styrker elevernes skabende virksomhed. Denne virksomhed har i dag en stærkt udvidet værktøjskasse af redskaber, set i forhold til det industrisamfund, der dannede grundlag for begrebet. Når nutidens børn og unge tegner, sker det ofte ved hjælp af sensorfølsomme måtter eller direkte på en skærm; de skaber og sampler musik digitalt; de sms’er og skriver løs på deres Facebookprofiler; og de mixer mediernes billeder. I den digitale kultur er der ikke skarpe grænser mellem at modtage og skabe: elementer fra allerede producerede film på YouTube kan sættes sammen til nye fortællinger, og ny betydning opstår. Forskere taler om en ny, kreativ ”deltagerkultur” blandt større Foto: Byg Amok, Børnekulturhuset i Århus K A P I T E L 2 A R K I T E K T U R O G D E S I G N I B Ø R N O G U N G E S V E R D E N 19

være har skiftet gennem tiden<br />

med tegning og sang som nogenlunde<br />

stabile ingredienser.<br />

Hvad formålet skulle være har<br />

ligeledes skiftet gennem det 20.<br />

århundrede, og har hængt tæt<br />

sammen med forskellige landes<br />

skolesystemer. Anført af<br />

reformpædagoger blev såkaldt<br />

skabende virksomhed indført i<br />

mellemkrigstidens danske folkeskoler<br />

som en modvægt mod<br />

industrialiseringens ensretning. I<br />

1960’erne var det legende barn i<br />

centrum med tilsvarende opprioritering<br />

af egne eksperimenter<br />

med farver og former.<br />

I dag er situationen ganske modsætningsfyldt.<br />

I mange uddannelsessystemer<br />

i den vestlige verden<br />

opprioriteres undervisning<br />

i modersmål, sprog og naturvidenskabelige<br />

fag, og prøveformer<br />

standardiseres og integreres i<br />

den daglige undervisning. I andre<br />

dele af verden går man den<br />

modsatte vej. Således satser Singapore<br />

på at ændre pædagogik<br />

og didaktik i retning af projektar-<br />

bejde og elevernes selvstændige<br />

refleksion. Herhjemme medførte<br />

den seneste revision af læreruddannelsen,<br />

at de såkaldt ”praktisk-musiske”<br />

fag (musik, drama,<br />

håndarbejde, sløjd og gymnastik)<br />

blev nedprioriteret til fordel for<br />

dansk og matematik. Samtidig<br />

søges innovation og iværksættervirksomhed<br />

inddraget i for<br />

eksempel en del erhvervsuddannelser.<br />

Vidensbegrebet må udvides<br />

Hvis den æstetiske produktion<br />

skal opprioriteres i det danske<br />

uddannelsessystem, kræver det<br />

først og fremmest en overordnet,<br />

politisk erkendelse af, at kulturens<br />

betydningsproduktion er<br />

drivkraft for vidensamfundet.<br />

Den gængse forståelse af, hvad viden<br />

er, må udvides til at omfatte<br />

processer, der ikke har forudsigelige<br />

resultater, og som skabes i<br />

praksis og som praksis. Dernæst<br />

kræves en koordineret indsats<br />

imellem forskellige uddannelsestrin,<br />

således at faglige initiativer<br />

supplerer hinanden, og forskel-<br />

lige initiativer ikke ender i blindgyder.<br />

Det er imidlertid også påkrævet,<br />

at selve begrebet om de ”praktisk-musiske<br />

fag” gentænkes.<br />

Disse fag omtales også som fag,<br />

der styrker elevernes skabende<br />

virksomhed. Denne virksomhed<br />

har i dag en stærkt udvidet<br />

værktøjskasse af redskaber, set i<br />

forhold til det industrisamfund,<br />

der dannede grundlag for begrebet.<br />

Når nutidens børn og unge<br />

tegner, sker det ofte ved hjælp af<br />

sensorfølsomme måtter eller direkte<br />

på en skærm; de skaber og<br />

sampler musik digitalt; de sms’er<br />

og skriver løs på deres Facebookprofiler;<br />

og de mixer mediernes<br />

billeder. I den digitale kultur er<br />

der ikke skarpe grænser mellem<br />

at modtage og skabe: elementer<br />

fra allerede producerede film på<br />

YouTube kan sættes sammen til<br />

nye fortællinger, og ny betydning<br />

opstår.<br />

Forskere taler om en ny, kreativ<br />

”deltagerkultur” blandt større<br />

Foto: Byg Amok, Børnekulturhuset i Århus<br />

K A P I T E L 2 A R K I T E K T U R O G D E S I G N I B Ø R N O G U N G E S V E R D E N<br />

19

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!