[pdf] Hent BØRN RUM FORM

Professor Kirsten Drotner, Syddansk Universitet
Kreativitet
og æstetisk produktion
2009 var af EU udnævnt til at
være kreativitetens og innovationens
år i EU. Begrundelsen
for temaet var, at kreativitet og
innovation er fundamentale ressourcer
for ”personlig, social og
økonomisk udvikling” i vidensamfund,
hvis motor er produktion
og deling af ny viden og
nye oplevelser. Allerede i 2002
besluttede Europaparlamentet,
at det europæiske samarbejde
fremover skal satse på de såkaldt
kreative industrier, der omfatter
film, tv, computerspil, design
og mode. Argumentet dengang
var, at disse områder har været i
stærk vækst i de sidste 10-15 år
både i Europa, Nordamerika og
Japan. Internationalt er der således
stærke kræfter for at fremme
kreativitet og navnlig den kreativitet,
der udfolder sig i forhold til
kreative industrier. Det kan tilføjes,
at i Danmark overgik eksporten
fra disse områder landbrugseksporten
allerede i 2001.
I vidensamfundet er immateriel
produktion i centrum
Der er udbredt enighed om, at
vores samfund i dag organiseres
og udvikles på andre måder end
for blot en-to generationer siden.
At skabe, dele og systematisere
viden er rykket i centrum af mange
menneskers arbejde, ligesom
oplevelser knyttes til en række
i vidensamfund
produkter og processer. Således
sælges mælk ikke blot som
et basisfødemiddel med et godt
næringsindhold; det markedsføres
ved hjælp af fortællinger om
mælkens oprindelse, der således
medvirker til at koble dens brug
til en særlig oplevelse.
Viden og oplevelser er former for
immateriel produktion, der i vidt
omfang er motor for samfundsudviklingen
i vores del af verden.
Her baseres vækst og velfærd i
stigende grad på arbejde, hvor
man ikke former og forandrer
fysiske genstande og materialer
som svin og stål, men hvor man
former og forandrer immaterielle
genstande som tekst, ord,
billeder, lyde og tal, der jo alle
er byggesten i videns- og oplevelsesproduktion,
herunder den
produktion, der består af at yde
service i private og offentlige
virksomheder. I et globalt perspektiv
kan man betvivle, hvorvidt
alle lever i et vidensamfund
– vi har jo stadig brug for mad,
transportmidler og tøj på kroppen.
Måske er der snarere tale
om, at den materielle produktion
rykkes væk fra de vestlige samfund,
der traditionelt har defineret
sig som industrisamfund.
I det følgende anvendes begrebet
vidensamfund imidlertid, fordi
det er blevet et udbredt begreb i
danske og europæiske diskussioner
om disse transformationer.
Kreativ tegnproduktion i fokus
Vidensamfundets redskaber til
at skabe viden og oplevelser og
kommunikere disse ved hjælp
af ord, billeder, tekst og tal er
blevet langt flere og mere komplekse,
end vi har set i tidligere
generationer. De samvirkende
medier giver almindelige mennesker
øgede muligheder for selv at
skabe betydning ved hjælp af en
mangfoldighed af digitale tegn.
De giver ligeledes mulighed for
hurtig kommunikation og social
interaktion.
Men i vidensamfundet stilles
også nye krav om, at almindelige
mennesker skal kunne håndtere
denne digitale kompleksitet; og
mindst lige så afgørende, stilles
også nye krav om, at man skal
kunne skabe ny viden og nye
oplevelser for at kunne begå sig.
Evnen til kreativt at kunne jonglere
med stadig mere komplekse
tegnsystemer rykker i centrum
af nutidens kompetencer. I 2005
definerede OECD således, at
fremtidens tre grundkompetencer
er evnen til at kunne anvende
redskaber interaktivt, at kunne
interagere i heterogene grupper
og at handle selvstændigt.
K A P I T E L 2 A R K I T E K T U R O G D E S I G N I B Ø R N O G U N G E S V E R D E N
17