[pdf] Hent BØRN RUM FORM

B Ø R N R U M F O R M A R K I T E K T U R O G D E S I G N F O R B E G Y N D E R E
16
mentlig mere end de fleste andre
interessenter i en udviklingsproces
– meget opmærksomme på
ikke-brugerens behov. Hvis ikke
et produkt eller en ydelse også
tilgodeser dem, der kun på anden
eller tredje hånd bliver berørt, så
skaber man interessekonflikter
i stedet for at skabe sammenhængskraft.
Design som løsningsmodel er
bygget på begreber som inklusion,
relationsforståelse og respekt
for balancen mellem den enkeltes
og samfundets behov. Således
er den et af de bedste bud, vi har
på at skabe den sammenhængskraft,
et multikulturelt og demokratisk
samfund afhænger af.
Design er andet end fysisk
formgivning
Traditionelt har designeres rolle
i manges øjne primært været at
formgive fysiske objekter som
møbler og belysning, smykker,
tøj, glas og keramik. Hvilket også
– et langt stykke hen ad vejen – er
rigtigt, rent historisk. Siden hen
er designere blevet mere involveret
i tekniske og funktionelle dele
Forskning i innovation,
kreativitet og leg
Danmark har en lang tradition for at forske i
børns leg og i børns egen kultur, dvs. den kultur
som skabes af børnene selv med eller uden voksen
deltagelse. Denne forskning er centreret omkring
Syddansk Universitet, men har også aflæggere på
Aarhus Universitet og Danmarks Pædagogiske
Universitetsskole.
Der forskes desuden i en lang række andre emner
inden for børnekulturen, men generelt gælder det,
at denne forskning er meget spredt og ikke koordineret
i noget videre omfang. De danske børnekulturforskere
er organiseret i et nordisk netværk,
BIN-Norden, som har til huse på Danmarks Biblioteksskole
med egen hjemmeside (www.binnorden.net)
og tilhørende database med profiler
for næsten alle danske børnekulturforskere.
af en udviklingsproces, bearbejdningsmetoder,
organisatoriske
og afsætningsmæssige forhold,
kommunikation og identitet.
Ikke længere kun på fysiske produkter,
men på serviceydelser
– offentlige såvel som private,
oplevelser og læringsprocesser.
Således er det direkte link mellem
design og designerens rolle
og et produkts eller en ydelses
æstetiske resonans ikke længere
lige så synlig, som det engang
var. Af samme årsag har det været
grænsende til det odiøse at
tale om æstetik i design kredse
i mange år. Denne berøringsangst
skal fjernes, før vi får udløst
designs sande potentiale.
Æstetisk resonans
Design handler om mange ting
og har mange anvendelsesområder,
men uanset om det handler
om en fysisk eller en immateriel
frembringelse, vil det altid ligge
designeren på sinde at gøre den
pågældende løsning så attraktiv
som muligt. Hvis man finder en
oplevelse attraktiv, vælger man
den til, og ligeledes vælger man
den fra, hvis den vækker afsky.
Æstetik handler om den enkeltes
sanselige oplevelse af de
indtryk, man tilegner sig, det
være sig visuelt eller via andre
sanser – om end den visuelle
skønhed er det, der oftest forbindes
med designerens bidrag.
Design handler derfor også – og
stadig – om æstetikkens betydning
for et produkts gennemslagskraft,
en ydelses popularitet
eller et budskabs adgang til vores
bevidsthed – om æstetisk resonans,
og ligesom vi indlæser værdi
i de tre foregående begreber;
bæredygtighed, samfundsansvar
og sammenhængskraft, ligger
der også en stor og ofte overset
værdi i at udnytte designeres viden
om sanselige relationer og
æstetisk resonans.
Steiner Mowatt Valade-Amland er
uddannet i Norge inden for økonomi
og ledelse. Har siden 1981 været
chef i Danmark inden for eksport,
produkt og marketing. Siden 2000
direktør i Danske Designere.
Se www.danishdesigners.com
The Ildsjæl in the Classroom
Debatten om børns kreativitet og de kreative fags
placering i folkeskolen fik fornyet kraft, da Statens
Kunstråd i 2005 bad den engelske professor
Anne Bamford om at se nærmere på emnet. Hendes
rapport fra 2006 med den sigende titel ’The
iIldsjæl in the Classroom’ pegede på, at de praktiske/musiske
fag i folkeskolen har trange kår, og at
kvaliteten af såvel undervisning som uddannelse
af lærere har for dårlig kvalitet og alt for ofte er
overladt til tilfældigheder.
I en rapport fra samme år ’The WOW Factor’ har
Anne Bamford sammenlignet 21 lande rundt om i
verden med fokus på kreativitet og undervisning i
kunst. Hun peger her i på en række faktorer, som
hun har fundet er afgørende for et lands prioritering
af kreativitet og kunstnerisk virksomhed i
skolealderen.
Læs mere herom i kapitel 7.