[pdf] Hent BØRN RUM FORM

More documents

Recommendations

Info

B Ø R N R U M F O R M A R K I T E K T U R O G D E S I G N F O R B E G Y N D E R E 14 Hvad laver en arkitekt? Som arkitekt skal man kunne forestille sig nye steder. Man skal have en kunstnerisk evne til at formgive, men også en viden om konstruktion, ressourceforbrug og klima. Dette arbejde kræver en række redskaber, som man kan tilegne sig på arkitektuddannelsen. I Danmark kan man uddanne sig til arkitekt på Kunstakademiet i København og Arkitektskolen Aarhus samt tage en civilingeniøruddannelse i Arkitektur og Design på Ålborg Universitet. Uddannelsen tager 5 år og er delt i forskellige retninger som for eksempel bygningskunst, by- og landskabsplanlægning, møbelkunst og industrielt design. Når man taler om en arkitekts arbejde fokuserer man ofte på den kreative proces. Man forestiller sig arkitektens visioner og arbejdet med skitser og modeller. Men arkitektens arbejde har langt flere facetter. Foruden den kreative idéudvikling skal arkitekten kunne forhandle med bygherrerne og forstå ingeniørens og entreprenørens arbejde, så arkitekten kan følge byggeprocessen. At forstå en opgave Arkitekten skal være god til at analysere en given opgave. Der vil typisk være krav fra den kommende ejer – bygherren – vedrørende bygningens funktioner, placering og indretning samt byggeriets økonomi og tidsrammer. Hvad er det for en bygning, og hvad skal den bruges til? Hvilke opgaver skal løses, før bygningen fungerer? Hvilke faciliteter skal bygningen have og hvilke rum? For at forstå bygningens vilkår må arkitekten blandt andet ud og opleve stedet, hvor huset skal bygges. Han må studere stedets muligheder. Hvilken karakter har landskabet og den omgiven- Direktør Steinar Mowatt Valade-Amland, Danske Designere Design er ingenlunde et vidundermiddel til at ændre – endsige redde – verden. Men design handler om at skabe noget, der ikke findes i forvejen. Ikke bare tænke tanken, men skabe et løsningsforslag eller en løsning, gøre den synlig og begribelig og komme med bud på, hvordan løsningen rent faktisk kan føres ud i livet. Hvad kan en designer? Mange virksomheder, organisa- Fotos: www.arkitekturbilleder.dk de bebyggelse? Er der andre bygninger, der skal tages hensyn til? Er der lokalplaner eller lignende, der sætter bestemmelser for området? De bedste arkitekter lader opgavens karakter bestemme arbejdsmetode og udtryk. En lang proces Processen fra arkitektens første skitser og til den færdige bygning er lang. Når de forskellige krav til byggeriet er blevet analyseret, skal arkitekten finde en sammenhængende idé til bygningen fra den overordnede form og til materialer og detaljer. Denne idé skal derefter udarbejdes og præsenteres med tegninger og modeller, så bygningen kan vurderes. I dette arbejde må arkitekten søge rådgivning hos ingeniører, bygningskonstruktører og håndværkere, der kan vejlede om bygningens materialer og de konstruktive og tekniske forhold. Hvad gør design og hvad er design? tioner og myndigheder mangler evnen til at materialisere de mange gode idéer – der i øvrigt sjældent er mangel på. Designere kan – via nye materialer, metoder og relationer – være med til at afdække mulige strategier, udvikle
scenarier, prototyper og mulige måder, som angiver en mere brugerorienteret og bæredygtig løsning på et problem. Dette fokus på at balancere opfyldelse af brugerens behov og omsorg for omverdenens tarv er et af designs og designeres vigtigste fremtidige bidrag. Design som metode Design som metode indebærer desuden, at man tager stilling til spørgsmål, der rækker ud over frembringelsens isolerede kvaliteter; forhold, der handler om, hvor de enkelte komponenter kommer fra, og under hvilke forhold de er blevet til, og om hvorvidt det, man rent faktisk bidrager med, samlet set er godt eller skidt for samfundet, globalt set såvel som lokalt. Sådan forholder det sig givetvis for mange andre professioner, men det opleves formentlig mere udtalt i forhold til designeren, fordi det ligger implicit i designerens drivkraft om at skabe noget, der er bedre end det allerede eksisterende. Brugerens behov Der er ikke længere mange, der stiller spørgsmålstegn ved sammenhængen mellem design og afdækning og fortolkning af brugerens behov. Denne sammenhæng skal udnyttes til at forbedre forholdene for brugere, der ikke først og fremmest står over for valget mellem to produkter, men over for omgivelser, situationer, produkter og ydelser, de har svært ved at aflæse eller svært ved at benytte. Designmetoden er oplagt til at forstå mennesker med anden kulturel bagage end vores egen og deres relation til nye omgivelser, til fremmede systemer, til uvante værdier og handlingsmønstre – og til at skabe rammer, kommunikation og dialog mellem deres og vores måde at se verden på. Ligeledes er den oplagt til at afsløre og erstatte løsninger, der gør hverdagen sværere end nødvendigt for mennesker med fysiske eller psykiske handicaps, for ældre, for børn – og for hver og en af os, når vi uden forvarsel befinder os i en uvant situation, det være sig med en brækket fod eller arm. Ikke-brugerens behov Og ligesom designere er dokumenteret gode til at afdække brugerens behov, er de også – for- K A P I T E L 2 A R K I T E K T U R O G D E S I G N I B Ø R N O G U N G E S V E R D E N 15
Page 1 and 2: BØRN RUM FORM Arkitektur og design
Page 3 and 4: BØRN RUM FORM Arkitektur og design
Page 5 and 6: 8. Fokus på kulturinstitutionerne:
Page 7 and 8: INTRODUKTION K A P I T E L 1 I N T
Page 9 and 10: Direktør Mads Øvlisen, formand fo
Page 11 and 12: ARKITEKTUR OG DESIGN I BØRN OG UNG
Page 13: egrebet kan både dække over planl
Page 17 and 18: Professor Kirsten Drotner, Syddansk
Page 19 and 20: være har skiftet gennem tiden med
Page 21 and 22: tidskulturen. Man risikerer, at dig
Page 23 and 24: EN VISION FOR FREMTIDEN K A P I T E
Page 25 and 26: Mål og sammenhæng For at visionen
Page 27 and 28: Fra mål til handling Projektgruppe
Page 29 and 30: ettet til at udvikle vores performa
Page 31 and 32: Ved at involvere voksne med stor er
Page 33 and 34: ARKITEKTUR OG DESIGN - NATIONALT OG
Page 35 and 36: Arkitekturnation Danmark Rammer for
Page 37 and 38: Forløbet blev delt op i 9 steps. S
Page 39 and 40: Cand. jur. Leif Hermann Arkitekturp
Page 41 and 42: tioner vil lave samlede aftaler med
Page 43 and 44: Børnekulturkoordinator Anne Line S
Page 45 and 46: Bydetektiver på vej til skole Som
Page 47 and 48: K A P I T E L 4 A R K I T E K T U
Page 49 and 50: FOKUS PÅ DE MINDSTE BØRN K A P I
Page 51 and 52: højskoler kan løfte de æstetiske
Page 53 and 54: Konsulent Karin Eskesen Indretning
Page 55 and 56: Organisering af miljøet Når man o
Page 57 and 58: strategier for videreudvikling af e
Page 59 and 60: K A P I T E L 5 F O K U S P Å D E
Page 61 and 62: FOKUS PÅ SKOLEN OG SFO K A P I T E
Page 63 and 64: åde teoretisk indsigt og praktisk
Page 65 and 66:
K A P I T E L 6 F O K U S P Å S K
Page 67 and 68:
Arkitekt Bjarke Ingels, BIG - Bjark
Page 69 and 70:
af noget usædvanligt og eventyrlig
Page 71 and 72:
har et stort potentiale som histori
Page 73 and 74:
Hvordan undervises der i arkitektur
Page 75 and 76:
på forskellige steder • At lytte
Page 77 and 78:
Alle skulle opleve at være med i d
Page 79 and 80:
USA: Arkitektur er noget vi leger -
Page 81 and 82:
FOKUS PÅ UDDANNELSER FOR UNGE K A
Page 83 and 84:
Hvad kan gymnasierne, erhvervsuddan
Page 85 and 86:
Faget design - set med formidlerens
Page 87 and 88:
Casa Arkitekter udfordrer elever fr
Page 89 and 90:
have det hele i en kanonfed, lille
Page 91 and 92:
kunstnere og kulturinstitutioner
Page 93 and 94:
FOKUS PÅ KULTUR- INSTITUTIONERNE K
Page 95 and 96:
Der er brug for: De statslige kult
Page 97 and 98:
eredelse, dansk, samfundsfag, geogr
Page 99 and 100:
Arkitektur og design på kunstmusee
Page 101 and 102:
Arkitektur og design på billedskol
Page 103 and 104:
Et internationalt vue over formidli
Page 105 and 106:
Finland: ARKKI - en arkitektskole f
Page 107 and 108:
Hvor har børn i dag mulighed for a
Page 109 and 110:
FOKUS PÅ FAGSKOLERNE K A P I T E L
Page 111 and 112:
Der er brug for: Fagskolerne bør
Page 113 and 114:
Arkitektskolen Aarhus Vi møder, om
Page 115 and 116:
Projekter i vækstlaget: Børnehave
Page 117 and 118:
dre ting og kommer nogle steder, ma
Page 119 and 120:
Designskolen Kolding Designuddannel
Page 121 and 122:
at tænke alternativt og anderledes
Page 123 and 124:
PERSPEKTIVER FOR DET VIDERE ARBEJDE
Page 125 and 126:
verden - dvs. mellem teori og praks
Page 127 and 128:
Arkitekter og designere vil gerne f
Page 129 and 130:
mennesker. Og hvis man skal være e
Page 131 and 132:
PG: - Det er også nødvendigt at a
Page 133 and 134:
Et landpolitisk commitment, hvor no
Page 135 and 136:
et land som Danmark, hvor vores vig
Page 137 and 138:
BILAG K A P I T E L 1 1 B I L A G
Page 139 and 140:
I gang med pædagogiske læreplaner
Page 141 and 142:
www.danmarksbilledkunstlaerere.dk F
Page 143 and 144:
BØRNEKULTURENS NETVÆRK Børnekult
show all

[pdf] Hent BØRN RUM FORM

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?