[pdf] Hent BØRN RUM FORM

Et landpolitisk commitment,
hvor nogle ministrer går ud og
tager hinanden i hånden og siger:
”Det her er vigtigt for vores
samfund!”. Så skal kommunerne
nok følge trop. Jeg har arbejdet
for Kolding Kommune, som
har valgt at være designkommune,
og jeg er dybt begejstret for,
hvor kort der er fra idé til handling,
fordi tingene kan gennemføres
på ukomplicerede måder
ud fra den fælles holdning, der
meldt ud.
Hvilke initiativer kunne ministrene
tage?
JS: - De kunne forpligte sig til fælles
at løfte – hvis man skal ind at
gøre noget ved læreruddannelsen,
må Kulturministeriet også
gå med ind og gøre noget. Det er
et tværfagligt felt det her. Derfor
må man på ministerielt niveau
arbejde tværfagligt.
PG: - Jeg kunne jo godt tænke
mig et pejlemærke, der hedder,
at mange flere kommuner får designpolitik.
Det kan også hjælpe
de eksisterende lokale initiativer,
at de pludselig bliver blåstemplet
i det, de allerede gør. Der bliver jo
sendt 35 millioner ind i designfeltet
om året, der går til Dansk
Designcenter, Designåret osv.
– nogle af de penge kunne oplagt
øremærkes til, at vi laver en
formidling til kommunerne om,
hvad betydning design har. For
der ligger et kæmpe potentiale i
designopgaver til det offentlige –
det er et uberørt område.
JS: - Det er en del af den kommunale
designpolitik, vi har som
indsatsområde i regeringens arkitekturpolitik
Rammer for vækst,
hvor allerede 13 kommuner har
formuleret deres egen arkitekturpolitik,
hvor man tager stilling
helt ned til byskiltningen.
Har I andre konkrete initiativer
i støbeskeen i Akademisk
Arkitektforening og hos Danske
Designere?
JS: - Udover kortlægningen har vi
faktisk også flere andre ting på vej.
Jeg kan ikke sige så meget om dem
endnu, men vi vil meget gerne gå
meget mere ind i formidlingsområdet
og styrke den lokale formidling
i børnehaver, skoler og gymnasier.
Meget gerne i samarbejde
med konkrete byggerier og med de
institutioner, der beskæftiger sig
med formidlingen af arkitektur.
I København har de f.eks. initiativet
Copenhagen X, som handler
om, at du – når du går forbi en
byggeplads – lige kan ringe til et
nummer på din mobiltelefon og
høre, hvad det er, der er ved at blive
bygget – den form for helt nede
i øjenhøjde-formidling vil vi rigtig
gerne understøtte meget mere. I
år vil der f.eks. være rigtig mange
konkrete initiativer rettet mod
børn og unge på Arkitekturens
Dag, som vi er tovholdere på.
PG: - Vi er jo en meget lille forening
i forhold til arkitekterne.
Lige nu er det mest konkrete, vi
kan gøre, at lave samme kortlægning
af, hvilke af vores medlemmer,
der gerne vil ud og som har
arbejdet med børn og unge. Vi
har også lige haft et tema i vores
medlemsblad, hvor tre designere,
arbejder med fem 10. klasser.
Og så arbejder vi selvfølgelig
løbende på det overordnede politiske
niveau.
Har jeres foreninger planer om
at arbejde sammen om at styrke
formidlingen til børn og unge?
JS: - Vi har mange positive forventninger
om, at vi kan besmitte
hinanden på bedste tværfaglige
maner. Vi er jo så heldige,
at vi deler hus, så det er nemt at
etablere samarbejdet. Vi arbejder
også allerede sammen med
hinanden i andre felter, og ligeså
snart der kommer en anbefaling
fra Kulturministeriet, er vi klar til
at samarbejde.
F.eks. om at lave nogle fælles seminarer
for vores medlemmer og
andre medlemsaktiviteter, som
er bundet så konkret som muligt
op, så man kan gå derfra med
konkret viden om, hvordan man
kan arbejde videre med det her,
hvis man har lyst. Vi kunne også
i fællesskab skrive kronikker og
indlæg til aviserne om, hvorfor
det er vigtigt at formidle design
og arkitektur til børn. Og måske
kunne Arkitekturens Dag også
blive Designets Dag?
PG: - Vi vil enormt gerne være
med! Der er helt klart flere overlapninger
end forskelle mellem
os. Og det er jo en fordel, at vi
kan gå hånd i hånd til kulturministeren.
Tekst: Journalist Monica C. Madsen
K A P I T E L 1 0 P E R S P E K T I V E R F O R F R E M T I D E N
133